Citat:
det mest meningsfulde job i verden. Teologens.

Hmm..ja ok, tror godt jeg ved, hvad du mener. Men er det ikke sådan en lidt gammel-katolsk holdning til det? At teologen og præsten er dem, der har det vigtigste kald? Er vi ikke alle lige vigtige, og er det ikke lige så vigtigt at passe et verdsligt job? Hvad ville vi gøre uden sygeplejersker, pædagoger, buschauffører, gravere osv. ?
Jeg tænker, at ethvert job og kald er vigtigt, og vi kan sagtens tjene Gud i vores verdselige beskæftligelse, og dertil kommer det daglige hjemlige arbejde med opvask, tøjvask, indkøb osv., det kan man også dedikere til Gud. Det gør jeg selv, og jeg går og mediterer samtidig.
Det øger gudsbevidstheden og gør én mere gudsorienteret på mange forskellige måder. Men det er vist en tråd for sig..

Derudover tænker jeg, at vi nok er lidt uenige mht. det med at være teolog, om man bør være kristen for at læse teologi. Nej, mener jeg. Men for at være præst, JO, der bør det være et krav, at man har en tro på Gud, som den Han er iflg. Bibelen og trosbekendelserne osv.
Og problemet er vel lidt det, her i Danmark, at uni´erne, med deres ikke forkyndende undervisning, har eneret til at uddanne de teologer, som siden kan vælge at blive præster i den danske Folkekirke. (I hvert fald mener jeg, de har eneret til at eksaminere stud. theolerne).

For mig at se er det helt fint, at nogle vil læse teologi, fordi de vil studere læren om Gud, og studere menneskets tro på Gud, uden at de egentlig får forkyndende undervisning, hvad man vel ikke gør på nogle uni´er men derimod gør på TF og DBI. (?). Lad dem dog. Men så må de også lade os troende have præsteskoler, hvor undervisningen er dels teologisk som på uni´erne, dels er forkyndende, så de kommende præster opbygges og oplæres i den sande, rette og sunde kristne tro.

Men er en sådan todeling mulig mon?

Hos os i den Romerske kirke har vi særlige præsteseminarer/skoler for de præstestuderende, men jeg ved ikke, om der også findes en alm. teologi udd. i stil med det, jeg ovenfor her taler om. En teologisk udd. , hvor undervisningen ikke er forkyndende.

Mvh
Tau.

Citat:
Men er det ikke sådan en lidt gammel-katolsk holdning til det? At teologen og præsten er dem, der har det vigtigste kald? Er vi ikke alle lige vigtige, og er det ikke lige så vigtigt at passe et verdsligt job? Hvad ville vi gøre uden sygeplejersker, pædagoger, buschauffører, gravere osv. ?

Jeg er helt enig med dig! Alt arbejde er lige "vigtige" i den forstand! Det er rent personligt jeg ser teologens/præstens som noget af det mest meningsfulde: tænk at bruge hver dag til at bore dybere og dybere ned i Guds ord! Super! Så det var mere bare en personlig kommentar, end en gammel-katolsk holdning som nok ville vist passe ilde på mig

Citat:
Jeg tænker, at ethvert job og kald er vigtigt, og vi kan sagtens tjene Gud i vores verdselige beskæftligelse, og dertil kommer det daglige hjemlige arbejde med opvask, tøjvask, indkøb osv., det kan man også dedikere til Gud. Det gør jeg selv, og jeg går og mediterer samtidig.

Citat:
Derudover tænker jeg, at vi nok er lidt uenige mht. det med at være teolog, om man bør være kristen for at læse teologi. Nej, mener jeg. Men for at være præst, JO, der bør det være et krav, at man har en tro på Gud, som den Han er iflg. Bibelen og trosbekendelserne osv.

Citat:
For mig at se er det helt fint, at nogle vil læse teologi, fordi de vil studere læren om Gud, og studere menneskets tro på Gud, uden at de egentlig får forkyndende undervisning, hvad man vel ikke gør på nogle uni´er men derimod gør på TF og DBI. (?). Lad dem dog. Men så må de også lade os troende have præsteskoler, hvor undervisningen er dels teologisk som på uni´erne, dels er forkyndende, så de kommende præster opbygges og oplæres i den sande, rette og sunde kristne tro.

Citat:
Dekanen for det teologiske fakultet på KU, udtalte i en interview at "læren om Gud" på teologistudiet ligger i at man beskæftiger sig med det evt. sandhedsbegreb der ligger i kristendommen.

Citat:
Jeg har den klare holdning af det der foretages på et universitet skal være videnskabeligt. Læren om Gud og sandheden i en religion, kan kun undersøges gennem tro. Tro er ikke videnskab!
Man kan undersøge folks og sin egen tro videnskabeligt, det er grundprincipen i religionsvidenskaben. Men at bruge tro som et videnskabeligt argument, som mange teologer (inkl. dekanen for det teologiske fakultet på KU) mener jeg er uredelig forskning.

Citat:
Man kan også diskutere hvor meget lære om Gud man kan tilegne sig, ved at udelukkende holde sig til kristendommen. Religioner er altid påvirkede af andre religioner. Kristendommen er ingen undtagelse. I mine øjne vil studerende på teologistudiet ikke have mere end en overfladisk viden om kristendommen. Og så er det jo nemt at tale om tro og sandhed som videnskab.

