Hvordan kommer man til forståelse af noget?

Hvorfor forstår man?

Jeg har i længere tid tænkt meget over disse spørgsmål, men synes ikke at kunne finde en løsning. Håber I kan give en hjælpende hånd.

Kære museeye

Vi kan formentlig alle tale med om, hvordan det opleves; at forstå noget, eller at der er noget man ikke forstår. Hvis man er opmærksom på det, kan man også tale med om; hvad der sker, når man kommer til forståelse af noget.

Lad mig begynde med at forenkle problemet lidt, ved at kalde disse; at forstå, ikke forstå, og komme til forståelse; for mentale tilstande. Disse tilstande kan karakteriseres, som to mere eller mindre statiske tilstande, og en relativ kortvarig forandrings tilstand.

At komme til forståelse sker erfaringsmæssigt mest i hop; som hvis man bevæger sig et trin op ad en trappe; fra ikke forståelse til forståelse. Processen frem til at nå hele vejen op på næste trin, kan være en meget langvarig proces. Man gør måske mange forsøg, hvor det ikke lykkes at nå op, for så pludselig at opleve det lykkes at nå helt op en dag, og man kan forstå noget, som man ikke tidligere forstod.

Den nye forståelse er selvfølgelig relativ statisk, i det den kan forandre sig en smule når der føjes ny forståelse til. Men somme tider sker det også, at den forståelse man har.... bliver til ikke forstå... Det kan f.eks. ske, hvis man i færden af en ny forståelse også oplever, at den forståelse man har, i sig selv bliver en hindring for den nye forståelse. Der kan somme tider ske det, at en ny forståelse ikke kan passes sammen med den forståelse man har, men når det lykkes, bringer det så stor forandring til den samlede forståelse, at det svarer til, man kommer til forståelse på et nyt trin.

Der er altså nogle processer som fører frem mod forståelse og hvad er det?

Det er meget ofte nedbrydningen af den gamle forståelse der tager tid og er besværlig, men ligger forud for, at man pludselig kan nå op på et højere forståelsesniveau. Man får langsomt brudt den gamle forståelse op i overkommelige enheder og som brydes ned, indtil man er fri af gammel forståelse, og samlet kan tage et større skridt.

I dette perspektiv bliver dette Jesu ord interessant: Forlad alt... og ... bliv født ovenfra...

For at komme til (ny) forståelse, må man befinde sig i en forandringsproces, og den kan vi medvirke til at bringe os selv ind i, på den ene eller anden måde.

Jeg håber, at dette kan sætte nogle tanker igang, som kan berige debaten og føre til nogle bud på dine gode spørgsmål:

Hvordan kommer man til forståelse af noget?

Hvorfor forstår man?

Pax & Bonum

Vandrer

Jeg tror når man begiver sig ud i at beskrive hvad det vil sige at forstå noget, så er det vigtigt at man først gør sig klart at det at forstå noget ikke ER en bestemt ting som har sin egen eksistens. Der findes ikke én forståelse, "derude" så at sige.

Mit eget bud på hvad forståelse er er som følger.

Når man forstår noget handler det om at man kan overskue en særlig række af årsager og virkninger. Jeg forstår hvordan en bilmotor virker når jeg kender de enkelte delelementer og deres funktion. Jeg forstår et andet menneske i den udstrækning at vedkommende på den ene eller den anden måde kan gøre det klart gennem eksempler for mig hvilke følelser og tanker der fører til en eller anden given adfærd.

Hvis jeg kan integrere en given mængde information i den information der i forvejen er lagret i min hjerne, sådan at det kommer til at indgå i en meningsfyldt sammenhæng for mig, så vil jeg betegne det som forstået.

Jeg tror at man må tage til takke med ikke at komme særligt tæt på en endelig definition af sådanne begreber, fordi de er meget situationsbestemte.

Kære museeye

Indledningsvist synes, at CloudHands og Vandrer har leveret to fyldestgørende og meget gode forklaringer.

Derfor er der på sin vis ikke meget mere at sige herom, andet end at det er et interessant og samtidigt meget fundamentalt spørgsmål?

