Jeg har for et halvt år siden, forsøgt at få IM både Jens Olesen og Chr. Poulsen til at være med på at ligge mange af de gode bibeltimer på nettet i MP3 format -de ville overveje det og jeg har ikke hørt noget siden Vi mangler noget fornuftigt til MP3 afspilleren, musik er der nok af. Jeg hørte lige at en kirke i Ålborg nu har lagt sine søndagsprædikener på nettet. Podcasting er efterhånden kendt, og mange af DR radioprogrammer kan downloades. En kristelig variant er Godcasting som er udbredt i USA http://www.godcast.org/ Det jeg savner mest er de mange gode bibeltimer som optages på diverse bibelcampings, og at de ligger i et arkiv og samler støv er ærgerligt. Er det ikke bare at komme i gang? Hvis der mangler hænder til et stykke uploadingarbejde tror jeg nok at jeg kan finde nogle frivillige www.bibeltimer.dk er desuden ledig!! Det vil også være en naturlig del af Jesusnet
Willow Creek Association - det er desværre for nylig blevet ændret sådan at man skal betale for det meste, men fra ca 2003 og tidligere ligger der stadig en del god undervisning.
Ellers har du helt, fuldstændig, uomtvisteligt ret i at missionsforeningerne må til at omfavne den ny teknologi. Det kan ikke gå for langsomt. Dog tror jeg at ting der bliver lagt frit ud på nettet, skal være produceret til lejligheden.
#75325 - 15/11/200610:07Re: Bibeltimer mm. som MP3, podcast, godcast
[Re: fbm]
asas
GlobalModerator
Bruger
Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Jeg er helt enig med dig i, at det ville være en rigtig god idé systematisk at lægge mp3-filer ud af fx bibelundervisning til podcast. Og det skal også nok komme. Vi har længe haft planer om også at gøre det på JesusNet.dk. Vores bibelord-reflektioner er første skridt på vejen.
Men det er så langt fra alle - ellers gode - bibeltimer og taler, som egner sig til at podcaste. Som Jalokin rigtig siger, så bør det være noget, der lavet til netop det brug - eller som af andre grunde er særligt velegnet.
På JesusNet.dk vil vi fx stille krav til at det skal være letforståeligt, ikke-indforstået og relevant for ikke-kirkevante mennesker. Og så er der pludselig ikke sp meget tilbage at vælge imellem. Desværre.
De bibeltimer jeg har hørt på Bibelcampings bliver optaget i god kvalitet og solgt på CD. Jeg købte selv 3 timer i galaterbrevet med Leif Andersen, de er blevet hørt af flere herefter som ikke har overværet timerne. De kan sagtens stå for sig selv. Men det er bare ærgeligt at de bliver arkiveret og glemt herefter. Prøv at lave en forsøgsperiode og lad det stå sin prøve. Please!!
#75327 - 18/11/200601:36Re: Bibeltimer mm. som MP3, podcast, godcast
[Re: fbm]
Anonym
Anonym
Det er jo ikke sådan at alle bibelcamping-bibeltimer er uegnede til podcast. Men de er holdt i en anden sammenhæng, som ikke altid lader sig overføre til en mp3-fil. At Leif Andersen har holdt nogle gode bibeltimer på en bibelcamping ændrer bestemt ikke på det :-) Hvis jeg var prædikant ville jeg i hvert fald ikke være ubetinget begejstret for at holde en prædiken som alle og enhver i hele verden efterfølgende kunne downloade, og som ville blive opbevaret for tid og evighed (næsten) hos det Kongelige Bibliotek.
#75328 - 18/11/200601:45Re: Bibeltimer mm. som MP3, podcast, godcast
[Re: ]
Nissen
Bruger
Reg.: 30/06/2006
Indlæg: 392
Sted: Århus
Hej Jalokin,
Citat: Men de er holdt i en anden sammenhæng, som ikke altid lader sig overføre til en mp3-fil.
Det tror jeg egentlig mest er et spørgsmål om vilje. Teknisk set skulle der ikke være noget større problem i det.
Citat: Hvis jeg var prædikant ville jeg i hvert fald ikke være ubetinget begejstret for at holde en prædiken som alle og enhver i hele verden efterfølgende kunne downloade...
Hvorfor egentlig ikke? Ville det ikke bare være fedt, at så mange som overhovedet muligt ville få mulighed for at lytte til Guds ord?
Citat: ...og som ville blive opbevaret for tid og evighed (næsten) hos det Kongelige Bibliotek.
mp3-lyd filer skal ikke pligtafleveres til hverken det kongelige bibliotek eller statsbiblioteket i Århus.
#75330 - 18/11/200612:47Re: Bibeltimer mm. som MP3, podcast, godcast
[Re: Nissen]
asas
GlobalModerator
Bruger
Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Hej Brian
Ja, teknisk er det ikke noget problem. Men jeg er enig med Jalokin i, at det i de fleste tilfælde ikke vil være hensigtsmæssigt blot at overføre en tale eller en bibeltime fra ét medie til et andet. Målgruppen er meget forskellig og "lyttekulturen" er helt anderledes på nettet end i mødesalen. Så selvom vi gerne vil arbejde mere med fx podcast på JesusNet.dk, så bliver det næppe ved at kopiere nogle bibeltimer fra fx et bibelcamping-møde.
På Erling Tiedemanns katpod.dk har man gjort noget af det rigtige synes jeg. Her produceres de fleste programmer direkte til podcast-brug. Det betyder fx at de som regel aldrig er længere end 10 min. En 45 min. bibeltime egner sig ikke godt til podcast. Af samme grund tvivler jeg også på at DR's projekt med at podcaste hele gudstjenester fra nordjylland bliver nogen succes.
Radioserien "Vejen gennem Bibelen", som kan podcastes fra Norea.dk er med sine 13 min. også ganske passende til podcast brug synes jeg.
Jeg hører også til dem, der ikke ville være begejstret for at få en optagelse af en alm. lokal missionshus-tale lagt ud på nettet. Jeg plejer at indrette sprog, talerytme, billedbrug osv. efter min oplevelse af tilhørerne og derfor ville jeg givetsvis sige tingene anderledes hvis der var tale om en podcast-optagelse.
#75331 - 18/11/200614:17Re: Bibeltimer mm. som MP3, podcast, godcast
[Re: asas]
Nissen
Bruger
Reg.: 30/06/2006
Indlæg: 392
Sted: Århus
Hej Asbjørn,
Citat: Ja, teknisk er det ikke noget problem. Men jeg er enig med Jalokin i, at det i de fleste tilfælde ikke vil være hensigtsmæssigt blot at overføre en tale eller en bibeltime fra ét medie til et andet. Målgruppen er meget forskellig og "lyttekulturen" er helt anderledes på nettet end i mødesalen. Så selvom vi gerne vil arbejde mere med fx podcast på JesusNet.dk, så bliver det næppe ved at kopiere nogle bibeltimer fra fx et bibelcamping-møde.
Du har ganske ret i, at lytterkulturen er anderledes. Men det er vel et spørgsmål om at definere sine målgrupper lidt bredere? Jeg tror virkelig ikke, at der på JesusNet.dk kun er én målgruppe - og at de kun vil have én form for podcast. Fordelen ved fx. podcasting -eller den webradio vi har på mit arbejde er jo, at man kan være alsidig i sit materiale. Jeg syntes, at det er for defensivt, hvis man kun vil udgive podcasts, som er "renset" så det passer til en bestemt målgruppe.
Citat: På Erling Tiedemanns katpod.dk har man gjort noget af det rigtige synes jeg. Her produceres de fleste programmer direkte til podcast-brug. Det betyder fx at de som regel aldrig er længere end 10 min. En 45 min. bibeltime egner sig ikke godt til podcast. Af samme grund tvivler jeg også på at DR's projekt med at podcaste hele gudstjenester fra nordjylland bliver nogen succes.
Ingen tvivl om, at lydkvaliteten bliver desto meget bedre, hvis man har et studie til rådighed, og kan producere sine lydfiler direkte til podcast. Men det kan de færreste! Spørgsmålet i starten af denne tråd gik på, om man ikke kunne offentliggøre noget af al det gode materiale, som gennem årene er blevet optaget på diverse stævner, lejre, bibelcamps. osv. Jeg syntes faktisk, at det skulle være sket for længe siden. Ganske enkelt fordi, at der er en efterspørgsel på det! På Kristen LokalRadio i Århus er vi ved at undersøge mulighederne for at kunne podcaste bibeltimer, undervisning, interviews osv. osv. - helt enkelt fordi, at vi får forespørgsler på, om vi ikke snart kan tilbyde det. Derfor: Der er et publikum. - og det vil mildest talt være ærgeligt, hvis vi forpasser chancen for at komme med på vognen i god tid. Tja, det er bare min mening.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor 45 minutters bibeltime ikke egner sig til podcasting, når cd'er fra diverse bibelcamps. osv. egner sig glimerende til at høre i toget på sin bærbare cd-dims? Jeg er ganske overbevist om, at der findes et publikum til 45 minuttes bibeltimer! Jeg tror faktisk også, at DRs podcasting i Nordjylland bliver en succes - hvis ikke andet, så har de i hvert fald turdet at tage en chance.
Citat: Jeg hører også til dem, der ikke ville være begejstret for at få en optagelse af en alm. lokal missionshus-tale lagt ud på nettet. Jeg plejer at indrette sprog, talerytme, billedbrug osv. efter min oplevelse af tilhørerne og derfor ville jeg givetsvis sige tingene anderledes hvis der var tale om en podcast-optagelse.
Hm... det ser vi nok forskelligt på, tror jeg. Hvis jeg havde holdt en tale i et missionshus, og den efterfølgende kunne hentes ned af fx. en volontør i Tanzania, der gerne ville have noget forkyndelse på dansk... - tja, så ingen problem for mig. Hvis andre - uanset hvem det er - skulle driste sig til at hente den også, så fint med mig. Igen: Kunne man ikke definere sine målgrupper lidt bredere?
Hvad er det, vi er så bange for?
Citat: Mht. pligtaflevering, så gælder det faktisk også elektroniske materialer! Læs fx om det på DR Harddisken og se under kapitel 2 på Bekendtgørelse om pligtaflevering af offentliggjort materiale.
Asbjørn, her kommer jeg altså pludselig i tvivl. Jeg har ikke lige tid til at læse dine links helt igennem - men jeg ved, at vi på Kristen LokalRadio ikke skal pligtaflevere alt vi laver. Vi pligtafleverer én uge hvert år. Det er alt. Så om man skal pligtaflevere alt, hvad man podcaster - tja, det er tør jeg så ikke lige at svare på.