Jeg har forsøgt at finde et ståsted for fortolkning af Bibelen. Det er svært, synes jeg. Jeg er stødt på et par tolkninger, som hver især har sin tiltrækning:

Den mytologiske tolkning af Bibelen
For den mytologiske tolkning er livet på jorden en slags eksamen, hvor man i kraft af egen indsats kan kvalificere sig enten til nåden eller fortabelsen på dommens dag. Består man kommer man i Paradis sammen med Jesus Kristus, dumper man er man fortabt og må friste livet i det helvede, som hører de fortabte til. Den mytologiske tolknings orientering i tiden er derfor fremtiden, fordi ethvert jordisk anliggende i sidste instans må anskues i lyset af, om det bidrager til frelsen eller skubber en ud i fortabelsen.
Indre Mission, dele af grundtvigianismen og især Jehovas Vidner er eksempler på kristne i dag, der bekender sig på en mytologisk tolkning af Biblen. Sagligt set står den mytologiske tolkning stærkt. Den er i overensstemmelse med NTs selvforståelse. NT indledes med evangelielitteraturens beretning om inkarnationsunderet, og det slutter med Johannes Åbenbaring af, hvordan parusien og dommedag skal forløbe. Der er næppe heller nogen tvivl om, at også Paulus og de første kristne menigheder har tolket de nytestamentlige beretninger mytologisk og bogstaveligt, så livet primært drejede sig om at få del i Guds ånd, så de kristustroende kunne få del i Guds riges herlighed, når Jesus som Guds præeksistente Kristus realiserede parusiens under og Guds frelsesplan med mennesket.
http://www.kvuc.dk/ansatte/sl/afmytolo.htm


Afmytologiseringen
Radikal i denne proces var eksistensteologen Rudolf Bultmann. Han ville afskaffe hele Bibelens mytologiske, overnaturlige virkelighedsbillede for at afskrælle og konfrontere menneskene med det nøgne kristne budskab. Afmytologiseringen havde ikke til hensigt at fjerne myterne fra kristendommen, men at søge den dybere betydning bag ved de mytologiske forestillinger, som af Bultmann opfattedes som immanente objektiveringer af Guds transcendente virkelighed. At han overhovedet kunne tale om en Gud, hang sammen med, at han mente, at spørgsmålet om Guds eksistens og spørgen efter éns egentlige eksistens hører sammen: "Mennesket véd om Gud på forhånd, om end det ikke er fra Guds åbenbaring, dvs. fra hans gerning i Kristus. Det har et forhold til Gud i dets søgen efter Gud – bevidst eller ubevidst. Menneskets liv bevæges ved dets søgen efter Gud, fordi det altid, bevidst eller ubevidst, bevæges af spørgsmålet om sin egen eksistens. Spørgsmålet om Gud og spørgsmålet om mig er identiske."
http://hjem.get2net.dk/carstenbisgaard/Symboler%20og%20myter.htm

Hej Trodi


Som jeg forstaar "mytologisk tolkning" saa passer det slet ikke til Bibelen (Gud's Ord). Gud's ord er ikke i min mening en myth men er Sandheden og livet. Der staar ingen steder skrevet at vi mennesker kan paa nogen maade kvalificere os enten til Naaden eller fortabelsen paa dommens dag. I min mening er der ikke nogen eksamen hvor man i kraft af egen indsats kan kvalificere sig til enten Frelse eller fortabelse. I og af os selv er vi fortabte den dag vi var foedt, men i Gud's Naade og barmhjertighed kan vi blive frelst ved at tro paa Jesus Kristus Gud's Soen, som blev korsfaestet (Syndfri) for vores synd som har fulgt os siden Adam og Eva.
Hvis der var en eksamen saa er det helt sikkert at ingen af os mennesker ville klare den, men fordi/paa grund af Gud's Naade, og i Jesu opstandelse, kan vi "hvem som vil" engang faa plads i Himmerets Rige sammen med Jesus og alle Apostlene. Jesus har sagt at Han er vejen, sandheden og livet.
og "Den som tror paa mig skal aldrig doe".
Det er ingen Myth, det er vejen, sandheden og livet

Hej Trodi

Jeg er IM'er, så derfor burde jeg vel have den mutologiske forståelse af skrifterne
Og det har jeg vel også, hvis det betyder, at man tror at bibelen er Guds ord, og at der kan eksistere en personlig Gud, som griber ind. Men jeg ville aldrig kalde mit bibelsyn for mytologisk, for jeg synes at ordet klinger lidt af - at 'det er bare myter'. Jeg tror ikke at bibelen skal forstås mytisk (hvis mytisk betyder noget helt andet end det fx empirisk mærkbare, eller det egentligt virkelige!). Jeg tror, at det bibelen fortællen om virkelig historisk har sket! Og jeg tror, at Ånden virkelig er en person, ikke bare en fx følelse, kraft, kognitiv definition af det spirituelle osv. Jeg tror på den åndelige virkelighed, som en præcis lige så virkelig virkelighed, som den 'synlige'.

Jón

Hej Trodi...

Jeg vil give Jón helt ret i hans udsagn ang. Bibelen.

Efter min mening indeholder Bibelen ingen myter, men den indeholder nogle lignelser i NT. Der kan argumenteres for at Bibelen endvidere indeholder 'billedetale' , men ikke på anden vis end for at gøre det hørligt for de der hører, mens de der hører og intet hører, stadig ikke skal få del i det givne i Bibelen...

Bibelen efterlader næsten ingen mulighed for at mennesker kan gøre sig fortjent til at komme i Himmelen ved egen kraft. Se fortællingen om den rige unge mand, der kommer til Jesus og spørger til hvad han ellers skal gøre for at komme ind i Guds rige. Jesus svare ham, at godt nok har han fulgt alle budene, men at han stadig mangler en ting i sit liv, nemlig at sætte Gud på første pladsen i både hjerte og sind. At give afkast på alle jordiske bånd og tilhørsforhold, og følge Kristus. Men det fortællingen fortæller er, at lige meget hvor meget vi af egen kraft forsøger at komme til Gud, så kan vi ikke... Der vil altid være noget der forhindrer os i at opnå det mål... Det er jo i virkeligheden også derfor vil har brug for Jesus Kristus, for at kunne for tilgivelse der hvor vi træder ved siden af os selv...
-Jeg som troende kristen under betegnelsen, evangelisk-lutheraner med stærk tilvægt på den messiansketroslære, kan kun finde mening i at tage Bibelen for pålydende, og ikke at se på Bibelen som værende fyldt at myter, riter og andet menneskeligt bagværk!

Kh Siv