Hej Brødre og Søstre,
Jeg fik et godt råd i forbindelse med et måske-boligkøb i nær fremtid som ser lidt uoverskueligt ud: 'Lad Herren lede jer'.

Jo tak, tænkte jeg. Det er nok det smarteste at gøre. Men hvordan?

Hvordan lader I 'Herren lede jer'`til daglig, i store som små beslutninger?

Han gør jo desværre ikke så meget i det med at skrive 'ja' eller 'nej' med flammeskrift på himmelen, det ville ellers være lækkert. Jeg tror at han vil mig det bedste, men hvordan pejler man sig ind på, hvad det er?

Hej Schjelde,

Citat:
Jeg fik et godt råd i forbindelse med et måske-boligkøb i nær fremtid som ser lidt uoverskueligt ud: 'Lad Herren lede jer'.

Jo tak, tænkte jeg.

Hvad er da også for en torsk, der kan finde på at give sådan et råd? Mage til floskel.. tsk tsk

/B

Hej Annie,

det er faktisk svært at svare på, det med, hvordan Gud leder os. Og hvordan genkender man Hans stemme??

Jeg blev forleden spurgt om det samme af en IMsk veninde, som ikke kan høre Gud for tiden.

Jeg måtte blive hende svar skyldig, men nu hvor jeg sidder her ved skærmen igen, så kan jeg godt skrive lidt om det.
Du må endelig tage det som bare mine private erfaringer og ikke som noget repræsentativt for nogen eller noget. ...

Når jeg vil tage en en beslutning, vigtig eller knap så vigtigt, så beder jeg Gud om at vise mig en vej. Hans vej.
Selve metoden kan være, at jeg skriver denne bøn ned og lægger i en bønneskål, eller at jeg gør det til en indre, uophørlig bøn, som følger mig i flere dage.
Hver gang jeg er opmærksom på min indånding, så beder jeg denne bøn, men uden ord.

Det er bare to eksempler på måder, jeg gør det på.

Når jeg så får et svar, og det gør jeg altid, før eller siden, så enten forsøger jeg at huske, hvad Bibelen siger generelt om sådan et svar eller en sådan situation, eller jeg slår op på www.bibelen.dk og leder efter ord, der kan vise mig en kommentar til mit svar.
Altså hvad mener Gud i Sit Ord, der er rigtigt at gøre.

Og endelig føler jeg efter, om det svar giver mig fred.
Jeg har mediteret så længe nu, at jeg kan mærke, vil jeg vove at påstå, om svaret giver den rigtige form for fred.
Den fred, jeg tænker på her, det er den fra Gud, når jeg vil gøre det rigtige i en given situation.

Så er der bare det, at jeg har meget svært ved at forklare og sætte ord på, hvordan den rigtige form for fred mærkes og opleves og føles, for mig.
Men det kan også være, at for dig mærker du din Guds fred anderledes, så det behøver jeg nok ikke bryde min hjerne med at forklare dig. For to oplevelser er næppe ens.

Kan du følge mig i noget af det her?

mvh
Tau

Nåh, skal I flytte?

Interessant emne.

Jeg kan huske i mine unge dage troede jeg at Guds ledelse var lidt ligesom nornerne under Ask Yggdrasil: At Gud havde spundet en tråd der var mit liv, og så gjaldt det om for mig at lure hvad planen var og vælge rigtigt, og valgte jeg forkert måtte jeg så sejle i min egen gudsforladte sø. Det var sådan lidt frustrerende..

For mig handler det i dag om at lægge tingene over til Gud i bøn og så stole på at han sætter en stol i vejen hvis det ikke skal ske. Vi har fået vores evner til at vurdere af ham, og selvfølgelig må vi bruge dem. I forbindelse med huskøb f.eks. er der jo sikkert også en realkreditforening og bank inde over som nok skal sige til hvis de synes det er uansvarligt..

Gud går jo med os hvorend vi går hen, så kan vi ligeså godt bede ham om at hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger. Men det er os selv, der skal træffe beslutningerne og tage konsekvenserne af dem.

