Så for den da. Nu var der nogle der vågnede. Det gjorde jeg i hvert tilfælde, da jeg nåede 1. Korintherbrev.

Der står i kap. 5 vers 9 ff.:
" I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre. Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden. Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en. Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme? Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.« "

Tak skal du ellers lige have. Det var vist en af de morgener hvor Paulus havde sovet elendigt på grund af en byfest eller sådan noget.

Hvad der står her er altså, at hvis en kristen lever utugtigt, er grisk, spotter nogen, stjæler eller drikker sig fuld engang imellem, så skal vi forvise ham fra kirken og missionshuset, og vi må ikke have ham (jaeh, eller hende) i vores vennekreds (kliken) og vi må da overhovedet ikke sidde til bords med dem. I hvert tilfælde ikke hvis de kommer med et så tåbeligt påstulat, som at de skulle være kristne.

Og vi skal oven i købet DØMME DEM. Altså jeg har en halv kop kaffe til at ligge en hel del steder, hvor kaffe normalt er et irritationsmoment.....

Men men men, jeg kan alligevel godt huske for rigtig mange år siden (5-6 stykker vel) da spørgsmålet kom i IMU, om man skulle kyle et kristent par ud, der boede sammen uden at være gift. Ved simpelt håndsoprækning viste der sig at være klart flertal for det. Sjovt nok blev samme spørgsmål stillet af en taler cirka et års tid senere, hvor der (de fleste af os fra "kliken" var da dappet over i IM) var et klart flertal om ikke at gøre yderligere ved det, andet end at lade formanden komme med nogle "høm høm'er" (nej, ikke hundelorte).

Her mens jeg febrilsk farer rundt på skrivebordet med en klud for ikke at overdosere tastaturet med kaffe, kunne jeg egentligt godt lide at vide, hvad folk sådan generelt mener om dette skriftsted?

Er det bare Paulus der er fra den et øjeblik og måske skulle have gået en tur i stedet for at skrive, eller skal vi tage dette som det står? Hvordan forholder vi os til det med at skulle kaste den første sten? Paulus skrev jo dette et stykke tid efter Jesus havde udtalt det andet (og desuden understøtter dette Jesu udtalelser, da så vidt jeg ved kvinden der skulle stenes ikke var kristen, og Paulus skriver jo at vi skal dømme "brødre" og ikke dem "udenfor"). Og giver det ikke en ganske interessant vinkel på de ellers ynglings-forhadte JV'er, der jo må siges at praktisere dette, hvis man skal tro alle de fordomme der florerer om dem i andre tros-grene?

Mand der bliver gang i den på torsdag under mødet......

Hej Machine A

Ja, det er unægtelig et "interessant" skriftsted. Hvis du lagde mærke til det indlagde Paulus med at kritisere menigheden for ikke at have reageret på at en mand boede sammen med sin fars hustru, og endnu tidligere advarede han mod splittelser i menigheden ! Jeg kan forestille mig at det kunne afstedkomme en del ballade hvis faren også var i menigheden .

Jeg kan næppe forestille mig at Paulus taler om nyomvendte, men folk der vedholdende lever i "kødet". Men hvorfor nu det? Jeg tror, at det er fordi at vi som kristne er dele af Kristi legeme, og en smule surdej gennemsyrer hele dejen. Som kristne er vi kaldet til at være lys og salt i denne verden, ikke bare som individualister, men som hele Kristi legeme. Det kan ødelægge hele menighedens vækst i Herren, hvis man lukker øjnene. Det går altså også ud over dit og dine søskendes gudsforhold, hvis een der er kristen af navn i din menighed nægter at omvende sig. En fuldstændig abstrakt tanke i en verden, hvor enhver er sig selv nærmest.

a.utugt Ja, det er jo ingen hemmelighed, at det ikke er Gud velbehageligt. Utugt er der skrevet mangt og meget om, så det vil jeg ikke gå så meget ind i, udover at sige at for mig er det en selvfølge at menigheden på et eller andet tidspunkt reagerer hvis dette er på tale !

b. griskhed Denne tror jeg til gengæld ikke vi så ofte er opmærksom på, men biblen advarer faktisk imod at udbytte sin bror i forretning ! ! ! ” ...... og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, v7 og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. v8 Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd.” (1. Tess.4,6-8).

c. afgudsdyrkelse Er nok værd at notere sig i denne New-ages tid ! " For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar (eller Budda, Martinus osv) stemme overens.....Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?" (1. kor. 2,6)

d. spotter

e. drukkenbolt Den her er straks vanskeligere synes jeg - og nej, jeg tror ikke at det der er tale om er "at man kan falde i ". Men at man er aktiv alkoholiker, hvor sprutten er blevet gud i ens liv. Der er næppe den store salvelse (eller troværdighed) i en forkyndelse, hvis pågældende ikke kan stå på benene.

f. røver Med denne tror jeg ikke at Paulus tænker på Maren i Kæret, der "kom til" at negle en 10er fra kassen (selvom det også er forkert), der nu skal forvises af menigheden. Men en røver har tyveriet som livsgerning, ja er så besatte af mammon at de gerne sætter deres eget og andres liv på spil.

Det kan godt være at jeg tager fejl, men jeg tror at det der er tale om er grelle eksempler, altså folk der har disse ting som livsgerning / livsstil fremfor en undtagelses-synd.

Med venlig hilsen

Malli