Jeg vil selv karakterisere mig som et kristent menneske, men jeg har mange venner, der nok ikke ville kalde sig dette.
Jeg har læst mange steder, at efter døden eller når dommens dag kommer, vil folk der har vandret i lyset opnå retfærdighed, men alle andre vil opnå evige lidelser i Helvede.
Når jeg så kigger mig rundt omkring, synes jeg ikke det er rimeligt. Jeg er vokset op i en kristen familie, så det har bare været naturligt for mig selv at blive kristen. Men sådan har alle det jo langt fra. Det ikke retfærdigt. Kan det virkeligt passe ,at det skal være tilfældigt om man får et evigt liv i himlen, eller om man skal brænde op i Helvede?

Tilsyneladende uretfærdigt
Jeg forstår godt din modvilje mod at acceptere, at nogle mennesker går fortabt. Jeg har det præcis ligesom dig, at jeg synes, jeg med min opvækst har fået udelukkende fortrin, frem for mange mange andre. Jeg har fået de allerbedste muligheder for at lære Jesus at kende og være åben for troen på ham, mens mange andre ikke har de samme forudsætninger for at møde troen. Det virker uretfærdigt. Men vi kan ikke kan se det fulde billede af situationen. For Gud er retfærdig og kærlig – og han ønsker ikke, at miste nogle af sine børn. Så der må være mere end det vi kan se.

Jeg ved ikke, hvordan alle får en fair chance, og jeg tror ikke vi har andet at gøre, end at overlade det til Gud – men nogle tanker gør jeg mig da.

Hvem er uden for rækkevidde? - kun de der vælger det
Jeg tror ikke, at vi kan sige noget om, hvordan Gud kalder og åbenbarer sig for mennesker, vi måske vurderer uden for rækkevidde. For nylig hørte jeg om en gruppe mennesker, der deltog i et Alfa-kursus (kristendom for begyndere). Han der underviste forklarede et eller andet om, at Gud har åbenbaret sig i Jesus. Det viste sig, at to af de fremmødte (der iøvrigt ikke kendte hinanden) havde haft et guddommeligt syn af en art, hvor de havde set Jesus. Det var ikke lige det, man forestillede sig, når man hørte deres historie, men de var blevet overbeviste om, at det var Jesus, og søgte nu mere viden. Bibelen lærer os, at Gud elsker alle mennesker, og hans mål er et evigt liv for alle. Vi må være med til at sprede det budskab for alle – og så må vi samtidig også have tillid til, at Gud giver alle muligheden for at tage imod den tro, han ønsker at skabe i os.

Til os
Til os siger han: "Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple i det i døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og i det i lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matthæusevangeliet kapitel 28 vers 19-20

”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv”. (Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16)

“Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke” (Mattæus Evangeliet kapitel 23 vers 37).

Gud støder ingen bort
Gud elskede ikke bare nogle udvalgte – men verden. Jeg tror, vi skal holde fokus på, at den redningsplan Gud gennemførte i Jesus, gælder for alle på Guds initiativ af kærlighed til den enkelte. Det er grundtonen i hele kristendommen, og det er motivationen for al mission.

Ifølge Bibelen er der ingen tvivl om, at hvis Gud forholdt sig passiv, ville vi gå fortabt. Vi står ikke et neutralt sted og kan vælge mellem frelsen eller fortabelsen. Nej, vi er så at sige født ind på fortabelsens vej – og har derfor alle brug for (uanset opvækst, kultur og traditioner) at følge Guds frelsesplan – at tro på Jesus.

Der findes nogle svar i svararkivet her på JesusNet, om netop den frustration og anfægtelse. De kan måske være dig til hjælp – men ellers må vi nok erkende, at det spørgsmål ligger inden for et felt, hvor vi ikke kan gennemskue sammenhængen til fulde.

Hvordan kan en kærlig Gud straffe så urimeligt?

Får alle en frelsesmulighed?

Er alle ikke-kristne fortabte?

Hvordan kan en kærlig Gud tillade at nogen går fortabt?


kh
Benna