Hej Jalokin,

Citat:
Citat:
Man kan ikke læse en mening ind i teksten, som ikke kunne have været der for de oprindelige modtagere.

Udelukker man så ikke enhver profetisk læsning

Det kommer vel an på hvordan man definerer profetisk tale.

Jeg skulle mene, at profetisk tale var at komme med budskab fra Gud, fx ordet om Jesu død på korset, eller mere generelt: at lade Gud tale igennem sig. Og budskabet om Jesu stedfortrædende død for vores synder, det budskab bliver vel introduceret allerede i første mosebog? Så det har været aktuelt for "de oprindelige modtagere" helt op til os!

...som vel egentligt også er "de oprindelige modtagere" i en hvis forstand her.

Hej Simon - -

Jeg er enig med dig. Og jeg tror, at ordet "profetere" - eller "tale profetisk" - i vores tid fejlagtigt opfattes som at få noget nyt,fra Gud, eller at have evne til at spå om fremtiden. (Jeg véd, at der dog findes tilfælde, hvor Gud griber ind, f.eks. i en drøm, men så er det noget helt personligt og individuelt til den enkelte i en speciel situation, hvor personen så ikke er det mindste i tvivl om, hvad det skal betyde ..)

Men en præst, der i en prædiken forkynder ud fra Guds ord i Bibelen, så nogle kommer til tro ved hans forkyndelse, han har "profetiens nådegave."
Altså profetere = forkynde!

De gammeltestamentelige profeter talte om fremtiden, ja, men sandelig i lige så høj grad om deres nutid.

Nu har vi ikke brug for mere åndelig tale om fremtiden - - vi har jo vores Bibel, hvor Kristus er åbenbaret - alt hvad vi behøver at vide! Og hvordan vi skal forholde os i de mange små og store valgmuligheder, som vi alle har i vores hverdag - det har vi frihed til at selv at finde ud af ud fra Guds overordnede bud.

I Kol 2,16-20 skriver Paulus en advarsel mod menneskebud:

Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter.
Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus.

Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet ...

kristina

Hej Stef

Hvordan udleder du dette tolkningsprincip, som åbenbart har temmelig stor myndighed?

- Mads

Hej Simon!

Citat:
Det kommer vel an på hvordan man definerer profetisk tale

Burde have udtrykt mig lidt klarere - med profetisk tale mener jeg at forudsige, ting, der skal ske i fremtiden. Det er der mange eksempler på i Bibelen, og jeg er ikke sikker på det har givet mening for den almindelige bibellæser dengang (hvis man kan tale om det).

hej mads

er du da uenig?

kh
stef

En klargøring:

Princippet om at man ikke kan læse noget ind i en tekst som den ikke kunne have betydet for de oprindelige modtagere gælder for brevene.

Alle brevene er lejlighedsbreve, dvs skrevet ind i en bestemt situation og med et bestemt formål.

Hvis Paulus havde ment at "det fuldkomne" var NT, så ville korintherne jo være blevet ledt på vildspor, da de så måtte tolke teksten på en anden måde.

Derfor kan "det fuldkomne" ikke være NT.

Jeg tror ikke, at Paulus ville lede dem på vildspor og såvidt jeg kan se, får det ganske alvorlige konsekvenser for bibelsynet, hvis man vil argumentere for det.

kh
stef

Hej Stef og I andre - - jeg tror, at når Paulus i 1.Kor.13 skriver:

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.

- så kan han ikke mene andet end livet på den nyskabte jord, i Paradiset - efter dommedag, hvor der er gjort op med alt ondt.

Når Jakob skriver: (Jak. 1,16-18)

Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge.
Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger

så må det betyde, at gaverne, som vi stadig modtager her og nu, naturligvis altid i sig selv er fuldkomne - således også evangeliet, det glædelige budskab! - men at vi, som modtager dem, ikke selv er det.
Ikke endnu!

Kun i Kristus Jesus er vi fuldkomne, rene, retfærdiggjorte for Gud!
I vores egne og vores medmenneskers øjne bestemt ikke, men tværtimod meget ufuldkomne!

Kan vi mon blive enige om det?

kristina

Hej Stef!

Dejlig med enighed - bare en gang imellem!

Men så alligevel ... jeg kan godt forstå (tror jeg nok) og også acceptere, noget af det, som Magnus skriver ... jeg skrev jo nemlig også:

Citat:
.. så må det betyde, at gaverne, som vi stadig modtager her og nu, naturligvis altid i sig selv er fuldkomne - således også evangeliet, det glædelige budskab! - men at vi, som modtager dem, ikke selv er det.

Altså: Evangeliet er fuldkomment!
Og, tak og lov, vi har modtaget det! Det ér åbenbaret for os i al sin fuldkommenhed, altså ikke mere kun stykkevis, men fuldkomment, helt og aldeles - alt hvad Kristus Jesus har gjort for os, vi kan læse det hele: fra Kristi fødsel til hans død og opstandelse og himmelfart ..

Vi lever, nu, i det skraverede felt, hvor de to cirkler ved navn "allerede nu" og "endnu ikke" overlapper hinanden!

Forstår du hvor jeg vil hen .. ?

kristina

Tråden lukkes pga. længde. Man er selvfølgelig velkommen til at fortsætte debatten i nye tråde.

— Nikolaj, ordstyrer