Hej allesammen! Kan nogen svare på hvorfor vi skal være enige for at deltage i fælleskirkeligt arbejde? Og kan det i det hele taget lade sig gøre at være enige? Det ser ud til at man i folkekirkelige sammenhænge godt kan lade sig gøre at arbejde sammen, og stå i samme kirke trods vidt forskellige meninger og holdninger og fortolkninger. En søskendeflok er også meget forskellige, men elsker hinanden. Måske er det noget af det Jesus mener i sin ypperpræstelige bøn om enhed Joh.17 Efter min mening går man alt for meget op i forskelle. Kan vi da ikke snart lære at tage hatten af for hinanden? Julius
Hej jeg ved ikke hvilken menighed du kommer i, men jeg ser ingen problemer i at arbejde sammen, jeg kommer selv i Græsted IMU(indre missons ungdom), og jeg har da været med til at arrangere, sportsdag sammen med LMU(Luthers missions ungdom) og den frikirke der er i græsted, der kom dog ikke nogen fra frikirken, vi har også haft ungdomsgudtjenester sammen med de samme og det er også fint nok, og der har også været bedemøder sammen, både unge og gamle fra de samme menigheder, grunden til at man ikke slår sig helt sammen, er der jo forskellige grunde til men man kan sagtens have møder sammen(selvfølig afhænigt af hvilke emner/tekster) der er jo bla. forskellige syn på dåb og evt andre(kan ikke lige komme tanke om andre) og det bliver der nok aldrig anderledes.
Jo mere man samarbejder, jo mere enighed er der påkrævet.
En kirke kan til nøds eksistere med fleres forskellige dåbssyn. Men så snart det kommer til konkrete forhold, som fx. hvad der er synd, og hvad der ikke er, er en hvis form for enighed helt nødvendig.
Hvis fx. halvdelen af menigheden mener at bestemte forhold er synd (det kunne fx. være at et par lever sammen uden at være gift; homoseksuelt partnerskab; druk; osv.), mens den anden halvdel mener, at det er helt fint, ja hvordan skal ledelsen så praktisere kirketugt?
Den ene halvdel vil jo mene at den anden halvdel fører folk i fortabelse, mens den anden halvdel mener at den første halvdel binder mennesker og lægger ukristelige byrder på deres skuldre.
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Citat: Kan nogen svare på hvorfor vi skal være enige for at deltage i fælleskirkeligt arbejde?
Kan da prøve. Enighed er jo et vidt begreb, ingen steder tror jeg der forefindes mennesker som i et og alt er 100% enige. Men som jeg andensteds på JN har anført, er det væsentligt at vi kan være enige om nogle grundlæggende ting:
Bibelen som Guds ord. Dåben som det vand der frelser. Troen som Guds gave til og liv i os. Synden som det medfødte onde i os, der skiller os fra Gud.
Citat: Efter min mening går man alt for meget op i forskelle. Kan vi da ikke snart lære at tage hatten af for hinanden?
Hvis forskellene handlede om at hatten skulle af eller på i kirkerummet, så var de ikke værd at diskuterer, men desværre handler forskellene ofte om divergerende syn på ovenstående, jeg kender i hvert fald en del der vil anfægte synden som medfødt og dåben som det der frelser.
Jeg tænkte det nok, det er som sædvanlig et snakken uden om, i stedet for at respektere hinanden.Kan i ikke mærke den afstand der er p.g.a. at der er forskellige ting man ser forskelligt på. Vi kan derimod være med til at hjælpe hinanden, for hvem ligger inde med hele sandheden? Jeg kan f.eks. ikke forstå at vandet frelser, men tror derimod at der er frelse i Jesu blod alene. Julius
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Julius
Citat: Jeg tænkte det nok, det er som sædvanlig et snakken uden om, i stedet for at respektere hinanden.Kan i ikke mærke den afstand der er p.g.a. at der er forskellige ting man ser forskelligt på. Vi kan derimod være med til at hjælpe hinanden, for hvem ligger inde med hele sandheden? Jeg kan f.eks. ikke forstå at vandet frelser, men tror derimod at der er frelse i Jesu blod alene.
Jeg synes jo netop ikke, at vi snakker udenom! Vi fortæller frimodigt, hvem og hvad vi tror på, og må se i øjnene at vi ikke er enige om alt, selv om vi forfærdelig gerne ville være det.
Jeg tror, som du, på frelsen i Jesu blod, på at han har sonet vores synder og retfærdiggjort os derved. Desuden tror jeg, at vi skal døbes - ikke fordi jeg kan forstå det, men fordi han har befalet os det!
Hvem ligger inde med hele sandheden, spørger du? Ingen af os, naturligvis, ikke den fulde sandhed, for den er gemt hos Gud til Herrens dag, hvor vi skal se Jesus som han er.
Sandheden ligger ikke et eller andet sted midt imellem hvad vi nu hver især holder for sandt. Sandheden, Vejen og Livet er Jesus, som vi kan læse om i Bibelen.
Jeg kan heller ikke forstå med min hjerne, at vandet frelser, men jeg tror på det - tager til efterretning, at det er sandt, fordi det står i Bibelen. Altså ikke vandet alene, men vandet og Guds ord!
For Jesus siger: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn ..
Se også 1.Pet.3,21: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer ; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse .
Hej Mandix! Det glæder mig at høre at der er enhed der hvor du er. Der er nemlig forskel på enhed og enighed, Jesus har vist aldrig påbudt og at være enige i alt. Det er det snæversyn, og hængen fast i gamle trationer jeg næsten ikke kan snuppe. Jeg vil lige sige at nogle trationer kan være gode, også til at holde fast på det hele. Julius
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Jeg synes nu ikke det er helt fair at sige der bliver snakket udenom, faktisk synes jeg folk er gået åbent og ærligt til biddet.
Med hensyn til at vandet frelser, så vil jeg henvise til Kristina's indlæg, jeg forstår som hende ikke hvorfor, men holder mig blot til at Bibelen fastslår at det ER dåben der frelser.
Og med hensyn til den afstand du snakker om... du har måske ret, og du har ret fordi vi faktisk, selv indenfor lutherske sammenhænge, ikke er enige om hvad der frelser.
Citat: Vi kan derimod være med til at hjælpe hinanden, for hvem ligger inde med hele sandheden?
Det gør Ordet, det vil med andre ord sige at når Ordet siger at dåben frelser, så er det sandheden, og dem som mener noget andet tager fejl.
Skal vi så være ligeglade med den slags, for fredens skyld? Nej, for fred og ro er ikke et ønskeligt scenario hvis nogen tager fejl. Hvis jeg er på vej over en bro med hul i midten, vil jeg så foretrække at være gode venner med dem på bredden og falde i vandet, eller blive midletidigt uvenner med dem, fordi de fortæller mig at den bro jeg har valgt at gå over er fuld af huller?
Citat: Jeg kan f.eks. ikke forstå at vandet frelser, men tror derimod at der er frelse i Jesu blod alene.
Det er ganske rigtigt Jesu død og opstandlse der gør frelsen mulig, men hvis du vil have del i denne frelse, findes kun en mulighed, du skal være døbt.
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Citat: Undskyld, men er det ikke Jesus der frelser ved dåben?
Dåben har vel kun frelsende legitimitet i og med Jesu opstandelse - ikk'?
Teologer, ret mig!
Hej Moe.
Hermed gennemset og rettet Jo, jeg er helt enig med dig. Der er ingen modsætning mellem at vandet frelser og at Jesu blod frelser, ligeså lidt som der er modstrid mellem, at vi frelses ved tro og at vi frelses ved Jesus. Eller at man kører på benzin og kører på (bil)hjul.
