Kære café,

Dette er et svar på et indlæg, Kristina skrev d. 28. november 2002 i tråden Tarotkort skaber debat i den nyligt lukkede Fri Debat-sektion.

Jeg vil starte med at undskylde mange gange for ikke at svare på indlægget før nu. Jeg havde simpelthen overset det

Og så til sagen:

[...]

Kr:"Jeg synes emnet er vigtigt, også fordi astrologi jo kun er én af mange forskellige muligheder for at søge alternativ hjælp og vejledning. Med ordet "alternativ" mener jeg her alternativ til den vejledning vi kan finde i Bibelen, og samtidig alternativ til naturvidenskaben."

For så vidt, at du med ”alternativ” ikke mener, at astrologien er i modstrid med Biblen og naturvidenskaben, så er jeg enig med dig.

Kr:"Jeg forstår et af dine tidligere indlæg på den måde, at du mener at astrologien nærmest er videnskab, som bare ikke (endnu?) er udforsket."

Jeg mener bestemt ikke, at "astrologien nærmest er videnskab". Uden at gå for meget i detaljer om problemerne med at definere videnskab ift. ikke-videnskab (det såkaldte demarkationsproblem), vil jeg sige, at astrologien bryder med det i mine øjne fundamentale krav til en videnskab, at dens metode skal være pålidelig uafhængigt af, hvem der anvender den (dvs. objektiv). Dette er ikke tilfældet med astrologi, hvor tolkningens pålidelighed i høj grad afhænger af astrologens intuition og menneskefornemmelse.

Kr:"Rigtig mange mennesker har i årtusinder beskæftiget sig med astrologi, så det lyder for mig usandsynligt, at ingen skulle have beskæftiget sig med det på seriøs videnskabelig vis. Hvis det altså kunne lade sig gøre !"

Der er to spørgsmål på spil her, som det er vigtigt at holde adskilt: 1) Er astrologien en ”seriøs videnskabelig” beskæftigelse? og 2) Kan man beskæftige sig med astrologi ”på seriøs videnskabelig vis”? Personligt svarer jeg henholdsvis ”nej” og ”ja” på de to spørgsmål: ”Nej” til det første spørgsmål, fordi jeg ikke mener, at astrologiens tolkningspraksis er objektiv, og ”Ja” til det sidste spørgsmål, fordi jeg ikke ser nogen grund til, at man ikke skulle kunne gøre astrologi til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Det interessante er, at mens man i årtusinder har betragtet astrologien som en videnskab (men ikke gør det længere), er det først for nyligt, at man er begyndt at gøre astrologien selv til genstand for videnskab – hvilket betyder, at man nu er begyndt at undersøge astrologiens påstande statistisk. Ganske kort: Astrologi er ikke statistik, men en tolkningspraksis, hvis resultater kan gøres til genstand for statistisk undersøgelse.

Kr:"Jeg har ikke læst de to forfattere, som du nævnte i den sammenhæng, men er det ikke sådan, at har beskæftiget sig med at påvise, AT det er muligt ved hjælp af horoskoper at finde frem til reelle, konkrete informationer - flere end man kan få ved at gætte sig frem, eller ved at "nøjes med" f.eks. psykologi ?"

Jo. Gauquelin’erne har vist, at der blandt topatleter er markant flere med Mars tæt på en akse i horoskopet, end der er i befolkningen som helhed (dette kaldes ”Mars-effekten”). Lignende resultater (men knap så signifikante) er fundet for fx militærpersonel, ansatte i offentlig administration og læger ift. planeten Saturn og journalister, forfattere og kunstnere ift. Jupiter.

Kr:”Har de også beskæftiget sig med at forklare, HVORDAN det er muligt ?. Sammenblander de - som så mange andre - erfaring og empirisk viden med videnskabelighed ?”

Så vidt jeg ved, har man ingen forklaring på resultaterne. Det betyder i mine øjne ikke, at Gauquelin’erne kan beskyldes for at ”[s]ammenblande.. … erfaring og empirisk viden med videnskabelighed.”. Der findes masser af fænomener, som nok kan beskrives videnskabeligt, men som ikke kan forklares. Drømme er et godt eksempel.

[…]

Kr:”Hvis vi ikke tror på, at der findes onde åndsmagter, kan jeg godt se, at det er helt problemløst at beskæftige sig med astrologiske og andre alternative hjælpemidler, når vi vil hjælpe og vejlede mennesker til et mere tilfredsstillende liv.”

Du mener altså, at ”onde åndsmagter” er den manglende forklaring? Jeg har tidligere argumenteret for, at dette synspunkt savner ethvert bibelsk grundlag, og jeg har svært ved at se, hvilket andet grundlag, forklaringen om ”onde åndsmagter” skulle kunne bygge på. Der er for mig at se en hel vifte af alternative forklaringer, som er ”onde åndsmagter” langt overlegne. For bare at nævne et eksempel: Hvad nu, hvis Gud skaber verden påny hvert eneste øjeblik, så alt hvad der skabes (alt.: fødes) i et givet øjeblik, får dette øjebliks helt specielle særpræg? Dette ville forklare, hvorfor vi kan få viden om en person ved at studere stjernehimlen på tidspunktet for hans/hendes fødsel – ikke fordi der er en årsagssammenhæng mellem himmellegemernes position og personens fødsel (det ene forårsager ikke det andet), men fordi begge er udtryk for et helt unikt øjebliks særpræg.

Kr:”Mange tror på, at der nok findes onde åndsmagter, men går ud fra, at de aldrig ville kunne gribe ind i menneskers liv på en (tilsyneladende!) positiv måde, når velmenende, kristne, næstekærlige mennesker benytter sig af ubibelske og/eller
uvidenskabelige metoder for at hjælpe deres medmennesker.”

Hvad har dette med astrologi at gøre? Hvorfor skulle ”onde åndsmagter” og ”uvidenskabelige metoder” på nogen måde hænge sammen?

Kr:”Det synes jeg ikke vi uden videre kan tillade os at gå ud fra.”

I udgangspunktet er ”onde åndsmagter” på spil overalt, hvor mennesker færdes, så nej, det mener jeg heller ikke, at vi kan. Jeg mener dog som sagt ikke, at der er bibelsk belæg for at hævde, at astrologien i sig selv er dæmonisk, men er åben over for at ”onde åndsmagter” kan bruge astrologien i deres tjeneste – ligesom de også kan helbrede. Det betyder ikke, at helbredelse i sig selv er en dæmonisk aktivitet.

[…]

Kr:”Efter disse overvejelser vil jeg så stille dig det konkrete spørgsmål: Hvad mener du er kilden til den astrologiske "merværdi" ?”

Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad du mener med ”merværdi”? Jeg mener, at astrologien virker, fordi verden er i konstant skabelse: Himmellegemernes position i et givet øjeblik udtrykker dette øjebliks særpræg. Jeg mener, at den samme information potentielt er til stede i ethvert andet fysisk system, men at der er praktiske grunde til, at vi lige vælger solsystemet: Dels er der tradition for det, dels kan himmellegemernes positioner beregnes med passende nøjagtighed til, at vi kan få adgang til informationen. Jeg ved godt, at dette er meget flydende og upræcist, men jeg mener, at det stadig er mere plausibelt end forklaringen med ”onde åndsmagter”.


Mvh.

Martin