Det er lettere sagt end gjort at droppe juleræset!!
Hjælp det er jul! - Der er faktisk en morsom film,der hedder sådan. Det jeg lige har erfaret! http://filmogtro.dk/index.php?siteid=71&link=stlink



Følger du med strømmen, der synes, at julen er så stressende, at du egentlig ønsker den langt væk?
Eller er du én af de få, som synes, at julen netop giver dig anledning til eftertanke og fordybelse?

Jeg ønsker den form for jul langt væk, som nutidens danske samfund dyrker.

Ikke fordi den stresser mig; men den gør mig harm!
Og nej, jeg flyder ikke med strømmen. Jeg gør oprør mod den form for jul, som udspiller sig - den form for pladderhumanistisk juletraditions-opstyltede og opreklamerede grovæde- og drikkegilde, som danskerne bekender sig til.

hej museeye,

Citat:
Og nej, jeg flyder ikke med strømmen. Jeg gør oprør mod den form for jul, som udspiller sig - den form for pladderhumanistisk juletraditions-opstyltede og opreklamerede grovæde- og drikkegilde, som danskerne bekender sig til.

Hvordan gør du så rent konkret oprør?

Kræver du leverpostej i stedet for sild og frikadeller i stedet for kalkun juleaften? Prøver du at overbevise folk om at det efter din mening er "forkert" at holde jul på denne måde, eller melder du dig bare ud af ræset? Prøver du at pege på Jesus og julens budskab om lys og håb for dine næste og kære midt i julestressen?

Jeg spørger mest fordi jeg kender følelsen, at blive harm over julens overdrevne gilde. Men jeg kommer ALTID til at føle mig som et surt opstød midt i folks juleglæde når jeg har det sådan. Har du nøglen til at være "på tværs" på en god måde?

Hej Ært - museeye - Simon -

Jeg gør ikke oprør!
- i hver eneste urimelige overflod af fint indpakkede gaver under landets mange juletræer er en afglans af de gaver, som Gud i overflod lader regne ned over os hver eneste dag - og da ganske særlig ved inkarnere som et lille barn i en krybbe - -

Og andestegen og flæskestegen (puh, jeg er helt mæt allerede! ) - her tænker jeg på profeten Esajas' ord:

På dette bjerg skal Hærskarers Herre
holde festmåltid for alle folkene,
et festmåltid med fede retter og lagret vin,
med marvfede retter og ædel, lagret vin.

- en lille forsmag på "dette bjerg" - Zions bjerg - Guds evige paradis, hvor, som Esajas fortsætter: døden opsluges for evigt.
Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt,
han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden,
for Herren har talt.
På den dag skal man sige:
Han er vor Gud,
vi satte vort håb til ham, og han frelste os.
Han er Herren, ham håbede vi på,
lad os juble og glæde os over hans frelse

Lad os dog juble og glædes og ikke surmule, men unde hinanden på hver sin foretrukne måde at overgive sig til julen .. og ikke slukke et eneste lys i nogens øje - i hvert fald ikke i julen! Herren har besøgt sit folk!

Hvad jeg selv gør?
Hmm .. måske smutter jeg over på plejehjemmet, som ligger lige i nærheden - det kunne tænkes, at der sad en og anden, som følte sig ensom og ikke fik besøg af nogen, og som ville blive glad for et lille besøg og måske en julesalme ... en snak om "gamle dage" - eller lidt højtlæsning, måske Zakarias' lovsang, Luk. 1:

Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.

Men ellers: Jeg fejrer, som sædvanlig, juleaften alene!
Det er nu min lyst!
Jeg tænder en overdådig masse lys - læser juleevangeliet - hører julemusik (bl.a. er Bachs Lukas Passion et must - og takker Gud for sit glædelige budskab!

Og i dag må I allesammen gerne åbne den første låge i jeres julekalender!

kristina

Hej k!

he he, jeg kommer helt i julestemning af dit indlæg *<:-) ....

Citat:
- i hver eneste urimelige overflod af fint indpakkede gaver under landets mange juletræer er en afglans af de gaver, som Gud i overflod lader regne ned over os hver eneste dag - og da ganske særlig ved inkarnere som et lille barn i en krybbe - -

Det er sandt. Men jeg får altså ofte lidt dårlig samvittighed over denne urimlige overflod. Og når man kigger ud omkring i samfundet og ser de penge der bliver brugt på fed mad og luksus gaver, så står dette "frådseri af velstand", for at sætte det på spidsen, jo bare i skærende kontrast til sult og fattigdom ude i verden. Frådseriet omkring jul overgåes jo kun af alle de penge vi sætter ild til og sprænger i luften nytårsaften - se det er i sandhed meningsløst.

Men du har ret når du peger på Jesus midt i alle traditionerne. Vi må modtage alt med tak og ihukommelse på ham. Men jeg er stadig forvirret om hvordan jeg skal forholde mig til svigermors 7 (!!) retters julefrokostbord: 1) jeg elsker den, 2) vi kunne skære den ned til 3 og sende rødspætten, silden, stegen og osten til de varme lande?

Jeg takker Gud for de 7 retter, og glædes med min familie mens jeg nyder den - det er Guds gode gaver. Men er det helt fair? Burde jeg ikke have det bare lidt skidt? Bare for den hjemløses, den fattige og den forfulgtes skyld, selvom jeg ikke kender hans/hendes ansigt?

Citat:
Lad os dog juble og glædes og ikke surmule, men unde hinanden på hver sin foretrukne måde at overgive sig til julen .. og ikke slukke et eneste lys i nogens øje - i hvert fald ikke i julen!

Ja det er nemlig mit problem. Jeg vil ikke virke som festdræberen der spørger: hvad skal det hele til for? Mine omgivelser og min mave ville finde det ekstremt træls at høre på! Jeg vil gerne juble og glædes, men selvom dit indlæg er inspirerende, så er der stadig en samvittighedsstemme som klager sig.

Glædelig første december!!

Hej Simon

Citat:
Men jeg er stadig forvirret om hvordan jeg skal forholde mig til svigermors 7 (!!) retters julefrokostbord ..

Hvad???
7 (syv) retter!? - til JULEFROKOST?
Nej ved du nu hvad! - ren askese !!!
- så skulle du bare se min svigermors julefrokost !! ...

Og burde du have det lidt dårligt, fordi du strengt taget godt kunne overleve på tre retter?
Det mindste man kan gøre, når man sidder der og mæsker sig, er vel at have lidt dårlig samvittighed? Hmm ...

OK, misforstå mig ikke, jeg kender det!
Sådan havde jeg det i mange år.

Men så skete der jo det, at jeg blev kristen! - og min samvittighed blev ren som nyfalden sne!
Ikke lige med det samme, men efterhånden som jeg fik læst i Bibelen .. vi har, står der, en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse!!!

Og Gud er så helt urimeligt ødsel! Så i hvert fald i Julen hvor vi fejrer Jesu menneskevordelse skal vi ikke faste, men fejre!

Se fx. Joh 12,3-8:
Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: v5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« [.............]
Da sagde Jesus:[............] De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

Og Paulus skriver i 1. Kor 10:

Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. [..........] For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? Hvis jeg deltager med taknemlighed, hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for?
Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.


Tænk at Gud vil os det uendelig godt!
At han har givet os det dyrebareste han havde til vor frelse: Sin egen elskede søn! Og det er det vi fejrer i julen!
Er syv retter så ikke lidt i underkanten måske?

Gud har også givet os en anden aldeles ufortjent gave: at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi kan spise os mætte hver eneste dag!
Jeg tror, at Gud vil, at vi skal takke og glæde os over det!

Tænk hvordan det er at give en stor gave til nogen, man elsker, og se dem afvise: Nætak, det kan jeg ikke tage imod, det er alt, alt for meget - giv det til nogle andre, som har mere brug for det ...
... er det ikke at ville være Gud?

Gaven er til os, via svigermor - ellers var vi slet ikke blevet inviteret!

Så jeg tror vi glæder både Gud og svigermor ved med tak og begejstring at kaste os ud i det! - og bede Gud om tilgivelse for eventuelle rester af dårlig samvittighed!

De andre? De sultne i de varme lande? Det er ikke vores bord! Det er Guds bord!

Det siger jeg ikke fordi jeg er Tidehvervs-kvinde, det er jeg nemlig slet ikke, men fordi jeg har læst, at halvdårlig samvittighed er skadelig for fordøjelsen ...
- og hvert fald mætter den ikke en eneste sulten mave noget sted på kloden.

Hvis den dårlige samvittighed er helhjertet, så må den resultere i, at indehaveren sælger alt hvad han ejer og giver til de fattige - eller rejser derned og gør en indsats ..

