Tak for medvirken
Ja, hele pointen er netop at valgmetoden har endog stor betydning for et valgresultat, som Nikolaj og Again så glimrende gør rede for.
Eksemplet er jo netop konstrueret for at A kan vinde ved simpelt flertalsvalg, C ville vinde ved en Run-off metode (som bruges ved mange præsident valg) og B ville vinde ved en parvis sammenligning – kaldet
Condorcet metoden (som Nikolaj beskriver).
Dette er jo i sig selv et interessant resultat – at folkeviljen (i dette eksempel) er afhængigt af valgmetoden og intet andet.
Det mere grundlæggende der sættes spørgsmålstegn ved, er om det overhovedet giver mening at snakke om en folkevilje som andet end ”det der bliver valgt”. Det er jo en længere diskussion, som i nogen grad afhænger af definitionen, men det er klart at hvis en gruppes ”vilje” defineres på samme måde som et individs ”vilje” nemlig som det mest foretrukne, så kommer vi helt sikkert i problemer.
I det givne tilfælde giver det umiddelbart god mening at hævde at folkeviljen er B, da det alternativ kan slå alle de andre i en parvis sammenligning. Denne metode har dog også ulemper, nemlig hvor der opstår såkaldte cykluser. Et eksempel kunne være:
1 X= a,b,c
1 Y= b,c,a
1 Z= c,a,b
Lige meget hvem der vinder her, så vil der være et flertal som fortrækker et andet alternativ; a kan slå b, som kan slå c, som kan slå a…… osv. osv.
Det var en kort forklaring, af et af de mange problemer, der eksisterer, ved at snakke om en folkevilje.
Mvh
Kristian