Hmmm, du synes at mene, at valget af videnskabelig teori skal bygge på livssyn. For mig er sagen enkel - hvis man kan påvise en fysisk årsag til, at der skulle være grænser for evolutionens rækkevidde, kan man tage ideen alvorligt, videnskabeligt set. Indtil sådanne beviser foreligger, er ideen videnskabeligt set ren spekulation - i modsætning til den anerkendte evolutionsteori.

Da vi har passeret 100 indlæg i denne tråd, vil jeg gerne bede jer afslutte de debatter der er igang eller fortsætte dem i nye emnetråde. Denne emnetråd bliver snart lukket.

Grundtype-hypotesen er måske det eneste konkrete, kreationisterne nogen sinde er kommet op med. Nu mangler de bare at fortælle os, hvordan man ser, hvor grundtyperne starter og stopper.Til sammenligning ved evolutionsforskerne godt, at deres inddelinger af dyr i slægter, familier og ordener dybest set er arbitrær, og at der er i virkeligheden er tale om et kontinuert system.

Men vi kan da prøve at tage eksemplet med sukkerroerne, der maksimalt har et sukkerindhold på 18-20%. Først må det vises, at denne øvre grænse ikke er fysiologisk, dvs. at de slet og ret er umuligt at presse mere sukker ind i roden, genetisk variation eller ej.

Hvis det er fysiologisk muligt at hæve sukkerindholdet, må vi se, om vi det kan lykkes os at hæve det (vi må gå ud fra, at målposten er sat ved 18-20%). Må vi bruge genmodificering? Indsætning af nye gener er egentlig blot mutationer, der endnu ikke er opstået. Hvor længe skal vi blive ved med at teste? At vise at noget ikke kan lade sig gøre ved at teste om det kan, har altid det problem, det kan ikke vises umuligt.

Andre gode ideer? Hvis man vil have en videnskabelig grundtypeteori, må man også anvise måder at falsificere den.

Ligesom man ikke kan bevise, at Gud ikke findes, kan man heller ikke bevise, at der ikke findes grænser for evolutionen - prøv blot selv at overveje problemet i et sådant modbevis. Før et sådant modbevis ville være bare antydningsvis i orden, skulle man eksempelvis kunne få en encellet organisme til at udvikle sig til alle kendte arter (indenfor dyre, plante, fungus og hvad ved jeg arter). Det bliver lidt af et bevis.

Videnskaben holder sig til at postulere ting der rent faktisk kan modbevises. Som udgangspunkt eksempelvis, at mangfoldigheden af arter kan forklares vha. evolution. Det er så op til folk at forsøge at modbevise dette synspunkt, hvilket som bekendt synes ret vanskeligt, al den stund at vi i dag både kender de plausible mekanismer bag evolutionen, ligesom man kan iagttage evolutionen i praksis i naturen omkring os.

At sige man godt kan acceptere evolutionsteorien, men at der findes nogle grænser for denne, uden at man vil ud med, hvad det præcis er for grænser, gør ideen ikke-falsificerbar, og dermed uvidenskabelig. Vi må have nogle konkrete grænser på bordet, så det bliver muligt at teste hypotesen. Sådan fungerer videnskaben nu engang.

Jeg ved godt, at vi er blevet bedt om at afslutte tråden her, men jeg har en sidste afsluttende kommentar, eller rettere, jeg har en kommentar fra Michael Cremo, som jeg spurgte angående kulstof-14-dateringen af Calaveras-kraniet. Han svarede:

"I am familiar with the paper. The carbon date was not from the skull, but from a small bone fragment that was found along with the skull, and which may not really be of the same age as the skull. It adds another interesting detail to the story of the Calaveras skull but does not resolve the case with certainty."

Så konklusionen ser ud til at være, at der kan være grund til at betvivle den omtalte kulstof-14-datering, og at det sidste ord ikke er sagt i Calaveras-sagen. Der versererer påstande om svindel, men intet definitivt bevis for det, og påstandene ser i høj grad ud til at være ideologisk motiverede. I modsætning hertil var beviserne for Piltdown-bedraget ubestridelige og accepteres så vidt jeg ved af alle.

Hvis man accepterer det almene retsprincip om, at en anklaget må anses for at være uskyldig, indtil det modsatte er bevist, bør Calaveras-kraniet stadig regnes med som et relevant fund for forståelsen af menneskets oprindelse, som det med en potentiel alder på 9 mio. år afgjort sætter i et interessant lys.

Hvis nogle vil fortsætte denne diskussion, foreslår jeg ligesom vores netmissionær, at den fortsætter i en ny tråd.

Jada, men jeg prøver lige et kort svar....

Hvis kraniets alder er enorm, pga. det sted det blev fundet, giver det altså ikke meget mening at plædere for, at en knogle fundet ved siden af ikke er af tilsvarende alder. Enten siger fundstedet noget om alderen, eller også gør det ikke! Den logiske forklaring? Såmænd, at manden der påstod han fandt kraniet i en nærliggende indianergrav havde ret.....

Man kan ikke både blæse og have mel i munden på samme tid.....

.