Hej alle,

på et tidspunkt holdt min tidligere præst (i Folkekirken) en karismatisk gudstjeneste.

Jeg inviterede mine ikke troende forældre med, fordi jeg ville vise dem, hvordan man også kan holde en gudstjeneste i Folkekirken.
De deltog i nadveren.

De er sådan lidt, min mor vil gerne tro på Gud, og gør det måske inderst inde også lidt, men hun kender intet til dogmer og ritualer og liturgi osv.
Min far .. han er ateist. Han er intellektuel og meget humanistisk anlagt. Ved ikke hvorfor han deltog i nadveren.

Jeg vil gerne høre Jeres mening; Hvad betyder det at spise sig en dom til (i nadveren), og hvad er det, mine forældre har gjort ved at deltage (uværdige?)? Har de spottet Guds hellige Sakramente idet de jo ikke decideret er troende.?

mvh
Tau.

Hej Lars Peter,

tak for svaret.
Jo vi har talt om kirkebesøget bagefter, men ikke lige om selve det at de gik med til nadveren. .. Jeg kunne ikke lide at grave i det, jeg glædede mig bare over, at de gik med, for jeg håber og tror, at det var ok, at de gik med.

Ja, det kan meget vel tænkes, at de, fordi jeg inviterede dem, tænkte, at de så også var velkomne ved Herrens Bord. Og præsten sagde også lige inden nadveren, at "enhver er velkommen", det var måske især de ord, som fik dem til at føle, at så måtte også de godt deltage, selvom de normalt ikke kommer i kirken.

Dit indlæg fik mig til at tænke videre, og nu tror jeg, at jeg er afklaret med det, som skete. Mange tak for input.!

mvh
Tau.

Hey Tau

Nej, det har de ikke.

Det er klart ud fra sammenhængen i 1. kor, at det drejer sig om dem, der ikke vil dele deres mad med dem, der intet har.

Jeg er ret sikker på, at Gud kan håndtere, at nogle knap så sikre/ikke-troende tager del i nadveren.
Faktisk er det jo et sted, hvor Gud møder os, så derfor er det måske netop godt, hvis folk, der ikke endnu følger Jesus, deltager.

kh
stef

Hej Stef

mange tak for dit indlæg.

Jeg tror selv, at det med ikke at spise sig en dom til, det gælder dem, som enten spiser Kristi Legeme ved en sort messe, fordi de dermed spytter på det og kaster vrag på Kristi offer, eller dem som kun går med for at gøre grin med det hele.

Men muligt at det måske endda gælder flere, nemlig også de nærige.
Kommer i tanker om, at Niels Hausgaard i sit show for nylig sagde; Jeg synes, at de nærige skulle tvinges til at være sammen med andre nærige, i al evighed, se dét må være helvede... ( i forbindelse med snak om, hvorvidt helvede findes).

mvh
Tau.

Hej Tau.

Der står, at man spiser og drikker sig en dom til, hvis man ikke agter på legemet (om det er kirkens legeme eller Kristi legeme i sakramentet, er der ikke enighed om, måske begge dele?), men jeg tror, der er forskel på uvidenhed og på bevidst foragt.

Jeg mener alligevel, at man kan udlede af teksten, at nadveren er for de døbte og troende. Derfor ville jeg nok personligt have gjort opmærksom på det inden gudstjenesten. Det kan måske være lidt svært at gøre rede for det bagefter.
Hvis de vil med en anden gang, kan du evt. på en venlig måde gøre opmærksom på det, og sige at det er noget, du har fundet ud af senere. Det er jo en ærlig sag.
Men mht. deres stilling overfor Gud, tror jeg ikke at man kan sige at deres deltagelse har gjort den bedre eller værre (hvis de ikke tror). Så jeg tror ikke det skal bekymre dig mere end det faktum, at de ikke er troende i øvrigt, hvis de ikke er det. (Ikke fordi jeg mener det er ligemeget med sakramentet, men håber du forstår, hvad jeg mener.)

I øvrigt, første gang jeg selv var til alters, var til en høstgudstjeneste med spejderne, hvor min mor var med. Jeg var ca. 8 år. (Vi fik ikke en kristen opdragelse, men jeg tror heller ikke min mor var ateist som sådan. Hun var opvokset i et kristent hjem, så hun vidste godt, hvad der foregik i kirken.) Hun spurgte om jeg ville med til alters. Jeg havde aldrig hørt om det eller set det før, men den forklaring, jeg fik, var bare, at præsten delte brød og vin ud, som man skulle spise, men det kristne / åndelige indhold sagde hun ikke noget om. Så da deltog jeg uden at vide, hvad det var (jeg kunne heller ikke rigtig få fat i, hvad det var for noget, præsten sagde, da han delte det ud... ). Jeg tror nu ikke jeg spiste mig en dom til dengang. Det drejede sig jo om, at jeg simpelthen ikke vidste, hvad det var - ikke om foragt eller at spise for meget, så de andre ingenting fik.

Mvh. Anne.

Hej Anne

tak for svaret.
Næh, sålænge man ikke spiser alle oblaterne selv, så går det nok, når man så oveni kun er uvidende og ikke foragtende overfor Kristi Legeme.

Jeg vidste heller ikke selv, dengang, at nadveren er for de troende. Tror også min daværende præst, som ellers er ret bibeltro og IMsk mente, at enhver var velkommen , fordi han mener, at alt i kirken er for alle.

Enhver betyder enhver - er velkommen.
Sådan er det hos ham.
Han ville nok aldrig sige til nogen, at de ikke burde deltage i nadveren, for for ham er det vist sådan, og også for mig tror jeg, at når nogen vil deltage i nadveren, have et barn døbt, osv., så er det af det gode.

Så er det fordi, de et eller andet sted forsøger at gøre det rigtige i forhold til sig selv og til Gud, og det må vi ikke hindre dem i.
Præcis som Jesus siger til sine disciple; Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i.
Sådan er vi alle jo Guds børn, Guds små, og derfor må vi komme til Ham, som vi er, og hvor vi er, altså hvor vi er i forhold til livet og livet med Ham. Også selvom vi stadig famler rundt og ikke ved, hvad ben vi skal stå på i forhold til Ham.

Gir det mening?

mvh
Tau.

Hej tau -

- for mig giver det i hvert fald fin mening, det du skriver her.
Jeg vil endda tilføje, at nadveren netop er for syndere - for de uværdige !
De, som føler sig værdige, er det jo nok ikke ...

Også i min kirke er også alle velkomne ved Herrens bord, både små og store, og der er ingen, der checker hverken tro eller medlemskort! Om man vil modtage Jesu Kristi legeme og blod, må den enkelte gøre op med sig selv .. og tilskyndelsen til at deltage tror jeg kommer fra Guds hellige Ånd ...

Jeg var selv i kirke rigtig mange gange, inden jeg kunne få mig selv til at deltage .. Den første gang var var et særlig stort øjeblik, husker jeg, og det er stadig lige så stort for mig hver eneste søndag, men den første gang var en overvindelse, og det er det bestemt ikke mere - nu vil jeg meget nødig springe en søndag over.

Jeg hørte om én, der blev bedt om at forklare, hvorfor han dog insisterede på at komme i kirke og til alters hver eneste søndag, og som svarede: "Det er fordi, jeg kun har tro til en uge af gangen!" ..

Når præsten fremsiger indstiftelsesordene, har han gjort, hvad han skal gøre - så har han jo sagt, hvad brødet og vinen ér.

Inden indstiftelsen vil præsten fremsige bønnen:

Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er til stede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod
til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
Rens os fra synd,
og styrk os i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
og lad os med alle troende blive ét i dig,
ligesom du er ét med Faderen. Amen.

- og således vil deltagerne, hvis de hører efter, vide, hvilken fantastisk gave de modtager, og hvilket under det er ...

kristina

Hej kristina

ja, sådan tror jeg også, det skal være, at enhver er velkommen til nadver.
I hvert fald i folkekirken, som jo er en rummelig kirke i modsætning til RKK, som slet ikke er spor rummelig på dét punkt.

Jeg kender godt bønnen, du citerer.
Men mangler der ikke noget, mener i hvert fald at Asbjørn Hansen (min præsteven) siger noget om at Gud må "styrke os i det indre menneske"..? Er det mig, som hører syner mon?
Ellers lyder hans ord og bøn fuldstændig, som du har citeret fra din kirke.
Synes det er en rigtig god bøn.

Hos os er nadverritualet så langt, at jeg faktisk kan blive lidt fraværende imens. Det tager simpelthen for lang tid. Ca. et kvarter tager det, fra den første nadverbøn bedes (af præsten), til man rent faktisk rejser sig og går på to lange rækker op for stående at modtage nadveren.
Det er for lang tid for mig..lyder nok lidt slapt, men det er faktisk sandt.
Synes selv det er lidt pinligt, at jeg ikke "kan vente", men det tager altså bare en krig, synes jeg...det er nærmest 1/3 af Messen, som går med forberedelser og bønner op til selve uddelingen af nadveren.

Jeg ved ikke rigtig med det at være værdig eller uværdig til nadveren.
I os selv er vi jo nok uværdige, men i Kristus ér vi værdige, mener jeg.
Hvad siger du til det?

Mvh
Tau.