Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#75124 - 13/11/2006 00:48 Det står der altså i Bibelen - og hos muslimerne
tros
Bruger

Reg.: 23/05/2002
Indlæg: 280
Om kildekritik - nødvendig eller ligegyldig?


Er det nødvendigt/ønskeligt eller ligegyldigt at foretage en vurdering af den observans af politisk, religiøs, etnisk eller social art, der i et vist omfang findes hos kilden?


Følgende har jeg fundet i de kristnes skrifter i Bibelen:
1. Tim 2 og 3
v9 Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj,
v10 men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt.

v11 En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt;
v12 men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.

Titusbrevet
v3 ligeledes at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode,
v4 så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn,
v5 til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.

1. Kor 11
v6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. (Er det ikke hørt i anden religiøs sammenhæng i Danmark?)

1. Kor 14
Som i alle de helliges menigheder
v34 skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger.
v35 Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.

Matt 5
v32 Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabs¬brud.

Kommentar: Ja, sådan er altså de kristnes syn på kvinder! Og det er da ikke tiltalende - eller?



Mere fra de kristnes kilder:
Johannes' Åbenbaring 2
Dette siger Guds søn, der har øjne som luende ild og fødder som skinnende malm: …… v22 Nu kaster jeg hende på sygelejet, og dem, der horer med hende, styrter jeg ud i stor trængsel, hvis de ikke omvender sig fra hendes gerninger, v23 og hendes børn slår jeg ihjel. Så skal alle menighederne forstå, at jeg er den, der ransager nyrer og hjerter, og jeg vil give enhver af jer efter jeres gerninger.
Kommentar: Er det ikke en meget uforsonlig og hadsk søn? --------eller?

Lukasevangeliet 14
v26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.
Kommentar: Fundamentalisme, fanatisme? --------eller?

Lukasevangeliet 19
v27 Men mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.«
Kommentar: Altså, hvis du ikke er for, er du imod og skal dø!

Følgende har jeg fundet i islamiske skrifter:

"Korte fakta om Islam", skrevet af Abdul Wahid Pedersen:
Ligeret mellem kønnene blev indført pr. dekret i den islamiske verden for ca. 1400 år siden.
Både mænd og kvinder har ret til - og en forpligtelse til - at uddanne sig. Dette opfattes i Islam som en forpligtelse påhvilende alle. Der må her forstås, at man skal uddanne sig bredt, og ikke kun om f.eks. Islam, men generelt om alle de fag og emner, som kan være med til at styrke det bestående samfund og være til gavn for den enkelte såvel som for samfundet. Og der er brug for, i det islamiske samfund, at der også er kvinder i højt specialiserede uddannelser. (f.eks. sygepleje, undervisning m.v.)

Foredrag den 8. marts 2000 af Nahid Riazi (muslim):
Det er på tide at vi står sammen og kræver en fuldstændig adskillelse af staten og religionen, af undervisningen og religionen.

Fra Koranen:
Noter af Aminah Tønnsen 1994 og 2000

En person, der bagvasker andre og udspreder ondsindede rygter, afslører sin egen svaghed og usikkerhed - på samme måde som arrogance afslører usikkerhed og mangel på selvtillid. (Sûra al-humaza)

At have fået evnen til at kunne skelne mellem ret og uret - og dog forkaste sandheden - er det værste fejltrin et gudskabt væsen kan begå. (Sûra al-bayyina )

Misundelse er én af menneskets værste fjender, fordi den så nemt kan tage overhånd - (Sûra al-falaq)

Denne korte åbenbaring handler om den åndelige rigdom, der opnås ved hengivelse og opofrelse - i modsætning til had, der afskærer mennesket fra ethvert håb om fremtiden. (Yûsuf ‘Alî).
(Sûra al-Kawthar)

Dette er én af de allertidligste åbenbaringer fra Makka, …(af den) kan man drage den generelle lære, at grusomhed i sidste ende fører til eget fordærv. (Sûra al-Masad)
"... Fundamentalistisk terrorisme er en kræftsvulst i Islam. At betragte den islamiske verden gennem fundamentalisternes prisme er nogenlunde lige så præcist og fair som at dømme kristendommen ud fra inkvisitionen..." (Chris Patten. EU's udenrigskommissær i Information 15-9-01)

"Enhver forestilling om, at islam per se er mod kvinders frihed eller for den sags skyld garant for en evig uforanderlig rollefordeling for de to køn imellem må opgives. Islam er også på det punkt en verden af meget forskellige holdninger, der strides og kappes om plads i både det offentlige rum og det private rum." (Jørgen Bæk Simonsen: Det Retfærdige Samfund, 2001).

Og så tilbage til kildekritikken:

Var min beskrivelse af nogle temaer i de 2 religioner fair og dækkende? Nej vel!

Jeg har udvalgt mine citater meget antikristeligt og promuslimsk. Jeg har foretaget et ensidigt og propagandistisk udvalg og fravalg. Kun det, som passer ind i mit ærinde, er kommet med, og kom¬mentarerne er også præget heraf. Det hele til¬sigter manipulation.

Hvis nu mine udvalgte tekster med kommentarer blev læst af en, som ikke havde nogen grund til at tro, at jeg bevidst orienterede mig ensidigt, og at jeg bevidst forsøgte at manipulere, da ville effekten være en ganske anden end den, der ville komme hos en, der kunne korrigere og ræsonnere, fordi han kendte til mine tilbøjeligheder.

Det er særdeles ubehageligt og bedrøveligt, når debattører afviser det helt nødvendige i en tilstræk¬kelig kritisk analyse af de anvendte kilder. De udtrykker derved en ulyst til at befordre tilvejebring¬elsen af optimale vilkår for den enkeltes ræsonnement, og de giver manipulationen urimeligt gode vilkår.

"Om mange debatdeltagere må man spørge sig selv: Hjælper de med til løsningen - eller hører de med til problemet". (Robert Jungk).

Til toppen 
#75125 - 13/11/2006 15:16 Re: Det står der altså i Bibelen - og hos muslimerne [Re: tros]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Tros.

Egentlig et meget interessant eksempel på, at man ved citatudplukning kan få det billede frem, som man ønsker. Og et eksempel på, at konteksten er vigtig for forståelsen.

Mvh. Anne.

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær