Når Jesus bliver mistænkt om at drive demoner ud med demoniske krafter siger Han:

(Matthæus 12:26)
Hvis Satan uddriver Satan, er han i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå?

Mit spørgsmål er så:
Kunne Satan ikke finde på at drive ud én demon, hvis han igennem løgnen af at være god, kunne vinde 100 sjæle til sig?

Jeg har hørt at alle Satans sjæle er værdigfuld for ham, men er det skrevet nogen steder i biblen?

Og til sidst vil jeg spørge, hvis ingen er i splid i Satans rige, hvad er det så som holder det sammen, hvis der ingen kærlighed er der?

Jeg mener også at der står et sted at hvis en demon er uddrevet, og der ikke bliver fyldt op med noget andet, så kommer demonen tilbage med 7 andre ånder og tager bolig.

Hvis det er tilfældet, kan Satan så ikke uddrive under en løgn og tage sjælen tilbage igen, med 7 gange mere magt?

Hej Steffen, ja, jeg kan også varmt anbefale "Fra Helvedes blækhus" - en underfundig og meget anderledes indfaldsvinkel.

Jeg kunne forestille mig, at det der holder sammen på alle dæmoner i deres frygt for deres onde hersker, Satan, også er ondskab og had. Hadet til Gud, til Sandhed og til Kærlighed.

Men, tak og lov at den stærkeste magt er kærligheden, Guds kærlighed!
I den kan vi med taknemmelighed være beskyttede mod den/det/de onde.

Poul Gerhards "Befal du dine veje", vers 5:

"Om alle helvedsmagter
end trodse og modstå
det du for intet agter
vil ej tilbage gå.
Hvem kan mod dig vel stande,
som slynger lynets pil?
Hvem vover at forbande
når du velsigne vil?"

kristina

Hej museeye - det skriftsted, du tænker på, må være Matt. 12,43: Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke.
Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

Det skriftsted tyder på, at en dæmons eneste form for "hvile" åbenbart er at besætte en af Guds skabninger ... måske er det sådan vi skal opfatte Helvede: en tilstand uden fred ...? (bare en tanke)

Jeg tror ikke, der er eksempler på, at dæmoner konkurrerer med hinanden og lader den ene uddrive den anden!
Der er vel også usandsynligt, at deres Diktator skulle lade dem slås om byttet indbyrdes - Satans overordnede onde og hadefulde hensigt er jo med alle midler - løgn og bedrag - at lokke så mange som muligt bort fra Guds rige ...

kristina

Kære Kristina

Citat:
Det skriftsted tyder på, at en dæmons eneste form for "hvile" åbenbart er at besætte en af Guds skabninger ... måske er det sådan vi skal opfatte Helvede: en tilstand uden fred ...? (bare en tanke)

Og så her nogle tanker, som jeg vil knytte til din...

Den "hvile", dæmonerne som ondsindede væsener måtte finde ved besættelse, er ikke en hvile, som vi f.eks. forbinder med Besiddelse af Freden. For dæmoner er henvist til den fysiske verden, uden selv at være i besiddelse af et fysisk legeme, og de kan ikke komme i ind i denne Fred. Hvile er for dæmonen; "ikke hjemløshed". Det finder den via et værtsvæsen, hvor den blander sig med dets mentale processer.

Er denne tilstand, som ikke er i Besiddelse af Freden, det samme som Helvede...?

Besiddelse af Freden er det samme som Det ny Jerusalem, Staden, hvor intet urent kommer ind.
Dæmonen kan ikke overskride grænsen til Staden, eller gå ind gennem Portene, men må blive udenfor, fordi den ikke kan forandre sig. Det kan et menneske til gengæld, og til dels et dyr, som gennem sin villen og sine valg, kan styre mod en gunstig forandring. Dæmonen kan kun derimod ét, nemlig hvad den udlever gennem ubefæstede Sjæle, igen og igen.

Hvis man skal sige noget om, hvad der kan opfattes som Helvede, så må det vel være den manglende udsigt til forandring.

I denne verden, er det fysiske legeme værdifuldt for den, som ikke selv har et legeme, igennem hvilket det er muligt at indgå i forandring. Men når en dæmon indgår i et legeme, kan den ikke selv opnå forandring, men den forandrer værten, ved at etablere sig i dennes mentale tilstande og bestemte handlemønstre, som fremkalder disse tilstande. Problemet for dæmonen er, at forandring i sig selv er en trussel, for den er netop bundet til, eller udtrykt gennem en tilstand.

Heldigvis har vi i nyere tid, kunnet gøre op med en del "dæmoner", ved at undersøge naturen og mennesket videnskabeligt. Hvad man tidliger regnede for dæmoni, kan vi måske nu håndtere og behandle, som uhensigtsmæssige mentale processer, der med den rette omsorg, kan undertrykkes eller ophøre.

Nogle vil måske mene, at problemet med dæmoner helt er ophørt, fordi vi i dag har lægevidenskaben og vel især psykiatrien, til at forklare fænomenerne. Dæmonologien har vist sig, som en forklaringslære, om fænomener vi til dels kan behandle og dels forklare, som sunde eller usunde mentale processer, eller naturlige kemiske processer.
Har vi brug for at tale om dæmoner, må det være fordi der er noget, nogle nuancer, som forklaringslæren kan forholde sig til, som man ikke kan lige så godt ved hjælp af andre modeller.

Vandrer

Hej smil,

Citat:
Mit spørgsmål er så:
Kunne Satan ikke finde på at drive ud én demon, hvis han igennem løgnen af at være god, kunne vinde 100 sjæle til sig?

Svar:
Satan er en meget religiøs herre og mennesker idag kan faktisk ved hans magt udvirke mirakler, ligesom egyptens mirakelmagere og troldmænd kunne på Faraos tid (2.Mos. 7:11-12).

"Mange skal sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud; Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret." (Matt. 7:22-23)

Heraf fremgår det at mennesker kan udøve mirakler, og alligevel ikke blive antaget af Herren på dommens dag. De har mao. ikke udøvet deres mirakler ved Helligånden men ved djævelens og hans tilhængeres magt, som forudsagt af Johannes:

"Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder der så ud som frøer. For de er dæmonånder, og de gør tegn." (Johs. Åb.16:13-14)

Magten fra deres indflydelse ses idag når nogle, tilsyneladende, udøver mirakler i Herrens navn. Deraf vigtigheden af ikke at tage tegn, som et bevis på at mennesker er Kristi disciple. Kristus sagde: Størst af alt er kærligheden, og derpå skal alle kende at i er mine disciple, om i har indbyrdes kærlighed.

Djævelens magt og indflydelse på mennesker på denne jord er ikke bestandig. Når Kristus kommer anden gang, vil han ikke komme ydmygt ridene på et æsel, som han gjorde i tidens midte, men i magt og herlighed. Så vil djævelens bedrageriske magt og indflydelse over mennesker, ophøre med at eksistere på denne jord. Derfor talte Jesus om at et rige som er kommet i splid med sig selv ikke kan bestå. Djævelens magt er midlertidig.

Citat:
Jeg har hørt at alle Satans sjæle er værdigfuld for ham, men er det skrevet nogen steder i biblen?

Svar:
Djævelen har absolut ingen sympati for de mennesker, som det lykkes ham at bedrage. Han har ikke kærlighedens princip i sig, ej heller de der er fanget under hans indflydelse. Han er i splid med sig selv og ønsker at mennesker skal være ulykkelige, ligesom han selv er. Kristus ønsker i modsætning hertil, at vi skal være lykkelige, og har givet os opskriften på denne lykke. Kampen om menneskesjælene foregår lige nu.

Mvh
John

Jeg kan godt se hvad du mener, MEN:

1: Satan er ude af stand til at være god, lige så lidt som Gud kan være ond.
Satan kan gøre mange ting som kan SYNES gode, men den eneste grund til at han gør dem er ud af sin egen ondskab - for at tjene sit eget formål.

2: Hvis satan får en dæmon til at forlade et menneske er det ikke en uddrivelse, men en taktisk manøvre. Dæmonen bliver jo ikke tvunget ud, men forlader mennesket frivilligt.

"Og til sidst vil jeg spørge, hvis ingen er i splid i Satans rige, hvad er det så som holder det sammen, hvis der ingen kærlighed er der?"

Ligesom nazisternes og kommunisternes riger kunne holde sammen - frygt, ondskab, kontrol.

Satan og de andre forfaldne engle er jo ikke dumme. De ved da godt hvordan de skal vildlede.

„Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?“ Men han ville svare dem: „Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mt 7:22, 23)

Hvis Satan kan få en slange til at tale, forvandle en stav til en slange, hvad kan han da ikke?

Det er utænkeligt at Satan og hans efterfølgere uddriver sig selv, men hvis de kan besætte et menneske, kan de også fjerne sig selv derfra!