Jeg fandt dette på internettet. Det skulle angiveligt stamme fra et skrift skrevet af luther med titlen "Jøderne og deres løgne."

"De er de rigtige Løgnere og Blodhunde, som fra Begyndelsen og til vore Dage har fordrejet og forfalsket hele Skriften med deres forløjede Udlægning. Og al deres Hjerters ængstelige Sukken og Længsel og Haab gaar ud paa, at de engang maa behandle os Hedninger ligesom i sin Tid Esther behandlede Hedningerne. . . . Og hvor de elsker Esthers Bog, der stemmer saa godt med deres blodtørstige, hævngerrige, morderiske Begæringer og Haab. Aldrig nogensinde har Solen skinnet paa et mere blodtørstigt og hævngerrigt Folk end dette, som tror om sig selv, at de er netop Guds Folk, for at de skal og maa myrde og ødelægge Hedningerne! Og det er ogsaa det allerstørste, som de venter af deres Messias: Han skal ved deres Sværd myrde og ombringe den ganske Verden. Hvad de selv i Begyndelsen gjorde hele Verden over imod os Kristne og stadig gerne vilde gøre, hvis de blot kunde. Ofte nok har de ogsaa forsøgt det og har derfor faaet ordentligt paa Snuden. Men derom maaske mere senere."

Har Luther virkelig skrevet dette???

MVH Jakob.

Hej Jakob S

Jeg kan ikke rose mig af at have alverden forstand på Luther og hans skrifter.

Der findes en hjemmeside der hedder "lutherdansk.dk". Her kan du bl.a. finde et skrift der hedder "Om jøderne" skrevet af Luther i 1543.

Noget tyder på at dit eks. stammer herfra. Tonen er i al fald ganske ens. Prøv at se på det........

mvh Hans

Hej

Jo, det er godt nok rigtigt.
Det er sådan med Luther, at til sidst i hans "levetid" ændrede han kurs og blev jødehader... Sørgeligt nok...

Hej Jakob S

Ja, det er Luther, der har skrevet det. Han havde det samme syn på jøderne som store dele af hans samtid. Det kan og skal ikke undskyldes. Men prøv alligevel at læse teksten igen og skift "jøderne" ud med "muslimerne". Så adskiller det Luther siger sig ikke meget fra det, som flere vigtige politikere og debattører siger i dag. Racisme/etnocentrisme er desværre stadig et stort problem.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej alle - her er et link til svarpanel-svar på spørgsmålet Var Luther antisemit?

Godt, at det ikke er Luther, vi lutheranere tror på !
(det ville sandelig heller ikke være i hans ånd)
men derimod
Sola Christe
Sola Gratia
Sola Fides
Sola Scriptura

(alene Kristus, alene af nåde, alene ved tro og .. alene ved skriften ..)

Tak til Luther for hans hjælp til at læse det, som skrevet står .. i Bibelen!

kristina

Amen!

Hej Jakob

Ja, det er Luthers ord. Luther var en af historiens største antisemiter. Som en anden brugere skrev, så var antisemitismen godt udbredt i de kristne kredse i 1500-talet.

Bogen "Jøderne og deres løgne" er fra 1543 og der findes mindst to danske oversættelser. Afdeling for Religionsvidenskab på KU skal have en udgave fra 1938 i deres bibliotek.

mvh

Joppe

Hej Joppe

Dette er vist lidt af en overdrivelse:

Citat:
Luther var en af historiens største antisemiter

Men jo, det er frygteligt, at en person, som har så stor inflydelse på en kirkesammenhæng, skal have et så træls standpunkt.
Jeg hørte engang et foredrag af én, som tog dette tema op om Luther, og prøvede at gå bag om, og kigge lidt på Luthers motiver (det har sikkert været båret af en vis lutherkærlighed). Ifølge ham, lagde Luther ud med, at have et positivt syn på jøder - men skiftede på et tidspunkt kurs, da han fandt ud af, at to jødiske undervisere på et kristent universitet redegjorde for, at man skulle omskæres før man kunne blive rigtig et af Guds børn (selvfølgelig sagde de det, kunne man så sige) - men det fik åbenbart Luther til at 'koge over'.

Bl.a. derfor, lad os 'lutheranere' dog skifte navn fra 'en evangelisk luthersk kirke' til en 'evangelisk katolsk kirke'!

Jón

Luther var vel at betragte som antisemit - ikke?

Hej

Ja, den forklaring du kommer med, hører man ofte fra lutherske teologer. Ikke-luthersk forskning siger noget helt andet. Spørgsmålet er hvem man skal tro på.

Flere italienske historikere siger at Mussolini var en meget misforstået mand og at han havde sine grunde til at koge over. Anti-fascister siger noget andet. Hvem skal man tro på?

I den sidste ende er det fuldstændigt ligegyldigt om Luther var antisemit eller ej, da det ikke har påvirket den religiøse retning han grundlagde. At være politisk korrekt og begynde skifte navn, er at overdrive.

I mine øjne, baseret på ikke-luthersk forskning, var Luther en af historiens største antisemiter. Hitler nåede ham ikke til sokkeholderne. Det er, historiskt set, meget interessant, men når vi taler om lutheraner så er det helt underordnet.

Så behold navnet Lutheraner. Det er jo næppe den antisemitiske holdning hos Luther navnet kommer fra.

mvh.

Joppe

Citat:
I mine øjne, baseret på ikke-luthersk forskning, var Luther en af historiens største antisemiter. Hitler nåede ham ikke til sokkeholderne.

Nu er det da vist dig, der koger over. Jeg har ikke læst "jøderne og deres løgne", men jeg har da set citater, og der er da ikke noget der tyder på, at Luther gik ind for drab på jøder. Jeg vil i hvert fald gerne se eksempler på dette, hvis jeg skal acceptere din konklusion. Og hvis han var lige så rabiat som Hitler, så er det for mig ikke "underordnet". Så mener jeg som Jon, at vi må overveje at skifte navn af hensyn til jøderne.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Joppe

Ja, det virker lidt underligt, at skulle prøve at bortforklare Luthers synspunkter. Jeg håber ikke, at han er så slem, som du gør ham til - men du har sikkert ret i, at jeg måske glorificerer ham mere end jeg burde.
Mit problem med at kalde mig luthersk bunder ikke i, at Luther var antisemit - men i, at jeg synes, det er åndsvagt, at opkalde et kirkesamfund efter en anden person end Jesus! Vi kan selvfølgelig ære hans minde! Opkalde en kirke efter ham osv - men ligefrem at definere os med udgangspunkt i hans navn bryder jeg mig ikke om (selv om jeg ofte gøre det for nemhedens skyld:))

Jón

Hej Moe og I andre - -

Ja, jeg kunne også godt tænke mig at kalde vores kirke for noget andet end lige luthersk - og ikke kun af hensyn til jøderne, også fordi andre trossamfund tit har den opfattelse, at Luther var en slags ufejlbarlig pave for os, hvad der jo bestemt ikke er tilfældet.

Men jeg tror ikke det er muligt at ændre på vores kirkes navn, og selv om det var, forstummede kritikken næppe ..

Jeg forsvarer ikke Luthers udfald mod jøderne, og hans andre grove reaktioner - han gik da helt amok!

Jeg har hørt - hvor mon? - at han i lighed med mange i urkirken troede at Jesu ord i Åbenbaringsbogen »Ja, jeg kommer snart.« skulle fortolkes sådan, at hans genkomst og dommens dag ville finde sted i deres egen levetid, eller umiddelbart efter, hvad der jo i hvert fald ikke var belæg for.

Hans grove kommentarer, som måske skyldtes hans panik over, at jøderne ikke havde omvendt sig her i sidste øjeblik, er særdeles velkendte: Han kaldte paven for Antikrist og sine modstandere for dromedarer, æsler, ulve, slanger aber osv.

Uanset årsagen er der ingen grund til at bortforklare eller undskylde Luthers helt vanvittige reaktioner, men for at afbalancere en lille smule, vil jeg her citere ham for også at have skrevet følgende, som viser, at han også var dybt rædselsslagen ved tanken om, at det i virkeligheden kunne være ham selv, der tog fejl:

"Åh, næppe har jeg med al min møje og alt mit arbejde og med velbegrundede skriftord kunnet retfærdiggøre for min egen samvittighed, at jeg ene mand har turdet optræde mod paven, anse ham for Antikrist, biskopperne for Antikrists apostle og universiteterne for hans horehuse.
Hvor ofte har ikke mit hjerte bævet, anklaget mig og foreholdt mig deres stærkeste argumenter:
Er du alene klog?
Skulle de andre alle være vildfarende og have faret vild så længe; hvad om det er dig, der farer vild og fører så mange mennesker i vildfarelse, som så alle vil blive evigt fordømt?"

Kan nogen kristens anfægtelse antage større dimensioner? Næppe.

Lad mig i denne forbindelse citere Leif Andersens kloge ord om anfægtelse:

"Jeg vandrer i tro, ikke i skuen - derfor er jeg stadig på vej hjem.
I anfægtelsen er mit "endnu ikke". Men i denne tro er jeg retfærdiggjort - derfor er jeg allerede nået frem.
I retfærdiggørelsen er mit "allerede nu".

Der findes sikkert en fuldstændig "tvivlsløs" tro: den veltilfredse selvsikkerhed, der aldrig anfægtes og aldrig tvivler. Men den kan nok være lige så død og fortabt som vantroen ...

Den salige vished er vist aldrig fuldstændig helt fri for anfægtelse.

Selv apostlen Paulus kunne skrive (1.Kor. 9,26-27): Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Ja, den bævende angst for at tage fejl er kristnes fælles grundvilkår - midt i troens vished. Og når vi vedkender os den angst, og lader være med at forsøge at fortrænge den, men lægger den frem for Gud i bøn, så kommer vi styrkede igennem. Hver gang!
Det er i hvert fald min erfaring ..

kristina

Nu mindes jeg, som jeg læser Luther at han ikke var sen til at give sin mening til kende!.. Fx under opstanden i tyskland, mente han fx at Kejseren var i sin gode ret at tye til alle midler for at dæmpe stemningen og opstanden..

Luther syntes at altså at de nedslagtninger der skete var iorden, ja Luther delte altså ikke Ghandis passive indstilling :P

Jeg synes Joppe har en god pointe, Luther var antisemit, desværre.. men mennesker er jo ikke perfekte, Augustin som må være en endnu større personlighed havde jo også ridser i lakken, via hans sekttid hos manikæerne og han meget vilde livsstil :P

- Lars

Luther var en stridsteolog i mine øjne, ærgeligt han havde nogle skæve syn på tingene fra tid til anden, men det har så mange andre osse.. Men man skal som du siger nemlig også fremhæver alt det gode han stod for

Luther = antisemit og anti-katolik :P

- lars

Citat:
At skriftet "Jøderne og deres løgne" blev genoptrykt i '70erne af National-Socialistisk Ungdom siger desværre en del om hvad der står i dette hæfte.

Det skal lige nævnes, at jeg fandt citatet (hele bogen ligger til rådighed der) på en højreorienteret fascistisk hjemmeside som benægter at holocaust nogensinde har fundet sted. Luther bliver derved altså stadig - og med god grund kan man vel sige - en slags katalysator og retfærdiggører for fascistisk og racistsisk handling, og det er da et meget konkret og reelt problem, som kirken og lutheranere burde gøre noget ved, for hvis ikke ansvaret er deres, hvis er det så???

Hvorfor har man ikke officielt taget afstand fra luther?

Citat:
Derfor hævder forfatteren til Wiki-artiklen så at Luther ikke var antisemit (som begrundes racemæssigt), men anti-jødisk.

I så fald var Hitler altså heller ikke antisemit! Okay!

Hej Jakob S du spørger:

Citat:
Hvorfor har man ikke officielt taget afstand fra luther?

Jeg tror, det kan skyldes at det ville være uoverkommeligt officielt at tage afstand fra alt det, som vi ikke tror på! (bl.a. Luthers syn på jøder)

Vi fortæller hellere, hvad vi tror på, og det kan vi gøre ved at henvise til

den apostolske trosbekendelse,
den nikænske trosbekendelse,
den athanasianske trosbekendelse,
den Augsburgske Bekendelse - også kaldet Confessio Augustana
og Luthers lille katekismus

- som er det evangelisk-lutherske (= folkekirkens) trosgrundlag.

kristina

En tilføjelse om den kære Luther:

"Om jøderne og deres løgne",
at »Man burde sætte ild på deres synagoger og skoler, og alt det som ikke vil brænde op burde man
kaste jord over og dække til, så at intet menneske i al evighed kunne se noget af det mere. Og dette skulle man gøre til vor Herres og kristenhedens ære, så at Gud kan se, at vi er kristne, og ikke har tålt eller tilladt sådanne offentlige løgne, forbandelser og bespottelser... Man skulle også
rive deres huse ned og ødelægge dem. For de gør det samme dér, som i deres skoler. Derfor skulle man lægge dem under et halvtag eller i en stald, som sigøjnere... Man skulle fratage dem alle deres bønnebøger og Talmud-skrifter, som lærer den slags afguderi, løgn, forbandelse og bespottelse... Man skulle ved straf på liv og lemmer forbyde deres rabbinere at undervise... Man skulle hos os forbyde dem offentligt at prise og takke Gud, samt bede og undervise, under trussel om tab af liv og lemmer.«

Og som om det ikke kunne være nok, tilføjer Luther, at »I en sådan (retfærdig) krig, er det kristeligt og en kærlighedsgerning fortrøstningsfuldt at kvæle fjenden, at plyndre, at brænde og at gøre alt det som er skadeligt, indtil man har overvundet dem. Selv om det nu ikke ser ud til, at det at myrde og brænde er en kærlighedsgerning, så at en enfoldig sjæl måske kan tro, at det ikke er et kristent værk og at det ikke sømmer sig for en kristen at gøre det; så er det alligevel en kærlighedsgerning...«
Dermed være naturligvis ikke sagt at medlemmer af Folkekirken i vor tid ville bakke op om sådanne Luther-udtalelser, eller at danskere som var medlemmer af Folkekirken ikke skulle have mulighed for at opstille til Folketinget. Alligevel synes jeg, at det på baggrund af foranstående citater er ikke så lidt af et problem, at man stadig kalder Folkekirken for Luthersk-Evangelisk.

