jeg har på det sidste gået og tænkt over spørgsmålet :
Hvorfor mærker vi så sjældent guds kærlighed i andre?

sagt på min egen måde, har guds ægte kærlighed konsekvens nok i kristnes liv ?

jeg synes kristina siger meget godt hvordan kærlighed er :




citat fra debatten : Hvad betyder jeg elsker dig`?

"Guds kærlighed til os er såvel agape- som eroskærlighed.

Skaberens lidenskabelige kærlighed til sine skabninger er evig.

Uanset hvordan vi gebærder os, og uanset om vi vil have med ham at gøre eller ej.

Som skabt i Guds billede tror jeg, at vi mennesker, selv om vi er skadede af syndefaldet og vores deraf følgende gudsfjendtlighed stadig er potentielt kærlige væsener og rummer livsgnisten - også selv om egen-kærligheden oftest overruler alt andet ..
De små ord jeg elsker dig betyder måske tit:
"Jeg elsker dig til at elske mig selv med .. "

En definiton på kærlighed?
Sand kærlighed, Guds og menneskers, rummer alle grundfølelser:

Glæde
Sorg
Vrede
Frygt

Vi glæder os over samvær og fællesskab med vores elskede.
Vi sørger, når vores elskede lider.
Vi vredes, når nogen gør vores elskede fortræd, og når vores elskede gør sig selv fortræd.
Vi frygter at vores elskede vil forlade os. Dø. Vælge en anden.

Hvis vi elsker, binder vi os selv til vores elskede - men binder ikke vores elskede til os!

Når brud og brudgom lover hinanden kærlighed, kan det ikke være noget løfte af følelsesmæssig art. Sand kærlighed er vilje og handling!

Så jo, der er stor forskel:
Kærlighed er en livsvarig beslutning!
Forelskelse er en vidunderlig come-and-go-følelse, som går sine egne veje, og som ikke alene er tilstrækkelig til at sikre et varigt, lykkeligt ægteskab.

Den som elsker, men afvises, er hjælpeløs:
Den grædende Gud.
Det grædende menneske." citat Kristina








MEN hvis jeg virkelig føler skaberens kærlighed så må jeg vel osse handle på den så må det vel osse føles på mig ?
Så må jeg vel pege på de skrifter hvori jeg har fundet liv ...

OG det der så forundre mig til grundløshed er: at en handling jeg skaber, ikke skaber reaktion blot handlingen i sig selv...

kommenter venligst ..

hej lost servant / Peter - velkommen her!

Citat:
MEN hvis jeg virkelig føler skaberens kærlighed så må jeg vel osse handle på den så må det vel osse føles på mig ?

Svært stof, det her!
Du skriver, at hvis man føler Skaberens kærlighed, må man også handle på den.
Ja - måske.
Kunne du forestille dig, at du også handlede på den, hvis du ikke følte den, men bare troede på den?
Og kan det tænkes, at man kan handle på Skaberens kærlighed - som (min påstand!) er en realitet, som ingen kan leve uden (da det er Skaberen der opretholder alt liv) - uden at føle den, og uden at tro på den?
Det mener jeg godt man kan, og at vi faktisk alle gør det, mere eller mindre.

Du mener, at hvis du handler på Skaberens kærlighed, så skulle andre kunne føle det på dig?

Måske er det et kikset spørgsmål, men hvorfor egentlig?

Citat:
Så må jeg vel pege på de skrifter hvori jeg har fundet liv ...

Når du skriver "skrifter" Mener du bestemte skriftsteder, eller Bibelen i sin helhed?

Det er jo ikke sikkert, at andre finder liv, der hvor du finder liv? Jeg tror, at Helligånden taler til os der hvor vi befinder os, og at vi mennesker befinder os hver sit sted. Kun Gud kender os fuldt ud - vi kender ikke os selv og hinanden ret godt, vi er forskellige og taler hver sit sprog. Danskere taler ganske vist dansk, men alligevel har hver vores helt individuelle associationer til alt hvad der møder os, fordi vi har forskellig bagage med os. Derfor misforstår vi så tit hinanden.

Egentlig synes jeg det er helt fantastisk, at nogen af os bare en gang imellem kan begribe bare en lille smule af indholdet af, hvad "de andre" prøver at kommunikere til os - når det ikke drejer sig om helt konkret kommunikation som fx. vær så venlig at række mig sukkeret ..

Citat:
OG det der så forundre mig til grundløshed er: at en handling jeg skaber, ikke skaber reaktion blot handlingen i sig selv...

Jeg ved ikke om jeg forstår dig ... mener du, at hvis du er så overvældet af Guds kærlighed, at dit bæger flyder over, og du brænder for at overøse andre dermed - - så ville du forvente, at de fattede, hvad det var, de modtog?

Det kan også godt være - men det kan nok ikke forventes, desværre.
Kun Gud kan formidle sin tilgivelse og sit kærlighedsbudskab, som altid er det samme, men han "taler" naturligvis ikke på samme måde til spædbørn, terrorister, fostre, senildemente og professorer - han taler alle sprog og kender hver eneste af sine skabninger fuldt ud ..

Men: Ethvert kærligt ord fra os mennesker til andre mennesker og alle kærlige handlinger sætter gode spor, også selv om det ikke gives os at se noget til det.

Jesus siger iflg. Matt. 10,12-13: Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv.

Jeg stopper her - for måske er jeg på vildspor - måske er disse kommentarer irrelevante her, men så siger du bare til.
Jeg forsøger at pejle mig ind, men har nok brug for lidt mere input ...

kristina

Du er rimelig godt inde på det jeg mente


Kunne du forestille dig, at du også handlede på den, hvis du ikke følte den, men bare troede på den?

ja.. men ikke hvis jeg ikke forstod den.. jeg lever dagligt af guds nåde det er en nåde der ikke slipper op lige meget hvad jeg jo fysisk føler, og jeg brænder for at få det ud til andre..





Og kan det tænkes, at man kan handle på Skaberens kærlighed - som (min påstand!) er en realitet, som ingen kan leve uden (da det er Skaberen der opretholder alt liv) - uden at føle den, og uden at tro på den?

jo det mener jeg godt man kan .. men da bliver det osse lidt noget andet.. jeg havde et sponserbarn inden jeg blev kristen da jeg følte at det havde jeg penge nok til (så følte man så jo utrolig godt tilfreds med sig selv )..





Du mener, at hvis du handler på Skaberens kærlighed, så skulle andre kunne føle det på dig?

jeg mener det står i stedet i bibelen at det skal kunne føles på dem i at deres kærlighed er oprigtig at de var kristne.. men det er så meget mere.. vi er jo skabt til at hjælpe hinanden på vejen mod himlen.. jeg var feks til julefrokost i går (fredag) og var næsten ved at få tæsk fra en tidligere chef for at være kristen :P .. det kan godt være det er et dumt eksempel, men jeg er ikke bange for det jeg tror på, jeg er i brand for det.. og det betyder at jeg daglig ber ikke blot fordi jeg har en drøm om at blive frelst men mindst lige så meget fordi jeg har en drøm om at gå guds vej præcis som han vil det.. (not my will but thine)


Når du skriver "skrifter" Mener du bestemte skriftsteder, eller Bibelen i sin helhed?

Mener bibelen som helhed

Det er jo ikke sikkert, at andre finder liv, der hvor du finder liv?

nej men der misser du pointen.. det her handler ikke om at ramme forbi målet, men om slet ikke at skyde .. jo vi er forskellige osv osv men når det ikke er ulovligt at læse jesu ord iflg dansk lov og vi kalder os kristne, hvorfor sker der så ikke mere ?

jeg har på det sidste tænkt mere over kristi kærlighed til mig og det har givet mig styrke, jeg er ikke længere bange for at skulle møde op næste år i en imu på 50 personer og tale, selvom jeg knap har talt til mere end dem jeg kendte personligt i min egen ..

Jeg ved ikke om jeg forstår dig ... mener du, at hvis du er så overvældet af Guds kærlighed, at dit bæger flyder over, og du brænder for at overøse andre dermed - - så ville du forvente, at de fattede, hvad det var, de modtog?

ja.. da jeg snakker om kristne, så har jeg svært ved at forstå hvis de har valgt ham at vi skulle være så forskellige... (men lad os ende det spørgsmål for det første spørgsmål var det vigtige..)

mvh peter

Hej Servant og Kristina

I skriver hhv:

Citat:
:
- MEN hvis jeg virkelig føler skaberens kærlighed så må jeg vel osse handle på den så må det vel osse føles på mig ?

- Svært stof, det her!
Du skriver, at hvis man føler Skaberens kærlighed, må man også handle på den.
Ja - måske.
Kunne du forestille dig, at du også handlede på den, hvis du ikke følte den, men bare troede på den?
Og kan det tænkes, at man kan handle på Skaberens kærlighed - som (min påstand!) er en realitet, som ingen kan leve uden (da det er Skaberen der opretholder alt liv) - uden at føle den, og uden at tro på den?

For det første, Servant skriver "føles på mig". Og ikke i første omgang hvad jeg selv føler. Det man føler kan veksle, fx sidder jeg i skrivende stund med hovedpine, og kan stort set ikke "føle" andet - andre gange kan jeg "føle" Guds nærvær.

Når det så er sagt, så i det mindste burde omgivelserne kunne "mærke" at vi er kristne - dette fordi vi er skabt til at gøre gode gerninger, som Gud forud har lagt tilrette for os.

Vi skal elske vores næste som os selv, ikke af tvang, men fordi han elskede os først, og gav sig selv som løsesum for mange. Når andre - IKKE bare kristne, sulter, tørster eller mangler penge, eller flygter for sit liv burde vi som kristne være de første til at træde til og hjælpe!

Men det virker til, at mange kristne - dette inkluderer langt hen ad vejen desværre mig selv - alene tænker på at puge til sig! Eller måske kun tager sig af sine egne i kirken, om det overhovedet sker. Fx. har jeg på nært hold kendskab til en enlig mor, med 4 børn, hun har stor gæld og er på kontanthjælp. Der er virkelig ikke mange penge at gøre med, og det går ud over børnene, der pænt må blive hjemme, når andre børn kommer sjove steder hen. Samtidig, er der kristne, der sidder i kæmpe-villaer, 2 biler, altid kommer i dyrt mærkevare-tøj, og som rejser til eksotiske, dyre steder i tide og utide..og det i selvsamme menighed.

Samme kristne, betaler godt nok store summer til kirken, og de er udadvendte og altid i godt humør - derfor har de høj status. Men den enlige mor spekulerer på hvordan hun skal få råd til at betale den næste strøm-regning, hvordan hun skal få det til at hænge sammen sidst på måneden. Hun er ikke så glad og udadvendt...og hun betaler i hvertfald ikke de samme store summer til kirken, og helt sikkert, har hun ikke samme status i menigheden.

Sådan noget skærer i hjertet, bedre bliver det ikke af, at det er et udtalt fænomen - mon ikke de fleste kristne kender til sådanne eksempler? Det behøver ikke være en enlig mor, det kunne også være en flygtning, der i start-hjælp må leve af kr. 4675 om måneden!

Og sådan burde det ikke være.

Det virker til, at vores samfunds højredrejning - "Enhver er sin egen lykkes smed", har smittet gevaldig meget af, når det handler om de jordiske ting, i kristenheden.

Venlig hilsen Malli

hey malli
jeg er meget enig med største delen af dit indlæg men:


Det virker til, at vores samfunds højredrejning - "Enhver er sin egen lykkes smed", har smittet gevaldig meget af, når det handler om de jordiske ting, i kristenheden.

mener du dermed at vi skal give samfundets normer skylden for at det står til som det gør?

og hva mener du, man kan gøre ved det ?