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Du har ret, der er ikke modstrid mellem disse to, tværtimod er de hinandens forudsætninger, hvilken nåde skulle man ved dåben få del i, hvis ikke lammets blod var udgydt, og omvendt, hvordan skulle vi kunne få del i lammets offer, hvis ikke vi blev født på ny ved dåben. Som jeg skrev slutteligt i forrige indlæg, er dåben den måde hvorpå vi får del i frelsen.
Citat: Du har ret, der er ikke modstrid mellem disse to, tværtimod er de hinandens forudsætninger, hvilken nåde skulle man ved dåben få del i, hvis ikke lammets blod var udgydt, og omvendt, hvordan skulle vi kunne få del i lammets offer, hvis ikke vi blev født på ny ved dåben. Som jeg skrev slutteligt i forrige indlæg, er dåben den måde hvorpå vi får del i frelsen.
Ja, mit spørgsmål var vist noget ordgejl. Semantics, schmemantics...
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Ved lejlighed kunne det måske være formålstjeneligt om vi støvede gamle Ferdinand de Saussures tegnlære af, og fik identificeret hvor mange af de nuancer som findes i Kirken der er reelle, og hvor mange af dem der skyldes at vi ikke er helt enige om hvad vi egentlig mener når vi siger "hest".
Citat: Ved lejlighed kunne det måske være formålstjeneligt om vi støvede gamle Ferdinand de Saussures tegnlære af, og fik identificeret hvor mange af de nuancer som findes i Kirken der er reelle, og hvor mange af dem der skyldes at vi ikke er helt enige om hvad vi egentlig mener når vi siger "hest".
Jeg er ked af hvis denne tråd skal være en debat om dåben. I så fald vil jeg gerne vi holder os til det Jesus har lært os om den. Jeg er ikke teolog, men dåben må være det ydre tegn. Der må da være nogle teologer som kan sige hvad jesus har sagt der sker i dåben. Så er munden nok lukket, og denne tråd måske også. Julius
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Citat: Jeg er ked af hvis denne tråd skal være en debat om dåben.
Jeg forstår godt din og andres irritation over at næsten uanset hvad vi diskuterer, så ender vi ofte ved dåben. Men det har sin helt entydige årsag, den er det centrum om hvilket de fleste uenigheder drejer.
Det Bibelen lærer os om dåben er at den er nødvendig til frelse, ikke blot som et ydre tegn, men som en genfødsel til det levende håb, noget som er meget meget mere end blot en symbolsk handling. Det er Guds suveræne indgriben, hvor mennesket, på sin tro, genfødes til et liv i Kristus. Før dåben var der måske tro, men ikke en tro til salighed. Derfor er dåben mere end et ydre tegn, og derfor er dåben det mest essentielle vi kan diskuterer.
Jeg havde desuden et svar på hvilket hæfte der kunne komme i stedet.
Hvis Asbjørn en dag har lyst til at diskuterer det kunne det være fedt. Jeg tror nemlig at det er meget vigtigt at vi som Guds folk har fælleskirkelige arrangementer.
Jeg kan godt lide dit udtryk "tage hatten af for hinanden". Det er nemlig det, vi skal. Vi skal glæde os med vore brødre og søstre og græde med dem, samtidig med at vi anerkende at der er forskelle på os og vores syn på tingene - og det må vi tage seriøst og leve med.
Mit største problem med kirkens enhed er at jeg ikke synes den er der. Man kan ligesom ikke glæde sig over at mennesker kommer til tro i andre kirkelige sammenhænge end ens egne. Det synes jeg er helt forskruet og viser at den kærlighed med hvilken vi skal elske hinanden ikke har slået rødder, men er erstattet af misundelse og tværhed.