Lige apropos Luthers noget grove vendinger, så sad jeg i går og læste hans kommentar til 1. Kor 7 (tror jeg), hvor han konkluderede:

Den ægteskabelige stand er guld, den gejstlige stand er lort (tysk: Dreck). Tænk at en af protestantismens største forkæmper tog sådan nogle ord i sin mund...

Jeg var flad af grin

Mvh. Steffen

Hej Steffen

hvorfor er det sjovt ? Luther var jo fuldstændig anti pave og anti alt muligt gejstligt, så det var vel, hvad man kunne forvente af ham. Og I lægger jo også meget vægt på det almene præsteskab og ikke så meget på det gejstlige præsteskab?

mvh
Tau.

Hej Steffen - - jeg tror vi skal tænke på, at ord ikke har samme betydning i dag som dengang.

Jeg hørte forleden et foredrag om sproget, foredrageholderen forklarede, at hvis vi forestillede os at vi stillede op i en lang række, en person fra hver generation, fra i dag og tilbage til Valdemar Sejr, så ville alle kunne forstå dem, de stod ved siden af, og også den næste og den næste igen, men så ville det begynde at knibe gevaldigt.

Selv Chr. IV ville hverken vi eller Valdemar Sejr umiddelbart kunne tale med. Og da heller ikke Luther, selv om vi var gode til tysk i skolen.

Bare i min levetid er det sket en masse med ordene. I dag kan jeg sagtens, selv i pænt borgerligt selskab, sige, at jeg har trådt i en hundelort, men da jeg var barn var det helt utænkeligt at jeg skulle tage et sådant ord i min mund.

Og selv om det er længe siden jeg var barn, er der endnu meget længere til 1500-tallet, hvor Luther kom med sine verbale udfald, så direkte oversættelser kan godt være meget misvisende.

Et lokum var engang et særdeles fornemt ord (lat. for "sted"). Da jeg var barn var det et forbudt og meget frækt ord, og nu i dag vistnok nogenlunde acceptabelt. I hvert fald hvis det er beliggende nede i gården ... .. og sådan er der så meget ...

kristina

Spændende.

Men jeg tror (han må jo rette mig, hvis jeg tager fejl) at Steffen netop mente at ordet ”lort” dengang var et fy-ord, hvilket det jo ikke rigtigt er i dag.

Men du har helt ret i, at direkte oversættelser kan være ”farlige”. Personligt kan jeg ikke sige meget andet end ”en fjende mindre” på tysk, så jeg kan ikke komme med guldkorn i denne sag. (Hvorfor skulle man dog også være hip og vælge fransk i skolen)
(tror sku de har ret, dem der siger at "teenage" er en hjernesygedom )

Mvh
Kristian

Hej Kristian

Citat:
(tror sku de har ret, dem der siger at "teenage" er en hjernesygdom )

Nah - sygdom og sygdom - jeg så en af slagsen med en T-shirt med "UNDER OMBYGNING!" både for og bag!

kristina

Jeg tror ikke, man skal lægge noget dybere i det, og "Dreck" har sikkert også en nuanceforskel... Jeg syntes bare, det var vanvittigt morsomt

Jeg har flere jødiske venner - og det, jeg vil prise dem for, er deres særdeles veludviklede sans for humor. Der findes næppe noget trossamfund, som har udviklet en så sofistikeret form for humor.

Her er en historie, som en af disse venner fortalte:

En katolsk præst, en lutheransk ditto og en rabbi fulgtes ad fra en by til en anden. Det var meget varmt, og da de kom til en sø, besluttede de at tage et bad - uden badetøj forstås! Da de havde plasket rundt et stykke tid, begav de sig op af vandet for at iføre sig deres tøj.

Men ak og ve, der kom et køretøj på vejen, og i det sad der en del kvinder.

Den katolske og den lutheranske skyndte sig at dække deres sparsomme genitalier, hvorimod rabbien dækkede sit ansigt.

Da vognen var borte, spurgte de to kristne prælater rabbien, hvorfor han dog havde dækket sit ansigt og ikke gjort som dem.

Rabbien svarede: I min menighed kende vi hinanden på ansigtet!