0 registrerede () og
8
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#80812 - 05/02/2007 17:14
Re: Maria magdalene
[Re: niiina]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Niiina, Citat: Matt 27,55-56+61: Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. ... Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.
Matt 28,1-5 :Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede.
(Paralleltekster i Mark 15,40 Mark 15,47 Mark 16,1 Mark 16,9 samt Luk 8,2 Luk 24,10)
Desuden står der et stykke her, i Johannesevangeliet:
Citat: Joh. 20,11-18: Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven v12 og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. v13 De sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« v14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. v15 Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« v16 Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. v17 Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« v18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende.
Hvis dit spørgsmål (hvad jeg forestiller mig) hænger sammen med Dan Browns påstande, så er der intet som helst hold i dem . Der er intet som peger i den retning, undtagen måske nogle pseudo-evangelier fra det 2. og 3. århundrede (det har jeg ikke lige undersøgt).
Men summa summarum: Maria var en discipel af Jesus, hun var kvinde og opstandelsesvidne, hun var ikke apostel, hun var ikke gift med eller kæreste med Jesus og de to havde ingen børn sammen.
Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#80813 - 05/02/2007 18:53
Re: Maria magdalene
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 05/02/2007
Indlæg: 3
|
ok, tak. Men hvad så med det med at hun skulle være en skøge?
|
|
Til toppen
|
|
|
#80814 - 05/02/2007 23:26
Re: Maria magdalene
[Re: niiina]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Niiina, Jeg kan ikke umiddelbart finde noget (på onlinebiblen  ) der indikerer, at hun skulle have været skøge, men hun var tidligere besat af syv dæmoner, som Herren drev ud af hende. Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#80815 - 06/02/2007 09:51
Re: Maria magdalene
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 11/12/2006
Indlæg: 18
|
Jeg tror der tænkes på den gamle (mis)forståelse, at kvinden, som var grebet i ægteskabsbrud, var Maria Magdalene... Der lader til at være en del, der tror dét... MEn det står ihvertfald ikke ordret i Bibelen.
Læs Joh. 8
|
|
Til toppen
|
|
|
#80816 - 06/02/2007 14:14
Re: Maria magdalene
[Re: niiina]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
|
Hej niiina.
Traditionelt har man forvekslet Maria Magdalene med den skøge, som kommer ind til Jesus, da han er besøg i en farisæers hus, og væder hans fødder med sine tårer, salver dem med olie og kysser dem. (Lukas 7,36-49). Der er nu ikke i teksten noget, der tyder på, at det er Maria Magdalene. Derimod står der umiddelbart efter, i Luk. 8,1-3, om noge kvinder, som fulgte Jesus. Som den første nævnes "Maria Magdalene, som syv dæmoner var faret ud af". Hvis det skulle være den samme som den førnævnte skøge, er det mærkeligt, at det ikke nævnes, men at der fortælles noget helt andet om hende. Så jeg tror, det er to forskellige. Maria er efter sin udfrielse kommet til tro på Jesus og er begyndt at følge ham derefter. Hun var med ved Jesu kors (Joh. 19,25) og er den første, der ser Jesus efter hans opstandelse. (Mark. 16,9; Joh. 20,11-18).
Mvh. Anne.
|
|
Til toppen
|
|
|
#80820 - 26/03/2007 03:02
Re: Maria magdalene
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 03/01/2007
Indlæg: 147
Sted: Århus
|
Hej Steffen, Jeg er enig i dit svar/din beskrivelse!!! lad mig lige slå det fast!!! Og så vil jeg tilføje, at for mig var én af gaverne ved at læse den spændende krimi, Da Vinci-mysteriet, at jeg blev nysgerrig på Magdalene og gav mig til at læse alt det lidet, der står om hende i Bibelen. Så jeg er en af dem, der endelig fik aflivet min gamle "viden" om, at Magdalene = skøgen. Gad vide, hvor den udbredte opfattelse kommer fra? Mon jeg skyder helt forkert ved at tro, at den (for)dom er opstået et eller andet sted på en eller anden tid i den patriarkalske Romerkirke? OG - så synes jeg altså, at det gør hende vældig interessant, at HUN "vælges" til at være det første vidne på opstandelsen. En KVINDE !!!! - Halloo... hvor meget betydning mon kvinderne havde - dengang? Og så en, der var helbredt for (gætter jeg på) en sindssygdom? (det kan sæføli osse have været 7 (som vel er = mange) - andre onder!) Det er da en udmærkelse, der vil noget! Meget større end alle Dan Browns fantasier om at hun skulle være noget så kedeligt som KONEN!!! Nej, der er da plads til MEGET bedre fantasier, for vi ved jo intet om hendes forhold til jesus ud over helbredelsen og at hun var én af dem, der "sørgede for" - og hvad mon DET omfattede ???? Jeg kender for lidt til kvindevilkår på Jesu tid, men netop det her har faktisk tændt en interesse i mig for netop det emne! Ved du - eller andre her - hvad "at sørge for" indbefatter? OG - hvordan ved du, at hun IKKE var en apostel???  Vel kun fordi apostle var MÆND... Ja, jeg synes at både hun selv og hendes position i discipelflokken er MEGET interessant! Ærgerligt, at der er så få kilder.... Men skal vi følge Kristinas tankegang, så får vi vel åbenbaret mere også om hende, den dag vi er klar til det - - (med "vi" mener jeg menneskeheden).  Anne Mette
"Ask not what Jesus can do for you Ask what you can do for Jesus - TO DAY" - frit efter John F. Kennedy
|
|
Til toppen
|
|
|
#80821 - 26/03/2007 15:10
Re: Maria magdalene
[Re: Anne Mette]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Anne Mette,
Det er altid godt, hvis noget kan få os til at grave et stik dybere i vores tro... om det så er en fantasifuld konspirationsteoretiker som Dan Brown, eller det er en galdefuld ateist som Richard Dawkins, så er det glædeligt!
