Hejsa alle sammen

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening om æredsfrygt, og har i oplevet den ?

kh
Kristenhelbreder

Kære Kristenhelbreder,

At have ærefrygt for Gud er vel blot at vi bøjer os for Ham, som er så meget større end noget menneske kan fatte.

Vi skal jo elske og frygte Ham alene, det kan vi læse i Bibelen.

"Frygte" skal - som jeg selv forstår det - ikke opfattes sådan, at vi skal være bange for vores kærlige himmelse Far. Vi ved at han elsker os og kun vil os godt. Det der kan være grund til at nære frygt for er at handle imod hans vilje.

Men måske er det noget helt andet du har i tankerne?

kristina

jeg har ingen frygt, dvs "være bange for", så for mig er ordet "Æresfrygt" det en Ridder har for sin Konge, en Druide har for Naturen (Gud), en Seer har for sin viden (klar-evner) og en Healer har for sine evner (Guds Lys)

Kære dagnir,

Nu vi er i mytologiens / eventyrets verden: Kender du det gode folkeeventyr om drengen, der drog ud i verden for at lære at være bange?

kristina

Ja min søde, men for mig er "Frygt" ikke det samme som at være "Bange"

"Frygt" for mig er at jeg skulle krybe for en overmand og jeg tror ikke der er nogen over mig ej heller under mig.

At være "Bange" er noget andet, det er for mig at "være nervøs for" f.eks hvis der kører en Meget Stor Lastbil meget tæt bagved mig. Jeg blev engang bange for at blive kørt ned, da jeg på cykel i vintertid så at en lastbil ikke kunne stoppe pga. sneen og langsomt forsatte med at glide hen mod mig.
Jeg blev bange, men da jeg heller ikke kunne stoppe, måtte jeg stole på at jeg var beskyttet..... det var jeg naturligvis, jeg er her endnu.

Kære dagnir,

Tillykke med at du er her endnu, og også med at du altså kan blive bange.
Og tillykke med at du ikke kryber for nogen.overmand.

Jeg kryber heller ikke for min "overmand", for i min kristne tro er Gud min kærlige far, og jeg er hans barn. Men jeg har ærefrygt for ham og anerkender sandelig, at han er over mig.

Min bekyming for dig er, at du ikke, som du jo selv giver udtryk for, mener der er nogen eller noget over dig, og at der ikke er nogen principiel forskel mellem Gud og mennesker, mellem skaber og skabning, mellem Gud og os.

kristina

Hej kristina

Nej det var sådan noget jeg havde i tankerne og jeg håber at flere vil skrive om de kender det.

Jeg har det sådan at når Gud/Helligånden/Gabriel/Jesus viser sig som tåger i rummet og stemningen løftes op til noget som ord ikke kan forklare, så kan jeg virkelig blive "bange" - bange b.la. ment på den måde at jeg er jo bare lille mig.
Det er ikke en frygt som når en vil noget ondt eller der kan ske noget dårligt.
Det er faktisk ret svært at forklare !!



kh
Kristenhelbreder

Kære Kristenhelbreder,

Jeg tror det er noget meget personligt, hvordan Guds nærvær opleves. Jeg synes det du beskriver virkelig må være en stærk og guddommelig oplevelse.
Andre kan opleve det på en anden måde, andre igen slet ikke, og jeg synes at netop ordet ærefrygt er et fint og dækkende ord for din oplevelse.

I bibelen læser vi, at når Gud åbenbarer sig for et menneske, som regel ved en engel, så bliver mennesket virkelig bange, fordi det er så ubeskrivelig stort og ophøjet, og mennesket selv føler sig så lille og helt uværdig. Det personlige møde med Gud, eller med en af hans engle, er simpelthen skræmmende, vi kan på en måde slet ikke tåle det.

Jeg tror det er derfor englen som regel begynder sit budskab med at sige "Frygt ikke!" . Gud ved jo godt, hvordan det står til med os .. Det er sådan et dejligt ord, dette frygt ikke. Vi har intet at frygte, når vi er i Guds kærlige hænder.

kristina

fint forklaret

jeg har hørt utallige kristne forklare Gudsfrygt som at vi skal have ærefrygt og respekt for Gud. Men for mig at se er det lidt at fordreje skriften en smule så man bedre kan købe den. Jo dette er en del af det, men ikke det hele.

Gud er Hellig!!! Han er Mægtig!! Han er farlig!!!! vi tåler ikke Hans nærhed!!

jeg er lige ved at læse Narnia, der snakker børnene med en bæver om Aslan og de spørger om han er tam. Bæveren siger Nej! Han er ikke tam, Han er farlig, Han er vild, men Han er god!! på samme måde med Gud tror jeg. Han er farlig, Han er vild, men Han er god!!

Der er grund til at være bange for Gud. Det er dobbeltheden i skriften, Gud er Hellig, men Han er kærlig!! Han er vor konge, men Han er vor far!!

Guds fred,
-serner

Hej kristenhelbreder

Hvordan forklare ærefrygt - jeg vil prøve.....

Det er mange ting:

Den der her-er-en-der-er-større-og-stærkere-end-mig-følelse.
Og den der her-er-en-der-har-større-og-bedre-overblik-over-mit-liv-end-jeg-har-følelse.
Og den der hvis-han-bliver-vred-er-det-sket-med-mig-følelse.
Samtidig med der der så-længe-jeg-holder-mig-tæt-på-Ham-kan-intet-ondt-nå-mig-følelse.

Altså en erkendelse af at Gud er større, renere, helligere, mægtigere, "altmuligt" mere end mig.

Erkendelsen af at Gud kunne/kan - hvis han ville - udslette mig og hele jorden bare ved at sige det. Samtidig med erkendelsen af at Gud har så stor en kærlighed til mig/ menneskene at han har gidet finde en udvej for os så vi kan frelses fra hans vrede.

Den der selvom-Gud-er-så-stor-og-mægtig-vil-han-aligevel-have-noget-med-lille-mig-at-gøre.


Ok det er noget sværere at sætte ord på end jeg lige troede---- håber du kan bruge det til noget.

lige til sidst: Ærefrygt har ikke noget med at blive bange at gøre - nærmere respekt for både Guds hellige side og den kærlige side.

og det er fordi Gud er i mig, og derved er jeg i Gud, derfor er der lighed i at vi kan se hinanden i øjnene, men der er en forskel i at Gud ved bedre end jeg. (håber jeg da)

Der er ingen forskel mellem Guds skabninger, da de alle er en del af Gud, har samme ret til at eksisterer der hvor Gud har valgt vejen i Lyset for os.
men efter som Gud har skabt os ale, burde vi yde respekt for hins styrke, som vi ville overfor en Konge eller Fyrste.

Kære dagnir,

Ja, jeg har forstået - forlængst faktisk - at din tro er, som du her beretter om. Men kunne du ikke vise os kristne den respekt at beskrive den som din tro, din religion, din overbevisning, i stedet for at skrive det som en indiskutabel
kendsgerning? Bare en lille skønhedsplet, måske, men tænk på, at det du skriver slet ikke er nogen kendsgerning for os andre, men tværtimod livsfarligt forkert!

Hvis du skriver hvad du tror på, så kan jeg kun tage den kendsgerning til efterretning, at det er altså sådan du her og nu tror, og kan jeg forklare hvad jeg selv mener, og hvad kristendommen siger om sagen, i det meget forfængelige håb, at du vil overveje, om du måske kunne tage fejl ..

Det vil jeg dog ikke forklare mere om nu, for det mener jeg at have gjort omhyggeligt rede for, også i dialogen med dig. som jeg i øvrigt synes er fin og sober.

Jeg skriver jo altid - håber jeg da! - -"ifølge kristendommen .. " / "ifølge min overbevisning .. " ell.lign., netop som et tegn på respekt for jer som, i hvert fald her og nu, har en helt anderledes religion.

kristina

naturligvis har du ret, men netop fordi jeg så tit bliver pisket med at Kristendommen er den eneste rigtige Religion, har jeg tilladt mig at være lidt på tværs.

men igen, jo jeg skal nok huske at skrive "i følge min Tro........"
faktisk tror jeg at jeg vil rette lidt i min medfølgende tekst........

Kære dagnir,

Du skriver, at du så tit bliver pisket med, at kristendommen er den eneste rigtige religion.

Hmm .. pisket og pisket ......... Det er i hvert fald hvad du må lægge øre - eller øje - til, hvis du klikker ind her på JesusNet, som jo er et kristent site. Men ingen tvinger dig !

I modsætning til al den religiøsitet som handler om at der er mange veje til Gud, og at "din sandhed er lige så god for dig som min sandhed for mig", så handler kristendommen netop om, at Jesus Kristus er den absolut eneste vej ud af den fortabelse, vi er født til. Det er det, som er til forargelse for så mange, altså også for dig.

Men kristendommen er altså ikke kristnes egen private tro, som vi bare skal holde for os selv. Vi er af Gud kaldet til at invitere alle med ind i Guds rige!

Når vi forkynder netop det, så er det altså ikke for at skaffe flere ydende og betalende medlemmer til vores "forening", men tværtimod for at hjælpe andre til frelsende tro. Det er altså modtagende og ikke ydende medmennesker vi prøver at forkynde for!

Hvis jeg mente, at der var andre veje til frelse end Jesus Kristus, så ville jeg sandelig ikke bruge en masse tid her bag skærmen for at yde min www-skærv til forkyndelsen for vildtfremmede mennesker, men i stedet sætte mig til at læse noget mere i min bibel, eller gå en god lang tur ud i januarblæsten!

kristina

men ud tænkte jeg ikke bare herinde, det med pisken.
Nuvel, jeg bliver ikke forarget, selvom mine ord måske kan lyde sådan for nogen, når man taler om fortabelse, jeg tror bare ikke på den.........
Men jeg tror stadigvæk på Jesus, selvom det er lidt anderledes end andre, jo mere jeg studerer, jo mere finder jeg at min måde at Tro på Jesus på, virker mere "Old-Kristen" end "Moderne-Kristen" dvs, at jeg lægger mere vægt på ting fra før 1848 end efter, og derved også mere vægt på ting fra det første og andet århunderde end det der kom efter........ men det kan udvikle sig til en mere og større diskution så det kan være det skal være et andet sted

Kære dagnir,

Dejligt at høre. Jeg er selv i gang med et højskolekursus om den oldkristne kirke for tiden. Det er faktisk ikke spor støvet stof, men meget spændende og godt at få forstand af..

Vi kan roligt tage udgangspunkt i de første par hundrede år e.Kr. Gud har nemlig ikke forandret sig den mindste smule siden da !

kristina

Kære Esmaralda

Jeg syntes det er en rigtig god skildring af ÆREFRYGT UNDERDANIGHED, som du her fremføre.

Ville bare gerne høre dig, om jeg må bruge INDLÆGET under "GULDKORN" på min Hjemmeside ?

Hej hpp