Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2506 Brugere
23 Fora
7054 Tråde
115513 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#74853 - 08/11/2006 18:16 Tid til at stoppe
Claus Due
Bruger

Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
Kære Forum,

Det er på tide at jeg stopper min deltagelse herinde. For at gøre det lange kort, så er jeg nået til et punkt hvor debatterne ikke længere giver mig hverken nydelse, emner til reflektion eller blot udvikling - og det må høre op nu. Uden vemodighed og uden at fortryde noget.

Jeg vil gerne sige tak for de to år jeg har haft herinde og alle de debatter jeg har haft glæde af. Jeg vil også sige personligt tak for de nye perspektiver, tak til Kristina, Asbjørn, Tau, CloudHands, Nikolaj, Vandrer - plus LarsBJ, Matthias og Kongstad for generel oplysning - og alle de, der har kunnet debattere med mig uden at kalde mig dum, blind og døv og det, der er værre.

Hvis der skulle være nogen af jer i afsnittet ovenfor, der har brug for - eller lyst til - at komme i kontakt med mig for eftertiden må I skrive en privat besked, så I kan få en email-adresse. Jeg vender tilbage til mailboksen her på sitet i løbet af ugen. Min konto bliver stående, til hvis jeg nogensinde skulle få trang til at komme igen.

Til slut vil jeg sige, at jeg startede min deltagelse med den nedenstående signatur (citatet af Ayn Rand) og jeg slutter også med den. Idealet i gerningen at være heroisk og nobel ved kompromisløst at antage, at jeg selv og ingen anden har ansvaret for mine tankers kvalitet - det ideal er også hvad der får mig til at sige stop nu. Stagnation er en forfærdelig ting, og jeg har ikke i sinde at vente på den kommer.

Derfor farvel - og tak.


/Claus

"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking." -- Ayn Rand

Til toppen 
#74854 - 08/11/2006 18:34 Selv tak [Re: Claus Due]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Selv tak, Claus. Lev vel!

mvh
Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 
#74855 - 08/11/2006 19:01 Re: Tid til at stoppe [Re: Claus Due]
tau
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3107
Sted: Sjælland
Kære Claus

det er gode grunde du lister op, til hvorfor du stopper herinde nu.
Mange tak for dine mange indlæg, hvor du har formået at gå efter bolden og ikke manden. Meget flot.
Synes at du taler pænt til os kristne, og du nedgør os ikke, selvom du måske mener af og til, at vi er dumme at høre på.

Jeg vil tilslutte mig Nikolajs Lev vel, og ønske dig alt godt fremover.

Fred og alt godt,
Tau.

Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.

Til toppen 
#74856 - 08/11/2006 22:12 Re: Tid til at stoppe [Re: Claus Due]
Anonym
Anonym


Tak for lys i mørket Claus! Du vil blive savnet...

Til toppen 
#74857 - 10/11/2006 13:14 Re: Tid til at stoppe [Re: Claus Due]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13720
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Kære Claus

Du skal have tak for dine mange ord i de par år, vi har været sammen her i caféen.
Det har været en inspirerende fornøjelse at udveksle tanker med dig.

Det er ikke uden vemod, at jeg tager din beslutning til efterretning, men - som Prædikeren siger:

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.


Jeg ønsker dig et godt liv - og mest af alt ønsker jeg naturligvis, at det en dag ske for dig, det som skete for mig: at blive overmandet af Guds kærlighed ....

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#74858 - 10/11/2006 21:28 Re: Tid til at stoppe [Re: Claus Due]
Anonym
Anonym


Øv, det var da lidt ærgeligt at vi kommer til at mangle dig på debatten! ;(
Men så håber jeg du engang finder lysten til at komme tilbage og krydse lidt klinger med os alle sammen

Take care out there,..

Kh. Lars

Til toppen 




| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær