Jeg er gået i gang med at læse Jobs Bog, og er kommet til kapitel 5. Jeg synes de første kapitler gik godt, men her i kapitel 5 strander jeg. Er der nogen, der har et link til et sted på nettet, hvor jeg kan læse mig til mere forståelse af, hvad der står i Jobs Bog? Eller måske er jeg nød til at vende forbi biblioteket, hvis der er nogen, der har en titel på en bog om Job? Eller måske nogen endog har lyst til at læse den sammen over MSN og/eller mails?

Jobs Bog handler om den retfærdige mand, Job, som mister alt pga et væddemål mellem Satan og Gud. I starten tager han tabet i stiv arm, men efterhånden overvælder lidelserne ham, og han beklager sig stadig mere højlydt over dem.

Hans 3 venner Elifaz, Bildad og Sofar er i starten gode venner, der blot sørger stille med ham og deltager i hans lidelser. Da Job begynder at beklage sig går de dog i rette med ham - Job må jo forstå, at hans lidelser må skyldes et eller andet ondt han har gjort. Det benægter Job dog - ligesom han ikke kan indse, hvilken interesse Gud skulle have i, at han lider, idet Gud jo er så stor, at lille Job umuligt kan gøre nogen forskel.

Sådan går diskusionen frem og tilbage - et højdepunkt er, da Job benytter et udtryk fra retssalene der svarer til at han stævner Gud - han vil debattere sin anke med Gud og føler han vil vinde "sagen". Vennerne er naturligvis bestyrtede - hvad tænker Job dog på?

Efterhånden opgiver "vennerne" at tale Job til fornuft. De mener han har fået storhedsvanvid og at han spotter Gud - hvis han ikke allerede havde syndet, så synder han i hvert fald groft nu, så da forsøgene på at tale ham fra at forværre sin tilstand yderligere mislykkes, holder de mund.

Da de opgiver tager en ung mand Elihu over - selvom han er ung, kan han ikke længere tie overfor den ældre Job. Han er forfærdet over, at Job gør sig bedre end Gud - ingen er bedre end Gud. Den pointe kan Job godt se, men omvendt synes han jo, man må se lidt gennem fingrene med, hvad han siger, fordi hans lidelser er så gigantiske.

Men miraklet sker - i kapitel 38 stiller Gud op til retssagen. Det går dog ikke helt som Job havde regnet med, idet Gud ikke diskuterer på argumenter om ret og rimelighed, men argumenterer med, at Job bare er et fjols der fatter bjælde og ikke forstår en brøkdel af Guds skaberværk eller Guds magt. Job bliver bange over denne magtdemonstration og kommer med de klassiske ord:

"Job svarede Herren:
v2 Nu ved jeg, at du formår alt,
intet, du har besluttet, er umuligt for dig.
v3 Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt?
Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod,
om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked.
v4 Jeg sagde: »Hør, jeg vil tale,
jeg vil spørge dig, og du skal give mig svar.«
v5 Jeg havde hørt rygter om dig,
men nu har jeg set dig med egne øjne;
v6 derfor kalder jeg alt tilbage og angrer
i støv og aske." Job 42:1-6

Job stillede sig altså tilfreds med, at han egentligt ikke fik noget svar - til gengæld var Gud nu ikke længere blot et rygte for ham, men en han havde mødt. Så nu kunne han leve med det der lignede livets urimeligheder!

Derefter var det Jobs tre "venners" tur til at få skældud - Gud mente ikke de havde talt retfærdigt om Gud - det havde derimod Job. Job skulle derfor gå i forbøn for dem, så de kunne få tilgivelse. Derefter blev Jobs liv igen velsignet - Gud havde vundet væddemålet og Satan havde tabt.

Det er interessant, at Gud ikke fortalte Job årsagen til lidelserne, nemlig at Gud havde indgået et væddemål med Satan. Men Job havde i virkeligheden heller ikke behov for at kende årsagen - for ham var det nok at "kende Gud". Der er naturligvis en lang række aspekter det er værd at overveje angående Jobs Bog:

1) Han ligner et billede på Jesus med alle de lidelser
2) Lider vi virkeligt pga noget så banalt som et væddemål, eller er det bare et billede der skal betyde, at Gud har sine årsager?
3) Er det nok for os at kende Gud - har vi tillid til hans værk, eller regner vi med, at vi selv kunne gøre det langt bedre?
4) Omvendt må man næsten konkludere, at det er i orden at blive vred på Gud når man lider - Job fik jo at vide, at han havde talt retfærdigt, på trods af, at han havde sagt nogle særdeles barske sandheder om sin mening om Gud undervejs!
5) Man skal lade være med, som Jobs "venner" at bortrationalisere andres lidelser med, at det nok tjener et formål, eller at folk selv er skyld i deres lidelser. Det kan vi ikke vurdere - vi kan blot deltage og trøste. På overfladen var det de 3 venner der talte pænt om Gud - men det var dem der fik ballade for, hvad de havde sagt. Måske fordi de talte grimt om Job, medens Job virkeligt var undskyldt pga. sine lidelser - hvad I har gjort imod en af disse mindste der.....

Det var så lidt af, hvad jeg lige kunne ryste ud som en kort intro til Jobs Bog......

Hej
Hvad med denne:

Credo-kommentar

Jeg har ikke selv læst den, men jeg vil tro den er god. Men jeg vil bestemt ikke afvise at den måske også kan være lidt krævende. Du kan jo forsøge at låne den på biblioteket; hvis ikke de kan skaffe den ad normale veje, kan de måske købe den hjem:-)

- Mads

Respekt

Kunne ikke have sagt det bedre selv, og godt formuleret

Mvh
Lars/stud.theol

Hej MadsVj og Again.

Først af alt skal I begge have tak for Jeres hjælp

Det jeg søgte, var som MadsVj svarede på, hvor jeg finder mere littaratur om Job, tak for det

Again gav mig en fint overblik, omend jeg havde hørt det før, er det altid godt at få genopfrisket

Nu er der imellemtiden sket det, at jeg har fået en forståelse af, at jeg skal prøve at koble "indlæringen" fra, når jeg vil komme til en erkendelse omkring mit forhold til Gud.

Det vil sige, at jeg ikke skal læse for at "forstå", men for at lytte - hvis I forstår?

Men i hvert fald skal I have tak for hjælpen så langt

Takker for roserne Jobs Bog er en af mine favoritter.....

Her er et link til en fyr ved navn G. K. Chesterson, som har lavet en introduktion til Jobs bog (engelsk) :

http://www.dur.ac.uk/martin.ward/gkc/books/job.html

Mange guldkorn.

Mvh. Steffen