Vidste ikke lige, hvor jeg skulle lægge denne debat, men kom frem til, det måtte være her?

Jeg sad lige og læste artiklen på forsiden -Sluk mobiltelefonen- og tænkte gevaldigt over det jeg har kopieret her:

Gud har stadig strøm tilbage på batteriet – men ingen ved hvor længe. Så sluk mobiltelefonen og tal med Gud, mens Han stadig tager telefonen.

Gud har stadig strøm tilbage - men ingen ved hvor længe. Hvad menes der? Min opfattelse er da, at Gud altid er der, og også altid vil være der. For mig lyder det der som om, at vi skal gribe telefonen og ringe til ham nu, for vi ved ikke, om kontoret er lukket i morgen. Nogen der ser og forstår det anerledes eller evt. kender den rigtige mening.

Måske der menes følgende?
1) Gud er der altid, men på et tidspunkt stopper han med at kalde. Han forhærdede Sauls og Faraos hjerte, og han kan forhærde dit.
2) På et tidspunkt kommer dommedag.

Mvh. Jalokin

Right on - skulle lige til at svare det samme

Jeg forstår det sådan: Jesus kalder på os, så vi kan komme til tro.
Når der ingen forbindelse er mere, så er der kun evig fortabelse.
Det er den dag han kommer tilbage med sværdet for at dømme levenede og døde.

Så tiden er lige nu til at modtage ham, ikke imorgen.

Tania skrev:

Citat:
Jeg sad lige og læste artiklen på forsiden -Sluk mobiltelefonen- og tænkte gevaldigt over det jeg har kopieret her:

Gud har stadig strøm tilbage på batteriet – men ingen ved hvor længe. Så sluk mobiltelefonen og tal med Gud, mens Han stadig tager telefonen.

Gud har stadig strøm tilbage - men ingen ved hvor længe. Hvad menes der? Min opfattelse er da, at Gud altid er der, og også altid vil være der. For mig lyder det der som om, at vi skal gribe telefonen og ringe til ham nu, for vi ved ikke, om kontoret er lukket i morgen. Nogen der ser og forstår det anerledes eller evt. kender den rigtige mening.

Hej Tania,

"Ingen ved hvor længe". Jo, ifølge bibelen ved Jesus Kristus hvor længe, nemlig altid, da der ikke er nogen tidsbegrænsning indbefattet i disse vers:

Matt 7,vers 7-8:
v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.

Luk 11, vers 9-10:
v9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

Det skulle da være ret tydeligt.

Mvh,
Lars Peter

Hej Tania

Tak for din kommentar til min artikel.

Citat:
Jeg sad lige og læste artiklen på forsiden -Sluk mobiltelefonen- og tænkte gevaldigt over det jeg har kopieret her:

Gud har stadig strøm tilbage på batteriet - men ingen ved hvor længe. Så sluk mobiltelefonen og tal med Gud, mens Han stadig tager telefonen.

Gud har stadig strøm tilbage - men ingen ved hvor længe. Hvad menes der? Min opfattelse er da, at Gud altid er der, og også altid vil være der. For mig lyder det der som om, at vi skal gribe telefonen og ringe til ham nu, for vi ved ikke, om kontoret er lukket i morgen. Nogen der ser og forstår det anerledes eller evt. kender den rigtige mening.

Jeg kan godt se, at jeg vist i brugen af billedet med mobiltelefonen er blevet lidt tvetydig. Elller i al fald utydelig. Sagen med billedsprog er, at det aldrig kan være helt dækkende for, hvad man prøver at sige. Især ikke når man prøver at sige noget om Gud. Og måske, indrømmet, strækker jeg også billedet mere, end hvad det kan holde til, så det bliver lidt søgt.

Mit hovedpoint med artiklen er ikke en opfordring til at ransage sit personlige bønsliv, selv om det er svært at holde ude af billedet med de bibetydninger, som mobiltelefonbilledet indeholder. Var det det, så er det klart, at den sætning du citerer, kommer til at virke noget mærkelig. For linien til Gud er naturligvis altid åben.

Det, som derimod er mit anliggende, er det personlige kald til at følge Ham, kaldet til omvendelse, om du vil, som Gud rækker hvert enkelt menneske. Et "opkald, som nogle mennesker ikke besvarer", hvis vi skal blive i billedet. Her er det en sandhed, at det en dag er for sent. Nogle af de andre kommentatorer til dit indlæg har ret: Det handler om, at en dag er det endegyldigt for sent at blive forsonet med Gud. Og vi ved ikke hvornår den dag, dommedag, kommer. Det er nøjagtig det samme Brorson er inde på i sin salme "I dag er nådens tid" - men det kan være for sent i morgen. Enten, fordi dine egne livsdage er talte eller fordi "nådetiden" simpelthen er omme. Derfor, gentager Brorson i hver strofe: "Nu hedder det: I dag". Og det er i store træk det samme, jeg prøver at sige: Ens personlige frelse er et anliggende, der er alt for risikabelt at udsætte til i morgen eller senere.

Jeg håber, det forklarer, hvad min hensigt med artiklen var - ellers er du velkommen til at skrive igen, hvis der er noget, du gerne vil have uddybet yderligere.

Med venlig hilsen

Peter

Hej Peter.

Ja det fik mig jo til at se det på en lidt anden måde som jeg også bedre forstår. Tak for det! -og selvfølgelig også tak til jer andre der svarede, det hele giver sammenlagt en helt andne betydning, end hvad jeg først havde set det til.

Ud over det, kan jeg rigtig godt lide din artikel, Peter!

Hejsa allesammen

Jeg synes det er en typisk måde, set i sammenhæng med alle andre Indremissionske artikler, nemlig det at "skræmme folk til frelse".

Jeg tror at Jesus altid har åbent og at han størst af alt (føler jeg) ved hvad man tænker og føler i hjertet.

Jeg tror ikke man kan præstere sig så meget til frelse, jeg tror, at frelsen er at ønske Jesus og sige "Jesus dig".

Fordi jeg snakker om at præstere var fordi der blev talt om at "ransage sit bønneliv". Hvad menes der med det?

Spørgsmålet er rettet til Kefas

Jeg synes bare det tager en drejning jeg ikke kan forlige mig med - set i det store billede. Det at tro man kan frelse folk ved at komme med skræmmende menneskeholdninger.

Kærligst
Klaus Hundal