Jeg kender faktisk mang der er kommet til tro ved at læse i Bibelen. Andre jeg kender er kommet til tro ved at undersøge Bibelens troværdighed.
Jeg er selv opvokset i et kristent hjem, men vendte troen, kirken og de kristne ryggen i en ret ung alder. En hel del år senere vendte jeg tilbage til troen, og det skete faktisk fordi jeg ville bevise over for en troende at han var helt galt afmarcheret når han kunne tro på alt det overnaturlige sludder. Da jeg skulle dokumentere alle urimlighederne, alle modsigelserne og alle fejlene i Bibelen over for ham, måtte jeg til sidst erkende at Bibelen faktisk var helt usædvanlig troværdig, at det var en fantastisk bog, og at dens indhold var af helt usædvanlig karakter som ikke kunne være blevet til alene på grundlag af menneskelig filosoferen.
#80453 - 01/02/200712:21Re: Hvordan TRO?
[Re: trodi]
Carrie
Bruger
Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Da jeg var lille (mellem 10-14 ca) fik jeg min mor til at sætte en lille hylde op på mit værelse som et slags skrivebord. Der havde jeg mit lille tempel *S* Jeg havde bibelen som jeg dog ikke læste for jeg forstod ingenting *G*
Og jeg havde små post it's hvor jeg hverdag nedskrev en bøn.
Jeg gjorde det fordi jeg kunne mærke jeg havde brug for noget, men jeg vidste ikke hvad det var eller hvor det kom fra.. Min familie er ikke kristne, så jeg har ikke fået vejledning. Og det er altså ret svært som 10 årig selv at finde sin vej..
Men faktisk lige siden har det været sådan at jeg ikke har kunne finde ud af hvad jeg troede på, for jeg vidste ikke noget om noget. Først som 20 årig (for ca 1 år siden) blev det for meget.
Jeg følte mig virkelig tom, der manglede en stor del. Så jeg begyndte at studere Islam rigtig meget, hvilket facinerede mig utrolig meget, indtil jeg fandt ud af lidt mere, så skræmte det næsten livet af mig! (men jeg er stadig facineret, på en eller anden måde)
Så begyndte jeg at studere jødedommen lidt, men der følte jeg mig ikke rigtigt tilpads, og så fandt jeg denne side ved at søge på Google *G*
Og så stilte jeg ellers en masse irriterende spørgsmål *SS* Som jeg også fik svar på. I starten tænkte jeg tit "hmm det her kan ikke passe, nå men så er det jo heller ikke kristen jeg er"
Men efter noget tid faldte brikkerne ligesom på plads, og så forstod jeg lidt mere... Og først for kort tid siden (under 2 uger) havde jeg bare en speciel oplevelse... en fysisk oplevelse, hvor jeg bare vidste DET ER DET!
Og siden den dag har jeg ikke prøvet at overbevise andre om at Jesus ER vores frelser... For jeg tror jeg har prøvet at overbevise andre, for at overbevise mig selv! Men jeg ER overbevist, og jeg har ikke brug for mere!
Jeg taler stadig med glæde om det til ikke-troende, og har da et inderligt ønske om at alle finder Jesus. Det kunne da være skønt :-)
Men indtilvidere har Jesus fundet MIG (jeg har også hjulpet lidt :-D) og det er jeg lykkelig for!
Puha det blev langt
Carrie <3
<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3
Citat: Hvordan er I (nok de fleste af jer) kommet til tro?
Jeg er ikke opvokset i en "specielt" kristen famile; men min mor lærte mig at bede og slå korsets tegn som barn, og fortalte også bibelhistorier for mig. Den konsekvens det i første omgang fik for mig var, at jeg altid har været rimelig sikker på, at der er en skaber derude et eller andet sted. Jeg troede ikke i prakis, at Jesus var Gud (jo, da jeg var barn), og heller ikke på mirakler end andet, som magi el. lign. Moralsk set, var jeg rimelig overbevist om, at de ti bud var den rette etik i livet. Trosmæssigt lå min fascination mest til det okkulte. På et tidspunkt have jeg udviklet et træls alkoholforbrug, og de sidte par gange jeg var stiv, begyndte aggressionerne at vælde op i mig, og jeg blev yderst selvdestruktiv. Jeg vågnede op en morgen med tømmermænd, og var meget angst og flov. Fra da af besluttede jeg mig for at holde op med at drikke, og begyndte at komme sammen med nogle unge kristne. De præsenterede mig for kristendommen på ny - og til et kristent møde var jeg bare pludselig helt overbevist om, at dette var sandheden.