Mvh Peter

Hej Malli

Citat:
Samme kristne, betaler godt nok store summer til kirken, og de er udadvendte og altid i godt humør - derfor har de høj status. Men den enlige mor spekulerer på hvordan hun skal få råd til at betale den næste strøm-regning, hvordan hun skal få det til at hænge sammen sidst på måneden. Hun er ikke så glad og udadvendt...og hun betaler i hvertfald ikke de samme store summer til kirken, og helt sikkert, har hun ikke samme status i menigheden.

Hvis man har lavstatus i en menighed, fordi man ikke er i stand til at betale det samme som de mere velhavende medlemmer, så er det altså menigheden, der har et problem (jf. Luk. 21,1-4). Det er ikke saaamfundets skyld.

Citat:
Sådan noget skærer i hjertet, bedre bliver det ikke af, at det er et udtalt fænomen - mon ikke de fleste kristne kender til sådanne eksempler? Det behøver ikke være en enlig mor, det kunne også være en flygtning, der i start-hjælp må leve af kr. 4675 om måneden!

Personligt lever jeg af 4.724 kr. om måneden – før skat og uden udsigt til forbedring. Og faktisk føler jeg mig overhovedet ikke trådt på.

Citat:
Det virker til, at vores samfunds højredrejning - "Enhver er sin egen lykkes smed", har smittet gevaldig meget af, når det handler om de jordiske ting, i kristenheden.

To spørgsmål:
1) Mener du, det er ukristeligt at være højreorienteret?
2) Har du nogensinde hørt nogen højreorienteret bruge udtrykket "Enhver er sin egen lykkes smed"?

Guds fred
Nikolaj

Hej Peter

Du skriver:

Citat:
mener du dermed at vi skal give samfundets normer skylden for at det står til som det gør?

Ansvaret er vort eget! Men det kræver en bevidsthed om den påvirkning man er i. Havde det ikke været et højredrejet samfund, kunne vi have et socialistisk samfund, hvor bl.a. kirker og udøvelse af troen var forbudt, hvor der ikke var samme plads til individet og familien..........der havde det så været nogle lidt andre problematikker vi stod i.

Citat:
og hva mener du, man kan gøre ved det ?

Tja, Guds Ord giver jo et mesterligt forbillede. De første kristne solgte alt og gav til de fattige.

Venlig hilsen

Malli

Hej Malli .
Ja det er synd for hende at hun giver alt til kirken for at få velgsinelse , vi skal da hjælpe , men ikke på bekostning af vores egne børn og nærmeste for det er dem vi har ansvart for først og fremmest ,man skal jo ikke tilside sætte ens børn for at give til andre , men prøve at forvalte det man nu en gang har fået til rådighed til at opfostre dem , der er forskeld på at give af overflod ind selv at mangle til mad til ens egne jo, bliver der et par kroner i ny og næ til overes til at give har hun givet mere ind en rig .

Hej malli - du skriver, at de første kristne solgte alt og gav til de fattige - er det flg. skriftsted du har i tankerne her - eller andre?

Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver.

kristina

Hej Nikolaj, du skriver (til malli):

Citat:
1) Mener du, det er ukristeligt at være højreorienteret?

2) Har du nogensinde hørt nogen højreorienteret bruge udtrykket "Enhver er sin egen lykkes smed"?

ad 1) Jeg mener det i hvert fald ikke ..
ad 2) .. men »målet for et ægte velfærdssamfund må være, at enhver er sin egen lykkes smed «. ... (cit. Uffe Ellermann til Berl.Tidn.)

.. og (klip fra http://www.leksikon.org/art.php?n=1843 ... ) :

Neoliberalismen er konstruktionen af individet som en selvstændig enhed løsrevet fra samfundet. Et frit, og selvansvarligt menneske, ikke et menneske som del af et socialt fællesskab, men nærmest i modsætning det dette. Som EU-kommissionen skriver et sted : «solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed.» Enhver er sin egen lykkes smed.

Ikke desto mindre:
Man kan sagtens stemme på et parti til højre for midten, og oven i købet - uden at være det mindste ukristelig! - acceptere tesen om, at vi skal smede vores egen lykke.

Hvis man altså mener, at
lykken er:
at høre Jesus til, og
at give, hellere end at tage!

ApG 20,35: Jeg har vist jer, at ved at arbejde sådan bør man tage sig af de svage og huske på de ord, Herren Jesus selv sagde: ›Det er saligere at give end at få.‹ «

kristina

Hej Kristina

Citat:
Ni: Har du nogensinde hørt nogen højreorienteret bruge udtrykket "Enhver er sin egen lykkes smed"?

kr: .. men »målet for et ægte velfærdssamfund må være, at enhver er sin egen lykkes smed «. ... (cit. Uffe Ellermann til Berl.Tidn.)

Nu er Uffe Ellemann jo ikke højreorienteret, men venstremand. (Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvor man selv står i det politiske spektrum, i hvor høj grad, man mener, at partinavnet Venstre giver mening; men da jeg selv ligger lidt til højre for Venstre på den traditionelle politiske skala, synes jeg, det giver nogenlunde god mening.) Desuden tror jeg, man skal tænke over, i hvilken sammenhæng, dette er udtalt. Jeg tror, det han mener er, at i et ægte velfærdssamfund bør flest mulige kunne klare sig selv uden understøttelse fra det offentlige. Hvis det er dét, det betyder, at »enhver er sin egen lykkes smed«, så er det da udmærket, men jeg synes bare ikke, det er den betydning, udtrykket normalt tillægges, når socialister o.l. kritiserer det (og jeg vil i øvrigt vædde med, at udtrykket bliver brugt mindst ti gange af venstreorienterede, for hver én gang det bliver brugt af en borgerlig).

Citat:
.. og (klip fra http://www.leksikon.org/art.php?n=1843 ... ) :
Neoliberalismen er konstruktionen af individet som en selvstændig enhed løsrevet fra samfundet. Et frit, og selvansvarligt menneske, ikke et menneske som del af et socialt fællesskab, men nærmest i modsætning det dette. Som EU-kommissionen skriver et sted : «solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed.» Enhver er sin egen lykkes smed.

Beklager, men noget af det tætteste, jeg kommer på et fasttømret politisk princip, er nok, at jeg ikke tager leksikon.org seriøst. At denne yderligtgående socialistiske propagandahjemmeside mener, at neoliberalisme går ud på, at »Enhver er sin egen lykkes smed«, kan jeg ikke rigtig bruge til noget.

Citat:
Ikke desto mindre:
Man kan sagtens stemme på et parti til højre for midten, og oven i købet - uden at være det mindste ukristelig! - acceptere tesen om, at vi skal smede vores egen lykke.
Hvis man altså mener, at
lykken er:
at høre Jesus til, og
at give, hellere end at tage!

Helt enig! Problemet er bare, at socialister almindeligvis mener, at mennesket af natur er egoistisk og materialistisk, og derfor vil bruge enhver form for frihed til at skrabe så mange materielle goder til sig som muligt uden hensyntagen til andre. Og hvis det er præmissen for »at være sin egen lykkes smed«, jamen så forstår jeg da godt, at man ikke bryder sig om udtrykket.

Guds fred
Nikolaj

Denne debat er ved at dø lidt ud.. (nok mest fordi nogen har tabt tråden) ..

hvis i vil være søde at lade være at debatere politik herinde ville det være rart for spørgsmålet står der stadig..


Jeg er selv ved at gennemgå spørgsmålet, og vil gerne udlægge min version...


Jeg tror at:

Jesus elskede os og døde på korset, men mange kristne har ikke valgt deres tro konsekvent, de siger jeg vil have Jesus med ind på min vej, i stedet for jeg vil gå ind på Jesu vej...

Valget at sige "Jeg ER kristen" er jo ikke altid nemt, men det må, (hvis vi forstår det) have en konsekvens i vores liv, for det er jo i ordet at vi får forkyndt at vi kommer til og går fra jorden tomhændede, og derved kan vi ikke give noget menneske noget de kan beholde ud over ordet..

Jeg siger ikke det er nemt at komme til den forståelse, eller nemt for den sags skyld at være kristen, men det er mig en gåde at så få brænder for gud, og at så mange i stedet er bundet til jorden...


Jesus forkynder os i Markus evangeliet kap 10 :
v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon...

jeg har inden jeg blev kristen ejet en million ting, og da jeg blev kristen tænkte jeg i første omgang : "jeg må jo nok være bedre til at give til min næste af min overflod" så når jeg fik løn begyndte noget af min løn at gå til kristent arbejde, men jesus talte ind i mit liv, han lod mig forstå hans nåde..



JEG var og ER nød til at give alt jeg ejer til ham (nej dette gælder ikke alle).. hva vil det sige ? jo det betyder at jeg skal tænke mig to gange om inden jeg køber noget for det jeg ejer, ender med at eje mig.. jeg føler mig bundet til det og vil ikke give afkald på det, men når jeg ser på jesus ser jeg at jeg har fået alt, selv den løn der kommer hveranden torsdag er en nåde der er givet mig, og det gør at jeg kan give så rigeligt ud uden at være bekymret for i morgen...




Ud over de fysiske ting tror jeg nogen har glemt følgende:
Romerbrevet kap 12
Livet efter Guds vilje
v9 Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. v10 Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. v11 Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. v12 Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. v13 Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. v14 Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. v15 Glæd jer med de glade, græd med de grædende. v16 Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. v17 Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. v18 Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. v19 Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. v20 Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« v21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.


Han har virkelig gjort os fri hvis vi selv vil det ...




det var så min mening.. mvh Peter

Hej Servant - du skriver:

Citat:
Jeg tror at:
Jesus elskede os og døde på korset, men mange kristne har ikke valgt deres tro konsekvent, de siger jeg vil have Jesus med ind på min vej, i stedet for jeg vil gå ind på Jesu vej...

Ja, enig. Mange vil gerne have Jesus som deres .. "servant" .. kunne vi måske sige, altså: "Herre, hjælp mig nu, så min vilje sker". Det kan være meget svært at bede "ske din vilje" - især hvis der er noget, vi ønsker os så brændende, og som ikke er Guds vilje.

Citat:
Valget at sige "Jeg ER kristen" er jo ikke altid nemt, men det må, (hvis vi forstår det) have en konsekvens i vores liv, for det er jo i ordet at vi får forkyndt at vi kommer til og går fra jorden tomhændede, og derved kan vi ikke give noget menneske noget de kan beholde ud over ordet..

Enig!

Citat:
Jeg siger ikke det er nemt at komme til den forståelse, eller nemt for den sags skyld at være kristen, men det er mig en gåde at så få brænder for gud, og at så mange i stedet er bundet til jorden...

Måske er det i virkelig ganske naturligt, at det er sådan, for vi er født med ryggen til Gud, som Guds fjender. Vi vil være vores egen herre ... altså være gud i vores eget liv. Det mærkes, at syndefaldet jo har fundet sted.

Der skal en omvendelse til, og vi kan ikke omvende os ved egen kraft - kun ved Guds indgriben i vores liv ...
Men, tak og lov, Gud har grebet ind - han sendte sin søn til vor frelse!
Nogle tror på det, andre ikke.
Troen, tilliden til ordet, kan vi ikke selv skabe, men hvis vi vil, kan vi lytte til Ordet og bede om, at Gud ved Helligånden vil åbne vores ører og vores hjerter, så vi kan modtage det i tro.

Herren siger ved sin profet Ezekiel: Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.
Det udsagn ser jeg som et løfte, et tilbud, og ikke som en tvangsindlæggelse til denne "hjerteoperation" ...

Du citerer Mark, 13, hvor der står at vi ikke kan tjene både Gud og mammon - og det er jo sandt. Hvis Jesus er centrum i vores liv, vil gods og guld have mindre - eller slet ingen - betydning.

Og du skriver:

Citat:
JEG var og ER nød til at give alt jeg ejer til ham (nej dette gælder ikke alle).. hva vil det sige ? jo det betyder at jeg skal tænke mig to gange om inden jeg køber noget for det jeg ejer, ender med at eje mig.. jeg føler mig bundet til det og vil ikke give afkald på det, men når jeg ser på jesus ser jeg at jeg har fået alt, selv den løn der kommer hveranden torsdag er en nåde der er givet mig, og det gør at jeg kan give så rigeligt ud uden at være bekymret for i morgen..

Jeg er enig med dig i, at det med at eje ting og sager ikke er særlig attraktivt for alle, vi er forskellige og hvis det er/har været en fristelse for dig, så er det flot, at du er opmærksom på det, synes jeg, så du ikke igen bliver slave af Mammon.

Men jeg tænker her lidt på dialogen mellem Jesus og den rige unge mand, Matt 19,16f:

Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Ja, det kan være lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme i himlen, sagde Jesus jo også.

Men den rige mand, som altså ikke var i stand til at afhænde hvad han ejede ... han havde måske haft en anden mulighed. Jeg tænker på, at han kunne have svaret Jesus: Fuldkommen? Nej, det kan jeg aldrig blive, det er umuligt!
Tilgiv mig synder - og lad mig følge dig ...

I dialogen konfronterede Jesus altså manden med to alvorlige ting: Dels at han var meget afhængig af jordisk ejendom, og dels at han ville være fuldkommen, og åbenbart mente, at han var tæt på ...

Du citerer Rom. 12,10f - - det er et bibelafsnit, som er mættet med mening på mange planer - vi bliver nok aldrig kan blive færdige med at fordybe os i det og glæde os over det - og blive bedrøvede over, at vi ikke kan leve op til det der står:

Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode.

Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.

Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.

Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp.
Læg vægt på at være gæstfrie.

Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke.
Glæd jer med de glade, græd med de grædende.
Hold sammen i enighed.
Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.
Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker.

Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.
Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren.
Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.«

Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.

Og - ja nu ved jeg ikke med dig - men for mig selv gælder i hvert fald, at jo mere jeg kigger på den tekst, jo mere bliver jeg klar over, at det kan jeg bare ikke!

Men jeg véd, at der er tilgivelse at få, for Jesus har betalt - også for dette - !
Her kommer et par relevante vers af en af mine yndlingssalmer - en bøn - (Brorsons "Herlighedens Gud")

3 Tag mig ganske ind,
at min sjæl og sind
i din kærlighed må smelte,
al min trængsel på dig vælte,
sjælen til dig bind,
tag mig ganske ind!

4 Styr mit onde sind,
som af verdens vind
lader sig så let omdrive,
lad det altid hos dig blive!
Jeg er selv så blind,
styr mit onde sind.

5 Hold mig ved din hånd,
før mig ved din Ånd,
lad ham lære mig at bede,
mig på sandheds veje lede
udi nådens bånd,
hold mig ved din hånd!

6 Når jeg rejse skal
gennem dødens dal,
lad dit blod min strid forsøde,
og bered mig selv at møde
i din himmelsal,
når jeg rejse skal!

Godt nyt år - 2007 AD !

Hej Kristina

citatet af Paulus vil jeg gerne lige kommentere igen, for jeg er ikke helt enig med dig , du siger:

Citat:
Du citerer Rom. 12,10f - - det er et bibelafsnit, som er mættet med mening på mange planer - vi bliver nok aldrig kan blive færdige med at fordybe os i det og glæde os over det - og blive bedrøvede over, at vi ikke kan leve op til det der står:

Citat:
Og - ja nu ved jeg ikke med dig - men for mig selv gælder i hvert fald, at jo mere jeg kigger på den tekst, jo mere bliver jeg klar over, at det kan jeg bare ikke!

Men jeg véd, at der er tilgivelse at få, for Jesus har betalt - også for dette - !
Her kommer et par relevante vers af en af mine yndlingssalmer - en bøn - (Brorsons "Herlighedens Gud")

Jeg mener at du har ret i at Jesus modtager os som vi er, men i mine øjne er Paulus ord til os mere en vision end et krav(især da det står lige efter nådegaver). Hvilket betyder at vi ikke skal kunne dette, men at vi skal arbejde hen imod dette, og bruge de gaver vi har. Jeg ønsker at tjene gud på alle måder jeg kan, ikke fordi han har gjort store underere for mig eller vist sig i synlig tilstedeværelse, men fordi der føler jeg ham nærmest, fordi når jeg giver mig fuldt ud, så har jeg ikke andre at gå til end ham, så er jeg magtesløs og samtidig utrolig fri..

Mine øjne glædes når jeg ser disse vers, for en sådan vision gør mig glad, gud ønsker os utrolig meget godt, og at være i en menighed der forsøger at efterleve dette er jo en betryggende ting.

Jeg forstår godt hvis du føler at dette stykke af romer brevet er svært at kunne men jeg er af natur, af den mening at man kan hva man vil bare man starter i det små ..


Ville bare at du vidste hvordan jeg har det med stykket

og tak for citatet fra salmen den er ret god .

mvh Peter

Hej Peter

Citat:
Jeg mener at du har ret i at Jesus modtager os som vi er, men i mine øjne er Paulus ord til os mere en vision end et krav(især da det står lige efter nådegaver).
Hvilket betyder at vi ikke skal kunne dette, men at vi skal arbejde hen imod dette, og bruge de gaver vi har.
Jeg ønsker at tjene gud på alle måder jeg kan, ikke fordi han har gjort store underere for mig eller vist sig i synlig tilstedeværelse, men fordi der føler jeg ham nærmest, fordi når jeg giver mig fuldt ud, så har jeg ikke andre at gå til end ham, så er jeg magtesløs og samtidig utrolig fri..

Ja, vi er enige. Jeg er lidt usikker på, hvor det er du mener, at vi er uenige - måske kan du finde pegepinden og forklare mig det ..

Jeg mener, at Guds krav er, at hans lov skal opfyldes, ikke bare så godt vi nu kan - men 100%!"

Det kan intet menneske, undtagen Jesus, som netop qua menneske er syndfri.

Og Han har betalt for vores udestående! Svarende til, at alle vi trods al umage har et (stort eller lille) overtræk på bankkontoen - og bliver gjort bekendt med, at saldokvitteringen ligger klar til afhentning. Gælden er udlignet!
Vi skylder intet - vi er frie!

En anden - nemlig Jesus - har indbetalt, hvad der manglede! Vi er - i Ham - gældfri!

Og i taknemmelighed over for ham, som har betalt vores gæld, har vi al god grund til at følge ham og gøre vores yderste for at rette os efter hans bud.
Vi falder i. Hver eneste dag, faktisk.
Vi må, igen og igen, på knæ og bede: "Forlad os vor skyld .." , som han hqr lært os i Fadervor ..

I os selv er vi, og forbliver vi, syndere: overtrædere af Guds lov - men i Ham er vi rene og skyldfri som nyfalden sne. Es1,18: Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne ...

Og igen og igen tilgiver han os.
Han har betalt den højeste pris for os, og så længe vi ikke vender ham ryggen, vil han ikke ikke slippe os.
Hans kærlighed til os har ingen grænser.
Men han tvinger os ikke til at blive hos ham.

Joh 6,67-68: Jesus spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?«
Simon Peter svarede ham: »Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.«

Det samme spørgsmål stiller han os, som han også elsker og har givet sit liv for:
"Vil I også gå jeres vej?" - og vi må nøje overveje, hvad vi vil svare ..

Vores svar skal ikke være et tjaa - bom bom .. - eller joh, det kan jeg da godt gi' en chance - hvad er lønnen?

Her skal vi ikke ikke have uld i mund!

Åb.3,14-16:
Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm.
Gid du var enten kold eller varm!
Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.


kristina