Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Side 2 af 2: < 1 2
Muligheder
Gå til
#76534 - 16/01/2007 20:45 Re: Ja, 1+1+1 = 1 [Re: Gartneren]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Gartner

Så synger denne tråd vist på sidste vers, men vi kan jo altid starte en ny tråd mere, hvis der er flere emner, vi gerne vil have drøftet. Jeg har helt glemt at skrive, at jeg har oprettet den lovede tråd om revisionen af de fire evangelier: Den Store Revision. Jeg har også svaret dig i Kamelen, hvis du ikke har set det.

Først vil jeg gerne lige sige lidt om det at være monoteistisk tænkende – du bruger udtrykket tre gange i dit indlæg, og har også gjort det før, så det kunne måske være en god idé at se lidt nærmere på. Det lader til, at du mener, monoteisme er uforenelig med treenighedslæren – ikke sandt? Det kan jeg ikke forstå. Jo, hvis monoteisme betyder, at man sætter grænsen for, hvilke egenskaber Gud kan have, ved grænsen for ens egen evne til at forstå og udtænke begreber, så kan monoteisme ikke rumme treenigheden. Men jeg mener nu ikke, det er det, ordet betyder. Monoteisme betyder simpelt hen blot tro på én Gud. Jeg tror også på én eneste Gud, Herren – det gør mig vel til monoteist. Det, jeg ikke tror, er, at Gud kan proppes ned i de meget små kasser, som menneskers forstand er. Gud er større end vi kan forestille os! Gud er større – eller Allah akbar, som man siger her i lokalområdet. Derfor udelukket monoteisme heller ikke, at Gud kan have den ejendommelige egenskab at være tre personer i ét væsen.
Citat:
Ni: Men det, jeg bad dig om at forsøge, var jo netop – som et tankeeksperimentet – at læse verset uden at have nogen forudfattet mening om, hvorvidt Sønnen kan være Gud. Vil du ikke give mig ret i, at rent sprogligt set er den umiddelbare betydning af dette vers, at »sønnen er den sande Gud og det evige liv«?

Ga: Jo, sprogligt set vil jeg nok også hælde til den udlægning.


Hvorfor er det så, at dit facit trods alt bliver, at denne udlægning ikke går an? Hvad forhindrer Gud i at være både Fader, Søn og Ånd?
Citat:
Hvad mener du iøvrigt at vi skal lægge i forfatterens (eller oversætterens) brug af ordet Gud? Hvad betyder ordet i denne sammenhæng: "Han er den sande Gud og det evige liv."?


Jeg tror, vi skal lægge nøjagtig det samme i det, som Moses gjorde, da han råbte: »Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er én!« Der er kun én eneste sand Gud, og han er den samme til alle tider.
Citat:
Hmm...vil lige høre om du kan uddybe eller forklare det her for mig: "Vi ved, at enhver, som er født af [den treenige] Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af [den treenige] Gud, bevarer ham"
Hvad er det forfatteren siger?


Ja, den er faktisk lidt tricky, ikke? Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, oversættelsen virker vildt god her. Må jeg skylde dig et svar, ind til jeg kommer i nærheden af et græsk nytestamente?
Citat:
Hvis forfatteren skal opfattes som et monoteistisk tænkende menneske (skal han det?), er der så ikke god grund til at studse over denne sætning?


Ja, det skal han, men der er kun grund til at studse over det, hvis man er opsat på at sætte grænser for Gud og hvad han kan være og ikke være.
Citat:
Lærer den [kristendommens lære] folk at Gud er fuldkommen retfærdig, barmhjertig og kærlig? Lærer den folk at Gud er istand til at hjælpe selv de dybest faldne væsner?


Ja til begge. Ja, ikke blot at Gud er kærlig, men at Gud er kærlighed! – og sådan startede denne samtale for jeg ved ikke hvor mange indlæg siden.
Citat:
Lærer den folk at ingen er fortabte?


Nej – desværre. Der er mennesker, som ikke ønsker fællesskab med deres Skaber, og da Gud ikke tvinger nogen til fællesskab med sig, går de ulykkeligvis fortabt. Men det er en helt anden diskussion.
Citat:
Lærer den folk at Guds kærlighed overvinder ALT?


Ja. Den overvinder endda sig selv: Gud ønsker i sin kærlighed fællesskab med alle mennesker, men den samme kærlighed forhindrer Gud i at tvinge de mennesker, der ikke deler dette ønske om fællesskab.
Citat:
Lærer den folk at de selv skal stå til ansvar for deres tanker og handlinger?


Både og. Kristendommen lærer, at vores ord og handlinger ikke er ligegyldige, men på den anden side lærer den også frem for alt, at der er tilgivelse at få for alle synder, uanset hvor store de er, fordi Gud selv har taget det endegyldige ansvar ved at blive menneske, at tage vores straf ved at blive henrettet i vores sted og at opstå og derved bane vejen ind til det evige liv.
Citat:
Hvad går din lære ud på? Hvad kan den lære mig? Kan den gøre mig til et kærligere menneske? Et fornuftigere menneske? Et mere vidende menneske?


Det kan man da håbe, at den kan. Men den kan i hvert fald også give noget langt større og vigtigere: den kan vise dig vejen til det evige liv i fællesskab med Gud.
Citat:
Ni: I Kirkens, og min, optik, ja, der er VmL ikke mere end en fiks idé; jeg er selvfølgelig godt klar over, at det ser anderledes ud for dig. Men i den sammenhæng, hvor jeg brugte udtrykket »en fiks idé« var det blot for at forklare Kirkens holdning til VmL.

Ga: Men hvad baserer "kirken" sin holdning på?


Dels Bibelen med snesevis af vidt forskellige menneskers vidnesbyrd gennem mere end tusind år om Guds indgriben i menneskenes verden, dels en kirkelig tradition på snart to tusind år. Hold det op mod et enkelt midaldrende dansk ægtepars bog fra 1920 om nogle spirituelle åbenbaringer, som det åbenbart kun er ét eneste menneske beskåret at få del i, nemlig konen – hvad lyder til at have det mest solide grundlag?
Citat:
Hvorfor vil "kirken" ikke modtage budskabet om at den onde (den faldne engel) er vendt hjem til Gud (sit ophav)?


Velsagtens fordi det ikke passer. Netop dette er da en meget tiltalende tanke, men det hjælper jo ikke meget, når vi ingen grund har til at tro på det.
Citat:
Har "kirken" glemt sit eget budskab: Elsk din næste


Hvordan kommer det nu ind i billedet?
Citat:
Såfremt man ikke kan udlede kristendommen af jødedommen, eller såfremt jødedommen ikke er sand, så er det vel ikke bare et spørgsmål om tro?


Hvad mener du?

Guds fred
Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 
#76535 - 16/01/2007 22:11 Re: Ja, 1+1+1 = 1 [Re: steffenlaursen]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Og de levede lykkeligt til deres dages ende...

Til toppen 
Side 2 af 2: < 1 2



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær