1 registrerede (1 usynlig) og
6
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#75632 - 19/11/2006 19:15
Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,25
|
Bruger
Reg.: 31/03/2006
Indlæg: 524
Sted: Århus V
|
I Markusevangeliet kap. 4 vers 25 står der ifølge 1992 oversættelsen skrevet;
For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
Citatet er sagt af Jesus, ifølge Markus. Men virker citatet ikke meget ikke-Jesus-agtig? Jesus plejer da netop at fordre, at man giver til ham, som intet har - og at den som har, skal dele ud af sin rigdom.
Nogen der kan hjælpe med en god tolkning?
|
|
Til toppen
|
|
|
#75633 - 19/11/2006 20:37
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,25
[Re: museeye]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej museeye - godt spørgsmål! ----------------------------------------------------------------------- Lad os kigge på det (5,25): For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
Vi kan også lige medtage det foregående vers, 4,24, hvor der står: Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål.
Det handler tydeligvis ikke om gods og guld og fattighjælp her.
"Den som har, til ham skal der gives .." Hm ... den som har hvad for noget?", kunne man spørge.
Sikkert er det, at vi intet andet har, end hvad Gud har tilmålt os! Så jeg tror, at Jesu ord her handler om det eneste vi har, som er af evighedsværdi: Guds ord! Evangeliet!
Giver vi Guds ord, Guds kærlighed, videre, så beholder vi det dog, og bliver ved med at have det! - vi har det fortsat, og modtager derved (kun derved!) - mere og mere fra Gud! Altså: den, der har, til ham skal der gives!
I næste vers, 4,26, siger Jesus: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan.
Det synes jeg passer så fint i konteksten. Har vi sået, så sker der det, at "det vokser jo, medens vi sove", som der står i Åstrups dejlige salme. Men har vi intet korn at så, kommer der nok kun ukrudt op ..
Altså har vi så intet af værdi, så har vi intet modtaget fra Gud.
Og hvis vi intet har modtaget, kan det kun skyldes, at vi ikke vil have med Gud at gøre!
Selv om Gud, som der står i Matt. 5,45 lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige så tror jeg det er sjældent han lægger personlige gaver i knyttede hænder!
Men ellers .. ? Hvis vi intet har modtaget fra Gud, bortset fra jordelivet, hvad har vi så? Ingenting!
Altså: den som ikke har, fra ham skal selv det tages som han har Ja: nemlig hans korte liv i denne verden. Det vil blive taget fra os, det ved vi jo ... --------------------------------------------------------------------
Sådan læser jeg det, men det er så min egen private amatørteologiske tolkning. Jeg ved ikke om den er forståelig for andre end mig selv, men jeg kan ikke lige finde nogen prof. udlægning ...
Måske kan du bruge min, eller noget af dem, til overvejelse, inspiration eller modsigelse ..
kristina
Ændret af kristina (19/11/2006 22:33)
|
|
Til toppen
|
|
|
#75634 - 19/11/2006 22:49
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,25
[Re: museeye]
|
Bruger
Reg.: 13/11/2004
Indlæg: 665
|
Hej museeye,
Når jeg taler om lys i det følgende mener jeg sandhed og kundskab fra Guds Ånd, som den gives til et menneske.
Selvom Jesus anvendte lignelser for at skjule den fulde betydning af hans lærdomme for de jøder, som var hans kritikere, så kunne disse have forstået hvis de havde søgt lys og sandhed oprigtigt. Deres fejl mht. at tro og forstå blev til deres egen fordømmelse. Jesus fortæller dem her, at evangeliets lys ikke skinner med fuld kraft for mennesker, som når solen skinner ved højlys dag, men at lyset fra Gud vokser gradvist i et menneskes hjerte, linje på linje, og bud på bud, lidt her og lidt der. Den som modtager lyset og forbliver i Gud modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag. De trofaste som fortsætter i lyset og i sandheden vil til sidst få alting åbenbaret for dem, og de vil vide alle ting. De som omvendt fornægter lyset i sig, og sætter deres egne grænser for hvad de vil modtage og efterleve, har dermed sat grænser for Guds virke i deres liv, og de vil derfor miste den kundskab som de engang modtog. Da de har fornægtet lyset og sandheden i sig vil de stagnere i deres åndelige udvikling, og til sidst miste den kundskab som de engang havde. Deri ligger deres fordømmelse. Præcist ligesom jøderne fordum.