Citat:
Når det kommer til viden om religion, så siger jeg som antropologen Max Müller:
"He who knows one, knows none."

Citat:
(...)men hvis stud.theolen ikke har tænkt sig at tjene den levende Gud og enhver af Hans børn, så er det skidt og kirken halter

Citat:

Jeg forstår ikke citatet.
Dekanen hævder altså, at det evt. sandhedsbegreb som findes i kristendommen, er det samme som Gud?

Citat:

Det kan være ret svært at fremøre en definition af begrebet "videnskab", således at begrebet også dækker de humanistiske og teologiske fag.
Jeg mener ikke, at man kan undersøge troen videnskabeligt - eller, det kommer selvfølgelig an på, hvad man mener med "videnskabeligt". Videnskab kan vel kun bedrives på de emner, som kan håndgribeliggøres; fx den tekstnære undersøgelse af fx slægtstavlerne, hvorimod den hermeutiske disciplin dårligt kan betegnes som en egentlig videnskab?
Ak, det er umuligt at fremsætte noget ordentlig, førend der forelægger en officiel anerkendt definition af videnskabsbegrebet.

Citat:

Hvis man ønsker kendskab til den Gud, som fremtræder i Bibelen, så er Bibelen vel netop dér, man skal tage udgangspunkt?
Jo, religioner er påvirkede af andre religioner - nok mest i deres forsøg på at adskille sig fra hinanden?

Citat:
Det han siger er, at når man undersøger den evt. sandhed der ligger i troen, så er det objektet man tror på og ikke troen i sig selv, man lærer om. Om det man tror på er sandt, så kan man godt lære om det, er det falsk, kan man ikke lære om det.

Citat:
Uden at gøre videnskabsbegrebet sværere end nødvændigt, så mener jeg man roligt kan definire empiriske undersøgelser som videnskab. Man kan måske ikke undersøge det hermeutiske aspekt i nogens tro, men man kan undersøge det troende menneske og se hvordan troen påvirker denne person, både i forhold til personen selv og i forhold til dens omgivelser. (det man ofte kalder religion). Men at undersøge en Gud, som muligvis måske eksisterer (fordi man tror) er, i mine øjne, ikke videnskab.

Citat:
Men jeg mener ikke man kan få et godt billede af NT uden at kigge på den kultur og historie der har hersket den gang bøgerne blev skrevet.

Citat:
Jeg er glad for, at du ikke skal afgøre, hvem der må læse teologi.

Citat:
Teologi er mere og mere blevet en form for videnskab (selvom jeg ikke kender en god definition af videnskabsbegrebet).
Teologien i Århus forsøger at sætte fokus på mange emner; arkæologi, filologi, hermeneutik, filosofi, etik, historie etc. Med udgangspunkt i Bibelen vel at mærke - men uden at tage stilling til, om Gud findes eller ej. Man kan populært sige, at teologi behandler nogle emner, som man kan opnå vide om.

Citat:
Det er ikke sådan, at teologerne bygger et alter, slagter en okse og overhælder det hele med mange spande vand, for derefter at bede Gud om at futte det hele af. At udæske Gud på en sådan måde, er jo nærmest blasfemi?
Jeg formoder, at det heller ikke er den måde, hvorpå der drives teologi på MF eller DBI.

Citat:
Ja, det er skidt, hvis theolen uden personlig tro vil ansættes i kirken. Men hvis theoloen fx ansættes i en verdslig virksomhed og skal rådgive om etik, så er det jo underordnet hvad theolen tror på.

Ja det ville være rigtig skidt hvis han røg ind i kirken. Men hvis en virksomhed ansatte en ikketroende teolog til fx etiske spørgsmål, ja så ville de altså på visse områder få radikal anderledes vejledning end hvis de ansatte en personlig kristen... Det kan da ikke være anderledes?? Eller så må du gerne lige skære det ud i pap for mig

Citat:
Jeg beklager, men jeg kan slet ikke følge dig.
Tænker på, om fx midicin- og jurastuderende så også skal være kristne, for at kunne opretholde og leve efter den kristne etik og moral og gudsforhold? Teologi skal ses på linie med andre uddannelser.

Tja disse to handler ikke om udlægning af Skriften/Bibelen/Guds ord vel Men ja, jeg tror og håber da, at vort samfund ville tage en radikal forandring til det bedre hvis disse studerende havde "bestået" et adgangskrav der hed: "en personlig tro på den levende Guds søn, vor frelser og Herre, Jesus Kristus"...

Men altså, teologien synes jeg skal være for troende mennesker, med et ønske om at tjene. Jeg er ked af du ikke kan følge mig, men ja, jeg står fast. Måske naivt?

Citat:
Hvis man vil være præst, så mener jeg, at det er vigtigt, at man har et personligt Gudsforhold. Men i selve teologiuddannelsen mener jeg, at det er underordnet.

Citat:
Det er dog mærkværdigt, at de fleste/alle(?) her på denne netdebat tager det som en selvfølge, at der eksisterer en gud.

Hvorfra kommer dog denne vildfarelse?

Citat:
Er det et spørgsmål om, hvilken kulturel/geografisk del af verden, man er født i? (Hvis du var født i et muslimsk land, var du nok blevet muslim)

Citat:
Hvorfor er der ingen, der tør sige, at enhver gud er menneskeskabt?

Det er der masser, der har sagt

Mvh. Steffen

Citat:
Teologi på Århus Universitet handler ikke om, som det græske ord lægger op til, læren om Gud - men i stedet læren om menneskets tro og forhold på og til Gud.

Citat:
Men ja, jeg tror og håber da, at vort samfund ville tage en radikal forandring til det bedre hvis disse studerende havde "bestået" et adgangskrav der hed: "en personlig tro på den levende Guds søn, vor frelser og Herre, Jesus Kristus"...

Citat:
Jeg tror altså ikke, det er særlig realistisk (eller ønskværdigt). Ikke engang på MF og DBI (eller i hvert fald ikke på MF) bliver man bedt om en bekendelse før man bliver lukket ind — heldigvis. Det ville da også være ret bagvendt, eftersom jeg ikke kan se, hvad skade ikke-kristne skulle have af at beskæftige sig med at studere kristendommen.

Citat:
hej Nikolaj

Citat:
Jeg tror altså ikke, det er særlig realistisk (eller ønskværdigt). Ikke engang på MF og DBI (eller i hvert fald ikke på MF) bliver man bedt om en bekendelse før man bliver lukket ind — heldigvis. Det ville da også være ret bagvendt, eftersom jeg ikke kan se, hvad skade ikke-kristne skulle have af at beskæftige sig med at studere kristendommen.

Nej i denne verden er det knap så realistisk ja. Men mit tænkte eksempel er også taget lidt ud af sin sammenhæng her. Jeg er sikker på der ikke er nogle bekendelseskrav til disse uddannelser nej, men det kunne nu være rart hvis der var flere kristne end ikke kristne der søgte teologiens vej. Og nej det ville ikke være skade ikke-kristne at beskæftige sig med Bibelen. Den ligger der for alle, til fald eller oprejsning, så det er bare med at komme i gang.

go søndag

Citat:
Spørgsmålet er hvad du mener med 'ikke-kristen' i denne her debat.

Hvis du mener 'ikke-missionsk', ja, så er der da bestemt mange ikke-kristne teologistuderende.

Hvis du mener 'ikke-troende'... så tror jeg ikke der er ret mange. Bibelen er, trods den historisk-kritiske metode, et meget stærkt dokument der har stor indflydelse på den, der vælger at studere det. Jeg tror ikke du vil finde mange kommende præster, der siger at de ikke tror.

Og tror de på Jesus Kristus som Guds søn skal de jo have liv i hans navn og er at regne som værende kristne brødre og søstre - ikke?

Citat:
hej Joppe
Det har du faktisk ret i. Men jeg synes nu også det er synd for regeringen, hvis de skal til at rode med det. Så nedlæg hellere kirkeministeriet og Folkekirken og så lad de enkelte trossamfund oprette deres uddannelser. Så kan man eventuelt fastholde rel.-vid. for særligt interesserede sækularister.

Citat:
Hvis du mener 'ikke-missionsk', ja, så er der da bestemt mange ikke-kristne teologistuderende.

Hvis du mener 'ikke-troende'... så tror jeg ikke der er ret mange. Bibelen er, trods den historisk-kritiske metode, et meget stærkt dokument der har stor indflydelse på den, der vælger at studere det. Jeg tror ikke du vil finde mange kommende præster, der siger at de ikke tror.

Og tror de på Jesus Kristus som Guds søn skal de jo have liv i hans navn og er at regne som værende kristne brødre og søstre - ikke?

Så vidt jeg kan se, mener du, at man kan tro på Jesus Kristus og have liv i hans navn uden at være missionsk, og du er helt sikkert ikke den eneste, jeg har hørt andre sige det samme, og det forvirrer mig en del.

For hvad betyder "missionsk"? Det er muligvis et meget dumt spørgsmål, men i min optik betyder det hverken mere eller mindre end at bestræbe sig på at række evangeliet videre, jfr. Jesu missionsbefaling.
Hvis det ikke er den gængse definition, må jeg nok korrigeres ...

kristina

Citat:
Men ja, jeg tror og håber da, at vort samfund ville tage en radikal forandring til det bedre hvis disse studerende havde "bestået" et adgangskrav der hed: "en personlig tro på den levende Guds søn, vor frelser og Herre, Jesus Kristus"...

Citat:
Bevar religionsvidenskab på universitetet (religiøse mennesker er en realitet, og kan som sådan studeres videnskabeligt), og flyt en smule af bibellæsningen over på humaniora. Der kan folk som regel godt finde ud af at studere tekster og stadig holde styr på forskellen mellem fakta og fiktion.

Citat:
Hej Moe - der er nogle udtryk, som jeg uafklaret med, og trænger til at få en klar fornemmelse af. Du skriver:

Citat:
Hvis du mener 'ikke-missionsk', ja, så er der da bestemt mange ikke-kristne teologistuderende.

Hvis du mener 'ikke-troende'... så tror jeg ikke der er ret mange. Bibelen er, trods den historisk-kritiske metode, et meget stærkt dokument der har stor indflydelse på den, der vælger at studere det. Jeg tror ikke du vil finde mange kommende præster, der siger at de ikke tror.

Og tror de på Jesus Kristus som Guds søn skal de jo have liv i hans navn og er at regne som værende kristne brødre og søstre - ikke?

Så vidt jeg kan se, mener du, at man kan tro på Jesus Kristus og have liv i hans navn uden at være missionsk, og du er helt sikkert ikke den eneste, jeg har hørt andre sige det samme, og det forvirrer mig en del.

For hvad betyder "missionsk"? Det er muligvis et meget dumt spørgsmål, men i min optik betyder det hverken mere eller mindre end at bestræbe sig på at række evangeliet videre, jfr. Jesu missionsbefaling.
Hvis det ikke er den gængse definition, må jeg nok korrigeres ...

kristina

Citat:
Kan man have en upersonlig tro, og hvordan kan man teste om en tro er personlig nok. Var det ikke bedre at teste, om man bekendte det rette trosindhold. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne leve op til det pietistiske krav, hvis en "personlig" tro er andet og mere end tro og en "personlig kristen" er andet og mere end en kristen.

Citat:
Er jeg så missionsk mon?

Jaaaaa du er ! Missionstraditionen er en dejlig størrelse!

Men ja, det er vel, når alt kommer til alt, blot et stolt skældsord som Moe siger det. Vi elsker Jesus fordi han elskede os først og vi ønsker derfor at følge ham. Lad det være det stempel vi sætter på vores kristendom: kærligheden grundet i Jesus - fra ham, gennem os, ud til verden.

Lad os stemple os kristne, stemplet "missionsk" skræmmer bare "pinsen", "oasen" og "katolerne" væk..... :joke:

Og så, ja gid vi var missionske i den sande betydning af ordet, ivrige efter at drive mission, for selvom lysten måske er der til at fortælle om Guds kærlighed, så er menneskefrygten også stor. Gud hjælpe os og bruge os som Han vil.

Citat:

Det må være Hans Kirks skyld, tror jeg. Ham med "Fiskerne" ...

kristina

Citat:
Lad os stemple os kristne, stemplet "missionsk" skræmmer bare "pinsen", "oasen" og "katolerne" væk..... :joke:

Du har ret!
Det går ikke!
De skulle nødig blive bange og smutte - så kan vi jo ikke få dem omvendt!!!

God nat!

kristina

Citat:
"katolerne?" Er det os, du mener? Katolikkerne? Haha.. sjovt ord, det har jeg aldrig hørt før, hvor stammer det fra, er det indre missionsk slang mon?

Jep! Enten er det slang ja, eller så opfandt jeg det lige. Men lad os i stedet kalde det et kælenavn Og hey, tillykke med fødselsdagen!

Citat:
Hvordan ville du teste, om teologistuderende er kristne?

Skal de blot være døbte?

Eller sætter du andre kriterier op?
For idéen er vel ok, men hvordan gøres det i praksis, hvordan finder man ud af, hvem der er kristne (nok) til at blive stud. theoler??

Ja svært at svare på.
Men ku være du havde nogle tanker og idéer om det?
Sig endelig frem. Vil meget gerne høre det, hvis du har mere at sige om det.

Allerførst må jeg indrømme, at jeg med mine kommentarer om troende(ell. missionske) teologer, i et andet indlæg her i tråden, blot udtrykkede et ønske om at teologistuderende selv havde taget sig den overvejelse inden de gik på studiet: 1) har jeg et kald til at beskæftige mig med teologien og 2) hvordan kan jeg lade mig bruge af Gud gennem den gerning jeg stiler mod ifm min uddannelse (ikke nødvendigvis præst men fx bibelkyndig).

Her tilføjede stud.theolerne den udmærkede pointe, at man i teologien kunne beskæftige sig med ting, som faktisk lå i så væsentlig afstand fra Bibelens ord, at det faktisk rent praktisk ikke var nødvendig at tage stilling til "trosspørgsmål". Jeg tror det var museeye, der også mente at sålænge der ikke var tale om præstegerning så var tro ikke påkrævet.

Jeg er enig i det første i ovenstående afsnit, at det ikke skader nogen at en ikke-troende gik igennem teologistudiet (som Moe sagde, det skader jo ingen at beskæftige sig med Guds ord) for bagefter at blive ekspert inden for en gren af teologien, som ikke havde med tro at gøre, fx en arkæologisk eller sproglig gren (hva ved jeg ) Men jeg fastholder, at jeg da håber, at i de grene hvor folk beskæftiger sig med Bibelen og tolkning af denne, at de studerende tror på det der står. Det var ikke så meget ment som et krav som det var et ønske.

Derfor er det svært for mig at sætte krav op for de studerende. For hvem kan sige om nogen tror ret? Man kan selvfølgelig gennem samtale finde frem til en persons bibelsyn, men selvom jeg synes at det kunne være lækkert at alle læste Bibelen som Guds ord, som jeg mener den kræver at blive læst, så synes jeg ikke at man skal begynde at lave tests på teologistudiet. I hvert fald ikke så længe det hører under universiteterne. Men jow, hvis engang i fremtiden fx missionsforeningerne m.fl. bryder ud af folkekirken, pga det skidt der kan findes her, og danner deres egen kirke og egen teolog/præsteskole, så mener jeg helt klart, at man skulle kræve af de studerende, at de havde en personlig tro på Jesus og at denne tro var funderet i et sundt bibelsyn. Det er nemlig super vigtigt at vi får uddannet os nogle sande vejledere i troen!

Så altså, jeg er ked af, som tingene er nu, at tale om at sætte kriterier op osv.

Citat:
(har lige spist på café med mine svigerforældre, hvor HYGGELIGT. Nu er jeg hjemme igen, alene. Og så skulle jeg da lige se, om her var liv nu.. )

Jeg har lige været ude i regnen for at komme hjem fra studiet. Jeg blev våd på vej afsted og våd på vej hjem... Sikke et vejr vi har i dag, hvorfor mon? !

Forsat god dag!!

Citat:
Hvad tror du, kunne udløse at missionsforeningerne går fra folkekirken?

Citat:
Skal alt som ikke ynder "de missionske" omvendes?

Ja, naturligvis!
Selvfølgelig skal alle, der tager fejl, omvendes til at indse sandheden!

Men det var for sjov, jeg skrev det, Lars!

(Den der kun ta'r spøg for spøg .. )

kristina

Citat:
Nå, spøg tilside, jeg må tilstå en lille bagtanke i form af et ønske om at få rehabiliteret ordet "missionsk" - som vist er gået hen og blevet noget i retning af et skældsord, noget "man" endelig ikke må være ...

Det må være Hans Kirks skyld, tror jeg. Ham med "Fiskerne" ...

Nå okay! hmm jeg må befinde mig helt inde i min egen osteklokke: jeg har aldrig tænkt "missionsk" som noget negativt. Jeg var godt klar over "indre missionsk" sendte folk tilbage til "Fiskerne", men "missionsk" er i min optik har altid stået for noget positivt. Forstår folk virkelig godt hvad det vil sige at være missionsk? De gætter vel på IM ja, men... nå... Missionsk er i hvert fald for mig noget der gerne skulle associere til god sund forkyndelse og ret lære.

"Har I en god præst?"
"Jep! Han er missionsk."
"Næh hvor rart!"



Sårn er der så meget.

Citat:
"Har I en god præst?"
"Jep! Han er missionsk."
"Næh hvor rart!"

That's the spirit!
Endelig én der forstår mig!

Men sig mig så lige:
Hvordan er det med en ikke-missionsk præst?
Hvad gør sådan en forkert?

Jeg spørger, fordi jeg stadig ikke har forstået, hvordan man kan være kristen uden at være missionask, og jeg vil nødig give op, før jeg har fundet ud af det!

kristina

Citat:
Hvordan er det med en ikke-missionsk præst?
Hvad gør sådan en forkert?

Citat:
Jeg spørger, fordi jeg stadig ikke har forstået, hvordan man kan være kristen uden at være missionsk, og jeg vil nødig give op, før jeg har fundet ud af det!

Citat:
Jeg tror ikke, at den almindelige dansker vil gå til en højredrejet og rigtig luthersk kirke for at få foretaget dåb og bryllup osv.
Altså den kirke, som måske engang kommer, ud af det brud der vil ske mellem IM og folkekirken.

Jeg tror, at den almindelige dansker vil gå til de venstredrejede præster i folkekirken, som stadig er tilbage der, hvor de kan få et andet evangelium, som de bedre kan lide.
Noget der ikke handler om to udgange på livet (Himmel og helvede), og noget hvor der ikke tales om syndere og synd.
Det moderne menneske i DK ønsker ikke at se sig selv som en synder,som har brug for Guds nåde og at Han frelser dem.
De vil hellere høre, at alle bliver automatisk frelst via dåben, og at de er gode nok mennesker, som de er.
Det er ihvertfald mit indtryk, når jeg taler med juleaftenskristne, eller hvad jeg skal kalde dem..

Citat:
Jeg hørte endda for noget tid siden, at derovre må de vist snart ikke længere have stående i Bibelen, at homoseksualitet er en vederstyggelighed.
Fordi det ikke er politisk korrekt.

Citat:
Sagen drejede sig om en præst der havde sagt noget lignende i en prædiken, hvor han i første omgang fik en dom for at have sagt det, men ved appellen blev den omstødt og han blev frifundet.

Så vidt jeg ved har sagen intet med adskillelsen af kirke og stat at gøre, der var f.eks en tilsvarende sag i Danmark for nogle år siden hvor en kvinde kom for retten for at håne homoseksuelle, men hun blev også frifundet.

Ah så er jeg med. Tak!

Det lyder på dig som om, at jeg går ind for, at kirke og stat skal hænge sammen. Det ved jeg ikke, om jeg mener. Jeg spørger bare til, hvad en ændring vil afstedkomme af gode ting.
Man kunne sige meget om, hvor dumt det er, som det er nu, at kirkens ledelse er verslig, og det kan enhver nok tænke, vil føre til konflikter mellem denne og kirkens kristne medlemmer.

Jeg ved, at mange katolikker er irriterede over, at staten støtter folkekirken. De føler sig forskelsbehandlet på en negativ måde. ..
Sådan har jeg det ikke rigtig. Jeg er lidt ligeglad med, om alle betaler til folkekirken, og at den er landets officielle kirke.

Men jo altså, for min skyld kan vi da godt få skilt staten fra folkekirken. Det er ikke noget, jeg har for eller imod meninger om. Lad dem der er i folkekirken bestemme. Det er trods alt deres kirke. (?)
Nogen vil så sige, at det er Guds kirke og ikke folkets.
Det må vel være både og? Det er GUDS kirke, fordi Han er centrum for dens forkyndelse og tilbedelse, men samtidig er det folkets kirke, fordi folket er dem, som kommer i den og lever med den i livets store begivenheder.

mvh
Tau.

Citat:
Basalt set er spørgsmålet vel ikke hvorfor kirke og stat skal adskilles, men hvorfor de i det hele taget skal blandes sammen!

Citat:
Jeg tror, at den almindelige dansker vil gå til de venstredrejede præster i folkekirken, som stadig er tilbage der, hvor de kan få et andet evangelium, som de bedre kan lide.
Noget der ikke handler om to udgange på livet (Himmel og helvede), og noget hvor der ikke tales om syndere og synd.
Det moderne menneske i DK ønsker ikke at se sig selv som en synder,som har brug for Guds nåde og at Han frelser dem.

Citat:

Tja disse to handler ikke om udlægning af Skriften/Bibelen/Guds ord vel Men ja, jeg tror og håber da, at vort samfund ville tage en radikal forandring til det bedre hvis disse studerende havde "bestået" et adgangskrav der hed: "en personlig tro på den levende Guds søn, vor frelser og Herre, Jesus Kristus"...

Men altså, teologien synes jeg skal være for troende mennesker, med et ønske om at tjene. Jeg er ked af du ikke kan følge mig, men ja, jeg står fast. Måske naivt?

Citat:

Det er fint nok, men jeg mener det er etisk forkert og imod al sund fornuft at lade staten betale for disse uddannelses.

Videnskab kan betales af staten. Tro, forhåbninger og personlige overbevisninger må man selv betale for.

mvh.

Joppe

Citat:
jeg mener det er etisk forkert og imod al sund fornuft at lade staten betale for disse [teologiske] uddannelser.

Citat:
De resterende forskere ville nok græde tørre tårer, hvis de teologiske studier "flyttede hjemmefra".

Citat:
Hvad er teologi Moe?

Et simpelt spørgsmål!



Mvh Lars/stud.theol

Citat:

Det er nok mig der ik ser det sjove i det, at skrive sådan om sine medtroende

mvh Lars

Citat:
mvh. magnus cand.theol. fra AU

Citat:
Man burde dog nok dele stat og kirke, og gøre kirken seriøs og kun underlagt sig selv, sådan så den igen kan være intressant, og så bliver alle de der frikirker og udbryder kirker dejligt unødvendige!

Nemlig. Hvis folkekirken tog sig lidt sammen og blev underlagt sig selv alene og kom tilbage til Bibelens ord, så ville det slet ikke være nødvendigt med alle de frikirker, der er skudt op som paddehatte alle vegne.

Tror såmænd også der ville være plads til karismatikere i en mere seriøs folkekirke, selvom de nok måtte droppe deres gendøber praksis..
I den Romerske Kirke har vi faktisk en meget karismatisk strømning, mener den hedder Katolsk Karismatisk Fornyelse. De kan fint være indenfor rammerne af den katolske, og så kan mennesker selv vælge den til eller fra.
Jeg er ikke en, der ofte kommer til deres events og møder, men jeg har været med en enkelt gang, og det var da ganske interessant - men minder enormt meget om det apostolske, jeg tidligere kom i. Meget højtråbende taler/prædikant, meget om Helligåndens kraft og nådegave udrustning, tungetale osv. Jo, hele møllen får man der.

mvh
Tau.

Citat:
Uenig. Universitetet skal bedrive videnskab. Der glider religionsvidenskab ubesværet ind. Læren om bibelens tekster, deres historiske og sociokulturelle sammenhæng, og indflydelsen på idéhistorien passer fint med den øvrige humanistiske forskning.

Citat:
Hej Dust

Citat:
Uenig. Universitetet skal bedrive videnskab. Der glider religionsvidenskab ubesværet ind. Læren om bibelens tekster, deres historiske og sociokulturelle sammenhæng, og indflydelsen på idéhistorien passer fint med den øvrige humanistiske forskning.

Det forekommer mig (som, indrømmet, er udenforstående), at dén beskrivelse passer langt bedre på teologi end på religionsvidenskab.

mvh
Nikolaj

Citat:
Hej Joppe, du skriver0:

Citat:
jeg mener det er etisk forkert og imod al sund fornuft at lade staten betale for disse [teologiske] uddannelser.

Etik og fornuft kan jo altid diskuteres, men det er en kendsgerning, at der i Grundlovens §4 står:

»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«

kristina

Citat:

Derfor er det vel også lidt fjollet at ville drive teologi for teologiens skyld, sådan som universiteterne ønsker.

Altså, det er meget fint at sige det, men kirken er jo og vil jo til alle tider var inspirator og arvtager til teologien. Der findes ikke en kirke- eller overbevisningsløs teologi.

Citat:
»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«

Citat:
Men overvejende Mfér ik

Citat:
Hej Joppe

Er det da ikke rigtigt, at bibelsk eksegese (hvilket jo var det, Dust hentydede til) fylder mere på teologi end på religionsvidenskab?

Guds fred
Nikolaj

Citat:
Det er langt mere end bibelsk eksegese. Når det kommer til Historiske og sociokulturelle sammenhæng, vil enhver historieker være bedre udannet end end teolog. Er denne person religionshistoriker, eller endnu bedre Kristendomshistorieker, så er personen uddannet til netop at læse bibelens i deres historiske og sociokulturelle sammenhæng. Det er jo netop formålet med at læse religionshistorie. At være i stand til at se religioner i historiske og sociale sammenhæng videnskabeligt, udan at blande tro, forhåbninger og gætteri ind i studiet. Så nej, religiøse tekster/bibelen set i historiske og sociokulturelle sammenhæng, er langt mere udbredt på religionsvidenskab i forhold til teologi.