Citat: Skal man have en personlig oplevelse à la Pauli oplevelse?
Det kommer an på, hvad du lægger i de her ord. Men umiddelbart nej! Nogle kristne har stærke omvendelsesoplevelser, andre ikke! Nogle har bevaret troen fra deres barndom, andre ikke! osv.
Citat: Eller kommer troen (den totale døvhed over for antitro) ved en vedholdende psykologisk kristelig opladning?
Nej, ikke den sande tro. Men jeg tror godt, at psykologisk manipulation kan være medvirkende til, at nogle holder ved en eller anden tro (alle konfessioner) - og jeg er bange for, at en del kristne bygger desværre også deres tro på, deres særlige åndelige oplevelser i stedet for Guds evangelium (fx bygger på meditaionsstunder, lovsangsoplevelser, ekstatiske mødeformer osv.). Når jeg siger bygger på, mener jeg ikke, at oplevelser og følelser er af det onde; jeg mener bare, at det er ikke holdbart nok som fundament.
Citat: Hvordan er I (nok de fleste af jer) kommet til tro?
Altså da jeg var (næsten) ti år, døde mine to storebrødre i en bilullykke, hvilket resulterede i, at min mor vel var ked af det og ikke havde så meget overskud til mig. -jeg kender ikke min far, så havde heller ingen støtte der. MEN så var der den her præstedatter i min klasse som jeg fandt sammen med. Hende og hendes familie begyndte at tage mig med i en juniorklub i deres kirke, det var da meget spændende. Og efterhånden begyndte jeg også at gå med til gudstjenesterne. Jeg fandt det mere og mere sjovt at blive underholdt i den her kirke, og tror egentlig kun jeg holdt ved fordi det var så sjovt for mig. Men så blev jeg jo lidt ældre og fandt ud af, at der altså var en dybere mening med det end bare al den her herlige leg og søndagsskole. Så tog jeg med på kirkens somemerlejr et år, og der blev jeg ligesom grebet af det. Jeg havde bare den har WAAU-fornemmelse under noget bøn for hinanden og sad og græd lidt, da min venindes mor bad for mig. Fra den lejr af, har jeg ikke rigtig bandet og har gået i kirke de fleste søndage. Jeg har ligesom fundet trøst i troen her i al min sorg. Så kom det der frikirke lidt på standby i mit liv. Præstedatteren og jeg kunne ikke rigtig enes mere, og jeg blev mere og mere ked af at komme der, fordi jeg følte mig utilpas og uvelkommen. Men så begyndte jeg at tale med en folkekirkepræst omkring noget sjælesorg og sådan, så begyndte jeg ligesom at genvinde lidt. For tiden er jeg rigtig tit i den lokale folkekirke, bl.a. får jeg hjælp til lektierne af kateketen hvor vi også snakker tro og sådan og jeg taler også meget med præsten.
- Tania -
"For jeg var fremmed, og I tog imod mig" -Matt. 25, 35
#80458 - 02/02/200712:28Re: Hvordan TRO?
[Re: ICTHYS]
Carrie
Bruger
Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Citat: Altså da jeg var (næsten) ti år, døde mine to storebrødre i en bilullykke, hvilket resulterede i, at min mor vel var ked af det og ikke havde så meget overskud til mig.
Det gør mig ondt, du har mistet dine brødre...
Må Gud passe på dem til I forhåbentlig ses igen <3
Hvor var det godt du fandt en anden kirke, når det andet nu gik skævt! Nogle gange vokser man jo også fra hinanden som veninder.. Det har jeg gjort med mange Især efter jeg fik Noah <3
<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3
Det gør mig ondt, du har mistet dine brødre...
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.