Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#8012 - 15/01/2003 21:54 Hvorfor så meget lidelse?
Anonym
Anonym


Hej

Jeg tror på gud, beder til ham, har personligt mærket hans hjælp og er dybt taknemmelig.

Jeg har dog altid undret mig over hvorfor jeg skal have det godt og andre så forfærdeligt. Jeg elsker dyr overalt på jorden og det gør mig så uendeligt ondt når jeg ser de stakkels skæbner der er til og hvordan menneskers ondskab og brutalitet skal give dem så meget lidelse. De kan ikke gøre modstand, ikke sige fra..

Mennesker bliver forfulgt, sulter og lider også på mange måder. Jeg har før hørt at det ikke er noget gud ønsker, men han er jo den eneste der kan lindre smerten eller befri dem for lidelserne?

Nogle gange ber jeg for dem der ikke selv er istand til det og ønsker virkeligt at det var mig selv der fik noget af deres smerte. Og så når jeg mærker følelsesmæssig smerte er jeg så svag og ber igen om at alt skal blive godt. Da jeg var yngre bad jeg ham indtrængende om at lade mig dø. Jeg magtede ikke livet trods jeg prøvede at klynge mig til ham. Jeg er et utaknemmeligt skarn, men har tit så svært ved at se det smukke og gode når jeg så ofte er vidne til det mørke, onde, elendigheden........

På et tidspunkt sagde jeg til mig selv, at den eneste måde at bekæmpe det onde, er at blive ved med at være god og kæmpe for det gode. Nogle gange er jeg bare så tæt på at opgive og føler ikke længere at jeg kan høre gud trods jeg ber.

Sikken en roman, men det har ligget mig på hjertet længe. Ingen kan vel give besked på HVORFOR det er sådan, men jeg forstår ikke hvorfor han ikke griber ind...

Ha´det godt.

Hilsen Lene

Til toppen 
#8013 - 16/01/2003 17:25 Re: Hvorfor så meget lidelse? [Re: ]
kamilla
Bruger

Reg.: 15/04/2002
Indlæg: 8
Det gør mig virkelig ondt at du har det som du har det. Jeg ved ikke om jeg kan give dig forklaring, andetr end at det hele er konsekvenser af syndefaldet i edens have.
Takker du Gud? Jeg har hørt om en gammel dame der var led og ked af livet. Så kom hun i tanke om paulus(?) ord : bed under alle forhold. Så kom hun til at lægge mærke til, hvor glad hun egeltlig var for den stol hun sad på. takkede for den. Hvor var markerne flotte, takkede for dem. Sådan kom hun til at se flere og flere ting, som hun takkede for. Og tilsidst var hun ikke så led og ked af det mere, hun havde fået øjnene op for de gode ting i ivet.
Jeg har selv prøvet det. Var selv træt af det hele, og kom til at tænke på denne historie. Så begyndte jeg at takke Gud, i starten mente jeg det måske ikke helt, men okay, det var da en dejlig seng jeg fik købt mig dengang for nogle år siden. Hvor var det godt at jeg havde en god familie. Dejligt min bedsteforældre stadig levede..... Og prøv at skrive det ned. De første år hjælper ikke noget, men efterhånden gør det noget inden i mig.
Det er nogle gange Gud ber os om noget, vi tror ikke er for vores ejen skryld, men her - da er det jo fordi at så får vi selv øjnene op for det gode i livet.
Taler du med nogle om det??? Det kan også gøre meget, bare få det hældt ud...
Jeg har en cd men Eli hvor han synger:
And untill we hear the engels trompet blowing
Nun of us are really truely home
Oh, this is a pilgrim song.

HUSK hvad der venter os efter vi dør, da skal vi være et sted hvor der ingen had, ingen ondskab, intet ondt er!!!!!! Håb. Behold håbet min ven!
Gud velsigne dig! Vi ses måske i paradis.
Kamilla

Til toppen 
#8014 - 22/01/2003 21:55 Re: Hvorfor så meget lidelse? [Re: ]
mikael kromann
Bruger

Reg.: 15/10/2001
Indlæg: 62
Hej Lene!
Det er godt at høre at du kæmper for det gode.
Jeg mener også at vi må beskytte dyrene og være gode ved dem.

Prøv at høre en smuk profeti fra bibelen:

"" På den dag
slutter jeg en pagt for Israel
med de vilde dyr,
med himlens fugle
og med jordens krybdyr.
Bue, sværd og krigsmagt
sønderbryder jeg i landet,
og jeg lader dem bo trygt.
v21 Jeg forlover mig med dig for evigt;
jeg forlover mig med dig
i ret og retfærdighed,
i godhed og barmhjertighed.
v22 Jeg forlover mig med dig i troskab,
og du skal kende Herren."" (Hos 2)

Og læs e.v.t. om den nye himmel og den nye jord Gud skaber i Esajas 65.17-66.24.

Bekymrer Gud sig mon ikke om dyrene? Står der ikke ......Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den........

Jeg tror bestemt også det er godt og rigtigt at stræbe efter at behandle dyrene godt, og en velsignelse for den der gør det på rette vis.
------------------
Med hensyn til det onde i verden synes jeg du kan kigge på lignelsen Matt13.24 + 30-44 om ukrudtet i hveden.
------------------
Med hensyn til det at gøre godt selvom verden kan være ond,så lad os om muligt stræbe således.
Om muligt Elske selv vores fjender som Jesus lærer os.
Had må bekæmpes med kærlighed ikke med had.
Ligesom kulde ikke ophører ved kulde men ved varme.
Ligeledes bør man vel også handle bedre end den man anklager.

Det er godt i ydmyghed om egen formåen, og med Guds hjælp at gøre hvad man kan for at omvende sig fra synden.
Lad os prise og beundre Jesus. Fra ham udgår sandheden fra Gud.
Velsignet være Jesus, Gud og helligånden.

Håber det må gå godt for dig med at gøre godt.

Hilsen Mikael

Til toppen 
#8015 - 23/01/2003 20:16 Re: Hvorfor så meget lidelse? [Re: ]
Vandrer i lyset
Bruger

Reg.: 09/03/2002
Indlæg: 44
Sted: Århus
Kære Lene

Jeg kan let forstå at du har det sådan. Jeg er tit ked af den store uretfærdighed der er i verden, krig og had, svigt og sygdom, alt det forfærdelige vi hører om i medierne. Det der bekymrer mig mest er nok at der er så mange, ikke kender Jesus, jeg synes det er SÅ uretfærdigt at der er så mange, der ikke tror.

Alt sammen er som Kamilla nævnte en konsekvens af syndefaldet. At mennesket valgte at vende sig fra Gud og ikke adlyde ham. Hvis du læser i GT findes der utallige eksempler på hvordan jøderne vendte sig fra Gud og gang på gang måtte be om tilgivelse og flere chancer. Flere gange har han villet udslettet jorden, men har hver gang vist nåde pga nogle få retfærdige, gudsfrygtige mennesker. I dag er det egentlig lidt på samme måde, bortset fra at Jesus én gang for alle har sonet vore synder og bortset fra at Helligånden er kommet alle troende til hjælp. Jeg undrer mig tit over hvorfor Gud har så meget tålmodighed med os, og velsigner os (i hvert fald mig) så meget og ufortjent bare fordi vi tror. Men det skyldes at han elsker os så ufattelig meget - mere end en far.

Men så er det jeg spørger hvorfor han ikke griber ind og sætter en stopper for al vederstyggeligheden? Svaret er at vi har en fri vilje, det er op til os at vælge mellem det gode og onde. Men så spørger jeg mig selv hvorfor i alverden han gav os en fri vilje? Det eneste svar jeg kan finde er, at han elskede os så meget at han ville at vi selv skulle vælge ham, at han ikke ønskede at være vores diktator, men vejleder/opdrager. Så er spørgsmålet om vi helt og holdent SELV kan vælge ham? Se, det er et omdiskuteret spørgsmål. Mit eget bud er at det gør vi delvist.

Når jeg nu har stillet alle disse spørgsmål, har jeg alligevel ikke fået et svar på mit spørgsmål vedrørende ondskaben, som først for alvor forsvinder ved Jesu Kristi genkomst. Jeg ved stadig heller ikke hvorfor der ikke er flere der tror. Jeg ved dybest ikke hvorfor der skal være så meget lidelse. Jeg tror ikke vi kan få svar på alt. Vi er mennesker, ikke guder. Det er ikke os der skabte verden. Og vi får først den fuldstændige erkendelse når Jesus (forhåbentligt - kun Gud ved hvem der skrevet ind i livets bog) kommer og henter os. Indtil da kan jeg ikke gøre andet end at håbe og tro og glæde mig til at komme hjem til min himmelske far...og ikke mindst be.
Bliv endelig ved med at be!! Bøn er så utroligt kraftfuldt. Det kan være svært og trættende at be, men Ånden hjælper os, og selv om det somme tider ikke føles sådan, så bliver hver eneste af vores bønner hørt! Forbøn er også vigtigt. Der var en der bad for mig i et helt år før jeg blev kristen. Jeg ved ikke om hendes bøn alene var årsag til min omvendelse, men jeg tror på at den medvirkede dertil. I dag har jeg en masse forbedere i Norge, hvilket glæder mig rigtigt meget. Jeg ved ikke hvordan jeg ville ha det hvis ikke de bad for mig! Der findes også utallige eksempler på at forbøn har helbredt syge. Det er også ved bøn at vi kan kommunikere med Gud. I hele biblen vidnes der om hvilke store undere bøn har udløst.

Vedrørende lidelse, ondskab osv. kan du også læse Jobs bog, Johannes' åbenbaring, 2 Kor 1:3-7 og 2 Kor 12: 1-10

Til toppen 
#8016 - 26/01/2003 12:07 Re: Hvorfor så meget lidelse? [Re: ]
MDA
Bruger

Reg.: 15/06/2002
Indlæg: 256
Hej!

Mit udgangspunkt er, at Gud vender det onde til det gode. Han har al magt i Himmel og på Jord.