Citat:
Jeg ved ikke hvor meget filosofi og idéhistorie man læser på teologi. Jeg læser religionsvidenskab og har, indtil videre, eksaminerets i 4000 sider filosofi, idéhistorie og systematik. Og jeg er ca. halvvejs gennem mit studie.

Citat:
Nej, nedlæg teologistudiet og lad kirkeministeriet oprette en uddannelse bygget på tro og prædikende holdninger.

Citat:
holde styr på forskellen mellem fakta og fiktion.

Citat:
Som død-ortodoks betonlutheraner er jeg nu ikk helt enig i, at humanister kan skelne mellem fakta og fiktion. Tværtimod så viser den receptionorienterede tilgang på de fleste humaniora fag, at man ikke besidder denne evne mere.

Citat:
Ja pyha, for tænk: så ville alle teologer være personlige kristne!!

Citat:
Men ved nærmere studier af de ting du nævner, vil man altså også komme ud i "vanskeligheder", hvis du som teolog ikke anerkender Guds autoritet: fx i etiske spørgsmål. Diverse tænkere i filosofien har også tendenser til at se anderledes på verden om Gud er med eller ej i deres regnestykke. Så jeg vil altså alligevel, selvom jeg synes du har ret langt hen af vejen, hævde at Gud ikke kan "ignoreres" i teologien...

Citat:
Men hvis en virksomhed ansatte en ikketroende teolog til fx etiske spørgsmål, ja så ville de altså på visse områder få radikal anderledes vejledning end hvis de ansatte en personlig kristen

Citat:
Men altså, teologien synes jeg skal være for troende mennesker, med et ønske om at tjene. Jeg er ked af du ikke kan følge mig, men ja, jeg står fast. Måske naivt?

Citat:
Men med "underordnet", mener du så "ligemeget" eller mener du fx "ønskværdig men ikke et adgangskrav".

Citat:
I arbejdet med Guds ord er det vel altid en fordel at kende forfatteren?

Citat:

Hvis du med udannet mener det modsatte, så er jeg uenig. Det er mit indtryk, at teologer bruger ganske meget tid på at sætte sig ind i de bibelske teksters samtid. F.eks. har vi på mit studie læst lidt i en moppedreng fra det Teologiske Fakultet (AU), som hedder Den nytestamentlige tids historie. Grunden til det er, at det tilsyneladende er noget af det bedste og mest fyldestgørende, der er skrevet om hellenismen på dansk. Det må jo betyde, at der er teologer, der forsker i NTs samtid, når nu de har skrevet en tyk bog om den. Og eftersom bogens primære målgruppe er teologer må det jo også betyde, at de teologistuderende bliver undervist i teksternes samtidshistorie.

Citat:
Og så synes jeg ærligt talt, at al din snak om uvidenskabelighed og »tro, forhåbninger og gætteri« er under lavmålet. Jeg tror ikke, at teologer er mere styret af disse ting end alle andre.

Citat:

Så vidt, jeg kunne læse, handlede det, Dust skrev, specifikt om de bibelske teksters receptionshistorie, og ikke så meget om idéhistorie i al almindelighed. Om der er nogen forskel på, hvor meget tid teologi- hhv. religionsstuderende bruger på netop denne disciplin ved jeg ikke. Men jeg ved da, at teologistuderende bruger mere tid på at studere Biblens tekster end religionsstuderende.

Citat:
Jo, teologer kan godt skrive tykke bøger om bibelens samtid, men ærligt talt synes jeg det er et tyndt argument. Der findes store tykke bøger om jura skrevet af folk med en statsvidenskabelig uddannelse, men det betyder ikke at man i den statsvidenskabelige uddannelse lærer mere om jura end man gør på den juridiske uddannelse.

Citat:
Hvis "Teologi" er læren om Gud, så kan det ikke være videnskabeligt. Guds eksistens bygger på tro forhåbninger og gætteri.

Citat:
HVor meget er det nu religionsstuderende læser bibelens tekster? Og hvordan læser de dem?

Citat:
Hej Joppe

Nu er religionsvidenskab jo heller ikke ligefrem defineret som »videnskaben om Biblens samtid«, vel? Derfor synes jeg ikke, de to ting helt kan sammenlignes.

Citat:

Det jeg egentlig ville sige var, at det måske ikke var tilfældigt, at det var teologer, og ikke religionshistorikere, der havde skrevet den bog. Men okay, det var bare et eksempel, en illustration.

Citat:

Teologi er jo heller ikke (kun) læren om Gud. Selve theo-logien, altså læren om Guds væsen, må være et emne indenfor systematikken (svarende til f.eks. kristologi, pneumatologi, ekklesiologi etc.), som igen er en underdisciplin indenfor teologien, sådan som vi normalt forstår ordet.
Som jeg ser det, er teologi videnskaben om en bestemt religion (kristendommen) anskuet ud fra en mangfoldighed af forskellige synsvinkler, mens religionsvidenskab er videnskaben om alle religioner anskuet (primært) ud fra et mere begrænset sæt af synsvinkler.

Citat:

Det spørgsmål kender du vist selv bedre svaret på end jeg?

Citat:

Men nu du spørger, kan jeg se at de religionsvidenskabsstuderende (på KU) ifølge hjemmesiden stort set ikke læser Biblen på bachelor-delen og heller ikke nødvendigvis på kandidat-delen ( http://studier.ku.dk/studier_a-z/religionsvidenskab/ ), mens teologer bruger mindst 55 ECTS-point (knap et årsværk) på bibelstudier på bachelor-delen og mindst 30 på kandidat-delen ( http://sis.ku.dk/shb/shbindhold.asp?teks...3&inframe=0 ).

Citat:
Desuden skal det nævnes, at teologer lærer begge Biblens originalsprog, mens religionsstuderende normalt højst lærer ét.

Citat:
Vælger man at fokusere på kristendommen når man studerer religionsvidenskab, så er »videnskaben om Biblens samtid« den perfekte definition af religionsvidenskaben.

Citat:
Så kan jeg bedre forstå din kritik af religionsvidenskab. Du ved nok ikke helt hvad religionsvidenskab er.

Citat:
Religionsvidenskab handler om at lære teorier og metoder til at kunne forske og undersøge religioner på en videnskabelig måde. Der er ingen grænser for hvilke synsvinkler man kan undersøge religioner, når man først har lært hvordan man anskuer religion.

Citat:
Spørgsmålet er hvad der er begrænset. At kunne anskue kristendommem fra et kristent synsvinkel. Eller at kunne anskue alle religioner fra mange synsvinkler?

Citat:
De sider du henviser til, har slet ikke forklaret hvilket pensum der ligger i faget. Jeg har læst på KU i 4½ år og har endnu ikke oplevet et fag hvor bibeltekster ikke indgik i faget. At sige at ba.delen på Religonsvidenskab stort set ikke indeholder bibeltekster er vel lidt useriøst. Hvad tror du man læser i fagene "Kristendomshistorie", Moderne og Global Kristendom" og Idéhistorie? Og desuden er det et krav at enten valgfrit område eller bacheloropgaven skal ligge indenfor kristendom/jødendom. I religionshistorie I & II indgår meget om jødendommen. Der er det rigeligt med bibeltekster.
Med lidt hurtig hovedregning kan jeg tælle op til et årsærk på ba. delen.

Citat:
Når vi taler om overbygning skal du passe på med hvad du kigger på. Religionsvidenskab på KU har i øjeblikket 4 forskellige overbygninger. En religionshistorisk overbygning behøver ikke indeholde nogle bibeltekster. Især hvis man fokuserer på en anden religion end kristendom og jødendom (hvorfor skulle en ekspert i kinesisk religion læse bibelen?)

Citat:
Men læser man kristendomshistorisk overbygning taler vi om 120 ECTS bibeltekster. En magisterstuderende kommer ikke uden om at skal have læst mindst 30 ECTS der bygger på bibeltekster.

Citat:
Spørgsmålet er om teologer overhovedet lærer noget hebraisk der kan bruges til noget. Hebraisk på teologistudiet kan ikke vælges af religionshistorikere da niveaut er alt for lavt. Studerende og undervisere på uddannelsen for Hebraisk sprog og litteratur vil slet ikke kendes ved teologistudiets hebraiskundervisning. (jmf. tidligere diskussion her på jesusnet)

Citat:
Hej Joppe
Det er muligt, men det gør enhver religionshistoriker jo ikke.

Citat:

Nå det er der, hunden ligger begravet. Jeg er dum og uvidende, og det er derfor, jeg tager fejl. Der kan man bare se.

Citat:
Hvis man anskuer religion på en bestemt måde (den, man skal lære som religionsstuderende), så har man vel også en bestemt synsvinkel på religion. Det var i hvert fald det, jeg mente; det kan da godt være, det var uklart.

Citat:

Er alle teologer da kristne?

Citat:

Det er da muligt, at bibeltekster indgår i større eller mindre omfang i flere fag. Men så vidt, jeg kan se, har man ikke nogle fag, der er centreret omkring bibelstudier, ligesom teologerne har.
I øvrigt kunne jeg da forestille mig, at bibeltekster også indgår i andre fag på teologi end de strent eksegetiske.

Citat:

Alligevel er enhver religionshistoriker bedre end en teolog til at læse Biblen i dens historiske og sociokulturelle sammenhæng?

Citat:

Er kristendom ikke andet end bibeltekster?

Citat:

Her er vi til gengæld enige. Det er noget pjat, at teologer skal lære både latin og hebraisk. De burde nøjes med ét af de to, og så lære det ordentligt.

Citat:
Her er vi til gengæld enige. Det er noget pjat, at teologer skal lære både latin og hebraisk. De burde nøjes med ét af de to, og så lære det ordentligt

Citat:

Joppe kritik af hebraisk afviser jeg, det lyder som nogen Revider der har høje tanker om dem selv!

Mvh Lars

Citat:
At drive teologi, uden græsk, Latin og Hebraisk er som at spise en meget fin middag uden at være i stand til at bruge kniv og gaffel!

Joppe kritik af hebraisk afviser jeg, det lyder som nogen Revider der har høje tanker om dem selv!

Citat:
At drive teologi, uden græsk, Latin og Hebraisk er som at spise en meget fin middag uden at være i stand til at bruge kniv og gaffel!