Psykologisk kan en definition fremstå således:

Citat:
Understanding is a psychological state in relation to an object or person whereby one is able to think about it and use concepts to be able to deal adequately with that object.

...hvilket jeg nok synes er en definition, der går lidt i selvsving, hvilket er lidt typisk for psykologiske definitioner.

Men det, som dit spørgsmål retter sig mod, er tilsyneladende det, som kognitionspsykologien kalder for 'meta-comprehension' - dvs. meta-forståelse, hvilket betyder tænkning og teoretisering vedrørende forståelse og hvorfor vi forstår noget.

Når noget forståes kan der sågar også påvises en kemisk forandring i hjernen. Så det, at forstå, ér noget konkret som faktisk finder sted organisk i tid og rum.

Som der allerede er gjort rede for hænger forståelse sammen med den viden vi allerede har konsolideret. Jo mere vi ved, jo større spektrum af information vi i forvejen besidder des mere vil vi kunne kategorisere og forstå.
Kognitivt antager man altså, at vi forstår i kraft af den information vi i forvejen besidder, såkaldte skemata.

Således er vores hjerne og kognitive apparat effektiv fordi den ikke skal løse alle omgivelsernes mysterier helt fra bunden - men at den derimod udnytter de i forvejen lagrede information. Således sammensætter hjernecentret 'hippocampus' alle relevante informationer i forbindelse med en ny perception, som skal forstås. På baggrund heraf 'konstrueres' en forståelse.

Desværre har en masse undersøgelser påvist at denne proces ikke altid er pålidelig, at effektiviteten og den tænkningsmæssige økonomisering ofte medfører et biprodukt - en slags vrangopfattelser - som kognitionspsykologien kalder mis-attribueringer, kilde-monitorerings-fejl og meget mere, som forekommer når mennesket tror, at det har forstået noget. En slags menneskelige uundgåelige system-fejl kan vi kalde dem.

Disse fejl tages desuden i juridisk betragtning i vidnessager, hvor der fx kan være tale om såkaldte 'falske erindringer'. Erindringer og forståelser, der kan være personligt og narrativt sande - men ikke nødvendigvis historisk og faktuelt sande.

Kort fortalt har mennesket altså en tendens til at forstå og perciperer ud fra dets egne præmisser, hvilket kan fortælle mere om personen selv end om det forståede 'indhold'.

En personlig pointe i denne sammenhæng er, at en masse information hos mennesker tilsyneladende kan være en forhindring eller hæmmeklods for at fatte og forstå vores verden - såsom bias, stereotypier eller fordomme, hvilket er baseret på i forvejen lagret information.

Dette kan muligvis forklarer hvorfor nogle har vanskeligere ved at forstå helt basale sager eller problemstillinger end andre. Her tænker jeg ikke på indlæringsproblemer - men at vi mennesker kan være begrænsede ud fra den viden som vi i forvejen besidder. Vi har således en mekanisme der lukker information ude, der ikke lige passer ind i vores model af verden. Kunsten består således i at være bevidst herom og forstå verden på verdens egne præmisser, selvom dette er umuligt. Faktum er, at vi eller er biased og fordomsfulde til en vis grad.

Det kan dreje sig om en fasttømret viden om, at verden er skabt af Gud for et antal tusinde år siden og at alt i universet kan forklares alene ud fra Bibelen?; Eller det kan være en fasttømret idé om, at verden er et evolutionært produkt - opstået ud af ingenting - hvorfor deres tros fundament er 'ingenting'. Begge ekstremer kan siges at konsolidere en masse kategoriserende informationer, baseret på fx læredom og læsning, som determinerer hvilke vidensgenstande/informationer det frem over har motiv for at 'forstå'.

Derudfra kan alle siges at være et produkt af deres 'virkelighed'. Denne virkelighed, som både kan være et ateistisk/evolutionsvidenskabeligt forum eller et fundamentalistisk religiøst forum internaliseres i individet. Herudfra har individet motiv for at ville forstå noget bestemt - moget, der giver mening i forhold til eksisterende viden, det som tidligere er forstået. Altså noget, som stemmer overens med det, der i forvejen er forstået.

Jeg håber at dette kan give en lille antydning af, hvordan jeg betragter det at forstå - rent teknisk - med inddragelse af anvendt videnskab. (Funktionalistisk kognitionspsykologi, biologisk psykologi og Leontjev's virksomhedsteori).

Et super citat om erkendelse - som vi vidst også kan ligestille med forståelse er følgende:

Citat:
For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. (1. kor. 13:9)

Det synes jeg fortæller en masse - og det taler for sig selv og er for mig at se kompatipelt med kognitionspsykologi.

Endeligt vil jeg gerne citere 2. kor. 10:4-5:

Citat:
Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus.

.

Tankerfæsningsværker er et godt billede på den måde vi indoktrineres til at tænke og forstå på i de forskellige fora, vi færdes i. Indoktrinering som middel til at forstå mener jeg er helt galt - men desværre og meget sørgeligt forekommer det både i troende og ikke-troende sammenhænge.

Derimod skal enhver tanke til lydig fange hos Kristus (Gud) - altså ikke til noget jordisk menneske, nogen kirke eller forening. Thi så mener jeg, at man kan begynde at tale om sekterisk eller fundamentalistisk adfærd. Det kan være videnskabelig, evolutionær eller intellektuel fundamentalisme såvel som religiøs fundamentalisme.

Personligt kalder jeg mig selv ny-ortodoks troende - hvilket henvender sig til Kristus som 100% Gud og 100% løskøber af menneskeheden fra synd og mangel på mening. 'Ny' fordi jeg lever i en nyere tid i forhold til oldkirken - men med det eksakte samme budskab.

Ezekiel 36:26-27: Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud.

Gud kan altså nedbryde vores tankefæstningsværker, vores sekulariserede tankesæt - smittet af verdens tomhed, en verden hvor 'Gud er dømt død' og derfor også opleves død - en forblændet verden. Således kan Gud nedbryde vores stenhjerte: vores fordomme, vores etablerede skemata, vores forudindtagethed og ikke mindst intellektuelle stolthed og tilsyneladende rationalitet. Så kan vi 'forstå'!!

Men det kræver en villighed, en velkomst af Gud, en fri vilje der siger 'ja' - for hos Gud findes ingen tvang. Selvom 'Kristi kærlighed tvinger os' (2. kor. 5:14).

Det kræver, at vi bliver som børn, hvor den intellektuelle arrogance og stolthed ikke hersker. En måde at forstå verden på, som i verdens øjne er dårskab men i Guds øjne er visdom.

Citat:
For denne verdens visdom er dårskab for Gud. (1. kor. 3:19).

videre:

Citat:
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger (1. kor. 1:20-23)

Det, at forstå er på en måde noget kompliceret noget - og samtidigt såre simpelt. Mange af os er kommet væk fra den fulde evne til at kunne forstå.

Derfor har du brug for 'salve til at salve dine øjne med, for at du kan se' (Åb. 3:18b)

I forlængelse heraf påpeger Kristus selv vores menneskelige problem med at 'forstå'!!! :

Citat:
Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
v15 For dette folks hjerte er dækket med fedt,
og med ørerne hører de tungt,
og deres øjne har de lukket til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så jeg må helbrede dem.
(Matt. 13:13-15)

-----------------------------------------------------------------------

I forbindelse med det at forstå (comprehension) findes der en interessant og god, synes jeg, jødisk definiton på 'forståelse' i relation til 'Skaberen':

Citat:
Creation is but an unbroken chain of cause and effect. The latter is potentially contained in the former, and the former partly in the latter (comp. § III. D, above). Every effect, ie, everything that can be subsumed under a higher term, is the species ( ); every cause is the genus ( ), comprehending the species. The Universal Comprehender ( ) is God; the General Comprehender, the γλη. ...(Jewish encyclopedia)

Håber du måske kunne bruge lidt af mine redegørelser og tanker.

Guds fred

Colgates

Ved løsning af hvad man forsøger at forstå! Selvom det ikke nødvendigvis er en korrekt forståelse, men bare en tro som man tror man forstår!

Fordi du ønsker at forstå! Hvorfor du forstår hvad du er villig til at forstå!