Hej!
Jeg tror, at mange går rundt og tror, at det er det, et menneske gør og opnår, som giver det værdi, men det er en meget stor løgn.

Jeg har læst følgende i bogen: En vej gennem smerten af Jane Grayshon: Jeg må konstant omjustere mine forestillinger. Så meget af, hvad jeg ser omkring mig, truer med at bedrage mig med løgnen: Det er det, et menneske gør og opnår, som giver det værdi. Da begynder jeg at frygte, at de sider ved min lidelse, som svækker mig, berøver mig min værdi. Men Gud anskuer tingene anderledes. Han elsker mig mere for, hvem jeg er, end for hvad jeg kan gøre. Og hvis det var smerterne, der tvang mig til at opdage denne dybe og vitale sandhed, så skulle jeg snarere tage imod dem med åbne arme end foragte dem!

Jeg læste også følgende: Vi kan være meget sene til at opmuntre hinanden. Men enhver, der lider, trænger til opmuntring. Han eller hun trænger til at få at vide, at skønt udfoldelsesmulighederne er begrænsede på grund af smerte, kan livet bære frugt. Selve det at leve har betydning (Der var en, som skrev til Jane, at det var en glæde at være sammen med hende og se noget, som hun måske ikke selv kunne se).

Hvad mener du, der læser dette?

M.v.h. MDA

hvorfor at skulle have lidelse for at nå til den Gudsforståelse der skulle give trøst, forstå jeg ikke, eller læsr jeg dette forkert.?

og hvad er det som denne quinde har gjordt af ting og troet opnået der skulle svække hende i forhold til Gud.?

Jeg ved at der står at Gud ikke ser på hvad vi gør for andre, men på vores hjerters renhed i bønnen, hvad skulle det være der gør det umuligt at kombinerer flere ting, nemlig at gøre godt for andre og derved opnå glæde ved andres glæde og samtidigt glædes ved at Gud har gjordt det muligt at man netop Kan gøre godt for andre....???

Kære MDA

Jeg tror du har ret i at Gud elsker dig “mere for hvem du er, end for hvad du kan gøre”. Men det betyder ikke at det er ligegyldigt om vi gør hvad vi kan. Det ene udelukker ikke det andet! Og jeg tror Gud hjælper os med af gøre hvad vi kan og det vi skal, hvis vi beder ham om det og lytter til hvad han siger!

Med venlig hilsen
Vagn Bro

Kære dagnir,

Jeg forstår ikke dine spørgsmål? Kan du ikke omformulere?
Jeg synes MDA kom med et fint og sandt citat fra Jane Grayshons bog.
Der står ikke noget om, at "man" skal lide for at få et nærmere forhold til Gud, men Jane skulle altså.

Endvidere har hendes skæbne åbenbart kunnet hjælpe og trøste et andet menneske til at få øjnene op for, at denne verdens herlighed ikke er så vigtig,
og at det er muligt at leve et rigt liv trods lidelser.

Jeg har vist citeret det her digt en gang før, men her kommer det igen, det er lidt apropos, synes jeg::

"Tro aldrig du er af Gud forladt
selv om du af sygdom trues
måske er en gerning for dig beredt
hvortil kun en syg kan bruges."

kristina

Hej Dagnir

Første Indlæg forsvandt, så jeg prøver igen.

Det gjorde andet også, fordi jeg gav farve på teksten, så det undlader jeg.

Jeg har ikke fulgt med i netop disse Indlæg, men hvis du kunne oplyse mig om, hvor det du her skriver her står i NT, vil jeg være taknemlig.


Jeg ved at der står at Gud ikke ser på hvad vi gør for andre , men på vores hjerters renhed i bønnen, hvad skulle det være der gør det umuligt at kombinerer flere ting, nemlig at gøre godt for andre og derved opnå glæde ved andres glæde og samtidigt glædes ved at Gud har gjordt det muligt at man netop Kan gøre godt for andre....???

Godt Nytår
hp