Jeg skriver til jer om noget, jeg egentlig - måske - kender svaret på. Men det har alligevel forvirret mig, så jeg håber et forklarende svar kan bringe mig på ret kurs igen.

Det handler om at bede. Selvfølgelig er det logisk at man ikke kan bede; når månen bliver en grøn ost, Jesus, så skal jeg gøre sådan og hvis den ikke bliver det, så skal jeg gøre noget andet. Eller hvis der kommer en lyserød elefant forbi i dag, så får jeg det og hvis der ikke gør, så får jeg det ikke. Her bestemmer man jo selv sandsynligheden for, om noget skal ske og hvor sandsynligt det er, at det sker. Det kan jeg sagtens se.

Men alligevel; hvis nu man ser det i en situation, hvor begge dele er lige sandsynligt; feks hvis kl. er et lige tal eller et ulige tal; nu kigger jeg på klokken, - er den lige så får jeg det, er den ulige får jeg det ikke.

Jeg kan godt se, at som jeg sætter det op her, lyder det meget dumt. Men kan Gud handle den vej? Gør han det? Eller er det mere korrekt at sige; nu prøver jeg, Gud, så må du vise, om det er rigtigt eller forkert. Nogle ting kan man bare ikke gøre selv, - de kommer udefra, fra andre feks. Kan man så be på den anden måde? Eller hvordan skal man så be?

Det kan både dreje sig om små og store ting. Feks hvor man skal flytte hen, eller om man skal sige en bestemt ting til et menneske. Alt.

Kan I hjælpe mig ind på det rette spor igen?

Jeg skrev indlægget "må jeg bede om et aftalt svar på bøn" og har læst svaret. Jeg blev faktisk meget glad for det, selvom jeg måske godt kendte svaret i forvejen. Det er rart at vide, at det ikke er fremgangsmåden, men at Gud er langt større end det.
Men jeg blev også bange, - derfor skriver jeg igen. For som der også nævnes i svaret, så KAN Gud svare på den måde. Der nævnes også, at man kan falde i grøften om at spørge igen, selvom man har fået svar (hvis det altså er et svar). Jeg har spurgt MANGE gange - om det samme spørgsmål. Sagt til Gud; vil du svare mig med et lige tal på uret for ja og et ulige tal for nej. De allerfleste gange - næsten alle faktisk - var det et ulige tal. Kan jeg tage det som et svar? Er det en tilfældighed? Det kan det vel ikke være? Eller kan det? Et par gange når jeg indtrængende bad, så var det lige.

Jeg er bange for at få at vide, at svaret på min bøn er nej. Men på den anden side vil jeg også helst høre sandheden.

Hilsen den efterhånden meget forvirrede, fustrerede og fortabte pige

Jeg tror, de fleste bedende mennesker kan sætte sig ind i og forstå din frustration. Fordi de fleste har været der selv. Man beder om noget, man så indtrængende ønsker sig - men enten lader svaret vente på sig. Eller også har man en fornemmelse, at svaret går i modsat retning af ens egne ønsker. En sådan bønsfrustration kan i blive så voldsom, at den kommer til at overskygge alt andet og dræner ens overskud. Det er godt, du spørger om hjælp.

Hold op med at bede om tegn
Selv om jeg ikke ved, hvad din bøn drejer sig om, vil alligevel godt forsøge at give nogle bud på, hvad du kan gøre for at komme ud af dine frustrationer.

For det første: Du bør nok holde op med at bede Gud svare 'ja' og 'nej' ved hjælp af minutviseren. Det må være gået op for dig nu, at du aldrig kommer til sikkerhed angående et svar på den måde. At blive ved hjælper ikke. Så kan det i øvrigt være lige meget, om det er godt eller skidt at bede på den måde - for du ved nu, at det du i hvert fald ikke er blevet klogere af det og sikkert aldrig bliver, men kun bliver mere forvirret og frustreret af det.

For det andet: I stedet for at bede om et konkret tegn som svar på din bøn, synes jeg du skal bede Gud åbne dine øjne for, hvad Hans svar er. Måske har han allerede vist dig det, uden du opdagede det. Og du kan bede om hjælp til at bære det svar, hvis det skulle vise sig at være det 'nej', som du frygter.

Bønnesvar er ikke magi
Men nogle gange får vi på forunderligvis først svaret, når vi har brug for det. Eller når vi selv opsøger svaret. Bønnesvar er ikke noget magisk eller mystisk og opleves kun sjældent som en form for åbenbaring. Det kan godt være, det lyder plat, men Gud har en veludviklet ordenssans og er vældig praktisk anlagt: Der er ikke grund til at lave om på naturens orden og tidens gang, hvis Han kan levere et bønnesvar på en enkel og naturlig måde.

For eksempel er der mange kristne, der på et eller andet tidspunkt i deres liv beder om en eller anden bestemt nådegave - lad os sige nådegaven til at helbrede syge for nu bare at tage et eksempel - men i stedet for at gå ud at lægge hænderne på nogle syge, så bliver de siddende i deres lønkamre og beder og beder og kan ikke forstå, hvorfor de ikke snart føler de har den nådegave og finder aldrig ud af, om Gud har opfyldt deres bøn.

Det er også muligt, at din bøn involverer en relation til et andet menneske. Det kunne for eksempel være en forelskelse eller en konflikt. Hvis det er tilfældet, så må du prøve at overvinde den ængstelighed, der får dig til at bede så intenst, og tale med vedkommende. Det kan godt være, det virker bagvendt på den måde selv at opsøge et svar - men det giver Gud en mulighed for at nuancere sit svar. Måske vil det være langt lettere at bære et nej, hvis du har talt med personen, din bøn drejer sig om. Ja, hvem ved, måske vil du endda opleve et nej som en lettelse...

Jeg håber, at dette svar kan være dig til hjælp. Ellers er du velkommen til at skrive igen. Jeg vil også gøre opmærksomhed på vores tilbud om personlig rådgivning, som du finder under JesusNet.dk/Kontakt.

Med venlig hilsen

Peter Dahl

Netmissionær