Citat:
Det er trods alt græsk (hovedretten), der er klart det vigtigste sprog for teologien.

Citat:
Hvorfor er græsk det vigtigste sprog for teologien; ...?

Citat:

Så vidt, jeg kan forstå, mener du, at religionsstuderende til forskel fra teologistuderende lærer nogle metoder og får en baggrundsviden, som er uundværlige for at forstå enhver religiøs tekst, herunder Biblen. Disse metoder og denne viden er så at sige nøglen til at forstå Biblen rigtigt, og derfor forstår religionshistorikere Biblen bedre end teologer. Er det nogenlunde rigtigt forstået?

Citat:

Tilsvarende kunne jeg jo sige, at klassiske filologer forstår det Nye Testamente bedre end teologer, fordi sproget er nøglen til at forstå enhver tekst, herunder Biblen, og fordi filologer er bedre til græsk og kender de filologiske metoder bedre forstår de også NT bedre end teologer. Men det mener jeg bare ikke.

Citat:

Jeg mener faktisk, at teologer er de bedste til at forstå Biblen. Ikke fordi de er bedst til noget bestemt, for det er de sådan set ikke. Teologi er jo lidt af et blandingsfag med elementer fra religion, filologi, historie, filosofi m.fl. Og det er netop derfor, jeg mener, at teologer er de bedste til at forstå Biblen, for de har den bredeste tilgang. De er ikke de bedste til græsk, men de går alligevel mere i dybden med sproget end religionsstuderende (så vidt, jeg er orienteret); de er ikke de bedste til religionsvidenskabelige metoder, men de lærer alligevel det mest nødvendige (i hvert fald på AU); de er ikke de bedste til filosofi og systematik, men det er alligevel en stor del af deres studium. Og fordi hverken religionsvidenskaben, sproget, filologien, tidshistorien, systematikken eller noget som helst andet i sig selv er selveste nøglén til at forstå en tekst, er det bedst at være bevidst om hele spektret af tilgange (og kunne bruge dem), i stedet for at fokusere ensidigt på én indgangsvinkel.

Hvad siger du til det?