At vi så må bede Gud om at hellige beslutningerne, og at vi må træffe beslutninger der er i overensstemmelse med hans vilje som den er udtrykt i bibelen tænker jeg egentlig ikke som værende i modstrid med hinanden. Gud har en overordnet plan for jorden, og den må vi leve med i. Dér er ledelsen jo også..

Hej Moe

Citat:
Gud går jo med os hvorend vi går hen, så kan vi ligeså godt bede ham om at hjælpe os til at træffe de rigtige beslutninger. Men det er os selv, der skal træffe beslutningerne og tage konsekvenserne af dem.

Kan du uddybe lidt, hvordan du i praksis får de to ting til at hænge sammen?
Jeg vil meget gerne vide det, så jeg måske selv kan bruge det i mit liv.

Jeg er enig med dig i, at sådan er det rigtigt at gøre, men jeg kunne godt bruge et par uddybende ord, så det er mere til at se, hvor jeg starter og ender.

mvh
Tau

Nå sådan.

Ja det var også det, jeg selv tænkte, så vi er helt enige. Gud leder os, og vi træffer så en beslutning under påvirkning af Hans gode indflydelse og ledelse.

mvh
Tau

Hej Tau,
Jo, jeg kan sagtens følge dig - og jeg tror du har fat i noget af det helt rigtige.

'Vær udholdende i bøn'
Den er vist til mig, det er desværre ikke det, jeg er bedst til

Men øvelse gør afhængig (på den gode måde), tænker jeg

Når jeg har brug for Guds vejledning i store og små sager som fx hvilken slags cornflakes jeg skal have til morgenmad er det altid vigtigt at indlede med 13 timers bøn... Derefter plejer jeg at sætte kogene vand over og hælde det udover min sofa iført svensk folkedanser dragt og mens jeg citere de første kapitler i krønikebøgerne og derefter planter jeg et egetræ i håndvasken.... hvis så egetræet ikke visner inden for de første 8 uger, ved jeg at Gud har vejledt mig til købe Guldkorn, hvis ikke, mener Gud All bran! :P

Nå sort humor til side, og ned på jorden igen,...

Jeg tror ikke som sådan at man skal ligge alting frem for Gud, men jeg tror man skal handle i overensstemmelse med det gode, men man må selv tage beslutningen, ting som tilgengæld omhandle andre mennesker, eller som har trosmæssig betydning, der tror jeg det er vigtigt at bede over det og finde en fornemmelse af sikkerhed omkring det valg man træffer og så må man sætte sin tillid til at Gud har vejledt en..

Jeg ser mig selv som kompetent, og jeg synes ikke det er nogen ide i at søge Gud om hjælp til fx.. skal jeg male huset Gult eller Hvidt...

Gud er konge, ikke støttepædagog, Mennesket blev sat til at herske over jorden,.. Altså må vi vel vise at vi kan være ansvarlige og søge hjælp der hvor vi slet ikke øjner en udvej overhovedet..

Nok har Gud en plan, en plan som er en brik i skaberværket, jeg tror ikke Gud har fastlagt os en skæbne... Lad din fornuft og dit hjerte råde dig, da disse gerne skulle være gennemsyret af tro og tillid til Gud.

mvh lars/stud.theol

Hej Lars,
Det første af dit indlæg springer jeg let henover, men et par sætninger i det sidste fortjener faktisk en fremhævelse synes jeg:

Citat:
Lad din fornuft og dit hjerte råde dig, da disse gerne skulle være gennemsyret af tro og tillid til Gud.

Det er jo det, du.
(Men jeg tror nu heller ikke 13 timers bøn er af vejen )

Hej Brian

Citat:
Hvad er da også for en torsk, der kan finde på at give sådan et råd? Mage til floskel.. tsk tsk

Ja, er det ikke kun gamle mennesker som siger den slags nu om dage?

Hej Annie

jeg ved ikke, om man skal bede, hvis man ikke kan eller vil.

Jeg gør det, fordi jeg gerne vil, og fordi det gør noget godt i mit forhold til Gud. Jeg lytter mere og jeg mærker mere. Så taler Gud faktisk til mig.

mvh
Tau