Gæt forresten hvor mange gange der står om glæden i vores Bibel! Et sted mellem 350 og 400 gange! ..

- så jeg vil slutte min gardinprædiken her med citere Fil 4,4-7:

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.
Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Glædelig advent!
O:-) ><> <>< (-:O

kristina

Hej Kristina

Jeg er sådan set stort set enig i dit indlæg – men:

Citat:
De andre? De sultne i de varme lande? Det er ikke vores bord! Det er Guds bord!

Jeg ved ikke, om det er det, du mener, men for mig lyder det som om, at de fattige i u-landende skal vi slet ikke gøre noget for at hjælpe? Jeg ser det sådan, at bare fordi de fattige ikke længere ligger og tigger ved éns hoveddør, er de stadig fattige, og vi bør dele ud af vores rigdom til dem – ikke mindst i vor globaliserede verden.
Ja, det er Guds bord, men Gud har sådan en underlig vane med at bruge mennesker til at udføre sine formål.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj - -

Citat:
Jeg ved ikke, om det er det, du mener, men for mig lyder det som om, at de fattige i u-landende skal vi slet ikke gøre noget for at hjælpe? Jeg ser det sådan, at bare fordi de fattige ikke længere ligger og tigger ved éns hoveddør, er de stadig fattige, og vi bør dele ud af vores rigdom til dem – ikke mindst i vor globaliserede verden.
Ja, det er Guds bord, men Gud har sådan en underlig vane med at bruge mennesker til at udføre sine formål.

Nej det er ikke det jeg mener - det anede dig vist?

Prædikeren prædiker:

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
[....]
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.

Og lige i julen mener jeg så, at det er ikke er tid til at surmule og forarges, men tid til at le, glæde sig, danse - og give hinanden alt det bedste vi kan finde på.

Det er alligevel snart jul! - så lad os synge og fejre og prise Gud for sit glædelige budskab - og ikke al den jammer med at det er så svært at finde på en gave til kusine Birte, som jo har ALT - - jamen så lad dog vær'! Gi' hende en krammer og en svingtur i stedet!

Det forekommer mig, at når mange siger "ØV, det er jul" så hænger det sammen med, at de er ved at gøre evangeliet - julefesten - til en lovgerning! Noget anstrengende og besværligt, som vi skal præstere!

Sandt nok, Jul handler om at give, for "det er saligere at give end at tage" - men
hvis vi ikke først, helt uden forbehold og gustent overlæg, kan modtage, så har vi slet ingenting at give!

Som voksne må vi øve os i at modtage fra Gud og mennesker alt det, som vi er pinligt bevidste om, at vi netop aldeles ikke har fortjent!
Små børn er gode til det!
Jeg selv mistede ret tidligt evnen - genvandt den først for nogle få år siden - og konstaterede så med en vis overraskelse, at jeg derefter faktisk havde meget mere at give af!

Vi elsker fordi han elskede os først , og "alle gode gaver de kommer oven ned" - så når Gud, som ganske rigtigt har underlige vaner! - så helt urimeligt overøser netop os, så synes jeg vi skal gabe op og tage imod med tak og glæde!
Og vel at mærke ikke bygge en dobbelt så stor lade, men ekspedere overfloden videre ad de veje, som Gud forud har lagt til rette for os hver især.

Vi har noget at lære af de små med deres stråle-øjne, som tæller dagene til de skal i kirke juleaften iført nissehuer (det bliver de ikke hedninger af!) og synge højt om det lille Jesusbarn i krybben og de blå stjernetæpper ...

- og så i dag er det den anden låge i julekalenderen ..

kristina

Hej Kristina; tak for uddybningen.

Citat:
Nej det er ikke det jeg mener - det anede dig vist?

Joh, det må jeg indrømme, men jeg ville godt lige have dig til selv at formulere det. Der kunne jo være nogle, der misforstod.

Guds fred
Nikolaj

Hej Simon Kl

Hvis jeg var et menneske med stort mod, så ville jeg studere hele Bibelen med tanke på at punktere den hedenske juletradition. Jeg ville påvise, at tanken om nisserne, som julehøjtidens midtpunkt, er helt og aldeles malplaceret i kristne (og endda hedenske) sammenhænge. Endvidere ville jeg personligt frasige mig at modtage gaver og nægte at give gaver - jeg ville uddele flyveblade med mine opdagelser, kontakte de offentlige og evt. foretage interviews om mine holdninger.

