Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#74179 - 31/10/2006 17:30 Ikke kristen præst
Jaric
Bruger

Reg.: 30/04/2004
Indlæg: 106
Sted: Albertslund
Ja jeg var til en gudstjeneste i søndags for unge - eller for konfirmander, viste det sig. Anyways, præsten holdt en gudstjeneste som virkelig fik mig til at tænke - fordi jeg blev forarget altså.

Hun havde valgt tre salmer som var temmelig tomme, og så en sang som handlede om 'at gribe livet' altså ikke noget kristent.
Hendes prædiken var rettet mod konfirmander, næsten uden Bibel referancer og handlede om at 'være sig selv' og 'tro på sig selv' og den slags ting.

Men hvad jeg reagerede på var hendes ord efter Trosbekendelsen (her frit citeret efter min hukommelse): "Det er ikke så vigtigt om I nu kan tilslutte jer alle de ting vi siger her (i trosbekendelsen) men bare I tror på en større kraft som kan hjælpe jer her i livet."

Og jeg tænkte bare: HVAD?! Og det gjorde to af mine kristne studiekammerater også da de hørte det, for det lyder virkelig ikke som om denne præst er kristen. Nu er mit spørgsmål, om en sådan præst hører hjemme i Folkekirken, og om jeg skal overveje stadig at dukke op til hendes gudstjenester? Jeg føler nemlig ikke at jeg har noget at gøre i en kirke hvor præsten ikke er kristen. Det skal så siges at der også i denne kirke er en præst som jeg helt sikkert ved er kristen - og hans gudstjenester kommer jeg til.

Håber nogen af jer andre kristne har nogen gode kommentarer/tanker til dette indlæg.

(c)Jars of Clay: "I'm enough a cynic to believe."

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#74180 - 31/10/2006 17:49 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Child-of-God
Bruger

Reg.: 07/07/2006
Indlæg: 144
Sted: -
Hej Jaric.

Generelt set tror jeg, man skal være yderst varsom med at placere etiketten "kristen" og "ikke kristen". Men lige netop det, du citere præsten for at have sagt, må jeg indrømme, jeg også chokeres over.

Jeg ville komme til hendes gudstjenester endnu nogle gange for at danne mig et større helhedsbillede af hendes forkyndelse.

Hvis forkyndelsen, for dig, fortsat er tom og hul, vil jeg skifte til en anden præst. Ikke for at dømme eller "straffe" præsten, men fordi du har brug for god åndelig føde. For at bevare dig selv tæt på vores Skaber og Gud.

† Child-of-God †

Luk. 24,5 "Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?"

Til toppen 
#74181 - 31/10/2006 18:05 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Thomas-C
Bruger

Reg.: 11/12/2005
Indlæg: 58
Sted: Rørbæk
Hej Jaric

Du kan jo konfrontere hende med det. Måske bede hende uddybe eller forklare for at undgå misforståelser. Og hvis du mener, hun tager fejl (det lyder meget sådan!) så sig det til hende - naturligvis ikke i en fordømmende tone. Argumenter ud fra Bibelen.
Det kan jo nemt ske, at du ikke rigtig for så meget ud af det, men så kan du lade være med at komme hos hende. (Bare du ikke lader være med at gå i kirke af den grund. Vigtig opfordring til alle! Husk din kirke! )

Venligst
Thomas

Frihed er at være bundet til Kristus

Til toppen 
#74182 - 31/10/2006 19:38 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Anonym
Anonym


Om præsten er kristen kan du ikke vide, men hun fører konfirmanderne bag lyset.

Til toppen 
#74183 - 31/10/2006 20:35 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Jaric -
Sørgelig læsning!
Citat:
Nu er mit spørgsmål, om en sådan præst hører hjemme i Folkekirken, og om jeg skal overveje stadig at dukke op til hendes gudstjenester? Jeg føler nemlig ikke at jeg har noget at gøre i en kirke hvor præsten ikke er kristen. Det skal så siges at der også i denne kirke er en præst som jeg helt sikkert ved er kristen - og hans gudstjenester kommer jeg til.


Nej, en sådan præst hører ikke hjemme i Folkekirken, ej heller i nogen anden kristen kirke, det tøver jeg ikke med at sige.
Men, ak og ve, sådanne "præster" findes ..

Jeg mener, at du har ret, måske endda pligt, til at spørge den pågældende præst, om hun ikke føler sig forpligtet på det præsteløfte, som hun med regnskabsdagen for øje aflagde over for Gud og mennesker, både mundtligt og skriftligt, da hun blev ordineret.

Måske kunne du også foreslå hende at læse Jakobsbrevet 3,1: Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom ....

Jeg ville i dit sted ikke deltage i hendes gudstjenester (at komme til stede kan tolkes som en positiv og accepterende tilkendegivelse).

