Hej Lars,
Tillad mig at kommentere om de halvfjerds. Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke så min holdning er naturligvis præget af dette. Men du spørger omvendt på et forum hvor nogle ikke anerkender os som kristne så manges holdning her vil også være præget af det, så du må naturligvis sortere fra hvad du vil vælge at tro på

- Nå men videre, her er lidt om de halvfjerds ud fra hvad vi tror på:
Der står ikke ordret "de halvfjerds" noget sted i Bibelen, men i tidens midte
...udpegede Herren også halvfjerdsindtyve andre og sendte dem i forvejen, to og to, til hver by og hvert sted, hvorhen han selv ville komme. (Lukas 10:1)
I Lukas kan vi læse, at Herren gav dem tydelige anvisninger på at missionere, de udførte deres arbejde, selv de onde ånder var dem underdanige (v.17), og de glædede sig fordi deres navne var indskrevet i himlen. (Lukas 10:1-24). De fik meget detaljerede anvisninger af Herren, som det fremgår af Lukas 10:1-24, hvilket klart indikerer, at disse "halvfjerdsindtyve andre" i tillæg til andre kvorums blev organiseret med det samme formål, at prædike evangeliet.
For at forstå baggrunden for de halvfjerds kvorum i Jesu Kristi Kirke er det nødvendigt at vide noget om det præstedømme, som er i kirken. Præstedømmet er myndigheden til at handle i Guds navn. Præstedømmet har to hovedafdelinger, kaldet Melkisedeks, eller det højere, præstedømme og det Aronske præstedømme (det mindre præstedømme). I det aronske præstedømme findes embederne diakon, lærere og præster. Det Melkisedekske præstedømmes kvorum udgøres af ældster og højpræster. Hvert præstedømme kvorum har specifikke ansvar i forbindelse med at tjene kirkens medlemmer.
Joseph Smith fik i 1829 at vide, at for at reorganisere Kristi kirke på jorden igen, måtte de først modtage Guds præstedømme, som de tidlige disciple også havde båret.
Den 15, maj 1829 blev Joseph Smith og Oliver Cowdery ordineret til det aronske præstedømme under en engels hænder, der tilkendegav sig som Johannes, den samme, som i Det nye Testamente kaldes Johannes Døberen. Han sagde at han handlede under ledelse af Peter, Jakob og Johannes, de fordums apostle, som sad inde med nøglerne til det højere præstedømme, som kaldtes det melkisedekske (Guds Søns) præstedømme. Her er de ord, som Johannes ved denne lejlighed sagde til dem:
"I Messias's navn overdrager jeg jer, mine medtjenere, Arons præstedømme, som ejer nøglerne til engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; og dette skal aldrig mere tages fra jorden, førend Levis sønner atter frembringer et offer for Herren i retfærdighed." (L&P. 13)
Det var med dette præstedømme at Johannes Døberen døbte Jesus Kristus, for at "opfylde alt hvad ret er" (Matt. 3:13-17). Joseph Smith og Oliver Cowdery fik at vide, at de senere ville modtage det højere Melkisedekse præstedømme. Jeg har desværre ikke beretningen om denne begivenhed lige her.
Herren har fortalt at Arons præstedømme som blev gengivet til jorden er den samme guddommelige præstedømme myndighed, som Johannes Døberen døbte Jesus Kristus med, og som Aron og leviterne på GTs tid handlede i. Han har også fortalt os, at disse to præstedømmer har været givet til mennesker lige siden jordens skabelse og at de er nødvendige for at forrette evangeliets ordinancer på en måde så de er bindende både på jorden og i himlen. Det fremgår af GTs optegnelse at Israels ældster, i det mindste på Moses tid, blev ordineret til halvfjerds (dvs. var medlemmer af et kvorum bestående af 70 ældster), og blev givet særlige præstedømme velsignelser og forpligtelser. Det var "halvfjerdsindstyve af Israels ældster" som gik op sammen med Moses, Aron, Nadab og Abihu, "og skuede Israels Gud", og således blev særlige vidner om hans navn (2.Mos. 24:1-11 - specielt v.9-10). Og da Herren gav Moses yderlige administrativ hjælp til, at hjælpe ham med at bære folkets byrde, var det fra de halvfjerds ældster han valgte dem. "Jeg vil stige ned og tale med dig" sagde Herren til Moses "og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære folkets byrde, så du ikke ene skal bære den." (4.Mos. 16-17).
Herren sagde ved kirkens genoprettelse at 70 ældster skulle kaldes som halvfjerds og organiseres i et specielt kvorum under ledelse af de tolv apostle.
Herren sagde følgende om disse halvfjerds, i åbenbaringer om præstedømmet, som blev givet til profeten Joseph Smith:
"De halvfjerds er også kaldet til at prædike evangeliet og være særlige vidner for ikke-jøderne og for hele verden. Og heri adskiller de sig i deres kalds pligter fra andre embedsmænd i kirken. Og de danner et kvorum, der har samme myndighed og magt som de omtalte tolv særlige vidner eller apostle...
...De halvfjerds skal handle i Herrens navn under de tolvs ledelse...hvilket kvorum er indststiftet for omrejsende ældster, der skal bære vidnesbyrd om mit navn i hele verden, hvorhen det omrejsende højråd, mine apostle, sender dem for at berede vejen for mit ansigt.
...Og disse halvfjerds skal være omrejsende prædikanter, først blandt ikke-jøderne og derefter blandt jøderne." (L&P. 107:25-26,34; 124:139)
Mht. tallene som du henviser til så ligger der ingen speciel symbolsk betydning i at der sidder 3 personer i det første præsidentskab, 12 i apostlenes råd osv.
Mvh
John