Er Han som andre har defineret Ham for dig? Har andre tillagt Ham de værdier, du tror på nu? Er du indoktrineret, eller bor den sande tro i dit hjerte?

Hvad er sand tro da?
En sand tro vokser frem når du selv tager stilling. Det er ikke blot at tage stilling til hvad andre måtte mene, men tage stilling i sit inderste.

Hvordan tage stilling?
Undgå at godtage andres udlægning blot fordi det lyder rigtigt, men tænk selv efter. Troen er omfattende og gennemstrømmer alt hvad du står for. Så gå gerne systematisk til værks, når du undersøger hvad du faktisk tror på.

Prøv at svare ja/nej på nedenstående:

Er Gud:
Rar
Trofast
Tilgivende
Straffende

Er Jesus:
Langmodig
Venlig
Imødekommende
Tålmodig

Er Helligånden:
Lyttende
Vejledende

- fortsæt selv listerne …

Derefter bør du spørge dig selv, om det er liturgien eller andre der har påvirket dig til at svare, som du gjorde. Måske finder du, at der er ting du skal have overvejet igen, eller set på i et andet lys end du har gjort hidtil?

Mine egne konklusioner for min egen tro til dato er at Gud er Gud. Gud dømmer ud fra hvad jeg foretager mig, min tanker og handlinger er ikke ligegyldige. Gud har i Hans storhed set i nåde til mig og sendt Jesus. Jesus som både frelser gennem troen, men som også frelser mig fra mig selv.

Jesus er både Gud, en lærermester og et forbillede. Gennem Jesus har jeg mulighed for at leve et jordisk liv og samtidig have kontakt til Gud.

Gud er min far, både tryg og dømmende. Jesus er mit forbillede, og dermed min styrke så længe jeg holder fokus på Ham. Helligånden er lyttende, favner min sjæl og vejleder mig.

Hvordan er din Gud?

Havde egentligt besluttet ikke at svare på denne tråd, men siden der ikke er nogen der svarer, kan jeg måske hjælpe med at starte den.

Alt det her med at man kan definere sin egen private gud, og der opstår små religiøse grupper der tror på hver deres specielle fortolkning af biblen, gør mig bare endnu mere sikker i min sag om der overhovedet ikke er nogen gud!

Hvis der havde været det ville han (/den?!) jo nok være på én måde, og ville nok derfor tilbedes på en måde, nogle af de religiøse sekter modstrider jo direkte hinanden, fx er der nogen der mener man skal straffe sig selv for at komme i himlen, mens andre mener man må gøre stort set hvad man vil, og ikke behøver bekymre sig så meget om gud, bare man "ved" han er der!
For mig er det jo direkte modstridende, og hvis gud havde fantes ville han jo nok ikke tilbedes på begge måder, og burde derfor fortælle dem der gør det forkert, at de lige skulle opføre sig ordentligt ( ).
Men som man jo altid hører, når der er noget der er lidt svært at forstå "guds veje er uransagelige", min påstand, må så bare være at der ikke er noget som "guds veje".

I stedet for at finde på min egen personlige gud med sit eget specielle moralkodex der er tilpasset mig, foretrækker jeg bare at sige det som det er, jeg har mit eget moralkodex, som jeg synes er rigtigt, og det har jeg selv fundet på, og skal jeg nok selv kontrolere om jeg overholder!

Håber i fik pointen!