Man skal ikke langt syd for grænsen før man forstår at den lutherske eksklusivitet i Danmark er en luksus ikke mange kan unde sig. I Danmark har en kirkelig retning de facto monopol, og så kan det være svært at give kirkens enhed et konkret udtryk. Men at man ikke engang kan samles for at bede sammen en uge i januar er på linje med at melde fra til familiefesten fordi trælse tante Tut kommer. Det hører ingen steder hjemme.
Hej Bjarne 1 Jeg kan godt lide dit indlæg, der er også efter min mening brug for fælles møder, det kunne måske fjerne nogle af de fordomme som findes. Der er jo ikke noget forkert i at vi er forskellige. Må jeg få at vide hvad det er for et hæfte du nævner ? Julius
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Julius
Citat: Der må da være nogle teologer som kan sige hvad jesus har sagt der sker i dåben. Så er munden nok lukket, og denne tråd måske også.
Hvis teologerne virkelig klart kunne sige, hvad Jesus har sagt, der sker i dåben, og gøre rede for det på en måde som alle kunne være enige om, ja så måtte de altså godt have gjort det noget før! Men det tror jeg desværre ikke, de kan ...
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
Hej Nikolaj! Hvis Jesus ikke har sagt hvad der sker i dåben, er det så hvad Luther har sagt, jeg tror han mente vi bliver genfødte af troen alene. Julius
I Norge har IM tager rigtig godt imod Oasebevægelsen. Feks. har indre mission i stavanger lavet en kirke som på mange måder minder om en luthersk kirke indenfor oasebevægelsen.
Hej Bjarne 1 ! Mange tak for hæftet af Morten Munk. Det var jeg meget glad for. Jeg kender allerede en hel del til Oasebevægelsen. Jeg ved ikke om der er den store forskel i læren i I.M. og Oase, men det er der måske nogle der kan svare på, måske dig. Jeg savner at der er nogle der vil svare på mit tidligere spørgsmål i dag, men det kommer vel. Jeg kan for mit eget vedkommende sige at jeg sætter Jesu ord højest, men Luther har gjort meget godt for vor kirke. Julius
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
I Peters første brev kap.3 vers et eller andet (har ikke lige en bibel inden for rækkevidde) står dåben beskrevet som det vand der frelser, ikke en rensning af mennesket men en god samvittighedspagt. Endvidere handler hele historien om Níkodemus mere eller mindre om dåben, således siger Jesus at for at komme ind i himlen skal man fødes på ny.
Hvor Luther skriver om dåben som et skib etc. etc. kan jeg ikke huske.
Hej! Jeg kan ikke finde det eller de steder i forbindelse med Nikodemus der omhandler dåben, men der står en del om den åndelige fødsel. I Joh. 3,5 nævner jesus vandet som kan have flere betydninger. Julius
Hej Grev Lindgren! Jeg tror ikke du kan svare på mit spørgsmål ud fra bibelen. Vil du prøve eller giver du op. Så lad være at spille mere tid på det. Julius
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Skal beklage jeg ikke har svaret, men ikke lige været i nærheden af tasterne.
At dåben er nødvendig til frelse fremgår af historien om Nikodemus, og af Peters første brev kap 3. vers et eller andet. Og flere andre steder bindes dåb og tro sammen, ikke som modsætninger. Slutteligt kan nævnes missionbefalingen der ret entydigt påpeger at vi skal døbe.
Tak for din mail. Der er noget forskel, men den bliver mindre og mindre. Allerførst er troen på Jesus og hele hans liv den samme i IM og oase. Den teologiske største forskel mellem IM og oase er deres helligåndsforståelse. Hos IM er det lidt den farlige del af treeningheden og underdog, mens i oase er det en mere ligeværdig part.. Jeg fandt det her hos en oasemenighed.
" Vi er Lutherske - men vi kvalificerer det gerne
Vi fastholder fx. de centrale reformatoriske tanker om frelse ved tro alene, og at Biblen er eneste norm for den kristne lære. Ligesom vi tror, at Gud generelt skænker os troen gennem nådemidlerne, dvs. ordet i tale eller skrift, dåben og nadveren. " Samtidig med det er vi Karismatiske. Med karismatiske er at heligånden har samme betydning for os i dag som da Paulus skrev ordene feks En har en tungetale, en anden har profetisk tale osv. Læs 1 kor 14 26ff. (og resten af kap).
Desuden er der flere lovsange i en oasemenighed fremfor en IM menighed.
I IM er der nok en større skepsis overfor profetisk tale og tungetale. Tænk hvis der er ikke er en udlægning på en tungetale. Det er nok lidt overskriften i IM. (ret mig IM-bestyrelses hvis det er forkert). I oase siger vi at hvis Gud har givet en en tungetale kommer udlægningen også.
En anden ting er den kontinuerlige fylde af Guds Ånd. I efeserbrevet 5,18 står der
"Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden. " Her ser en oasemenighed en kontinuert opfyldning af Guds ånd. En bøn som tit bliver sagt er Kom Helligånd. kom og fyld os. Det er ligesom vin. Vi har konstant brug for Guds Ånd. I IM bliver det hele fyldt på i dåben, og der sker ikke en kontinuert opfyldning.
I oase kommer der folk fra andre kirkelige retninger for at tale. I IM er det kun IM-folk der får lov til at tale. (Jeg tror dog at der bliver mere og mere åbenhed overfor hinanden).
Jeg har prøvet at trække nogen af de teologiske forskelle frem. Et andet er praksis. I min kirke er der mange lovsange , men også nogle gode salmer. Det er dejligt at møde nyt og gammelt i Gudstjenesten. I en typisk IM kirke er der kun salmer.
Jeg har virkeligt prøvet at gøre det så neutral som muligt, men det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg kommer i en oasemenighed og at jeg her har jeg mit teologiske ståsted.
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Bjarne - nu er jeg slet ikke klædt på til at svare på det du skriver, jeg ved ikke, hvordan det lige er med Oase, men én ting véd jeg dog: Min salmebog har masser af lovsange og opløftende Helligåndssalmer!
Skelner du mellem lovsang og salmer? Er det rytmerne og melodierne, der er til forskel - for teksterne kan det da ikke være!?
"Ånd over ånder, kom ned fra det høje Ånd som med Fader og Søn er vor Gud" Kom, vore sjæle tilsammen at føje, kom at berede den himmelske brud! Kalde, forrsamle og Jesus forklare, bygge Guds kirke, oplyse hans folk, det er din gerning, lad os den erfare, vær i vort hjerte Guds kærligheds tolk!"
- så er det, at man, overvældet af glæde, kan have svært ved at blive siddende på kirkebænken ...
- for ikke at tale om salmen over alle samler, Grundtvigs "I al sin glans - - " og "Du som går ud fra den levende Gud, åndernes Ånd i det høje .. " og Kærligheds og sandheds Ånd, jords og Himmels hjertebånd knytter du alene ..." og mange mange flere, som jeg elsker så højt ..
Men ellers tror jeg nok, du har ret i de forskelle, du nævner ..
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Citat: Den teologiske største forskel mellem IM og oase er deres helligåndsforståelse.
Det er ikke hele sandheden, således er der divergerende syn på Kirke, og på sakramenter. Endvidere er det divergerende syn på Helligånden ikke et udtryk for frygt i IM overfor Helligånden, men et andet fokus på hvad Åndens vigtigste opgave er. Slutteligt kan man af debatter andensteds her på JN udlede at der måske heller ikke er 100% samklang om Ordets autoritet.
Citat: Desuden er der flere lovsange i en oasemenighed fremfor en IM menighed.
Dette udsagn kan vist alene beskrives som et resultat af uvidenhed, Indre Mission og Folkekirken har genlydt af lovsang i mange, mange år, og så sent som, jeg tror det var forrige weekend, deltog 1800 unge IMere i JesusFest, der vist mere end noget andet i IM har fokus på lovsangsfest.
