Hej steffenlaursen
Jeg er ny som bruger her, men fagredaktør på religion.dk. Da religion.dk bliver lavet om her i foråret 2007 bruger jeg lidt tid på at besøge andre debatfora.
Jeg synes I fører debatter på en ordenlig og sober måde. Jeg kan kun tilføje at jeg slås noget med ikke-religiøse personers fordomme om at være troende uden at tænke, debattere eller blive klogere. Jeg skal gerne lade indtrykket her gå videre, men vil egentlig godt opfordre at nogle flere besøger religion.dk. I kunne jo lave et netapostolat ved siden af netmissionæren!
Well, tilbage til dit spørgsmål om Zarathustra.
Zorastrismen har en kringlet historisk udvikling og en noget sammensat lære, der har haft betydning for udviklingen af gnostiske miljøer, som kirkefædrene kæmpede imod og som nu kendes fra NagHammadi-biblioteket.
R.C Zaehner, der også var en god kristen, har skrevet en ordenlig mursten af en bog "The Dawn and Twilight of Zoroastrianism", Weidenfeld and Nicolson (1961 og senere), London. Der er kilder, citater m.v. Det gode ved Zaehner er, at han i slutningen af et kapitel giver et udblik over indflydelse på andre religioner.
En ulempe er så til gengæld at det er en religionshistorisk fremstilling, så ligestillingen mellem det gode og det onde lys/mørke gud/satan tager han ikke stilling til, ligesom der er en lære om disintegretionen af det onde, der inspirerer den ortodokse kirke til at mene andet end Luther's lære om den dobbelte udgang.
Så der er et grundlæggende fortolkningsspørgsmål tilbage om den kristne respons.
Med venlig hilsen
Flemming Falkenberg