Kære venner,

jeg læste lige en artikel på www.giraffen.dk´s forside (fra Kristeligt Dagblad), hvor der står, at idealisme gør præsterne syge.

De danske folkekirkepræster bliver syge af stress m.v., fordi de dels kræver af sig selv, og dels mener at sognebørnene kræver, at de står til rådighed døgnet rundt.
En præst sammenligner præstegården med en døgnkiosk. ..

Skal vi ikke bede for den samlede præstestand? At de må kunne klare deres kald og erhverv, så det bliver til opbyggelse for sognebørnene og til gavn for alle. Så de ikke går ned med stress og ikke bliver søvnløse om natten, fordi de har tilladt sig at holde friweekend og har sat tlf. svareren til.

Mvh
Tau.

Hej Tau

Citat:
jeg læste lige en artikel på www.giraffen.dk´s forside (fra Kristeligt Dagblad), hvor der står, at idealisme gør præsterne syge.

De danske folkekirkepræster bliver syge af stress m.v., fordi de dels kræver af sig selv, og dels mener at sognebørnene kræver, at de står til rådighed døgnet rundt.
En præst sammenligner præstegården med en døgnkiosk. ..
Citat slut.

Kommentar:
Ja, jeg læste også den artikel (Kristelig Dagblad), som lægger op til en debat om præsters tjeneste og om de forventninger og krav, som de føler de skal leve op til og som sognets indbyggere
mener, at præsten skal tage ansvar for.


For det første er præstetjenesten faktisk ikke noget som bibelen omtaler, derimod siger den, at den tjeneste er givet til alle de troende kristne.`!!!!
Og den præstetjeneste, som udføres idag er en tradition, som stort set ikke har ændret sig i snart 1800 år.

De første menigheder op til år 200 e.Kr,. blev ledet af et ældsteråd, som delte de forskellige opgaver mellem sig ligesom de indsatte diakoner til det praktiske.
Disse ældste var ikke ansatte på løn i menighederne, men de havde deres daglige arbejde samtidig med at de havde ansvar i menigheden.

Til forskel fra idag så var menigheden dengang aktiv deltagende i de forskellige aktiviteter, hvilket kun sker i mindre omfang i dag rundt om i landet.

Jeg ved godt, at der mange steder er et forbilledligt samarbejde og tagen medansvar i nogle kirker, men det er mere undtagelsen end reglen.

Problemet er ganske enkelt, at den organisatoriske del af kirken aldrig er blevet udsat for en reformation af dimensioner.

Og nogle af præstens problemer er, at mange ser kirken som en service organisation og præsten som servicegiveren og at det enkelte sognemedlem derfor har krav på præstens tid, selv om vedkommende sognebarn måske sjælden viser sig i kirken eller deltager i dens aktiviteter.

Systemet gør at præsten ikke kan være den forkynder og leder af menigheden, som han/hun egentlig er kaldet til , men skal så mange andre ting, som han/hun ikke har fået i vuggegave og derfor bliver stresset.

Een løsning kunne være, at menighedsrådets sammensætning IKKE blev afgjort gennem valg, men derimod ved vurdering af, hvilke kvinder og mænd i menigheden, som kunne dække de fleste områder og ville påtage sig opgaven, at møde de behov, som måtte være.

Så kunne præsten få tid til at søge Gud og blive inspireret til sin forkyndelse og give menigheden den rette føde i rette tid

Men en sådan løsning betinger en aktiv menighed, som har personlige ressourcer, som kan skabe nyt liv sammen med og til præsten.

mvh
carl

Er sådan set meget enig i stort set alt hvad du skriver, blot vil jeg ikke skrive "han/hun", men kun "han" om præsten, da jeg ikke mener at kvinder kan være retteligt kaldede præster, jf Skriftens ord desangående.

Men det er egentlig en anden diskussion, og jeg er meget enig i resten af det du skriver

Hejsa Tau!

Absolut en god ide at kalde til bøn for landets præster! Både at de må kunne finde ekstra reserve kræfter frem når der er tryk på! Men også til at handle godt og ret, og sige fra når de har brug for det!

Jeg ville mene at hvis man valgte at blive præst må man acceptere hvad det indebærer, ansat 24/7 Men en dødtræt stresset præst som nærmer sig udbrændthed er ikke at fortrække, derfor synes jeg at du forslår noget godt og rigtigt ved at vi skulle bede for dem, og så håbe at vores præster, de som er stressede finder ro, og kan give ro!

Mvh Lars,...

Hej

Citat:
"Hvis folkekirken og de enkelte sogne skal opnå en frimodighed til at profilere sig selv og turde melde ud, også teologisk, så kræver det en reformation og en ny struktur for folkekirken som organisation."

"Men det er usandsynligt, at denne reformation indfinder sig i folkekirken i nogen nær fremtid. I forhold til tovejskommunikation, klare budskaber og effektiv brug af internet og andre moderne medier vil der næppe ske meget de næste mange år."
"Spørgsmålet er, hvorfra viljen til at reformere kirken i forhold til kommunikation skal komme fra. Der findes nogle knalddygtige præster, som har meget at bidrage med, men de er for mig at se så organisatorisk bundne af strukturerne i folkekirken, at man næppe kan forvente en reformation indefra" konkluderer Camilla Sløk.

Citat slut.

Kommentar:
Ovennævnte er et uddrag fra Ph.d og Teolog Camilla Sløk`s,
tanker i et indlæg i KD.
Jeg synes det er et meget vedkommende indlæg, idet dette tema allerede tidligere har været drøftet utallige gange , men som aldrig er blevet til virkelighed, fordi strukturen forhindrer nybrud eller nærmere en reformation !

Denne manglende villighed til forandring gennem en organisationsændring har jeg selv tidligere påpeget i et indlæg her om præster i kirken.

Kommunikation og dialog til og fra og i kirken er nødvendig, for at budskabet om Kristus, som er verdens bedste budskab, kan nå sit mål, at evangeliets under må nå ikke kun menneskers ører, men også deres hjerter.

mvh
carl