Hej ILIN.
Ja, den kender jeg godt!

En meget smuk sang.
Den var fast indslag i min spejdertid som barn, når vi hver 1. søndag i advent sang adventen ind på et af byens plejehjem. Og meget stemningsfuldt, når de store spejderpiger kom ind i det halvmørke rum i hvide kjoler og lys i hænderne og stillede sig op, som du har beskrevet. (Desværre fik jeg aldrig selv lejlighed til at deltage i opførelsen, æv).
Jeg har ikke hørt den sunget / set den opført andre steder (desværre).
Men her er den - ud fra hukommelsen (håber det er korrekt):
1. Har jeg en sorg, der vil tynge mit sind,
dugge mit øje og væde min kind,
gøre min sorgløse dag om til nat,
her under korset forandres det brat.
Omkvæd:
Her under korset knæler jeg ned,
her under korset finder jeg fred.
Hvad end der møder mig, hvad end der sker,
her under korset jeg frygter ej mer.
2. Har jeg en fristelse, knugende stærk,
som vil mig hindre at gøre Guds værk,
skælver min sjæl under fristerens hånd,
her under korset må brydes hvert bånd.
(Omkvæd.)
3. Har jeg en prøvelse, knugende hård,
som uden skånsel til jorden mig slår,
flygter jeg hen til min elskede plet,
her under korset bli'r alting så let.
(Omkvæd.)
4. Hvad end der møder mig, hvad end der sker,
aldrig jeg ængstes, jeg frygter ej mer,
thi han er med mig, så har han jo talt,
her under korset forandres det alt.
(Omkvæd.)
God fornøjelse med den.
Mvh. Anne.