Jeg glemmer tit Jesus. Jeg handler ofte som jeg gjorde før jeg kom til tro. Jeg beder om tilgivelse, og styrke og vilje til at være et meneske der er ham til behag, men jeg mangler stadig styrken og viljen. Det har stået på i lang tid. Støt mig i min bøn. Uden hans velvilje, ingen livskvalitet.

Kære Lasarus

Jeg tror du oplever det samme, som de fleste andre kristne også oplever: Jeg vil så gerne være en bedre kristen. Jeg vil så gerne have en stærkere tro og være bedre til at tjene ham. Men det lykkes så dårligt. Vi er mange, der kan genkende den oplevelse og jeg tror aldrig vi kommer fri af det.

Faktisk er det et sundhedstegn, at du oplever det sådan. For det viser at Guds ånd bor og arbejder i dig. Guds ånd - Helligånden - driver os til at gøre det som er rigtig og sandt. Men vores egen ånd, vores medfødte vilje, modarbejder Guds ånd. Det er dette som er enhver kristens indre kamp. Paulus siger det selv på denne måde i Romerbrevet 7,15-25:

jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.

Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.

Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.

Mon ikke du kan genkende noget af det samme?

Paulus kommer ikke med nogen løsning på problemet, men siger, at vi skal glæde os over "Guds lov", altså over den Ånd i os som vil det gode og rigtige. Guds ånd bliver aldrig enerådende i vores liv, ikke før vi når på den anden side af døden og kan begynde på det evige og fuldkomne liv. Men sådan er det ikke nu. Her i livet bliver vi nødt til at leve med denne kamp mellem det rigtige og det forkerte inden i os selv.

Det bedste vi kan gøre, er at blive ved med at bede om hjælp og kræfter til at gøre Guds vilje. Og samtidig takke fordi han har lovet os tilgivelse for alle vores svigt og fejl hvis vi tror på Jesus og støtter os til at han har taget hele skylden for vores modstand og uvilje. Og faktisk kan vi opleve, at jo mere vi kan hvile i Guds tilgivelse af alle vores synder, desto mindre magt får de også over os. Kampen er altså ikke håbløs. Det er muligt at leve et bedre liv. Men det er en lang og sej kamp, som vi ikke endeligt har vundet før vi lever på den nye jord, hvor den onde og alle hans dæmoner er besejret og kastet i helvede.

Jeg ved ikke hvor meget hjælp og opmuntring du kan hente i dette, men jeg vil bede for, at finder hvile og frimodighed i, at din frelse ikke afhænger af hvor vellykket du føler dig, men af den tilgivelse som Jesus har garanteret enhver som tror på ham.