1 registrerede (1 usynlig) og
6
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#74913 - 10/11/2006 14:24
Jesu Kristi Jantelov
|
Chatvært
Bruger
Reg.: 02/09/2002
Indlæg: 614
Sted: Kolding
|
Hej allesammen! Jeg har lige fået en mail fra en god ven som gav mig en "omvendt" Jantelov, den blev jeg så glad for, at jeg gerne vil dele den med jer: JESU KRISTI JANTELOV: Du skal vide at du er den du er, fordi jeg skal bruge dig netop som du er. Du er elsket og værdifuld, en perle i min hånd. Du har fået alt hvad du skal bruge for at udføre de opgaver jeg har til dig. De evner du har fået er helt specielle, og du skal ikke sammenligne dem med andres. Husk, at den største visdom er at kende mig. Husk, at du er lige så meget værd som alle andre - jeg gør nemlig ikke forskel på jer. Jeg har en helt speciel opgave til dig som kun du kan udføre. Vær god imod andre, så glæder du mig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Husk, at de evner du har fået, er til at glæde andre med. Håber at I andre også kan finde trøst og opmuntring i denne "omvendte " Jantelov, det gjorde jeg ihvertfald  Hilsen Maijannes 
Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!
|
|
Til toppen
|
|
|
#74914 - 10/11/2006 14:30
Re: Jesu Kristi Jantelov
[Re: Maijannes]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
|
Hej Maijannes. Ja den er fin.  Jeg kender den godt - fik den selv for mange år siden af en, som selv havde den hængende i glas & ramme.  Mvh. Anne.
|
|
Til toppen
|
|
|
#74915 - 11/11/2006 15:40
Re: Jesu Kristi Jantelov
[Re: Maijannes]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
|
Hej Maijannes,
tak for den.
Ja, man kan kun blive glad af at læse den, ihvertfald hvis man er kristen. Jeg blev rigtig glad for den og opmuntret, så mange tak for den.
Det er lidt som det der "Fathers love letter", hvor der er en række bibelsteder listet op som udsagn sagt af Gud til os mennesker.
Jeg har ikke så meget at tilføje, og du ser heller ikke ud til at have noget specielt i tankerne, som du vil debattere ud fra dit indlæg?
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
|
|
Til toppen
|
|
|
#74916 - 11/11/2006 19:18
Nikolajs Jantelov
[Re: Maijannes]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Inspireret af jeres indlæg fik jeg lige lyst til at give mit bud på en omskrivning af Sandemoses Jantelov. Den ligger sig lidt tættere op ad originalen i sin ordlyd, men er med vilje formuleret med "jeg" og "dem", i stedet for "du" og "os".
1. Jeg skal ikke tro, de ikke er noget. 2. Jeg skal ikke tro, at de ikke er lige så meget som mig. 3. Jeg skal ikke tro, at jeg er klogere end dem. 4. Jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg er bedre end dem. 5. Jeg skal ikke tro, at jeg ved mere end dem. 6. Jeg skal ikke tro, at jeg er mere end dem. 7. Jeg skal ikke tro, at de ikke duer til noget. 8. Jeg skal ikke le ad dem. 9. Jeg skal ikke tro, at ingen bryder sig om dem. 10. Jeg skal ikke tro, at de ikke kan lære mig noget.
Hvad siger I; er det helt ved siden af?
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#74917 - 11/11/2006 23:45
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: Nikolaj]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
|
Hej Nikolaj
godt indspark.
Jeg tænker umiddelbart, at det virker lidt negativt ladet, at jeg ikke skal tro sådan og sådan. Især for et anfægtet menneske kan det være uhensigtsmæssigt med sådanne "jeg skal ikke .. osv.".
MEN, så vil jeg skynde mig at sige, at i andre situationer i livet kan det være en virkeligt god idé at have "Nikolajs jantelov", således at vi ikke bliver selvglade og hovmodige og arrogante. En balance mellem at opmuntres i, hvad jeg altså ér, og hvad jeg ikke skal tro om de andre af negative udsagn, det er nok en god ting.
Eller?
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
|
|
Til toppen
|
|
|
#74918 - 12/11/2006 18:09
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: Nikolaj]
|
Bruger
Reg.: 11/12/2005
Indlæg: 58
Sted: Rørbæk
|
Hej Nikolaj Helt ved siden af er det vist ikke  Et lille spørgsmål ad: Citat: 5. Jeg skal ikke tro, at jeg ved mere end dem.
Er der ikke nogen mennesker, der har større viden end andre? Ingen tvivl om, at man på nogle punkter ved mere end i hvert fald nogle af sine medmennesker. Men ved alle mennesker i virkeligheden lige meget, når man ser helt overordnet? (delvist også ad 3)
Ellers virker den mere fornuftig end Sandemoses (som vel også var ironisk?)
Frihed er at være bundet til Kristus
|
|
Til toppen
|
|
|
#74919 - 12/11/2006 19:14
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: Thomas-C]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Thomas Citat: Et lille spørgsmål ad: Citat: 5. Jeg skal ikke tro, at jeg ved mere end dem.
Er der ikke nogen mennesker, der har større viden end andre?
Det jeg mente var, at jeg ikke skal tro, at jeg ved mere, end alle andre. Selvfølgelig er der nogen, som jeg ved mere end på et bestemt område. Men der er ikke noget, jeg ved bedre end alle andre, tror jeg ikke. Nu jeg tænker over det, så er min jantelov nok ikke så smart alligevel. Jeg tror f.eks. ikke, at reformationen var blevet til noget, hvis Luther ikke havde turdet tro, at han vidste bedre end hele Romerkirken. Og det ville jo være ærgerligt. Så — tag den for hvad den er, et skud i tågen.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#74920 - 12/11/2006 19:20
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: tau]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Tau
Jo, jeg tror du har ret. Mit bud på en jantelov skal ikke tages som altid gældende. Men måske kan man tænke lidt over den. Jeg tænkte i hvert fald lidt over nogle ting, mens jeg skrev den. Balance er altid en god ting.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#74921 - 13/11/2006 14:59
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: Nikolaj]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
|
Hej Nikolaj. Den er fin.  En anden variant (kun af 1. punkt, dog) har jeg selv funderet lidt over: "Du skal ikke tro, at du er noget.... Du skal vide, at du er noget!"  Mvh. Anne.
|
|
Til toppen
|
|
|
#74922 - 13/11/2006 15:06
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: AnnePande]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Anne Citat: "Du skal ikke tro, at du er noget.... Du skal vide, at du er noget!"
God pointe. Selv om tro og viden ikke er modsætninger, men det er jo en helt anden diskussion ...
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#74924 - 17/11/2006 14:11
Re: Jesu Kristi Jantelov
[Re: tau]
|
Chatvært
Bruger
Reg.: 02/09/2002
Indlæg: 614
Sted: Kolding
|
Hej Tau Nej, meningen med min tråd var ikke at diskutere eller debattere noget, selvom det jo heller ikke er af vejen, men meningen var bare at give den opmuntring videre som jeg selv fik af at modtage Jesu Kristi Jantelov, og det er hermed gjort  Og til dig Anne, du gav mig en god idé, "Janteloven" er nu kommet i glas og ramme, mangler bare at komme op på væggen, tak for idéen  Maijannes 
Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!
|
|
Til toppen
|
|
|
#74925 - 18/11/2006 08:24
Re: Jesu Kristi Jantelov
[Re: Maijannes]
|
Bruger
Reg.: 28/03/2006
Indlæg: 253
|
Smukt og jeg kunne som menneske nok tilføje 777 ting. Ved i ikke at loven blev lavet for at herlig gøre Gud ikke for at i skulle holde den i elendige mennesker.Hvornår er det smart at rede et druknende menneske? mens det er raskt og levende eller mens det er på vej ned ? hvis du prøver mens det lever vil det trække dig med ned men er det på vej ned har du en chance for at rede det.
Sådan arbejder Gud med jer i kan ikke holde loven og den er evig så i må dø med Jesus og leve for Gud.
Forstår i ikke at loven er til for at gøre jer hjælpe løse Gud er jeres skaber og han vil have jer som børn men han vil have al æren i er hans.Loven er sand og smuk men intet menneske kan holde den Gud hjælper dig når at du er intet og du har brug for ham ikke før.Prøver du i egen kraft fejler du igen mere end før.
Men igen mange smukke ting blev sagt der om loven men husk i er døde fra loven og verden men levende for Gud ved Jesus.
|
|
Til toppen
|
|
|
#74926 - 19/11/2006 15:57
Re: Nikolajs Jantelov
[Re: Nikolaj]
|
Bruger
Reg.: 24/05/2005
Indlæg: 1365
Sted: Århus
|
Generelt HELT ENIG - bortset fra i 3 og 5: Hvis du nu ER klogere end "dem" og ved mere end "dem", så SKAL du tro det, ellers er vi tilbage i den almindelige jantelov  JF
"Vor tro er ej på hvad som helst man kristendom vil nævne" -Grundtvig
|
|
Til toppen
|
|
|
#74927 - 20/11/2006 14:22
Re: Jesu Kristi Jantelov
[Re: Maxtor]
|
Chatvært
Bruger
Reg.: 02/09/2002
Indlæg: 614
Sted: Kolding
|
Hej Maxtor Jeg er ikke helt sikker på at du helt forstår meningen med "Jesu Kristi Jantelov", så derfor lige denne lille kommentar. Du har helt ret i, at vi mennesker ikke kan holde Guds lov og derfor må sætte al vor lid til Jesus og det han gjorde for os på korset, men det er ikke lige den "Lov" jeg taler om her, det, jeg taler om, er den jeg vil kalde "den omvendte jantelov", altså at vi skal tro at vi ER værdifulde og at vi er elsket af Gud sådan som vi er, vi skal ikke først være "gode nok", for så kommer vi altid til kort, pointen i "Jesu Kristi Jantelov" er, at HAN (Jesus) elsker os ubetinget og kan bruge os i hans tjeneste sådan som vi er, og de evner og gaver vi har fået skal vi med frimodighed tjene Jesus og vores næste, pointen i "Janteloven" er altså at opmuntre os til at tro på vort eget værd og glæde os over det liv og de gaver som Gud giver os at tjene ham og hinanden med. Håber det kan kaste lidt lys over hvad jeg mener i min tråd. Maijannes 
Jesus, blandt alle verdens røster, din er ene den som trøster!
|
|
Til toppen
|
|
|
|