Men jeg er ikke et menneske med stort mod - så også denne jul (a.d. 2006) sad jeg lydigt og spiste alt for megen usund julemad, og frydede mig over de gaver, som havde stjålet opmærksomheden fra det glædelige budskab.

Jeg prøvede i det små - men modstanden var enorm. Måske det går bedre næste jul?

Ja, jeg er på trods af at jeg har oplevet mere end 50 jul! stadig som et barn, hvad angår julen OG netop i år blev hele december en ganske særlig dejlig tid.

Det er første gang, jeg har arrangeret jul i mit eget hjem og for andre - men det er bestemt ikke sidste gang! Som forholdsvis nygifte skulle vi jo afstemme to sæt traditioner og det var bare skægt!

Jeg fik brudt min sociale arv, som er at gøre ALTING i sidste øjeblik. Takket være den nye indflydelse i mit liv - min dejlige mand - så fik vi gjort alting i GOD tid.

Og det var altså bare SÅ herligt, f.eks. at have alle gaver sendt den 18/12 (jeg plejer at være én af dem, der står på posthuset den 23. og tigger dem om at garantere, at pakken ALLIGEVEL er fremme den 24. - hvad de ikke kan garantere og hvad den stort set altid har været alligevel!) OG Vi skar simpelthen alle gaver til dem mellem 21 og 70 væk og det reducerede pligtgaverne til 0! For til de gamle og til de små i familien er det sjovt at købe gaver, synes vi!

Vi havde også alle indkøb færdige den 22. så hele den 23. og den 24. var REN hygge med at lave frisk rødkål, konfekt og andre ting, som ellers ofte har været pestilens-projekter, fordi det SKULLE ordnes - ikke fordi det var sjovt.

En særlig gave var det at en dame i mit bekendtskab, som fornylig har mistet den, hun plejede at bage til før jul inviterede mig til at bage sammen med sig - så selv hjemmebagte småkager kunne jeg byde på juleaften - og den dag, vi havde sammen om bageriet var bare så dejlig for os begge to!

Vi fik en ekstra gæst i sidste øjeblik - TÆNK at være så rede, at vi bare kunne sige: Du er velkommen - NO problemas!

Ja jeg kunne komme med mange flere eksempler, og jeg vil slutte med at sige, at vores præst kaldte gaverne for nedfaldsfrugten fra Livets træ, som vi bare kan samle op - det er et tankevækkende, men for mig også befriende billede på al overfloden!

KH
Anne Mette

Hej AnneMette,

SÅDAN!
- tak for din opmuntrende efterjulsberetning -

"Nedfaldsfrugter fra livets træ" - ja!

Og ved I hvad, der er kun 313 dage til vi igen skal synge, at julen har bragt velsignet bud!

Måske skulle man tænke på en julekalender der dækker hele året - i morgen,
søndag, er der kun 312 dage til et barn er født i Betlehem -

- det kan aldrig være for tidligt at glæde sig!

kristina

Ja, skønt at høre!!!


På grund af en mindre depression, som jeg forholdsvis hurtigt kom over, blev jeg fritaget fra en del af det, som stressede mig, og jeg fik derfor en dejlig fredelig julemåned med god tid til at gå at forberede mig på det hele. Jeg kunne således gå og tilberede maden i forvejen, pynte op og alt det, der er at gøre, når nu det meste af min store familie gerne ville hjem til far og mor. Samtidig kunne jeg gå og lytte til mange dejlige julesalmer og sange. På den måde fik jeg en stilhed i mit sind, som jeg faktisk ikke kan huske, at jeg har haft i hele mit liv...! Sådan kan Gud bruge noget svært til at få én i tale!!!!!

JA! hvor jeg kender det!
Og ofte må jeg jo undres over, at det skal være svært, før jeg kan høre...

Søsterlig hilsen
Anne Mette

OK - jeg må indrømme, at LIGE NU glæder jeg mig til 2 måneders ferieoplevelser på den anden side af jorden!
Men dér har de jo osse internet, så måske ses vi?

Ha´en god vinter!

AM

Hej Anne-Mette, tak for meldingen, det lyder rigtig godt !

- du må have en forrygende ferie, på alle måder!

kristina