Citat: I IM er der nok en større skepsis overfor profetisk tale og tungetale.
Ikke skepsis, men en konservativ tilgang til forvaltningen, således vil vi i IM fastholde at hvis nogen har en tungetale rejser han/hun sig ikke blot op og lader den få frit løb, men undersøger om der er en til stede der kan udlægge den, hvorefter det i god ro og orden aftales med den mødeansvarlige hvornår det passer ind.
Citat: Tænk hvis der er ikke er en udlægning på en tungetale. Det er nok lidt overskriften i IM.
Og det er overskriften fordi anden praksis er forkert.
Citat: I oase siger vi at hvis Gud har givet en en tungetale kommer udlægningen også.
Men hvad så hvis den ikke gør???
Citat: I IM bliver det hele fyldt på i dåben, og der sker ikke en kontinuert opfyldning.
Så Ånden løber ud af den døbte til han er knastør? Som du nok kan fornemme provokerer dine fordomme om IM man en del, da jeg finder dem forholdsvis uberettigede.
Citat: I en typisk IM kirke er der kun salmer.
Al sang til Gud er vel lovsang?
Jeg er helt med på at du prøver at være neutral, men dine fordomme over for IM er alt for åbenlyse, så derfor mine småkommentarer
Hej Bjarne 1 og Grev Lindgren. Mange tak for jeres indlæg, som bekræfter mig i at min egen vurdering er Ca. den samme. Men jeg tror også forskellene udviskes med tiden, især hos de unge. Der er en af jer der skriver at man i I.M. får det hele i dåben. Ifølge dåbsretualet er det jo også rigtigt. Derfor har jeg så svært ved at tro på det der bliver tilsagt der. Jeg tror man blir født som Guds børn. Det er min fornemmelse at Oase ikke læner sig så meget op ad dåbsretualet, mon det er rigtigt? Men de valvmenigheder der er tilknyttet Oase, bruger de ikke det samme retual? Man lærer f.eks. ikke til Alphakurser spor om disse ting, men tar det gerne op når de tilslutter sig en menighed. Jeg tror ikke Jesus Begyndte at prædike dåb, men omvendelse, og så minder han os om dåben lige for sin himmelfart. Så selvfølgelig skal vi døbes på hans befaling. Julius
Citat:" Det er ikke hele sandheden, således er der divergerende syn på Kirke, og på sakramenter. Endvidere er det divergerende syn på Helligånden ikke et udtryk for frygt i IM overfor Helligånden, men et andet fokus på hvad Åndens vigtigste opgave er. Slutteligt kan man af debatter andensteds her på JN udlede at der måske heller ikke er 100% samklang om Ordets autoritet."
Jeg synes at du skulle komme med din udlægning af Helligånden. Jeg mener at Helligånden virke bedst kan beskrives som det som virker i ens indre liv. I biblen er det beskrevet i 1 kor brev kap 14 26ff. Det er iøvrigt svar på de andre af dine indlæg, bla omkring tungetalen.
Citat: "1800 Im'er til lovsangsfest."
Jeg synes at det er vildt fedt at man har lovsang, og samles 1800 mennesker. Mig bekendt vil IM nødig karakteriseres som en menighed. Ret mig hvis IM er en menighed,men er en menighed ikke en som uddeler nadver. Det er min definition på en menighed. Er IM i DK og Norge ved at være det samme. Se evt IMI kirken i stavanger, som er en foregangsmenighed for Nordens IM kirker. Det vil jeg bare glæde mig over.
Citat: Så Ånden løber ud af den døbte til han er knastør? Som du nok kan fornemme provokerer dine fordomme om IM man en del, da jeg finder dem forholdsvis uberettigede.
