Jesus sagde engang:
Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i himmeriget?

Skal man være barnlig for at tro på Gud?

Et barn stoler blindt på det, det får fortalt eller bliver lovet!

Vi voksne er altid så skeptiske - er det derfor, at det er så svært for voksne, der hører evangeliet for første gang, bare at gribe det i tro?

Og, hvem kan så blive frelst?

Hej ærten,

Jeg tror ikke barnet fremhæves som et godt eksempel pga. dets naivitet. Tværtimod opfordres de kristne ofte til at stræbe efter visdom, indsigt osv. Paulus samtaler med folk, og søger at *overbevise* dem om Kristi opstandelse. Nogle jøder går hjem "og ser efter i Skriften om det forholdt sig sådan" - og de får ingen reprimande for det.

Jeg tror ikke en ureflekteret, "barnlig", fanatisk tro er god. Faktisk får sætningen:

Citat:
Et barn stoler blindt på det, det får fortalt eller bliver lovet!

mig til at gyse en lille smule.

For hvorfor skal vi så vælge kristendommen frem for en anden religion? "Alle de andre religioner er løgn, men den her er sand. I skal bare tro, uden at tænke kritisk... ja faktisk skal I tænke så lidt som muligt." Og bumfallera, så er kristendommen en religion for folk med glade hjerter og tomme hjerner.

Barnet fremhæves som forbillede pga. dets totale afhængighed af forældrene, og det tillidsforhold som det har til disse. At efterligne barnet i alle aspekter af troen... det tror jeg ikke er sundt.

Mvh. Steffen

Citat:
Og, hvem kan så blive frelst?

For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

Lidt uden for emne, men alligevel relevant: Hvis man ikke bør have en barnlig, ureflekteret kristentro, kan man så bakke op om konfirmationen? Det forekommer mig at være for tidligt til at kunne tage informeret stilling til en kompliceret sag som religion. Måske skulle man hellere konfirmeres når man bliver 18 og myndig?

Hej Steffen

Citat:
Barnet fremhæves som forbillede pga. dets totale afhængighed af forældrene, og det tillidsforhold som det har til disse.

Ja, sådan tror jeg også det skal forstås, lige netop.

1) Et lille barn er hjælpeløst - barnet véd, at det ikke kan overleve ved egen kraft, og
2) Et lille barn er modtagende. Barnet funderer ikke over at skulle betale for hvad det modtager, men tager bare imod, uden videre: mad og pleje og al hjælp ...

Som voksne vil vi gerne kunne klare os selv - og ikke skylde nogen noget!
Og som voksne har vi har problemer med at modtage ... vi synes vi skal gøre noget til gengæld, eller gøre os fortjent til det vi får.

Vi har det i os - og opdrages til det: "Nu tager du opvasken, ellers vanker der ingen lommepenge ..." noget for noget - -
Men nej!
Forkert!
Alt for intet:

På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget ..

kristina

Hej Dust,

For mig at se er konfirmationen blevet en slags udvidet barnedåb... det er bare noget man gør.

Om konfirmanterne skal være ældre ved jeg ikke. Eller også skal hele mentaliteten bare ændres, for det er da dybt hyklerisk at stå og sige "ja" til en masse, man ikke tror på.

Men mit sigte med ovenstående indlæg var nu ikke at nedgøre børn og unges tro. En pige på 14 eller en dreng på 8 kan sagtens tro på Gud... jeg synes bare ikke man skal idealisere den uvidenhed og naivitet, der uvilkårligt vil være hos denne aldersgruppe.

Jesus siger netop også: "Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det"

Dvs.: Der er tale om "at tage imod som et lille barn". Det kan godt forstås som den måde små børn ukritisk tager alt til sig, som de præsenteres for. MEN der er ikke tale om dogmer!!! Næh, det er den der tager imod Guds rige. Hvad er da Guds rige? Det er Guds nåde, hans frelse, hans gode gerning i os (vi vil erindre, at "Guds rige er midt iblandt os, og inden i os"), altså den centrale handling i Jesu frelsesgerning.

Mvh. Steffen