Kære Peace
Inden jeg prøver at svare på nogle af dine spørgsmål, vil jeg gøre dig opmærksom på nogle ord af Jesus som du sikkert allerede kender. Jesus siger sådan:
Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Det står i
Johannesev. 6,35 og et par linier længere nede siger Jesus det sådan:
den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Hvis vi tror på Jesus og tager hans ord for pålydende, så må vi også regne med at det er sandt at Jesus altid står med åbne arme og aldrig viser nogen fra sig, som virkelig søger ham. Det gælder også dig.
Det er godt og stærkt at søge Gud og kalde på hans opmærksomhed. Faktisk ønsker Gud selv at vi skal gøre det! Hør hvad han siger i Jeremias 33,2-3:
"Dette siger Herren, han som skabte jorden, Herren som formede og grundfæstede den, hans navn er Jahve: Kald på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store og ufattelige ting, som du ikke kender." Hvorfor vil han at vi skal kalde på ham? Jo, det vil han fordi han
ønsker at svare os, fordi han vil fortælle os noget, vise os store og ufattelige ting.
Nu skriver du så at du
ikke får Guds opmærksomhed. At Gud ikke svarer dig. Jeg bliver da nødt til at spørge dig: Hvad bygger du det på? Hvorfor tror du ikke du har Guds opmærksomhed? Hvorfor tror du at Guds ord om dette ikke gælder dig?
Måske svarer du selv på spørgsmålet når du skriver:
"Jeg ønsker fra dybet af mit hjerte, at mærke hans kærlige arme give mig et knus, og mærke hans ånd fylde mig med glæde og fred." Jeg forstår det sådan at du ønsker at opleve Guds opmærksomhed på en bestemt måde!? Som et kærligt knus eller en følelse af glæde og fred. Ok, det er også dejligt at opleve Gud på den måde, men hvis vi forventer at det er lige præcis sådan Gud skal vise os opmærksomhed, så kan det være at vi misser den. Og så er det slet ikke fordi Gud ikke viser
os opmærksomhed, men snarere at vi ikke viser
ham den rette opmærksomhed. Mao: vi er så optagede at det svar
vi selv forventer at vi slet ikke opdager det svar som
han rent faktisk giver os.
Jeg er overbevist om at så sandt du af et ærligt hjerte søger og kalder på Gud, så har du også Guds fulde og udelte opmærksomhed - uanset hvor meget du føler det eller ej. Gud kommer nemlig ikke til os gennem følelser og oplevelser, men gennem troen og tilliden til ham.
Mit råd til dig er derfor:
- tro på Gud og på de løfter han giver om at svare på dine bønner
- giv Gud lov til at svare på sin egen måde - og ikke på din måde
- søg Gud dér hvor han taler: i Bibelen, i det kristne fællesskab, i bønnen osv.
Jeg er overbevist om at Gud har hørt dine bønner og længes endnu mere efter at svare dig end du selv længes efter at erfare ham! Ikke for at forklejne din ærlighed og dine bønner, men for at fortælle dig at Gud langfra er døv eller ligeglad - tværtimod!