HMM: ok jeg synes det er alletiders hvis vi påkalder helligånden på samme måde. Feks "kom helligånd og beder om at Guds Ånd må komme at fylde dig fuldstændig vildt op". I Stavanger IM planlægger de et seminar omkring "Cause the fire." med folk fra Toronto. Er folk i danmarks IM på samme vej? Som tidligere i mit svar vil jeg meget gerne høre om dit syn på Helligånden. Hvis jeg har misforstået noget synes jeg at du skal rette mig istedet for at blive forarget.
Citat: Al sang til Gud er vel lovsang?
Jo der skulle nok have stået nyere lovsange. Jeg nyder også de gode gamle salmer.
Tusind tak for alle dine indlæg. Deter virkelig fedt at der er nogen der påtager sig opgaven som ordstyrer. Må Gud velsigne dig i den opgave, og vigtigst af alt lede folk til tro.
Jeg nyder virkelig de gode gamle salmer. Den salme som du nævner er kanon god. Det er både "I al sin glans", "Ånd over Ånder" er rigtig dejligt at synge. Derfor kan vi heller ikke undvære de gamle lovsange/salmer. Der er noget mere dybde i mange af dem fremfor de nye. Jeg skeldner mellem nye lovsange og så de lovsange som findes i salmebogen. (Jeg erkender at jeg satte et lighedstegn med gamle lovsange i salmebogen og salmer i mit tidligere indlæg, men det er vel egentlig et spørgsmål om ord. )
Alle lutherske valgmenigheders dåbsretual ligner meget en alm folkekirkes dåbsretual. I starten da jeg kom i en oasevalgmenighed var der i min kirke dog et par ekstra ting (som jeg synes var smukke). Dåbsbørnene fik et dåbslys. Det skulle brænde hvert år på deres dåbsdag.
Nu er alpha et Kursus udviklet i England. Dåben står der ikke så meget om. Menighederne der bruger det er både pinsekirken og Oasemenigheder. Målgruppen er nye kristne og i DK er det typisk folk som er døbt. Her gælder det om at de genfinder deres dåb og kristendommen.
Min holdning er at man får det hele i dåben. (hovedhjørnestenen.). Nu er det bare spørgsmålet om du vil bruge hovedhjørnestenen(Jesus) til noget eller man finder en anden hovedhjørnesten. Hvis du vil bruge Jesus hovedhjørnesten får man desuden få heligånden, og bliver konstant fyldt med den. (som vin). Det er det jeg skrev i et andet indlæg.
Jeg er enig med dig i at forskellen mellem IM og oase med tiden vil blive udvisket. I Århus er der rigtig mange IM'er som bruger en oasemenighed som deres kirke og missionshuset til deres møder.
Grev Lindgren
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 26/02/2003
Indlæg: 834
Sted: Aalborg
Tror ikke vi er specielt uenige, men netop når det gælder Åndens virke er det mere end nogensinde nødvendigt at være entydig, da Ånden tillægges både det ene og det andet, som ikke er dens gerning.
Helligånden er sendt til os som talsmanden, som den der overbeviser om synd og om nåde. Lad mig citerer Grundtvig:
Citat: Kom, sandheds Ånd! og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv, og at ej du af andet ved end ham vor sjæl til salighed!
Kom lysets Ånd! og led os så, at vi på klarheds veje gå, men aldrig dog fra troens grund et hårsbred vige nogen stund!
Gud Faders Ånd! kom til os ned med Himlens ild: Guds kærlighed! Læg på vor tunge nådens røst med livets ord til evig trøst!
altså er Helligåndens primære opgave at vidne om Kristi soning og overbevise til frelse, endvidere er Åndens gerning at være Guds nærvær hos den enkelte og i Kirken. Confessio Augustana taler direkte om at Ånden forsvarer os mod det onde, mod syndens magt.
Jeg vender mig generelt imod at Helligåndens virke formindskes til kun at handle om nådegaver etc. når dens primære virke er mere anderledes væsentlige elementer, såsom den største nådegave af dem alle, troens nådegave.
