Citat:
»Det er fint med synlige begravelser, især når de foregår i kirken. Blot det synlige ikke tager overhånd fra det meningsfyldte, samværet og den fælles bevidsthed om den døde. For mig handler det om at skabe nærhed,« siger Flemming Pless.

Hvis jeg skulle begrave én af mine kære, ville jeg netop foretrække en personlig begravelse. Hvis det f.eks. var min mand eller mine børn, ville jeg være med til at vaske afdøde en sidste gang. Bestemme hvilket tøj afdøde skulle begraves i og så ville jeg finde en lille ting, der kunne følge med i kisten.

En ting afdøde var speciel glad for, eller en ting der bandt os sammen, en ting der udtrykker mit forhold til den afdøde. Jeg ville måske også ligge en lille bibel i kisten, eller et smykke med et kors på.

Omvendt kan jeg fortælle, at mine forældre ønsker at komme i de ukendtes grav for at de efterladte ikke skal være forpligtet på at holde et gravsted.

Til dette er mit svar udelukkende, at når de er døde, har de ikke så farligt meget at sige. Hvis et gravsted vil hjælpe resten af familien gennem deres sorgarbejde, så er det de efterladte, der har større prioritet .. som du siger, de døde er dog døde ..

Så ja .. det handler om at sige farvel og afrunde et kapitel af ens liv. Deri har vi alle individuelle behov som bør efterkommes så vidt det er muligt. Men det vil være udemærket om vi kunne få nogle etiske regler på området

Citat:
Til dette er mit svar udelukkende, at når de er døde, har de ikke så farligt meget at sige.

Citat:
Hvis et gravsted vil hjælpe resten af familien gennem deres sorgarbejde, så er det de efterladte, der har større prioritet

Citat:
Så ja .. det handler om at sige farvel og afrunde et kapitel af ens liv. Deri har vi alle individuelle behov som bør efterkommes så vidt det er muligt. Men det vil være udemærket om vi kunne få nogle etiske regler på området

Citat:
Men så respekterer du jo ikke deres ønske. Hvordan kan du så forvente at man respekterer dine ønsker, når du er død?

Nej, det kan jeg ikke forvente. Jeg kan komme med en "vejledning" i hvordan mine efterladte kan gøre det. Men har de andre behov, tæller de højere end mine eftersom "jeg ikke er mere".

Hvilke etiske regler, jeg kunne forestille mig? Hmm .. regler som både tilgodeser de efterladte, men som også holder udfoldelserne på et fornuftigt niveau. Det vil sige, på et niveau der ikke virker anstødeligt, og ikke er til gene for omgivelserne. En sag for det Etiske Råd ...

I øvrigt synes jeg rigtig godt om ideen med at sprede asken i vinden. Meget symbolsk, roligt og fredfyldt.

Citat:
Du har tydeligvist aldrig mistet en virkelig nærtstående?

Citat:
Pointen er, at vi alle er forskellige, og det må vi så forsøge at respektere fremfor at give hinanden kvalme (Museeye)!

Citat:
Jeg skal ikke svare på andres vegne, men gerne på egne.

Citat:
Jeg ved ikke om dette er et brugbart svar, men jeg ville hverken undvære ritualer eller det personlige præg.

Citat:
Hvad du skriver, bekræfter blot min dårlige smag i munden.

I øvrigt rettede jeg efterfølgende "kvalme" i mit indlæg til "dårlig smag" fordi det var mere præcist. Men jeg kan se, at databasen alligevel ikke har registreret denne rettelse.

Citat:
Ja, min argumentation lyder som noget humanisatisk ammestuesnak, men netop sorg er menneskelig, altså humanistisk, og derfor er det vel naturligt at ritualer og processer omkring død og sorg tager sit udgangspunkt i de videnskaber der ligger inden for humaniora, primært psykologi, sociologi og antropologi.

Citat:
Jeg forventer ikke at folk der ikke har stået i situationen forstår argumentationen, da den er yderst konsekvensbetonet, men tro mig, når du en dag står i situationen vil du værdsætte ritualerne.

Citat:
Med hensyn til at stille spørgsmål ved og debatterer området, mener jeg absolut at det skal gøres, jvf. min profil, bør alt vendes og diskuteres, dog vil en diskussion vedrørerende døden altid rumme et element af personlige følelser og det gør det svært at diskuterer den bare nogenlunde objektivt.

Citat:
øvrigt rettede jeg efterfølgende "kvalme" i mit indlæg til "dårlig smag" fordi det var mere præcist. Men jeg kan se, at databasen alligevel ikke har registreret denne rettelse.

Citat:
Derfor: Brug ordstyrerknappen, når nogen skriver noget, som du er utilfreds med, så bliver indlægget studeret og vurderet en ekstra gang.

Citat:
Det er ikke sikkert, at det hjælper (det havde det faktisk ikke gjort i det foreliggende tilfælde!) for ordstyreren er måske ikke enig i, at der er grund til kritik eller Netikette-henvisninger ... såeh ..

Citat:
Så hvis du tager anstød af et indlæg en anden gang, så tryk på knappen og håb at ordstyreren er enig med dig og kaster det kritiserede indlæg i papirkurven eller kommer med en reprimande ... Det kunne da være!

Citat:
Der står for mig at læse intet i Netetikken om, at debbattørerne ikke må henvise til debatforumets reglement.

Citat:
Hvor sidder ordstyrerknappen?
Og hvad nu hvis man ikke er tilfreds med ordstyrerens vurdering? Kan man så få en anden orstyrer til at se på sagen?

Ordstyrerknappen er det sidste ikon nederst i indlægget.

Nej, du kan ikke udskifte din ordstyrer! - det er ansvarshavendes (Netmissionærens) privilegium, så det er ham du skal henvende dig til, hvis du vil klage over en ordstyrer.
Så vil han helt sikkert kigge på sagen og melde tilbage til dig, om han synes ordstyreren har haft en dårlig dag.
Det kan aldrig udelukkes - ordstyrere er næsten lige så fejlbarlige som I andre!

Men som der også står i Debatvejledningen:
Vi ønsker at have en god diskussion, med så lidt fokus som muligt på ordstyrerne.
Hvis du finder et indlæg uacceptabelt, så orienter ordstyreren privat.

Citat:
Hvorfor havde det ikke hjulpet i gængse tilfælde?
Jeg synes da, det er temmeligt åbenlyst (for mig!), at Child-of-Gods sidste kommentar, var hæftet mod mig som person, og ikke handlede om sagen.

Citat:
Der er altså ingen mulighed for at kunne forsvare sin indignation?

Faktisk ikke. Ikke i det offentlige rum.
Men du er velkommen til at afreagere på ordstyreren i privaten!

Det er lidt en undtagelse, at jeg har valgt at svare på nogle af dine spørgsmål her i tråden, for det er ikke meningen med debatten, at vi skal bruge en masse spalteplads på at debattere, hvordan man debatterer - -

- hellere gå direkte til sagen og i gensidig respekt udveksle ord om vores kristne tro, ikke-tro, tvivl og vantro - og hvad deraf følger!

kristina