Mvh John
|
|
Til toppen
|
|
|
#75635 - 20/11/2006 02:27
at have eller ikke have
[Re: museeye]
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære museeye Markus 4, 25.: For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Jeg mener det giver mening, som Buus gør, at forudsætte det kan handle om Lys, eller sandhed og kundskab fra Guds Ånd, for den som har. Jeg mener også det giver mening, hvad Kristina så indlysende antager, at det kan være; hans korte liv i denne verden; der skal tages fra den som ikke har. Det giver da i hvert fald noget at gå videre med, som kan være med til at udlægge billedtalen. Jeg kommer til at tænke på en lille debat om Den anden, og menneskets to naturer, som er henholdsvis af Ånden og af Kødet. Kødet har sin egen bevidsthed og Ånden har sin egen bevidsthed, som vi også kommer nærmere ind på, i peter fischers lille tråd om Visdom. I begge tråde kommer Watson og Vandrer ind i emnet, på en måde som jeg mener er relevant for udlægningen af Markus 4, 25. og dets sammenhæng. Hvad kan jeg tilføje her... Jeg mener der er noget væsentligt vi kan samle op, det er spørgsmålet om; at have eller ikke have. De kan være knyttet til følgende: At ikke have: At sætte sit Lys under en skæppe. At sædekornet ikke kommer til at bære frugt til høst. At undertrykke hvad man har fået.
At have: At sætte sit Lys på Stagen. At sædekornet modnes og bærer frugt til høst. At anvende hvad man har fået fornuftigt. Hvad ligger der i de to situationer? Hordan kommer man fra den ene til den anden? For begge situationer gælder formentlig; Alle har vi modtaget, det hele ud af Fylden af denne Ene. Vi har ikke nødvendigvis begrebet alt nu, men må erhverve os det. Det sker gradvist, som et Lys, der tager til i styrke, for at komme til en bestandig tilstand, som højlys Dag, hvor det vil blive åbenbart, at "gerningerne er gjort i Gud". Set sammen med menneskets to naturer, ser det ud som om, det handler om at have sæde i Ånden og fødderne på Jorden. Jeg synes det går i god tråd med: Citat: Jesus plejer da netop at fordre, at man giver til ham, som intet har - og at den som har, skal dele ud af sin rigdom.
Måske er det dér, vi kan finde et bud på, hvordan man kommer fra den ene tilstand til den anden.
Pax & Bonum
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#75636 - 20/11/2006 12:13
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,25
[Re: kristina]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
|
Hej kristina det lyder som en absolut mulig forklaring og tolkning af teksten. For det kan ikke være penge eller materielt guld og gods, der menes med det. For det ville ikke stemme med Kristi lære. Derimod er Kristi lære den, at vi er rige, når vi kender Gud, (salige er de fattige i ånden), og fattige når vi ikke gør. Og vi ved, at alle skal dø, og derfor skal det eneste en ateist i den forstand "ejer" tages fra ham/hende. Nemlig livet selv, det mister de engang. På den anden side skal der gives den, som har meget, står der også. Det må så betyde, at Himmeriget er åbent for de der er rige, altså de som kender og ønsker fællesskab med Herren Gud, Himmeriget med al dets paradisiske lykke og glæde. Så super flot tolkning, du er nået frem til. Er du helt sikker på, at du kun er lægmand?  Skulle der gemme sig en skabspræst et sted.....hmm..haha.  Du er dygtig.! mvh Tau. 
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
|
|
Til toppen
|
|
|
#75638 - 20/11/2006 13:52
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 30/06/2006
Indlæg: 392
Sted: Århus
|
Citat: men ... please .. vær lige parat med køllen, jeg synes jeg kan mærke at Fætter Hovmod er ved at snige sig ind på mig bagfra
*Bang....Dong....Yrf...Donk*
Hermed et stk. død fætter hovmod. 
/b
|
|
Til toppen
|
|
|
#75639 - 20/11/2006 13:57
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,25
[Re: kristina]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
|
Hej kristina jeg elsker at opmuntre mine medmennesker, og her var en god anledning, en god grund. Fætter Hovmod? Det tror jeg ikke...du er da så dejligt nede på jorden. mvh Tau. 
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
|
|
Til toppen
|
|
|
#75640 - 20/11/2006 14:47
Re: Hjælp til tolkning af Markusevangeliet kap. 4,
[Re: Nissen]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Tak for hjælpen, Brian! - det lettede gevaldigt!  - nu har jeg så kun min ydmyghed (lidt i retning af ham tolderen, du ved!!!) tilbage at bryste mig af!  .. eller .... øh .. nånej .. hrmpf ..  .. ikke godt ... slet ikke ..  - - og bedre bliver det vist ikke i denne verden .. Gal 6,14: ... gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig, og jeg for verden. - - og skal vi så ikke se at komme on topic - op på sporet igen: Markus kap. 4!  kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
|