Nu går vi jo ikke i kirke for at checke præstens tro, men for at høre Guds ord og modtage sakramenterne, men da hun åbenbart ikke forkynder Guds ord, men sin egen private mening, ville jeg bede for hende, og fortælle hende at hun er på afveje med sin forkyndelse, og at hun har et alvorligt hyrdeansvar, som hun ikke har ret til at lægge fra sig.

Måske kunne du sende den pågældende præst en mail ..

Godt at høre, at hun har en kollega, som forkynder Guds ord rent og purt, som det hedder. Han har helt sikkert brug for opbakning - -

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#74184 - 31/10/2006 20:46 Re: Ikke kristen præst [Re: kristina]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Kristina
Citat:
Jeg mener, at du har ret, måske endda pligt, til at spørge den pågældende præst, om hun ikke føler sig forpligtet på det præsteløfte, som hun med regnskabsdagen for øje aflagde over for Gud og mennesker, både mundtligt og skriftligt, da hun blev ordineret.
Måske kunne du også foreslå hende at læse Jakobsbrevet 3,1: Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom ....


Nu kender jeg selvfølgelig ikke andet til præsten og situationen end hvad Jaric har skrevet, men man kunne godt være bange for, at hun ikke har noget særligt forhold til ord som "regnskabsdagen" og "dommen".

Guds fred
Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 
#74185 - 31/10/2006 21:06 Re: Ikke kristen præst [Re: ]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Jalokin, du har ret, jeg kan ikke vide, om hun er kristen eller ej (bl.a. fordi jeg ikke mere ved, hvad ordet betyder!) - så det har jeg ikke udtalt mig om!

(.. det plager mig lidt, at denne smiley er benævnt "selvtilfreds" ... !)

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#74186 - 01/11/2006 12:05 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Anonym
Anonym


*dybt suk*

Til toppen 
#74187 - 02/11/2006 13:33 Re: Ikke kristen præst [Re: ]
Jaric
Bruger

Reg.: 30/04/2004
Indlæg: 106
Sted: Albertslund
Til jer alle, tak for reaktionerne. Det skal siges at jeg har været til flere af hendes gudstjenester og ikke til dem har hørt hende sige den slags - men det ville nok også skræmme en del væk? Uanset hvad, så siger hun enten sin mening til den ene gudstjeneste, eller den anden, og det er i bedste fald dobbeltmoralsk - men hun er som person da et rart nok menneske som tog godt imod mig da jeg kom til kirken.

Men det med at konfrontere hende med det - bliver det ikke let anklagende? Eller også kommer jeg til at lyde som om jeg er ekspert i hvad det vil sige at være præst og hun ikke er, og ingen af delene er noget jeg har lyst til. Jeg ville egentlig have talt med ham den anden præst om det da jeg var til et foredrag med ham forleden, men jeg fik aldrig taget mig sammen... Jaja, man skal åbenbart også i dag være varsom med at tage for givet at præster tror på Jesus.. *dybt suk*

(c)Jars of Clay: "I'm enough a cynic to believe."

Til toppen 
#74188 - 02/11/2006 14:05 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Anonym
Anonym


Jeg vil godt tage afstand fra at frakende nogle mennesker kristennavnet. Det er en sag mellem hende og Gud hvor hendes tro befinder sig. Det er hverken vores plads eller opgave at dømme nogle folk ude eller inde. Det ved vi ærlig talt ikke en skoldet skid om.

Hvis du mener at hun er ubibelsk i sin forkyndelse er det din opgave som det er for os alle at reagere på det. Du behøver ikke umiddelbart at anklage præsten, tænker jeg, men du kunne jo bede om at få en uddybning af hvad hun mente, og så tage den derfra.

Til toppen 
#74189 - 02/11/2006 14:20 Re: Ikke kristen præst [Re: Jaric]
Sandheds-søger
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
Jaric skrev:
Citat:

Men det med at konfrontere hende med det - bliver det ikke let anklagende? Eller også kommer jeg til at lyde som om jeg er ekspert i hvad det vil sige at være præst og hun ikke er, og ingen af delene er noget jeg har lyst til. Jeg ville egentlig have talt med ham den anden præst om det da jeg var til et foredrag med ham forleden, men jeg fik aldrig taget mig sammen... Jaja, man skal åbenbart også i dag være varsom med at tage for givet at præster tror på Jesus.. *dybt suk*


Har du nogensinde hørt om en præst der ikke med glæde ville uddybe hvad han eller hun mente?

Du har lyttet til præsten, du vil gerne høre mere om hvad hun mener. Det betyder at du giver præsten feedback. Jeg er temmelig sikker på at præster ligesom andre mennesker bliver henrykt over feedback.

Tag dog og ring til hende og aftal et tidspunkt til at få en snak.

Mvh,
Lars Peter

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær