Citat:
Lad dog være med at bruge HUMANISME i forbindelse med PLADDER.

Citat:
Humanisme har om noget en arv fra kristendommens udvikling, fordi opgøret med religiøse autoriteter befordrede muligheden for et humanistisk grundlag i vores samfund.

Citat:
Det humanistiske livssyn sætter som norm respekten for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed.

Citat:
Humanisten står fast på sin uafhængighed af ydre autoriteter.

Citat:
Han lader sig styre af sin fornuft og sin dømmekraft og smag.

Citat:
Hans indsigt i det menneskelige viser sig helt ud i omgangsformen, sådan som Erasmus af Rotterdam udvikler det i sine Fortrolige samtaler (1518). Høflighed og civiliseret optræden er ikke kun en ydre skal, men noget, der virker moralsk indadtil. (Fra DSDE)

Citat:
”Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent.” Matt. 15,19,20.

Humanismen lærer mennesket at sky de Bibelske sandheder, Rom 16,17-18. Den lærer os at tilpasse Gud, så han passer os, og ikke omvendt, som Bibelen lærer os, nej, det er Gud der skal laves om, så han passer ned i vores kasse, alt hvad der vækker anstød i Bibelen bliver bortforklaret og omtolket, så det bliver glat og spiseligt for tilbederne af humanismens afgud, 2.Tim. 4,3-4.

Konsekvensen af dette menneskesyn kan blive at mennesket vil og kan selv, hvis mennesket er godt, og kan blive godt, jamen så er Gud og forsoningsværket jo overflødig.
Og ikke nok med det, humanismen strider imod noget "over" mennesket, en guds-ide kan den ikke acceptere, i hvert fald ikke uden at det er mennesket der bestemmer over denne ide
Humanismen bekriger i sagens natur, Guds lov og den fordømmelse den virker, for "vi er jo gode" "det må ikke gøre ondt" "vi skal have det godt"

Hvordan skal mennesker blive omvendt, hvis ikke de mærker/må mærke synden og mærker samvittigheden, 1.Tim 1,8-10. hvis ikke vi sønderknuses under loven Rom. 3,18-20, Rom. 5,10, for derefter at tørste efter nåden i Jesus.

Sandheden må ikke vække anstød for det naturlige (uigenfødte/ ikke-kristne) menneske, Bibelens ord må så at sige ikke gøre ondt, sandheden må ikke støde vores samvittighed og egentlig ikke fortælle os, at noget som VI mener er rigtigt, godt, sundt, dejligt, faktisk er forkert, synd, afskyeligt, vederstyggeligt i Guds øjne, eller noget han i sin lov på det kraftigste har forbudt. 2.Tim. 4,3-4.


Jeg mener at denne ideologiske humanisme eller helheds-humanisme strider mod kristenlivet i en sådan grad at syntese på sigt er umulig, det bliver enten eller.

Det var så min mening


Jeg tror!
Credo

Citat:
Jeg mener: mennesket har som udgangspunkt ingen rettigheder.

Citat:
museeye: Jeg mener: mennesket har som udgangspunkt ingen rettigheder.

tros: Det er jo dette mærkværdige synspunkt, som især lanceres (næsten prædikes) af de to tidehvervsbefæstede præstefætre i DF.

Citat:
De vil under ingen omstændigheder anerkende, at stater kan tillægge mennesker visse rettigheder, hvilket er i uskøn modstrid med deres påstand om, at de forfægter Luthers lære om 2-delingen af magten.

Citat:
Enhver stat kan naturligvis vedtage, at den vil behandle mennesker efter visse forskrifter - og andet kan man ikke lægge i en tilslutning til erklæringen om menneskerettighederne.

Citat:
At inddrage et gudeligt tilsagn om rettigheder er i denne forbindelse noget totalt uvedkommende.

Citat:
Jo, en stat kan vel godt vedtage at ville handle til bedste for mennesker. Problemet er - som jeg subjektivt ser det - at menneskerettighederne er blevet en ny guldkalv, som mennesker tilbeder; derfor reagerer jeg som kristen imod den tendens.

Hørt! Især fordi det er helt off topic i denne samme sammenhæng at tale om "menneskeforpligtelser" - -

Jeg er i øvrigt enig med dig i dit indlæg.

Ikke desto mindre går jeg ind for de udmærkede formulereringer i menneskerettighederne, blot set på den (omvendte!) måde, at vi overordnet set ikke hver især har ret til noget som helst, men at vi i næstekærlighed skal give hinanden frihed og alle gode gaver i stedet for at kræve. Det er bibelsk!

Jobs bog 1,20-22:
Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt og sagde:
»Nøgen kom jeg ud af moders liv,
nøgen vender jeg tilbage!
Herren gav, Herren tog,
Herrens navn være lovet.«
Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.

kristina

Citat:
Ikke desto mindre går jeg ind for de udmærkede formulereringer i menneskerettighederne, blot set på den (omvendte!) måde, at vi overordnet set ikke hver især har ret til noget som helst, men at vi i næstekærlighed skal give hinanden frihed og alle gode gaver i stedet for at kræve. Det er bibelsk!

Citat:
Intet ondt ord om at mennesket skal have det godt, og have sin frihed.

Citat:
Mennesket kan kun forvalte de ting, som det er givet mennesket at kunne forvalte

Citat:
Jeg vil gerne, at du uddyber, hvad du mener med "Luthers lære om 2-deling af magten" - for jeg forstår det ikke.

Citat:
Din og tidehvervpræsternes trosbelastede afvisning af menneskerettighederne er en besynderlighed. De 2 fætre slår sig selv for munden, når de på den ene side vil påstå, at de vil holde tro og politik adskilte (Luthers 2-regimentelære), men på den anden side siger, at det profane og verdslige projekt (aftalen om menneskerettighederne) ikke er gyldigt, fordi det mangler en guds anerkendelse, kun Gud giver mennesket rettigheder.

Og det er helt grundlæggende noget fortænkt sludder. Fortæl mig lige, hvad det er i erklæringen, som ikke bør have gyldighed - selv om der gives udryk for en tilstræbelse.