Det er enormt svært at forstå Guds veje og planer. Men jo mere man læser i Bibelen des bedre lærer man Jesus at kende. Når du virkelig lærer Jesus at kende, som en meget nær ven, vil du også lade ham vise dig, hvordan du skal leve.

Du skriver, at det gør dig så uendeligt ondt, når du ser de stakkels skæbner (dyr), der er til og hvordan menneskers ondskab og brutalitet skal give dem så megen lidelse. Jeg er selv en meget stor dyreven, og kan meget let følge dine synspunkter, men det eneste vi kan gøre, er at bede for dem, der er onde ved dem. Bed om, at de må kunne se, hvor megen ondskab de har voldt de stakkels dyr, og bed om de må lære den sande Gud at kende.

Mange påstår, at alle ulykker kommer fra Satan, men dette kan meget let misforstås. Gud er kærlig i alt, hvad han gør! Det kan der ikke rokkes ved, men jeg ville være meget bange, hvis jeg ikke var helt sikker på ALTID at være beskyttet af min almægtige Gud. Beskyttelse er ikke ensbetydende med, at vor fremtid lægger sig til rette på den måde, som vi selv ønsker det, men det er en vished om, at INTET absolut intet kan skille mig fra Guds kærlighed.

Jeg har læst følgende i bogen: GUD, hvorfor sover du? af Leif Andersen: At Gud er ulykkes skaber, betyder altså ikke, at Gud så altså alligevel er ond. Det betyder tværtimod, at ulykken ikke længere er ond! Den gør uden tvivl stadig frygtelig ondt; men den er ikke ond mere. I det mindste ikke for den, der lever i Kristus.

og videre et andet sted..

Nej, fri mig for en gud så mild, at han i veg blidhed overlader Satan al magt over lidelsen, vasker sine hænder og vil være uskyldig og passiv og hellere overgiver os til bøller og bidske hunde end selv får fingrene i snavs. Så langt hellere en kærlig og stærk far, hvis veje jeg blot ikke begriber.

Vi begriber ikke Guds veje. Hans visdom er for svær for os at forstå. Hans indsigt er for stor til, at vi kan rumme den.

Jeg har i en anden bog læst følgende ud fra emnet om at sige tak under alle forhold: Selvom Herren ville fortælle os alle grundene til det, der sker, ville det være mere, end vi kun forstå. Vi kan ikke fatte Guds veje. Vi skal ikke vente at kunne forstå alle relevante kendsgerninger lige fra begyndelsen.

Jeg tror, at du har et hjerte af guld, men det er meget vigtigt, at du bliver ved med at stille spørgsmål, måske gennem bøn. En større visdom begynder altid ved et enkelt spørgsmål.

Må Guds vilje ske med dig.

M.v.h. MDA

Til toppen 
#8017 - 27/01/2003 13:48 Re: Hvorfor så meget lidelse? [Re: ]
missio
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 417
Sted: Hasle, Bornholm
Hej Lene.

Jeg har læst dit indlæg flere gange, og jeg kan genkende meget af det du skriver. Jorden er på mange måder i forfald. Goderne er så uretfærdigt fordelt - og jeg er en af dem der virkelig har fået meget - måske ikke lige i dansk pespektiv, men så i forhold til så mange andre i verden. Og hvorfor det er sådan er det svært at finde et svar på.

Det virker tilfældigt, til tider uretfærdigt.

I sidste ende ved vi ikke hvorfor der er så meget lidelse,og hvorfor den rammer som den gør. Når det så er sagt kan vi dog godt sige et par ting om emnet.

  • De fleste lidelser er direkte konsekvens af vores egen eller andres synd. Det kan f.eks. være lidelser forårsaget af drukkenskab, grådighed, begær osv. Jorden har mange resourcer, men de mennesker som har fået dem betroet er syndere og dårlige forvaltere. En lille vittighed kan måske illustrere det: En præst sagde til sin menighed: Jeg har en god og en dårlig nyhed til jer. Den gode er at vi nu har pengene til at hjælpe ofrene fra oversvømmelserne i sidste uge. Den dårlige nyhed er at pengene sidder i jeres baglommer.
  • Ikke alle lidelser er en direkte konskekvens af egen eller andres synd.
  • Gud bruger også lidelser til at opdrage hans børn.


    v7 For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? v8 Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner. v9 Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet? v10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed. v11 Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den.
    Hebr 12,7 - Hebr 12,12


  • Gud gør noget ved lidelsen Du skrev, at du ikke forstår at Gud ikke griber ind. Til det vil jeg sige: Det gjorde Gud for 2000 år siden. Ganske vist ikke med en snuptagsløsning som jeg kunne ønske mig, men på den måde som han vidste det måtte gøres på, for at skaffe en varig løsning på problemet. Tro ikke, at den megen elendighed og lidelse ikke smerter Gud. Det gør den så sandelig. For Gud elsker hans skabning så uendelig højt, og det er ham en smerte at se, når hans børn lider. Han valgte derfor at købe os fri til et evigt liv på en ny jord, hvor der ikke skal være nogen form for lidelse.



Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«
Åb 21,3 - Åb 21,5




Missio

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær