Hej Machine A
Ja, det er unægtelig et "interessant" skriftsted. Hvis du lagde mærke til det indlagde Paulus med at kritisere menigheden for ikke at have reageret på at en mand boede sammen med sin fars hustru, og endnu tidligere advarede han mod splittelser i menigheden ! Jeg kan forestille mig at det kunne afstedkomme en del ballade hvis faren også var i menigheden

.
Jeg kan næppe forestille mig at Paulus taler om nyomvendte, men folk der vedholdende lever i "kødet". Men hvorfor nu det? Jeg tror, at det er fordi at vi som kristne er dele af Kristi legeme, og en smule surdej gennemsyrer hele dejen. Som kristne er vi kaldet til at være lys og salt i denne verden, ikke bare som individualister, men som hele Kristi legeme. Det kan ødelægge hele menighedens vækst i Herren, hvis man lukker øjnene. Det går altså også ud over dit og dine søskendes gudsforhold, hvis een der er kristen af navn i din menighed nægter at omvende sig. En fuldstændig abstrakt tanke i en verden, hvor enhver er sig selv nærmest.
a.utugt Ja, det er jo ingen hemmelighed, at det ikke er Gud velbehageligt. Utugt er der skrevet mangt og meget om, så det vil jeg ikke gå så meget ind i, udover at sige at for mig er det en selvfølge at menigheden på et eller andet tidspunkt reagerer hvis dette er på tale !
b. griskhed Denne tror jeg til gengæld ikke vi så ofte er opmærksom på, men biblen advarer faktisk imod at udbytte sin bror i forretning ! ! ! ” ...... og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, v7 og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. v8 Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd.” (1. Tess.4,6-8).
c. afgudsdyrkelse Er nok værd at notere sig i denne New-ages tid ! " For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? Hvordan kan Kristus og Beliar (eller Budda, Martinus osv) stemme overens.....Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?" (1. kor. 2,6)
d. spotter e. drukkenbolt Den her er straks vanskeligere synes jeg - og nej, jeg tror ikke at det der er tale om er "at man kan falde i ". Men at man er aktiv alkoholiker, hvor sprutten er blevet gud i ens liv. Der er næppe den store salvelse (eller troværdighed) i en forkyndelse, hvis pågældende ikke kan stå på benene.
f. røver Med denne tror jeg ikke at Paulus tænker på Maren i Kæret, der "kom til" at negle en 10er fra kassen (selvom det også er forkert), der nu skal forvises af menigheden. Men en røver har tyveriet som livsgerning, ja er så besatte af mammon at de gerne sætter deres eget og andres liv på spil.
Det kan godt være at jeg tager fejl, men jeg tror at det der er tale om er grelle eksempler, altså folk der har disse ting som livsgerning / livsstil fremfor en undtagelses-synd.
Med venlig hilsen
Malli