Jeg har tænkt lidt over det du skrev, om hvoraf traditionen er kommet. Er det et ønske om at nedtone Marias rolle i den Katolske Kirke? Det tror jeg ikke.
Hvis den Katolske Kirke virkelig var så patriarkalsk som det påstås, så har jeg svært ved at se, hvordan den anden Maria, nemlig Jesu mor, kommer ind i billedet.
Vi har altså to kritikker mod Romerkirken: 1) De tilbeder Maria som en gud, altså som mere end andre mennesker. 2) De mener at mænd er bedre end kvinder.
Kritik nr. ét er ikke helt rigtig, det er noget mere nuanceret end det, men man kan roligt sige, at hvis RKK har ønsket at nedtone kvindernes rolle i evangelierne, er det lykkedes meget, meget, meget dårligt.
Desuden er det en misforståelse, at Maria skulle blive mindre værd af at have været besat af 7 onde ånder... en teologisk set rigtig stor fejl, som viser tydeligt, at Dan Brown står uden for kirken...
Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#80822 - 27/03/2007 23:52
Re: Maria magdalene
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 03/01/2007
Indlæg: 147
Sted: Århus
|
Hej igen og tak for tankerne. Nu får du så MIG til at tænke videre... - og tænke højt her.. Ja hvorfor er det egentlig sådan, at den ene Maria er (næsten) guddommelig I Romerkirken og den anden er blevet nedgjort? (hvis det er det, der er sket...) Mor Maria er jo så dejligt et kvindeideal - hun er ung, uskyldig, fattig (hvis det ikke er noget vrøvl - endnu en tradition uden hold i skrifterne!) og hele vejen igennem historierne er hun jo totalt ufarlig og uden kanter. Hun er som kvinder (traditionelt og før 1970+ erne) helst skal være: Modtagelig, ren, lydig, ærbødig, støttende og sød. Og ikke mindst: Hun er MOR !!!!! Derfor er det jo nemt at ophøje hende eller tillade, at kvinder ophøjer hende! Også for et patriarkalt samfund. Og - tænker jeg - Det er vel det, som Magdalene IKKE er for mange af os... Hun er lidt mere skæv. Hun ligner vel mere alle os almindelige kvinder... Og ja, selvfølgelig gør det hende ikke mindre værd, at hun har været besat og er blevet frelst og helbredt og omvendt osv... Tværtimod! Og så er hun gjort til skøge, for en almindelig kvinde så tæt på Jesus, at hun ovenikøbet bliver det første opstandelsesvidne - næ fy ha da! Det undergraver måske andre (ex. peters og dermed hans efterfølgeres) autoritære status? Ja hvad ved jeg. Mine fordomme om kvindesyn i romerkirken er måske ikke særligt teologisk velbegrundede ej heller baseret på særlig megen decideret VIDEN! Men de er meget stærkt følte  MEN HVOFOR BLEV NETOP HUN VALGT TIL DEN STORE OPLEVELSE OG OPGAVE??? Hun, som vi ELLERS får så lidt at vide om???? DET er i hvert tilfælde én af de ting, jeg vil spørge Jesus om, når jeg møder ham!  Ja, ja rent teknisk var det jo nok kvindearbejde at salve de døde... og det er det jo da stadig de fleste steder - kvindearbejde at passe grave. (Har du set filmen "Volver", som strater på en kirkegård, med en meget underholdende scene netop om DET).. MEN Jesus KUNNE jo have valgt at vise sig for Peter og/eller de andre først - ik? Nå, det får vi jo ikke at vide nu. For mig giver det bare anledning til tanker om, hvordan mon Guds kvindesyn egentlig er...  Og mht. Dan Brown mener jeg, at han som person er ret ligegyldig. Han er blevet brugt af Gud til at få millioner af mennesker i vore U-kristelige tid til igen at debattere manden fra Nazareth og DET er efter min mening GODT at det sker - selv her over 2000 år efter begivenhederne! Vi kristnes opgave i DEN sammenhæng er efter min opfattelse at gå ind i samtalerne og overvejelserne og dialogerne og diskussionerne på en positiv, missionerende og konstruktiv måde. Ikke - som Romerkirken har gjort - at fordømme! selvom det på sin vis nok bare har øget interessen og dermed måske haft en positiv effekt - Men det, som jeg tror, at vi skal er dels at gribe det her som et missionsredskab og dels bruge det til at få nye lys kastet over vores egne fastlåste og traditionelle opfattelser - og få dem dokumenteret og revideret - SOM f.eks. traditionerne omkring Magdalene..! Har du noget bud på, hvad det der "de kvinder, der sørgede for" dækker over? Varm hilsen Anne Mette
"Ask not what Jesus can do for you Ask what you can do for Jesus - TO DAY" - frit efter John F. Kennedy
|
|
Til toppen
|
|
|
|