I debatten "Ordet" og andre debatter der har berørt samme emne, har megen fokus været på Ånden og sammes funktion, og meningerne er delte når det gælder Åndens gerning, derfor starter jeg nu en ny tråd, der sætter fokus på det at bedømme/skelne/discretio, Bibelen skriver at vi ikke skal dømme, og det er sandt, dommen er Guds, men der tales klart om at vi skal bedømme, ikke Ånden, men ånderne, og det må jo så dreje sig om at udskille hvad der er Guds ånd og hvad der er dæmonsnak.

Dette emne er ikke lige til, men yderst væsenligt for Kirkens ve og vel, specielt ind i en postmoderne tid (og nej dette er ikke for at diskutere postmodernisme, det blir' gjort rigeligt), men netop i en tid hvor alt langt ind i Kirken er "ligegodt" tror jeg skelning mere end nogensinde før er en nødvendighed.

Nu var der ingen der greb "tråden", så fortsætter på egen hånd, ved at opliste Hans Urs von Balthasars (Katolsk teolog og kardinal) fire kriterier for bedømmelse/skelning, for at høre eders mening derom. Er der tale om brugbart værktøj?

1. Den som er af Den hellige Ånd, søger ikke sin egen ære.
2. Den ånd der reducerer det ekstraordinære til almindeligheder er ikke af Gud.
3. Der, hvor succes og fremgang ophøjes til princip, er Den hellige Ånd ikke på færde.
4. Tilpasningens og lethedens ånd er ikke fra Gud.

Hans har som katolik taget sit udgangspunkt i en lang kirketradition og historie, hvor jeg selv som luthersk gerne sætter mere fokus direkte på Skriften, men jeg synes de rammer meget godt, måske fordi den bog jeg har dem fra er skrevet af en luthersk teolog og derfor er kriterierne skrevet ind i denne kontekst.

Kan du uddybe pkt. 2: Hvad vil det sige at reducere det ekstraordinære til almindeligheder?

Som jeg forstår kriteriet er det forfladigelsen, som når nogen siger at Jesus var et godt menneske, Jesus er mit idol, Jesus er mit forbillede, så er det i menneskelig term altsammen sandt, men væsentligst er det at påpege Jesu guddommelighed og menneskelighed ligeværdigt, da begge dele er lige sandt, hvis man kun vil tale om Jesus som et godt menneske, som et idol, som et fedt forbillede, almindeliggør man Ham, hvor Han burde omtales som det ekstraordinære han i sandhed er.