Den forordning som Paulus beskriver i 1.kor. understreger lige præcis mit syn på forvaltning af eksempelvis tungetale, jeg fokuserede dog primært på at hvis ikke der er en til at udlægge skal vedkommende tie stille.
Og nej IM er ikke en menighed, men en del af folkekirken.
Jeg ved ikke hvad IM i Stavanger planlægger, men hvis det på nogen måde har forbindelse til hvad der ellers er kommet fra Toronto, håber jeg på ingen måde at det kommer til IM i Danmark. At falde om på gulvet og skrige som dyr er ikke Åndens gerning, i det hele taget tager jeg afstand fra det man kalder "Manifestationer".
Citat: Hvis jeg har misforstået noget synes jeg at du skal rette mig istedet for at blive forarget.
Blev heller ikke forarget, men provokeret en smule, men nok mest af alt ked af det, fordi jeg som IMer evig og altid får tudet ørerne fulde af at vi ikke er karismatiske, og det er bare ikke sandt, vi kalder os ikke karismatiske og mange af os stiller store spørgsmålstegn ved den karismatiske bevægelse, primært fordi den er økumenisk, men derfor er vi vel stadig åndsfyldte.
Lad mig slutteligt citerer nikænoens pasus om Ånden:
Citat: Og på Helligånden, der er Herre og gør levende, som udgår fra Faderen og Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, og som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolsk kirke. Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse og ser frem til de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
Nej jeg tror heller ikke at vi er specielt uenige. Oase og IM er meget lig hinanden om man vil det eller ej.
Citat: Jeg vender mig generelt imod at Helligåndens virke formindskes til kun at handle om nådegaver etc. når dens primære virke er mere anderledes væsentlige elementer, såsom den største nådegave af dem alle, troens nådegave. Helligånden er meget kompleks og meget mere end blot nådegaver, men det er nu ikke en uvæsentlig ting. Jeg er enig om at troens nådegave er den største. Der er dog en som man også bør have og det er profetisk tale. Jf 1 kor 14 1ff. Profetisk tale er at tale ind i menneskers liv eller forudser noget via ånden. Læs evt apg 11 27-30.
Jeg synes at der er meget fordømmelse af det som sker i Toronto. Nu har jeg selv oplevet at blive fyldt af Helligånden på en sådan måde at jeg ikke kunne stå på benene. Det var temmelig vildt men også godt. Jeg råbte ikke som et dyr og det var på sin vis stille og roligt. Det var en meget stærk oplevelse.
Slutteligt er det måske hovedspørgsmålet her i denne sektion. Du skriver at du er skeptisk overfor den karismatiske bevægelse fordi den er økumenisk. Julius har netop stillet det spørgsmål om IM ikke skulle være økumenisk? Men jf. Netmissionæren er den side måske også fortid.
Jeg tror ikke der er så meget forskel på I.M. og Oase, ikke så meget at det bør betyde noget for at holde møder sammen. Men det er som om Bjarne synes det er forkert med økomenisk samarbejde. Jeg kan ikke forstå det. Jeg har været med i den karismatiske bevægelse fra ca. 1976 da var den mere økomenisk. Jeg har også været med til at starte Oase på landsplan og lokalt, men det var nok en fegl. Det er som om der var mere liv i bevægelsen før den blev organiseret. Jeg tror ikke man kan fremme åndelig liv ved at lave endnu en missionsforening. Det er nok også en fegl at jeg er for lidt luthersk, det så man ikke så meget på førhen. Min bøn er hver dag VÆKKELSE FORNYELSE og ENHED mellem os der hører Jesus til. Jeg har den tro at det hænger sammen for at vi kan opleve en sand vækkelse med Guds ord i højsæde. Julius
selv om vi forfærdelig gerne ville være det. 
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.