Hej med jer og tak for muligheden for at få lidt taletid og hjælp.

Jeg har skrevet til jer for næsten to år siden og bedt om hjælp.
Jeg fik dengang en god vejledning, som jeg har vendt tilbage til flere gange. Det handler om min mand og jeg. Vi har det godt sammen og har været gift i snart 3 år. Vi er meget glade for hinanden. Vi har begge levet som singler en del år inden vi fandt hinanden. Derfor bærer vi også begge noget med i bagagen. Jeg har ikke altid været kristen og har således gjort mig nogle sexuelle erfaringer. Da jeg blev kristen, så jeg glæden i at vente med det sexuelle til jeg blev gift, og det har ikke altid været nemt at følge det mål, men det er trods alt lykkedes.
Min mand er opvokset i et kristent hjem og har altid betragtet sig selv som værende en kristen. Han blev præsenteret for pornografi allerede som barn af en skolekammerat, og det blev starten til en vane som han idag prøver at komme af med. En vane der handler om at hans krop har fundet ud af det dejlige der sker når han ser på pornografi. Ingen af os bryder os om pornografi. Men driften hos min mand er til tider stærk og hvis jeg så ikke lige er i nærheden giver han efter og ser netporno.
Jeg har taget min mand i at se netporno een gang og en anden gang har jeg fundet en hel masse pornosider som han havde været inde på. Derudover ved jeg fra ham selv at det er et problem som fylder og som gør det vanskeligt for ham at leve ærligt og frit med mig. Det gør bare så ondt at opleve. Det sårer mig dybt og det ved han også godt.

Konsekvenserne er mange:
vores indbyrdes tillid bliver skrøbelig
vores sexuelle samliv bliver vanskeligt
jeg har svært ved at blive vred på ham og vreden kommer så ud på andre uhensigtsmæssige måder

Min mand får dårligt selvværd
han tror at han er på vej til fortabelsen
han mangler karakter og disiplin
han føler det er en uafbrudt kamp som han altid må stå i og tvivler på at der er nogen udvej.
Han bliver ligeglad og opgivende

Jeg bliver meget såret
det åbne sår tager lang tid om at blive lægt
Jeg føler det klæber til os og vil forhindre os i at leve åbent og (k)ærligt med hinanden

Jeg er bange for det er årsagen til, at vi ikke får børn. Vi kan ikke få det til at lykkes, da han har vanskeligheder med at få udløsning inde i mig. Det er kun sket 1 gang i løbet af de 2 1/2 år vi har været gift. Kan hans pornovane have indflydelse på, om han kan få udløsning inde i mig?

Jeg kommer også nemt til se skriftsteder der handler om dette at leve i renhed eks matt. 5.

Heldigvis kan vi snakke om det. Min mand har godt nok ikke været ærlig overfor mig det sidste halve års tid mht til at han har set netporno mange gange og han har skjult det for mig. Nu hvor jeg så opdagede det, blev han meget ked af det, og vi satte os ned og fik talt sammen om det hele. jeg kunne ikke være vred på ham lige der, og det tror jeg egentlig han savnede. I dagene derefter har jeg så oplevet flere gange at jeg er gået og blevet vred på ham. Det er ikke så nemt at have med at gøre. Han sagde til mig at jeg havde al mulig god grun til at gå fra ham. Det kan jeg ikke og vil ikke. Vi har lovet hinanden troskab og det også i medgang og modgang.

Nu er vi kommet frem til, at vi må lave os nogle aftaler:

1) At vi sætter et filter på vores netværk.
2) At min mand løber en tur når han får trangen
3) At min mand bekender det for mig hvis/når han falder i, så han ikke skal skjule noget for mig
4) At det har noget med hjertets forhold til Gud at gøre. at være overgivet til Gud hver dag med alt hvad man er og har huske hvad man har fået del i, i troen på Jesus Kristus_ tilgivelsen, lyset, vejen, evigheden, hans trofasthed og nåde.
5) At jeg ikke fordømmer min mand, men husker på mine egne svagheder og synder.
6) At jeg må elske min mand i medgang og modgang; også sexuelt.
7) At det bliver en sag mellem ham og jeg. Denne aftale har jeg nu brudt, men da jeg kan være anonym, mener jeg det er ok. Jeg har brug for andres hjælp og vejledning.

Min mand har tidligere haft et forløb hos en psykolog hvor de fik talt alle tingene igennem. Der var ligesom ikke mere at sætte ord på. Alligevel har min mand ikke kunnet holde sig væk fra pornografien. Så nu er der ikke andet at gøre end at vi tager kampen op sammen. Eller er der andet og mere vi kan gøre? Hvad synes I om de aftaler vi har lavet?

Til slut vil jeg sige at jeg også oplever at Gud har været os meget nær i dagene efter hvor min mand blev afsløret.
Gud har vist os, at det handler om at være ærlig og leve i lyset med hinanden. Det handler om at give sandheden plads og ikke løgnen. Det handler om at leve sin tro ud, så det ikke bare er tomme ord, men så der også kommer handling bag.
"Kære Børn, lad os ikke elske med ord og tunge men i gerning og i sandhed." 1. Joh 3. 16-20.
Det handler om hjertets inderste relation til Gud og hans ord.


Tak fordi jeg må udøse mit hjerte for jer. Det er meget vanskeligt at snakke med andre om det, og jeg gør det helst ikke af hensyn til min mand.
Hilsen Liv

Kære Liv

Jeg håber ikke, at du helt har opgivet at høre fra mig, jeg beklager meget, at du har måtte vente så længe. Dit brev er ikke nemt og hurtigt at svare på, og det gør et meget stort indtryk på mig.

Mange henvendelser om afhængighed af porno
Vi har de sidste par måneder fået en række lignende henvendelser, siden vi åbnede den nye hjemmeside AdamogEva.dk midt i september. Det er en hjemmeside, som med afsæt i den kristne etik vil informere og vejlede om sex og følelser på en åben og ærlig måde. Der er bla. en artikel om, hvordan porno kan føre ind i en destruktiv seksuel afhængighed. Det har givet en del henvendelser fra mennesker, der på forskellige måder udtrykker præcis samme smerte og frustration over pornoens påvirkning og bindinger, som du giver udtryk for.
Derfor kommer der så hurtig som muligt i det nye år mere om dette emne på AdamogEva.dk Så jeg vil opfordre dig til at holde øje med denne side.

Jeg ved ikke, hvor udrustet jeg er til at give dig kvalificeret hjælp. Men da jeg ved, at der er mere hjælp på vej, på AdamogEva.dk vil jeg alligevel give dig min reaktion på dit brev.

Svigt og sårethed og vrede
Først vil jeg sige, at jeg er meget imponeret over jeres ærlighed og villighed. Det kræver meget af dig, at se det i øjnene, og turde tale om det. For naturligvis er det utrolig sårende og på mange måder ydmygende for dig at opleve, at din mand søger seksuel inspiration og tilfredsstillelse uden, at det har med dig at gøre. Han svigter dig og bedrager dig. Den følelse er reel. Han har ikke en anden kvinde, men den seksuelle intimitet som Gud har givet til gave mellem to elskende, den skader han og misbruger. Så derfor er det reelt, at du føler dig såret, svigtet og vred, og det er også reelt, at han føler sig skyldig, afmægtig og har en voksende følelse af mindreværd fordi han ikke kan styre sit pornoforbrug.
Det er alt sammen meget alvorligt, og det er helt rigtigt af jer, at det må være et fælles projekt at finde en vej ud af det – og jeg vil anbefale jer at søge parterapi.

Du giver selv udtryk for, at du går med en vrede, der er vanskelig at håndtere på en konstruktiv måde. I jeres forhold har både skyld og vrede fået lov at vokse gennem flere år. Som du selv siger, så ved I at vejen fremad hedder tilgivelse og kærlighed – så I har et fælles mål, og det vil jeg opfordre jer til, at I sammen søger hjælp til. I må tro på, at I kan nå dertil, så tilliden og respekten for hinanden bliver stærkere og stærkere.

Din mands motivation
Men samtidig er det også rigtigt, at din mand bærer det største ansvar, og han skal finde sin egen vilje og motivation for at arbejde sig ud af den afhængighed. Du kan være med til at skabe motivation i ham, ved at være så åben og ærlig, som du er i brevet, så han bliver fuldstændig klar over, hvor meget han sætter på spil ved at dyrke pornoens virkninger. Det kan parterapien også være med til at sætte i perspektiv. Jeg tror, han har brug for hjælp udefra, professionel hjælp fra en psykolog, der anerkender. at der i hans porno-dyrkelse er opstået en afhængighed, han ikke selv har kontrol over. Om det skal være et forløb ved siden af parterapien ved jeg ikke. Men det kan I jo tale med terapeuten om.

Problematisk sexliv
Du ønsker også at vide, om hans porno-vaner kan have indflydelse på hans manglende evne til at få udløsning under samleje. Det ved jeg ikke. Du kan evt stille spørgsmålet til en læge på AdamogEva.dk eller måske ligeså godt, gå til jeres egen læge. For det er da et problem for jeres sexliv, og selvom du måske på andre måder kan give ham udløsning, så I oplever et klimaks i jeres seksuelle samvær, så er det ikke tilfredsstillende for jer, at I ikke kan nå det klimaks i et samleje – også selvom vi ser bort fra jeres ønske om at få børn. Men da I også ønsker børn gør det problemet endnu mere synligt for jer.
Det er ikke som det skal være – I skal søge hjælp.
Der kan være mange faktorer, der spiller ind, og det synes jeg helt afgjort, I skal tage seriøst og gøre noget ved. En parterapeut vil også anbefale jer at søge læge, hvis det er noget, der kræver lægelig hjælp.

Jeres ”aftaler”
Du vil også gerne vide, hvad jeg synes om jeres aftaler. Jeg synes jeres aftaler viser, at I begge vil hinanden det godt, at I erkender, at din mand har et problem, der ødelægger jeres forhold, og at I ønsker at støtte hinanden til at komme videre. Jeres aftaler viser også, at I begge lever med Gud, og ønsker at være åbne for hans kraft og liv, og beder ham om hjælp. Jeg tror det er godt, at I har skrevet disse ting ned, for det betyder, at du har det på skrift, at han reelt ønsker at komme ud af sin afhængighed, og ønsker at leve i et kærligt og ærligt forhold med dig. Det må du tro på. (også selv om tvivlen banker på)

Men der skal handling til – og som sagt, så tror jeg ikke, I kan klare det selv. I har forsøgt gennem flere år og I bliver mere og mere slidt. Måske mister din mand helt troen på, at han kan komme ud af det, og du vil efterhånden miste tilliden til, at han ønsker at kæmpe for det. Alt imens som tiden går vil jeres forhold blive mere og mere sårbart. Han har jo også sagt til dig, at du er i din gode ret til at gå. Det er skrøbeligt, når det er nået dertil, men jeg kan godt forstå det.

Du gør ret i at ”bryde” aftalen om, at I skal holde problemet for jer selv. For det holder ikke. Nu har du henvendt dig her anonymt, så du har ikke udleveret jeres problem til nogen I kender, og jeg ved ikke hvem I er. Jeg synes, du skal vise din mand det her, og så tage en snak om det ikke er på høje tid, at I søger hjælp – inden I selv mister troen på, at det kan lade sig gøre, at få et trygt, varmt, tillidsfuldt, spændende og opmundtrende samliv. Det tror jeg det kan.

Må Gud velsigne jer, så I drages tæt ind til hinanden, og finder tryghed i en gensidig tillid og kærlighed til hinanden.

kh
Benna