På et (andet) debatforum var der en der skrev: "Slå ihjel, voldta, stjæl, skad, ødeleg. Du kommer til Himmelen aligevel."

Er der nogen der ved hvad man skal svare til DÈT?

Hej Fighter

Citat:
På et (andet) debatforum var der en der skrev: "Slå ihjel, voldta, stjæl, skad, ødeleg. Du kommer til Himmelen aligevel."

Er der nogen der ved hvad man skal svare til DÈT?

Man skal svare "ved ikke". Der mangler nemlig en oplysning i udsagnet.
Hvis der havde stået .... Du kommer til Himmelen alligevel, hvis du har omvendt dig til Jesus som din Frelser og din Herre så er svaret ja.

Jesus kom for at frelse syndere, og ingen synd er så stor, at den ikke kan tilgives.

Og Ingen synd er så lille, at den ikke spærrer vejen til himlen, hvis den ikke er tilgivet - udslettet ved Jesu blod.

Jesus siger: Ingen kommer til Faderen uden ved mig.
Det er ham, og kun ham, som er vejen, sandheden og livet. Den eneste vej!

Har du taget imod Jesus som sin Frelser og Herre kommer du i himlen.
Ellers ikke.
Uanset hvor godt og næstekærligt du opfører dig.

kristina

Eller bare "Nej"

Til kristina: Det ligger for mig at se i det ovenstående udsagn, at man ikke har Jesus som frelser. Man har sat sig selv uden for frelsen ved at være ligeglad med Guds ord.

Den som siger han vandrer i lyset, men hader sin broder, er en løgner, og sandheden er ikke i ham.

Man kan også spørge vedkommende, hvordan en morder skal leve i Guds rige, hvor alt er fuldkomment, hvis ikke han først har omvendt sig fra sin synd. Skal han så fortsætte med at slå ihjel i Himlen? Eller går Gud ind og piratstyrer hans vilje?

Jeg tror, nogle har fået et alt for upersonligt forhold til Himmel og Helvede... jeg tror selv, at det formes efter dem, der er der.

Helvede er der, hvor de uomvendte bor; dem som er godt tilfreds med synden og sætter sig selv højest. Himlen er der, hvor Kristus har løst mennesker fra synd og død, hvor enhver sætter de andre højere end sig selv, og elsker Gud af hele sit hjerte, sind, styrke og tanke.

Det er bare nogle af mine overvejelser...

Mvh. Steffen

Hej Steffen - jo, vi er nok enige alligevel -

Men jeg kan ikke sige, at den pågældende forbryder ikke kommer i Himlen, for jeg véd det ikke - det véd kun Gud.

Fortidens synder - uanset hvor grove - er nutiden uvedkommende, hvis synderen har omvendt sig - eller når at gøre det inden han dør.

Paulus forfulgte på det grusomste Guds kirke - og blev den største af alle apostle!

Uden ham havde vi næppe siddet her i dag og kunnet bekende os til kristen tro - jeg vil tro, at så var kristendommen formentlig vel en lille sekt et sted i Jerusalems udkant ...

Vi kan ikke ud fra et menneskets handlinger have nogen kvalificeret mening om, om det menneske går fortabt eller kommer i himlen.

Så længe der er liv, er der håb om omvendelse til Kristus!
Det kan ske i synderens allersidste åndedræt ..

Noget andet er, at omvendelse til Jesus ikke bør udsættes, men bør ske i dag!
Altså LIGE NU! - I DAG! - INDEN SENGETID!

At vente til i morgen er at spille hazard med det evige liv -
I morgen kan det være for sent ..

Her tænker jeg på Jesu advarende ord til ham, der havde haft en god høst og besluttet sig til at bygge sin lade dobbelt så stor, og bare tænke på at nyde livet - spise, drikke og være glad.
Og Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig.

Hvad mener du om det, Steffen?
Kom gerne igen med flere kommentarer og indvendinger om dette alvorlige spørgsmål ..

kristina

nej man kommer ikke i hemmelig hvem sige det man bliv fød og så dør man har du se jesus

mvh kurt

Hej kristina,

Jeg er helt enig i det du skriver der, jeg vælger bare selv at betone den anden side af det.

En synd, man planlægger for i morgen er ikke en synd, man har bekendt og angret over for Gud, derfor er den som udgangspunkt dræbende. Naturligvis kan den bekendes og angres senere, men hvis man har det udgangspunkt, at synd er noget lækkert noget som vi skal have så meget som muligt af inden party-killer Gud kommer og tvangsindlægger os til luftkasteller og harpespil... ja, så tror jeg altså ikke den synd bliver angret nogensinde.

Desuden er det dybest set synden, man skal frelses fra. Derfor er det tåbeligt at fortsætte i den efter man er blevet frelst.

Mvh. Steffen

Hej Steffen

- og med de ord landede vi samme sted!
Tænkte det nok!

Det er ikke muligt for en kristen at leve i synd - det er at synde på nåden i forventning om tilgivelse. Den går ikke.
Så dør vi i synden ...

Men vi kan falde i synd.
Og det gør vi jo.
Hver eneste dag må vi bede "forlad os for skyld ... "
Tak og lov, at Gud hører den bøn - ellers var det ude med os ..

kristina

Kære The Fighter

Du skriver:

Citat:
På et (andet) debatforum var der en der skrev: "Slå ihjel, voldta, stjæl, skad, ødeleg. Du kommer til Himmelen aligevel."

Er der nogen der ved hvad man skal svare til DÈT?

Da dit spørgsmål mangler en kontekst, en sammenhæng, som det må ses i forhold til, så vil jeg ikke sige, hvad man kan svare, men jeg vil hellere bidrage med nogle overvejelser.

Åbenbaringsbogen kan give et hint, som i hvert fald fortæller noget om, hvem/hvad der har adgang til Staden og Livets Træ. Jeg går ud fra, at det er hvad du har i tanke, angående Himmelen:

Åb. 21, 26-27: Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Åb. 22, 14-15: Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.

Teksterne viser klart, at der kan skelnes mellem dem, for hvem der er adgang, og dem, som ikke kan få adgang.

Nu kunne man tænke, at teksterne ikke umiddelbart støtter påstanden i dit spørgsmål.
Der er vist ikke tvivl om; at slå ihjel, voldta, stjæle og ødelægge; ikke kan finde ind i Staden, det nye Jerusalem, som også kan oversættes med "Besidelse af Fred". Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.
Dét skiller da, om noget.

Men hvad og hvem, kommer ind, dét er vist mysteriet.
Kristina vælger at undlade at skille mellem mennesker; for vi ved det ikke; mener hun. Det kan der være noget om, og vi ved jo, at vi skal dømmes med den samme dom, som vi dømmer med.

Men er det sådan, at nogle mennesker skilles fra og andre lades ind.
Åbenbaringsbogen giver da i hvert fald en rigdom af billeder fra sig, som kan tolkes, og i dette tilfælde, er der masser af billeder, som giver gode tolkningsmuligheder.

"Folkeslagenes herligheder og kostbarheder"; der er alle gode egenskaber, som gengiver Guds Lys.
"Livets Bog"; hvori alle Guds Børn er opskrevet, før verden blev grundlagt.
"Portene"; som tolv meget forskellige adgange, der åbner sig mod alle folkeslagene.
"vanhelligt"; er alt, hvad der er klædt uhelligt.
"ingen, der øver afskyelighed og løgn"; hvilket vel nærmest er en tilstand man kan være i eller ej.
"klæder"; som om noget, finder tolkning i gerningerne, der også beror på tilstande.

Kan det tænkes, det hele handler om mentale processer....?
Salige er de, der har vasket deres klæder; fortæller os, at der er tale om en renselsesproces, for at få adgang. Det betyder de nødvendigvis lader noget tilbage, som ikke kan komme ind, og som ville hindre dem i, at komme gennem portene. De må forandres mentalt, eller dét, som hører til udenfor, må de først skille sig fra, og kun hvad der er helligt kommer igennem.

Det stiller egentlig alle lige...
Vi ved, at mennesker har mulighed for at vælge mellem godt og ondt. Man kan have tilbøjelighed for det ene, frem for det andet, men mennesker, som de er flest, er består af en blanding af begge. Nogle er så forvirrede, at de ikke kan skelne. Men man kan forbedre forudsætningerne for sine fremtidige valg, gennem de valg, man træffer i nuet, eller man kan gøre det sværere for sig selv og andre. Man kan ikke undgå forandring, men man kan sørge for at træffe bedre beslutninger. Vore mentale processer er konstant under forandring, og med mindre man er totalt forvirret, vil der altid være noget, som kan hjælpe os med at forstå, hvilken vej vi skal gå.

Hvis vi ikke er af den type, der har brug for at kunne pege på andre mennesker, som dem, der må blive udenfor, kan vi begynde at se på vort eget. Og til reflektion, mener jeg det er nyttigt, og givdigt, at vende det hele omkring "mentale processer". For så handler det mere om, at noget kan komme ind, andet kan ikke komme ind.

"morderne"; er processer, som hindrer og hæmmer sunde processer.
"afgudsdyrkerne"; er processer, som fastlåser og begrænser potentielle processer.
"løgnerne"; er processer, som er falske og vildleder, så man bruger sine kræfter uhensigtsmæssigt.

Der er noget, som simpelthen ikke kan eksistere i Himmelen.
Det har Jesus sagt noget om; Kød og Blod, kan ikke arve Riget; men det kan dét Menneske, som er af Ånden. Vi består af et et åndeligt legeme og kødeligt legeme, som har forenet sig her i verden. Det ene er ovenfra, og det andet er nedefra. Og vi ved, at han et sted fortæller; den ene tages med, den anden lades tilbage; hvilket vi kan vælge, at lade tolke, som adskildelsen mellem menneskets to naturer.

De, der har vasket deres klæder; er dem der har gennemgået en forandringsproces, hvor det ene menneske er vokset, og det andet er blevet mindre. Så meget, som er deres åndelige del, passerer gennem portene, og så meget, som er deres kødelige del, efterlades udenfor. Dette er ikke det samme for alle, for medens nogle har øvet sig i kødets gerninger, har andre øvet sig i åndens gerninger. Det er alt sammen mentale processer, og vi, som mennesker, har muligheden for, at vælge det gode og vige fra det onde.

Hvorfor bør vi ikke gøre det som er ondt?
- fordi det flytter vor selvopfattelse ned i det kødelige menneske!

Hvorfor bør vi holde os til dét, som er godt?
- fordi det lader det åndelige menneske vokse, ved at give os lemmer og et Jeg, i Guds Rige!

Jeg er selv af den overbevisning, at alle, som fra før verdens grundlæggelse er opskrevet i Livets Bog, vil vende hjem. Det betyder ikke, at "alt" af alle vil vende hjem, men kun dét som er Lys. Men i selv den mest forvildede person, er der et lille lys, måske som vage minder, der får denne til at blive ved med at søge til det sidste. Dét Lys, som er fra Gud, vil vende hjem, stort eller lille. Det er dét lys, vi ikke må røve fra noget menneske, ved at nægte dem en lod i Riget, for hvordan skulle de så finde det igen.

Og nu hvor jeg har levet en kontekst, hvor jeg kan forholde mig til dit spørgsmål, tror jeg alligevel jeg vil forsøge et svar...:

Hvorfor øve sig i noget, der ikke kan bruges i Himmelen?

Jeg håber mine overvejelser kan bidrage til en god debat af dit spørgsmål.

Pax & Bonum

Vandrer

Jamen er der ikke tilgivelse af finde? Kommer syndere ikke i himlen hvis de omvender sig og angre i troen på kristus som deres frelser?

Og hvem er i grunden ud synd?

Om du har løjet eller voldtaget, er synd så ikke synd?

Synes ellers det er det grundlag vi ofte bliver præsenteret for, men mon der er undtagelser... er det måske kvoter?

Strøtanker!

Lars/stud.theol

Hej Fighter.

Man kunne jo svare, som Paulus: "Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke!" Og: "Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke!" (Rom. 6, 1-2 og 15.)

Man "kommer ikke bare til Himmelen alligevel", hvis man ikke har Jesus som sin frelser.
Den, som angrer sit mord, sin voldtægt, tyveri, skade og ødelæggelse, bekender det som synd og modtager tilgivelsen ved Jesu blod, bliver frelst, fordi han har taget imod det, at Jesus har båret synden og dens straf i hans sted.
Men hvis man tror, at nåden betyder, at man skal blive i synden, vender man på ny ryggen til Gud. Så vælger man jo faktisk det, som Jesus har befriet en fra. Og så glider man væk fra ham.

Forholdet til Gud er ikke et købmands-kunde-forhold, hvor jeg mener, at jeg skal købe mig frelsen ved at opføre mig ordentligt, og når det så viser sig, at jeg ikke skal det, kan jeg jo bare vælge at synde videre, for det gør jo ikke noget alligevel.
Gud ønsker fællesskab med sine skabninger. Et kærlighedsforhold, som en god fars forhold til sine børn.
Derfor er det største og første bud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv. Alle de andre bud er udmøntninger heraf.
Et barn skal heller ikke rydde op på værelset for at blive sin fars barn, men fordi det er det.

Den sætning, du skriver, bærer også præg af den tankegang, at hvis jeg ikke kan fortjene Himmelen for det, gider jeg ikke / behøver jeg ikke holde Guds bud. Det er kræmmermentaliteten igen.
Hvorfor ikke bare lade være med at slå ihjel, voldtage, stjæle, skade og ødelægge, fordi Gud vil det, og min næste har brug for det?

Jeg tror nu ikke det er en holdning, du står for. Men det var et bud på, hvad man skulle svare til det.

Mvh. Anne.

Hej kristina og Steffen...

jeg føler mig hermed som den absolut eneste kristne på jorden, som ikke hver dag bekender mine synder.
Jeg gør det, jo, men ikke hver dag og ikke på bestemt tidspunkter og med bestemte intervaller.

Det er nærmere noget, jeg gør, når jeg tænker, ups og hovsa, det var vist dumt gjort.

Er det helt forkert at kun gøre sådan???

mvh
Tau

Hej tau

Citat:
jeg føler mig hermed som den absolut eneste kristne på jorden, som ikke hver dag bekender mine synder.
Jeg gør det, jo, men ikke hver dag og ikke på bestemt tidspunkter og med bestemte intervaller.

Uha! Ja, du må bestemt være den eneste i hele verden!!!
Du må straks forbedre dig!

Det kan helt fint kombineres med tandbørstning inden sengetid!

Nej, pjat, undskyld - - men at bede Fadervor kan være en god vane, ikke bare som en remse, men ved at tænke lidt over hvad det egentlig er, vi beder om ( altså også syndsforladelse!) Det er jo den bøn Jesus lærte sine disciple:

Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.

Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.

Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.

kristina

Hej kristina

jo, Fader vor er en god samling bønner. Jeg bad den mange gange, da jeg bad Rosenkrans i en periode. Deri indgår den jo på hver 10. perle. (Der er 5 x 10 perler i en Rosenkrans + 3 enkelt stående perler).

Men nu.............nej..........................................kun henne i kirken og som afslutning på vores Bibelstudieaftener hos præsten.

Tak for rådet trods alt.

mvh
Tau