Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#77125 - 13/12/2006 14:51 Hævn og glødende kul på nogens hoved?
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Kære venner,

I min Bibelstudie gruppe er vi nået til Romerbrevet kap. 12.

Prøv at læse det her citat, som er taget fra Romerbrevet kap. 12:

Citat:
Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. v20 Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« v21 Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.

(Kilde: www.bibelen.dk )

Hvad betyder det mon? Er det noget med, at hvis vi gør godt mod dem, som gør uret og ondt mod os, så vil GUD straffe dem, hævnen tilhører Ham og ikke os.

Hvorfor skal vi så gøre godt mod dem, hvis Gud alligevel/oveni vil straffe dem med "glødende kul på deres hoved" ?

mvh
Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#77126 - 13/12/2006 16:37 Glødende kul [Re: tau]
Anonym
Anonym


Citat:
Hvorfor skal vi så gøre godt mod dem, hvis Gud alligevel/oveni vil straffe dem med "glødende kul på deres hoved" ?


Jeg har hørt to tolkninger:

1) Den umiddelbare, som vi nok alle tænker på. Det er ret ubehageligt at få samlet glødende kul på sit hoved. Hvis du gør en god gerning mod din fjende, vil han græmme sig over at hans ondskab preller af på dig. Denne græmmelse er som at få samlet glødende kul på sit hoved.

2) På den tid havde alle husholdninger et ildsted, hvor der som regel var glødende kul. Hvis ens ild gik ud, måtte man til naboen for at hente glødende kul, og det bar man så hjem på hovedet i en krukke el. lign. Hvis du samler glødende kul på din fjendes hoved, gør du dermed en meget god gerning.

Jeg synes 2) er lidt kringlet. Men det er også kun citeret efter hukommelsen.

Jeg har dog aldrig hørt nogen sige, at det glødende kul skulle være en straf i sig selv. Det er en straf fordi ondskaben betrager tilgivelsen som en straf.

Mvh. Jalokin

Til toppen 
#77127 - 13/12/2006 16:45 Re: Glødende kul [Re: ]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej tau og Jalokin,

Jeg hælder nok mest til 1)'eren.

Det er for at give ham dårlig samvittighed! Ikke som en hævn, men for at få ham til at omvende sig, og så I kan blive venner igen.

Den som har glødende kul på sit hoved vil prøve at slippe af med det hurtigst muligt (kunne godt være et kinesisk ordsprog)

Derfor vil en fjende som du handler godt mod enten forsøge at blive forsonet med dig igen, eller han vil undgå dig, fordi du får ham til at føle sig som en dårlig person. Begge er at foretrække for et eskalerende fjendskab.

Mvh. Steffen

Til toppen 
#77128 - 13/12/2006 17:20 Re: Glødende kul [Re: steffenlaursen]
Anonym
Anonym


Citat:
Derfor vil en fjende som du handler godt mod enten forsøge at blive forsonet med dig igen, eller han vil undgå dig, fordi du får ham til at føle sig som en dårlig person. Begge er at foretrække for et eskalerende fjendskab.


En tredje mulighed foreligger desværre også: At fjenden vil udnytte din godhed. Men der skal vist være tale om et rimeligt hårdhjertet menneske.

Til toppen 
#77129 - 19/12/2006 21:20 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: tau]
Anonym
Anonym


Hej tau

Udtrykket kommer af den metode, hvormed man udvandt metaller af malm. Malmen blev placeret mellem kulbækkener, og man spredte så glødende kul over og under malmen, således at metallet smeltede og kunne udvindes.

På samme måde kan det at vise godhed gøre en hård person blød, så man trænger igennem den hårde overflade og kan udtrække det gode, som er i ham.

Den samme tanke nævnes i øvrigt i Ords. 25:21, 22.

Der er altså ikke tale om nogen straf.

Til toppen 
#77130 - 16/01/2007 16:05 Re: Glødende kul [Re: ]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej alle sammen

tak for Jeres svar. Jeg forelagde dem for min præst, og han blev glad, for han havde ikke selv tænkt på de svar.

mvh
Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#77131 - 17/01/2007 00:11 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: tau]
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
jeg tror det med glødende kul betyder at de ikke kan gøre noget imod en der gør dem godt, når man gør godt imod dem, så gør man jo hvad de ikke forventer, men gjorde man gengæld så havde de jo noget på en de kunne angribe en med, på den måde tror jeg det skal forståes

Ole

Til toppen 
#77132 - 17/01/2007 10:13 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: tau]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej tau - - at sanke gloende kul på nogens hoved - det var tidligere et ganske almindeligt udtryk. Jeg vidste tidligere slet ikke, at det kom fra Bibelen. Det betød bare at få nogen til at skamme sig rigtig godt og grundigt.

F.eks. hvis man har haft fingrene i kagedåsen, og bliver grebet på fersk gerning af kagernes rette ejermand og forventer stuearrest - - og vedkommende så med et smil forærer dig hele dåsen - - så sankes der altså gloende kul! Det gør ikke spor ondt, kun i samvittigheden og fører så forhåbentlig til lettelse og taknemmelighed!

Men jeg tror ikke udtrykket bruges mere i daglig tale.

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#77133 - 17/01/2007 13:25 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: kristina]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej kristina og Ole

tak for Jeres svar også. Så blev jeg så klog. Hihi.

Hvor er det altså godt, at vi er så mange, som kan hjælpe hinanden med vanskelige skriftsteder og vendinger og udtryk.

mkh
Tau

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#77134 - 19/01/2007 15:08 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: tau]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Jeg forstår det sådan her:

Det er ikke op til os at dømme andre, det er KUN op til Gud selv..

Vi skal derimod hjælpe selv vores fjende i nød, da vi ikke skal sige "nej den person vil jeg ikke hjælpe, han er ikke min hjælp værdig". Vi skal hjælpe ham i nød..

og det med glødende kul, der tænker jeg at så mærker han virkelig sin egen samvittighed, og opdager måske hvordan man virkelig bør være...

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#77135 - 19/01/2007 15:10 Re: Hævn og glødende kul på nogens hoved? [Re: kristina]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
hvor er det dejligt at læse en erfarens svar Så havde jeg forstået det nogenlunde! Det er altid godt for selvtilliden

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær