Jeg har på det seneste tænkt noget over det her: Skal man elske Jesus som sin bror, eller som sin brudgom? En prædikant bad om at jeg måtte blive nyforelsket igen(I Jesus, har lidt problemer med Gudsforhold), men på den anden side er Gud vores Far og Jesus dermed vores bror..
Nogen der kan hjælpe lidt?

Hej Beate - -

Citat:
En prædikant bad om at jeg måtte blive nyforelsket igen(I Jesus, har lidt problemer med Gudsforhold), men på den anden side er Gud vores Far og Jesus dermed vores bror..
Nogen der kan hjælpe lidt?

Jeg fornemmer, at jeg ser anderledes på det end den prædikant, du nævner. Forelskelse og kærlighed er ikke det samme!

Jeg opfatter Jesus som min Herre og min Frelser, og er taknemmelig for den kærlighedsgave, han har givet os: Han har ved at dø for os alle overvundet døden, synden og den onde, og åbnet døren til Guds rige for enhver, som vil følge ham.

Det kalder på glæde og taknemmelighed - men forelskelse synes jeg er en meget jordisk følelse - og da sjældent livsvarig!

Hvis du har problemer med dit Gudsforhold, som du skriver, så kan det måske tænkes, at det er fordi du er opmærksom på dine egne følelser, din egen tro, og dine egne tanker om det at være en kristen?
Det har vi vist alle prøvet, men her hjælper kun ét:

At tænke bort fra sig selv, og i stedet fokusere på Ham, som har givet sit liv for os!

Hvis vi vil følge ham, som er lyset i mørket, så har vi vores sag med Gud i orden!
Jesus siger: "Den som kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort!"
Og aldrig betyder aldrig!

Og så er det ligegyldigt, hvad du føler derved!

Det er (heldigvis!) ikke vores egne ustabile fornemmelser og tanker, som gør forskellen, deri ligger ingen frelse, og derved får vi aldrig fred med Gud!
Kun ved at se hen til Jesus, regne med ham og følge ham.

Mon dette siger dig noget, du kan bruge?
Ellers skriv igen!
kristina

Hej Beate!

Først det klare svar: Som den perfekte (store)bror.

Umiddelbart lyder det som en suspekt prædikant. Jeg ville kalde ham sværmer!

Hvor I Bibelen står der, at vi skal være forelskede i Jesus? Menighedsbrevet til Efesos (Åb 2)?

Ja, men der er tale om menigheden, ikke den enkelte kristne.

Nu skal jeg ikke lege skrivebordssjælesørger. Men hvis du har problemer med dit Gudsforhold kan det måske skyldes at folk omkring dig giver indtryk af, at man helst skal være "forelsket" i Jesus eller have et stærkt følelsesmæssigt forhold til ham? Sådan har jeg selv til tider oplevet det. Desværre er der kristne, der på den måde berøver deres brødre og søstre troen

Forelskelse er en følelse der kan bedrage. Kærlighed er substans. Du kan ikke fremtvinge en forelskelse. Men kærlighed er et spørgsmål om vilje.

Mvh. Jalokin

Hej.jeg forstår godt det du siger der fra kødet af er det lettere for en kvinde at elske Jesus er det ikke ! men den snak er misforstået totalt.

Hvad sagde Jesus da han blev spurgt om mand kvinde spørgsmålet.Hvem skal være gift med hvem hjemme hos Gud ??????

Jesus talte aldrig til folk som brødre før efter hans gerning var gjort for først da var muligheden givet til at blive arvinger til faderen først da fjenden var nedlagt og synden besejret snakkede Jesus til dem som brødre granske det lidt.

Der er ikke tale om mand kvinde men Arvinger.Brudgom er en sammenligning en måde at få folk til at forstå på gør det ikke til en køns kamp for kampen er din mand eller kvinde.Du behøver ikke kæmpe den for den er vundet (tÅb...

God Jul hilsen Peter

Hej B,...

Jeg har siddet og lurret lidt på dit indlæg her, som er ganske ærligt og lige til.
Men jeg har derimod noget kritik til netop den ide, omkring hvordan vi "skal" eller "kan" "se" "mærke" og etc Gud, Jesus og etc...

Citat:
Skal man elske Jesus som sin bror, eller som sin brudgom? En prædikant bad om at jeg måtte blive nyforelsket igen(I Jesus, har lidt problemer med Gudsforhold), men på den anden side er Gud vores Far og Jesus dermed vores bror..

Siger Biblen ikke at man skal tro, og derved elske Jesus som Kristus, altså Frelser, og Herre (læs: konge).
For mig lyder hele snakken om Brudgom og Bror og etc. Som en slags "pussenusse" og humanisme forståelse af Kristendommen,...

Skal man "føle" Jesus, og hvor står der skrevet?
Nyforelsket i en mand der levede for næsten 2000år siden? Hvordan?
Og hvad med os mænd, ville det ikke være i samme kontekst være i retningen af Homofobisk, i mangel af bedre term?
Gud er skaberen, men er det ikke lige lovligt meget at sætte familie termer og sådan på Gudseksistensen og det religiøse univers imellem?

Lars-

Jeg tror der er tale om den frase, at vi ikke må miste den første kærlighed, sådan som Johannes formaner menigheden i Efesos i Åbenbaringen 2;4. Jeg har før hørt det udlagt som at man ikke må miste den "forelskelse" eller måske rettere den iver man som ny kristen har efter at lære mere. Som med så mange andre ting i livet, så taber man let interessen for noget man har beskæftiget sig med i længere tid, omend det ikke altid er sådan.

Hej Lars

jo!!! Det lyder rigtig pussenusse det der med, at vi skal elske Jesus.

I perioder har jeg dog haft det sådan, at jeg var forelsket i Ham. Jeg tænkte på Ham hele tiden, Han var det første og det sidste på en dag, jeg tænkte på, og jeg kunne slet ikke få tankerne fra Ham.

Lidt heftigt, synes jeg, set i bakspejlet.
Og måske også lidt forkert. ..

Han siger jo selv, at den der elsker Ham, holder Hans bud. . Den der elsker Gud/Jesus, må også elske sin næste, ellers er der ikke hold i troen. Så er den ikke ægte, kan man måske ligefrem sige?

Så det er meget med handling og vilje at gøre, det med at elske Jesus, og det er mindre at gøre med at eeelske i følelsesmæssig forstand, selvom man selvfølgelig naturligt elsker den Gud, som vil frelse én, og som har skabt alle mennesker i Sit guddommelige billede.
Så helt blande følelser udenom kan vi nok ikke, skal vi nok ikke, men det handler om meget mere end det.
Det er ikke nok at elske Jesus på en forelsket måde, hvis vi ikke også elsker vores næste og forsøger at holde Jesu bud.
Og så skal vi også huske, at selvom vi i perioder måske "opnår" den her lykkefølelse af at være forelsket i Jesus, så skal og kan den vel ikke holde livet ud.
Det kan derimod kærligheden, den ægte kærlighed, som er noget lidt andet end forelskelsen, den er dybere, kan man måske sige.

Er det her totalt volapyk, eller giver det lidt mening mon?

mvh og glædelig jul, godt at høre nyt fra dig igen, Lars.
Tau.

Hejsa verdens bedste Tau,..

Jeg skal starte med at indrømme at jeg bevidst skrev lidt provokerende. Både for at se hvor mange der ville forsvarer pussenussebåndet til religionen, og så for at se hvordan andre tænkte om disse forstillinger!

Jeg synesv du drager nogen rigtige gode tanker frem, og det skal du ikke klandres for!

Min kritik går på at jeg ikke synes at læse i biblen, hverken de oversatte eller grundteksten, at Jesus ligger op til at vi skal se på ham som en egentlig familie person, som Far eller søster, kæledyr, stuebregne og etc etc etc.
Det ville værer intressant at hører netop folks begrundelser over: Hvorfor denne menneske-føle forståelse af Guddommen?

Jeg synes biblen ligger op til et respektfuldt og taknemmeligt-kærligt billede på en Frelser/konge,...

At forelske sig i Jesus, lyder absurd og forkert, og kan ikke forsvares i hverken biblen eller lign.

Det er ikke et angreb på dig Tau, og tag det endelig ikke sådan, det er mere brok fra min side, over at man bruge nogle absurde termer over den hellige og ophøjede Jesus, som om han var tandpasta,.. så må folk selv vurdere om han også er tandtråd????

Det lyder ikke rigtigt, at man kun skulle kunne tænke på Jesus, og ikke andet... Tænk at være gift og så forelsket i Jesus, ville det ikke være utroskab? Eller kan vi via pussenusse forklaringer komme uden om

Hvad du skriver giver mening,.. Jeg er bare ikke helt klar over hvordan vi skal sætte termer op omkring Gudsforholdet

Glædelig Jul til dig også Tau,... og også rart at hører fra dig,..
Kh. Lars

Hej Lars

Det var da et dejligt indkast!

Således opmuntret vil jeg hermed forbrødre mig med jer to, Lars og tau, med et trefoldigt Amen!

kristina

Hej kære Lars

(verdens bedste Tau? Hurraaaaaaaaaaa , tak. )

Jeg er helt enig. At være gift, som jeg jo er, og så at være forelsket i Jesus, det hænger meget dårligt sammen.
Derfor da jeg fandt ud af det, og det gik hurtigt, egentlig, så valgte jeg i en periode den forkerte vej det er, at jeg forkastede alle følelser omkring Jesus.

Ja, jeg fik det simpelthen dårligt, når jeg hørte Hans navn.
Og dét er jo synd og skam. Det var jo ikke lige meningen.

Skrev så en lidt forvirret og frustreret mail til min præst (folkekirkelig præst) om det, og han svarede tilbage, at det var nok lidt som at gå til yderligheder begge dele, først forelskelse og sidenhen forkastelse af Herren Jesus.
Han mente, at problemet lå i, at jeg har troet i nogle år, at vi helst skulle netop være forelskede i Gud, i Jesus. Det skulle være så kærligt og så inderligt hele tiden.

Hvem kan leve op til dét? Specielt da ikke i svære tider, som vi jo alle kender til nu og da. ..

Mit problemet er, tror jeg, at Jesus var et menneske, Han var jo Menneskesønnen Selv.
Deri ligger så det, at så tænker jeg, jamen så må jeg jo elske Ham som det, Han var, et Menneske.

Og så kommer det til at være meget inderligt og meget følelsesladet fra min side. Jeg kan ikke helt finde ud af det med, at Han altså samtidig - og måske først og fremmest? - også er Gud.
Han er vores Herre og vores Frelser også, og det er måske dét, der er det vigtigste?

Kan du se, nu skiller jeg igen tingene fra hinanden.

Det er mig ubegribeligt svært at forstå og samkøre, at Jesus både er Gud og Menneskesøn.

Nogen der har nøglen til forståelse? Og helst ikke en bog-henvisning, jeg kan ikke koncentrere mig om bøger for tiden, har ellers fået en spændende en juleaften, som jeg ville igang med, men kræfterne er ikke til det.

Jeg siger det her med "nej tak til bog-henvisninger", fordi jeg ved, at flere af Jer er meget glade for at henvise til bøger, som andre har skrevet.

Kunne jeg ikke blot få nogle ord fra Jer selv om dette emne.
Skriv, hvis I har noget at sige til det.

Glædelig jul.
Tau.
Ps. TAK, Lars, fordi du ikke slår hårdt, du ved og forstår, at jeg så let bliver ked af hårde ord. Alt er optaget i den bedste mening.!!!!!

Hej kære tau, du spørger:

Citat:
Nogen der har nøglen til forståelse?

Næ!! Det tror jeg faktisk ikke!

Mit forslag er: Drop det! Der ér ingen nøgle!
Jeg selv har i hvert fald droppet tanken om "forståelse" ..

.. og hovedpinen forsvandt som dug for solen derved!"
Og endnu bedre: min tro blev styrket!

Hvis noget menneske hævdede at forstå, så ville jeg regne med, at vedkommende havde misforstået det hele!!!
(som det også er blevet sagt om Einsteins relativitetsteori ..)

Selv Paulus talte om, at det var en gåde .. vi må vente med løsningen til Herrens dag, hvor vi skal se ham ansigt til ansigt - først da skal vi kende ham fuldt ud og se ham som han er!

I mellemtiden er det helt fint, at vi lader vores følelser komme og gå, som de nu gør, for heldigvis er det ikke dem, det kommer an på, men vor Herres trofaste frelservilje.

Og modsat vores følelser er den ikke spor "on/off":
Hans trofasthed varer til evig tid!

kristina

Hej kristina

Tak for dit "svar", men..jeg tror, du misforstår mig.

Jeg er ikke ude efter de vises sten omkring Inkarnationen. Jeg er ikke ude efter at få svar på, hvordan Gud kunne blive et Menneske .

Jeg søger blot efter en måde, hvorpå jeg kan tro og leve godt og rigtigt med det, at Gud blev Menneske.

Uden at det kammer over i forelskelse på den ene side og forkastelse af Guds Søn, Gud selv, på den anden side.

Det må være muligt at sætte nogle ord på? Men hvis du ikke kan det, så er det ikke noget, jeg blir det mindste sur over.
Hvis du ikke kan, så kan du ikke.

Fred og alt godt,
Tau.

Hej igen, tau

Citat:
Jeg er ikke ude efter de vises sten omkring Inkarnationen. Jeg er ikke ude efter at få svar på, hvordan Gud kunne blive et Menneske .

Ok .. det er så et under, som vi begge er i stand til at tro på uden at stille krav om at forstå det med vores små grå!

Undere er aldrig til at forstå - så var de jo ikke undere!
Det har jeg på fornemmelsen at vi er enige om.
Så kommer dit egentlige spørgsmål:

Citat:
Jeg søger blot efter en måde, hvorpå jeg kan tro og leve godt og rigtigt med det, at Gud blev Menneske.

Så må jeg spørge:
Kunne du forestille dig den mulighed at opgive at leve godt og rigtigt med det? At indstille dig på, at det er tilstrækkeligt uden videre at leve med det?

Der er meget, som man kun kan, hvis man ikke skal !!!

Det gælder forresten også selve troen!
Når udtrykket "du skal tro" opfattes som en lovkrav, så er det næsten umuligt, for så blander vi Guds lov ind i evangeliet, som handler om, at Jesus har frelst os, så at vi ved hans gerning for os er reddet ud af mørkets magt og ind i lyset: Guds rige!
Her er kun ét at sige: Tak - og Halleluja!

Og når Han, som har al magt i himlen og på jorden siger:
"Frygt ikke! " og "Tro på mig! " -

- så er det jo ikke et påbud eller en befaling, men tværtimod en kærlig, trøstende, opmuntrende henvendelse!

Den kan vi leve på .. og af .. . og måske meget bedre og rigtigere på, hvis vi opgiver at kæmpe for at at klare noget, som vi slet ikke skal kunne - - fordi Gud selv vil give os også det!
Som gave fra Ham
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver fryd og fred! ... som Grundtvig skrev for snart 200 år siden ..

kristina

Smil herfra, og godt nytår

Hej igen Tau,... selvtak

Må kort indrømme du har givet mig noget at tænke over, jeg vender lige tilbage når jeg har fået fat i en god vinkel på det...

Kh. Lars..

Vel talt Cloudhands, vel talt..

mvh Lars

Hej kristina

hmm...så du at jeg skrev, at jeg mere eller mindre har forkastet Jesus Kristus, for tiden? Det er vel ikke det, du mener med, at "leve med at Gud blev Menneske" ?

Jeg søger efter en vej, hvor jeg kan leve (godt? øh..) med det.

Det er muligt, at jeg er lidt uklar i min formulering af, hvad jeg ønsker - og ønsker af svar fra dig. Jeg gør mit bedste for at forklare og være klar, men det lykkes vist ikke særlig godt.

mvh
Tau.

Kære tau - - -

Citat:
...så du at jeg skrev, at jeg mere eller mindre har forkastet Jesus Kristus, for tiden?

Ja. Jeg så det godt. Og reagerede ikke på det.

For ved du hvad:
Han kender dig og elsker dig, uanset hvad!
Meget meget bedre end du kender dig selv!
Så frygt ikke!

Jeg ved godt, at du ikke er meget for bibelcitater for tiden,
men du slipper ikke for dette her:

.. er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.

Han slipper dig ikke, for han KAN ikke!

kristina

Kære kristina

simpelthen.........du er klog!!!!!!!!!! Hvor har du ret i dine ord om, at Gud Selv kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Og Han ved, at jeg ikke inderst inde har forkastet Ham. Han kender hjertets vilje.
Det kan jeg godt se. For jeg tror, at jeg ville have det anderledes, hvis jeg virkelig havde forkastet Jesus Kristus inderst inde. ..

Og så kommer du med et Bibelcitat. Det er helt fint, for det var ikke Bibelcitater, jeg ikke orkede, det var at læse hele bøger eller store stykker i Bibelen.

Jeg citerer det lige her igen, det er nemlig så godt, så godt:

Citat:
.. er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.

TAK, min ven!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Det kan jeg hvile i. Du er en perle!!!!!!

mvh
Tau.

Kære kristina og Lars stud. theol, I to kære venner,

nu er jeg med, synes jeg.

Her til aften fik jeg en åbenbaring af de store, selvom det er en lille bitte ting, mig og mit liv, i det store kosmos, det store hele.

I får lige hele historien:

Sad og læste en journaliststud. opgave på nettet om mennesker, der har været plaget/besat af onde dæmoner.

De tre medvirkende personer havde beskæftiget sig med okkultismen, tre forskellige emner, og det fandt jeg jo ud af at jeg til min skræk også har. (før jeg blev kristen i år 2000).

Endda nøjagtig samme tre emner. Og så fordi jeg jo er psykisk syg af skizofreni, så tænkte jeg, åh nej, hvad har jeg dog gjort, er det min skyld, at jeg er syg, har jeg onde dæmoner inde i mit liv, som driller mig med sygdom.

Så talte jeg med Stig (min dejlige folkekirkelige mand) om det her med at være plaget af sygdom og/eller onde ånder. Så siger Stig, jamen, du var jo i god tro, da du beskæftigede dig med okkultismen, for du var dengang ikke spor religiøs eller kristen overhovedet. Og du er jo kristen nu, og en kristen kan ikke drilles af dæmoner eller endda være besat, - slet ikke.

Da kom jeg i tanker om Jesu ord:

Citat:
Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Altså = Jeg var i god tro, men samtidig var det forkert at dyrke den okkulte ondskab, så Jesu bøn gjaldt/gælder for mig også.

Han var/er gået i forbøn for mig allerede på sin dødsdag for godt 2000 år siden.

Selvom Hans bøn gjaldt for nogle andre dengang, og var sagt ud fra at de slog Ham og dræbte Ham, så tænkte jeg nu idag, at måske gjaldt bønnen også i andre kommende situationer for kommende generationer.

Og nu er jeg ved konklusionen og målet, synes jeg: Jesus = Vores himmelske Forbeder, vores Talsmand hos Gud, Gud selv som rækker ud til os og tager sig af os både her i livet og med evigheden for øje.

Gud selv - på vores side.

Er det ikke fantastisk? Så kom den sidste bid i puslespillet endelig!!!!! Jeg fandt ingen salme, jeg kunne bruge som brik, men jeg fik min folkekirkepræsts ord ad et par omgange, og jeg fik så idag den sidste brik. Det er virkelig stort i mit hoved, jeg er MEGET glad for det.

Jeg har hele tiden kendt til disse Jesus-titler og disse Hans egenskaber og "funktioner"; men det har knebet med at TRO (på) det.

Nu står det lysende klart, synes jeg.
Tak til min folkekirkepræst, til Jer to og tak til GUD selv.
Ikke nødvendigvis i dén rækkefølge.


Godt nytår til Jer begge,

Tau.
PS. Jesus er selvfølgelig mere og andet end disse nævnte titler, men det var de af Hans titler og egenskaber, der ramte mig idag og som jeg fik vished for er sande.

... Og tak til dig Tau, fordi du vil dele din "åbenbaring" med os andre også, jeg bliver glad af at læse det.

Godt nytår

Hej Annie

Citat:
Og tak til dig Tau, fordi du vil dele din "åbenbaring" med os andre også, jeg bliver glad af at læse det.

Jamen det ville jeg gerne, så fedt at det gjorde dig glad!!! Det var også meningen.

Når jeg skriver, at jeg havde en åbenbaring, uden anførselstegn, så mener jeg egentlig blot, at GUD Selv åbenbarede (VISTE mig) noget nyt i noget gammelkendt. Så intet nyt under solen der.
Jeg tror ikke på de her "nyt lys" åbenbaringer, som man somme tider finder hos kristne/troende, hvor Gud siger noget helt!!! nyt og som man ikke før har vidst.
Tror den slags er ophørt.
Guds åbenbaring er at finde i Bibelen, fuldt og helt.

At vi så kan få små private åbenbaringer af dét, som står dér, det er jo fint og godt nok, synes jeg.

Godt nytår.
Tau.

Med ønsket om alt godt i det nye år!
To all of you from all of me.