Er det virkeligt et kardinalpunkt, at jeg glemte at oplyse om lidt om kilden?
Det er meget mere nærliggende at antage, at mine - og andres iagttagelser er meget udfordrende og ubehagelige.
Men det drejer sig vel stadig o at finde vejen til sandheden?!
Citat: Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15 til 30 års alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er cirka en procent for befolkningen som helhed.
Hvorfor får man skizofreni?
Årsagen til skizofreni er ukendt. Der er dog uden tvivl et arveligt moment. Risikoen for at man udvikler skizofreni på et tidspunkt i løbet af livet er cirka en procent. Hvis man har en bedsteforælder med sygdommen, stiger risikoen til tre procent. Risikoen er cirka 10 procent, hvis den ene af ens forældre har sygdommen, og stiger til cirka 40 til 50 procent, hvis begge forældre er ramt. Risikoen for at udvikle skizofreni, hvis ens enæggede tvilling har sygdommen, er 40 til 50 procent.
Arvelige forhold (gener) forklarer altså ikke alt, idet enæggede tvillinger jo har samme arvemasse. Miljøforhold må være afgørende for, om mennesker med arveligt anlæg for skizofreni også udvikler sygdommen, for eksempel i forbindelse med komplikationer under graviditet eller fødsel.
Hvordan opleves skizofreni?
Sygdommen skizofreni omfatter flere forskellige sygdomstyper, der hver især er præget af følgende symptomer:
Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis skizofrenien udvikler sig snigende, trækker man sig mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner. Den skizofrene kan også blive skødesløs med personlig hygiejne og miste interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål.
Man kan få søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, såkaldt ambivalens og forandringer i følelseslivet. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan også være en del af billedet. Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (syner, stemmer, lugte, smag eller berøring). Desuden vil der være vrangforestillinger, ofte bizarre eller forfølgelsesprægede, eller usammenhængende tale. Nogle vil have symptomer fra arme, ben og resten af kroppen, hvor de for eksempel stivner i underlige positioner.
Sygdommen veksler mellem akutte faser, præget af såkaldte produktive symptomer og faser præget af såkaldte negative symptomer:
Produktive symptomer:
hallucinationer
vrangforestillinger
visse tankeforstyrrelser
Negative symptomer:
apati
man isolerer sig
man forsømmer sig selv
autisme, som er en oplevelse af ikke at føle sig forstået af andre og en optagethed af den indre verden.
Sygdommen er meget belastende for den skizofrene og for familien, ikke mindst på grund af de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse og job. Op mod 15 procent af yngre skizofrene begår selvmord.
Hvad kan man selv gøre?
Det hører med til sygdommen, at man i perioder ikke har indsigt i sin egen sygdom. Man kan ikke selv se, at man er syg og har behov for behandling. Ofte vil behandlingssystemet ligefrem indgå i den syges forfølgelsesforestillinger. I disse sygdomsfaser kan det blive nødvendigt at tvangsbehandle og tvangsindlægge for at beskytte den skizofrene og omgivelserne. Den skizofrene kan dog lære at forholde sig til sine symptomer.
I øvrigt gør man meget ud af at vejlede de pårørende, så de bliver i stand til at støtte patienten og observere for sygdomstilbagefald.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Man stiller diagnosen ved hjælp af samtale og observation af den skizofrene. For at udelukke andre årsager til symptomerne laver man en fysisk undersøgelse, eventuelt ledsaget af blodprøver og andre prøver.
Udsigter for fremtiden
Skizofreni er som regel en langvarig sygdom, men spontane helbredelser forekommer selv efter mange års sygdom. Man bliver ikke rask af at tage medicinen, men den forkorter og tager toppen af de akutte episoder samt bedrer de negative symptomer. Det er håbet, at man ved en tidlig indsats kan mildne sygdomsforløbet, herunder ikke mindst undgå nogle af de sociale følger. Der foregår til stadighed en stor forskningsindsats for at udvikle effektive behandlingsmuligheder.
Hvordan behandles skizofreni?
Behandlingen af skizofreni består af tre dele:
Antipsykotisk medicin: Dette er lægemidler, der blokerer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen. Denne fælles virkning førte tidligt til, at man primært betragtede skizofreni som en følge af overaktiv dopaminproduktion i hjernen. Nyere undersøgelser tyder på, at øget aktivitet kun periodevis og i nogle af hjernens dopamin-signalveje faktisk er et kendetegn ved skizofreni.
De antipsykotiske lægemidler har gennem mange år udgjort en væsentlig del af behandlingen. De klassiske præparater (haloperidol, zuclopenthixol, chlorpromazin, perphenazin) er især virksomme overfor de produktive symptomer. De nyere antipsykotiske lægemidler (clozapin, olanzapin, risperidon) har også en gunstig virkning på de negative symptomer.
Samtaleterapi: Denne behandlingsform har formentlig ringe effekt på de produktive symptomer. Under samtaleterapien forsøger man at øge selvfølelse, selvforståelse, håndtering af symptomer, give øget initiativ samt mindske følelsen af ensomhed. Samtaleterapien kan også være afgørende for at motivere den
#77095 - 12/12/200617:45Re: Tjah, PAPIRKURV eller manglende MOD
[Re: tros]
steffenlaursen
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Nu vil jeg godt bede om en undskyldning!
Jeg har lavet en FEJL! Jeg har slettet alt for mange indlæg, det var kun meningen at slette ét. Men at du overtræder almindelig god debat-skik ved ikke at henvise til kilden når du citerer, det kommer du ikke uden om. Jeg tror på, at det var en forglemmelse, men ja, det er et ret vigtigt spørgsmål, om du selv har skrevet det.
Det viser sig så, at det ikke er muligt at smelte de to tråde sammen igen, og det er beklageligt. Vi diskuterer netop nu i ordstyrergruppen, hvad vi bør gøre.
Din anklage om censur af "forbudte meninger" er krænkende, absurd og usand, hvilket enhver vil kunne se deraf, at jeg personligt har besvaret samtlige påståede lighedspunkter mellem Jesus og den skizofrene profil, og mit eget indlæg er blandt de slettede. Ville jeg bruge en halv time forud for min i forvejen stressede SSO-uge på at skrive noget jeg derefter sletter? Desuden mener jeg (som debattør) at min egne argumenter i debatten er langt de mest holdbare.
Jeg er faktisk ret vred over den mistænkeliggørelse jeg udsættes for her!