Citat:
Hej Jalokin

"Men vi lever i syndes verden, og man kan aldrig være sikker på at det værst tænkelige ikke kan ske"

Ja, vi lever i syndens verden, netop derfor er det temmelig vigtigt, at man ved hvad man vil, INDEN man indgår ægteskab.
Vil man ægteskab, da udelukker dette skilsmisse.
At forberede sin skilsmisse inden man indgår ægteskab er at lade døren stå åben! Dette er stik imod kærlighedens væsen, der "tror alt, håber alt og udholder alt" Man "giver Djævelen råderum".

Citat:
Jeg håber sandelig ikke, at jesusnets debattører foretrækker et strindbergsk helvede frem for et rent snit, der giver mulighed for at komme ovenpå og leve igen.

Sikke dog et alternativ! Hvem kan tænkes at gå ind for et strindbergsk helvede? Not me!

Men - hvis man stræber efter himlen, kan det være at man når til trætoppen:

Et godt, om end ikke lyserødt, varigt ægteskab.
Et sådant mener jeg har større chancer, hvis man har den forhåndsindstilling, at "detteher har jeg besluttet: jeg vil blive hos min ægteviede resten af livet, uanset hvordan jeg kommer at føle eller ikke føle".

Så er der gode muligheder for at komme igennem alle kriser, og at kærligheden oven i købet vokser derved.

Kærlighed er ikke en følelse, ikke kun i hvert fald, men vilje og handling:
At træffe en afgørelse lade den beslutning være bestemmende for resten af livet og aldrig lade den være til diskussion eller fornyet overvejelse.

Hvis man gifter sig "for at se hvordan det går -" og "hvis ikke kan man jo altid komme ud af det" - ja, så er det så godt som sikkert, at det netop ikke går! ..

Så har man nemlig ikke givet hinanden den vigtigste morgengave: tryghed for, at det ikke er farligt at være uenige og at skændes en gang imellem ... og at han/hun ikke vil smutte, når der kommer en yngre og smukkere og mere tiltrækkende model inden for rækkevidde.
Og det gør der jo .. !

Men kattelemmen skal naturligvis være der:

Hvis min mand gik fra forstanden og f.eks. blev voldelig over for mig, eller mishandlede eller misbrugte børnene - eller insisterede på at have et "udadvendt" sexliv - så kunne i hvert fald jeg ikke komme hurtigt nok derfra.

Det betyder ikke nødvendigvis skilsmisse, men blot at flytte sin vej.
Så udelukker man ikke muligheden for at finde sammen igen ..

kristina

Citat:
- men for dybest set at forstå lidt mere af hvad det vil sige at Gud elsker os. Det øjeblik en romantisk kærlighedsforståelse for overtaget er det dybest set et angreb - ikke på ægteskabet - men på forståelsen af Guds kærlighed til os. Den er hverken lyserød eller zød. Den er sand og ægte og fik ham til at ofre sin egen søn.

Citat:
Hej Moe

"Vi har brug for at forstå hvad kærlighed er - ikke 'kun' for at forhindre skilsmisser, for folk bliver også skilt af andre grunde," ?

" og de mennesker har ikke brug for fordømmelse!"

Hvordan får du det til at hænge sammen? Hvori ligger "fordømmelsen"?

Citat:
Jeg siger hvad Guds ord siger om skilsmisse, og jeg taler som fraskilt, faktisk for anden gang . Derfor ved jeg at skilsmisse gør ufattelig ondt, dette foruden de mange mennesker, der kan berette det samme. Der findes ingen lykkelige skilsmisser, selvom det kan forvolde mere eller mindre skade

Citat:

Citat:
- men for dybest set at forstå lidt mere af hvad det vil sige at Gud elsker os. Det øjeblik en romantisk kærlighedsforståelse for overtaget er det dybest set et angreb - ikke på ægteskabet - men på forståelsen af Guds kærlighed til os. Den er hverken lyserød eller zød. Den er sand og ægte og fik ham til at ofre sin egen søn.

Det ene behøver ikke udelukke det andet. Men naturligvis skal ægteparret vide hvad det er, de går ind i, at de er Guds evige kærlighedsgaver til hinanden, og at sammenholdet i ægteskabet skal være evigt.

Guds fred,

Malli

Citat:
Som f.eks. studerende er man inde i en rivende udvikling, og man kan komme til at stå i et dilemma, hvor man har udviklet sig så meget, at man for eksempel må vælge mellem karriere eller ægtefælle (job i udland, mange rejser etc etc), eller man har skiftet fokus i livet: den person der før elskede at sidde ved teen og flette fingre er måske pludselig blevet dybt optaget af skorpionernes liv og levned. Eller sådan!

Citat:
Og er det ikke urealistisk at tro, at "kærligheden tåler alt, udholder alt" i et moderne liv???

Citat:
Og det må faktisk være et større problem for de af jer, der ikke mener, at sex før ægteskabet er muligt, og derfor gifter jer ret unge. Som f.eks. studerende er man inde i en rivende udvikling, og man kan komme til at stå i et dilemma, hvor man har udviklet sig så meget, at man for eksempel må vælge mellem karriere eller ægtefælle (job i udland, mange rejser etc etc), eller man har skiftet fokus i livet: den person der før elskede at sidde ved teen og flette fingre er måske pludselig blevet dybt optaget af skorpionernes liv og levned. Eller sådan!

Det lyder meget logisk, men jeg tror ikke nødvendigvis det er det.

Man udvikler sig jo sammen, vokser sammen, bliver måske voksne sammen. Og netop ved at beslutte sig forpligter man jo også hinanden på dét! - at leve med i hinandens liv og følge og forstå hvilken udvikling, der måtte ske.

Det er naivt at tro på at der findes noget kærlighedsforhold, hvor ingen udvikler sig. Kærlighed er enormt udviklende! - - netop derfor er det så vidunderligt når man kan forpligte sig på at udvikle sig sammen. Det er bestemt smertefuldt for mange, men troen på en kærlighed uden omkostninger er igen et biprodukt af den her romantiske forestilling om kærligheden, jeg omtalte tidligere. Jeg mener faktisk også at troen på en kærlighed uden omkostninger strider mod alt logik og erfaring...

Men ønsker man en kærlighed hvor man ikke forpligter sig på hinanden, så vil dette her være og blive en reel trussel. For så har man jo reelt ingen aktier i hinanden udover de følelsesmæssige. Og de kan skifte meget hurtigt.

Til sidst dit første:

Citat:
Man kan ikke kræve en gave!

Det er helt rigtigt! Og kærligheden er en gave!

Men har man lovet sig til hinanden kan man regne med og forvente at den anden holder det løfte. Tro mig, det kan godt bære når man ikke selv føler sig så kærlig at vide at den anden har lovet at blive. Og det er stort at bære hinandens byrder og holde sit løfte til hinanden sammen. Også selvom det kan være svært!

Eij, hvor piller jeg dog alt det pinke ud af the love i dag. Men kærlighed er sådan set ret praktisk, og hurra for det!

Citat:
Man udvikler sig jo sammen, vokser sammen, bliver måske voksne sammen. Og netop ved at beslutte sig forpligter man jo også hinanden på dét! - at leve med i hinandens liv og følge og forstå hvilken udvikling, der måtte ske.

Amen!
Det behøver jo absolut ikke være en negativ udvikling der finder sted i et parforhold - eksempel:
Ifølge pålidelige kilder, var jeg åbenbart lidt af en sæk, før jeg fandt en fyr som kunne gøre noget ved det.
Ham var jeg så heldig at blive gift med, og han er (i mine forudindtagede øjne) faktisk også kun blevet et bedre og mere spændende menneske i løbet af de sidste 4 år...

Citat:
Tankestreg til Udviklingslæren:

Citat:
Man udvikler sig jo sammen, vokser sammen, bliver måske voksne sammen. Og netop ved at beslutte sig forpligter man jo også hinanden på dét! - at leve med i hinandens liv og følge og forstå hvilken udvikling, der måtte ske.

Amen!
Det behøver jo absolut ikke være en negativ udvikling der finder sted i et parforhold - eksempel:
Ifølge pålidelige kilder, var jeg åbenbart lidt af en sæk, før jeg fandt en fyr som kunne gøre noget ved det.
Ham var jeg så heldig at blive gift med, og han er (i mine forudindtagede øjne) faktisk også kun blevet et bedre og mere spændende menneske i løbet af de sidste 4 år...

Citat:
Udvikling er vel ikke nødvendigvis noget lort. Tværtimod har man jo også indflydelse og 1. parket på hinandens udvikling.

Citat:
Og det må faktisk være et større problem for de af jer, der ikke mener, at sex før ægteskabet er muligt, og derfor gifter jer ret unge. Som f.eks. studerende er man inde i en rivende udvikling, og man kan komme til at stå i et dilemma, hvor man har udviklet sig så meget, at man for eksempel må vælge mellem karriere eller ægtefælle (job i udland, mange rejser etc etc), eller man har skiftet fokus i livet: den person der før elskede at sidde ved teen og flette fingre er måske pludselig blevet dybt optaget af skorpionernes liv og levned. Eller sådan!

Som en pastor engang sagde: "Man skal ikke gifte sig, bare fordi man er forelsket". Hvorefter en ung kvinde vendte sig til sin fyr og sagde:
"NÅ!, så kan vi ikke blive gift, for jeg er forelsket i dig"

Nej, det han mente var, at man skulle finde ud af om man "passer" sammen. Har man fx nogenlunde samme syn på penge, oprydning, om man vil have børn? Men også noget om hvad man vil med sit liv. "Kærlighed er at stå ved siden af den man elsker, og se mod det samme mål" - værdier, skal man ikke undervurdere. Fx skal man nok have nogenlunde enslydende syn på hvad det vil sige at være gift!!
Så kommer det der med interesser i baggrunden; skorpionernes liv og levned kan jo hurtigt erstattes med frimærkesamling. Men af en eller anden grund focuserer man mest på interesser.

Der er en del unge i min kirke, men jeg har nu ikke specielt indtryk af at de har travlt med at blive gift...måske fordi de er så autoritetstro, at de lytter til de "gamle"?
Derimod kan det knibe gevaldig meget mere med dem over de 35, her kan det til gengæld ikke gå stærkt nok!!

Guds fred,

Malli

Citat:
Hej Moe,
Man kan beslutte sig for "at respektere", men ikke elske:
Man kommer (som regel) til at elske sine børn længe før man kan stille spørgsmål til, hvad de "er for nogen".

I filmen "Søvnløs i Seattle" siger Tom Hanks' karakter, at han mærkede "det", da han tog hende i hånden. Det passer meget godt på mine erfaringer. Der er en intellektuel dimension: interesser, intelligensniveau, energiniveau, mål mm, der ikke skal være uforenelige med hinanden, og der skal være en non-verbal kontakt (fornemmelsen ved berøring), som måske er dybt biologisk. Selv om jeg har været kæreste gennem mange år med den samme, har jeg da gjort erfaringer med det sidste også, altså (uskyldige) berøringer. Og jeg sværger på: En berøring kan fortælle mig, om det er en mulig partner, ligesom en hurtig samtale kan gøre det (eller rettere: udelukker det).

Og derfor kan jeg fortsat nyde den, jeg er gift med.

Men vi KUNNE have udviklet os derhen, at vi måtte gå hvert til sit.


mvh
LarsBj

Citat:
Hej Moe,
OK, jeg forstår.

Men du blander beslutning og følge sammen. For mig er det ikke en beslutning at følge den hånd, der strejfer mig. Det er tiltrækning, og lige-så-lidt en jernfilspån beslutter at følge magneten, lige så lidt beslutter jeg. Men hvad der kommer efter dette, er i høj grad beslutninger baseret på den erkendelse, at dette er nok det bedste, det kunne ske mig.

Citat:
Den "sexede pligt" forstår jeg ikke, med mindre I bor i en toværelses uden bad i en baggård?????

mvh
LarsBj

Det har vi gjort!

Jeg synes det er skønt at min kone har lovet sig til mig. Derfor skal jeg ikke være bange for at hun får den der berøring med en anden og pludselig løber. Derfor kan jeg have dage som u-elskelig og vide at hun er mig nær alligevel fordi hun vil det og har besluttet sig på det. Derfor kan jeg ære hende med mine gerninger de dage, hun ikke har det godt og vide at jeg på den måde bekræfter vores løfte til hinanden.

Dette udelukker jo ikke følelserne, som vi da har kollosalt mange af overfor hinanden...