De danske myndighederer er siden foråret 2002 begyndt at give mange irakere afslag på asyl og har samtidig besluttet, at disse kan tilbagesendes til Irak. Når de skal sendes tilbage må de danske myndigheder dog ikke kontake de irakiske myndigheder, og derfor kan de ikke sendes hjem alligevel, men er henvist til blot at sidde på de danske asylcentre uden håb og uden fremtid. Det er psykisk tortur!

Da de er afvist får de blot udleveret madvarer, men ingen penge. Blandt de personer fra Irak som får afslag på asyl er mange kristne.

Vær med til at protestere mod denne umenneskelige behandling. Hent et underskriftsark her.

Forresten - her er noget tankevækkende, sagt at indremissions nye flygtningmissioner, der er fra Irak og p.t. er "udstationeret" i Silkeborg. Han blev spurgt på et "præsentationsmøde" om det ikke var svært at være kristen i Irak. Det måtte han benægte med ordene: "Det er lettere at være kristen i Irak end det er at være kristen i Danmark".

Hvad mente han.... ?
Var det, at der ikke var forfølgelse.... eller at det vart lettere at bevares i troen, fordi man ikke kunne klare sig uden at skrige på hjælp fra Den Almægtige eller.........
Hvordan ?

Den udtalelse har næppe noget at gøre med at der ikke finder forfølgelse sted i Irak. Det er kendt sag (som Imad også kan bekræfte!) at det er farligt at konvertere fra Islam eller at gifte sig med en ikke-muslim. Og det er ofte baggrunden for mange af de kristne flygtninge fra fx Irak.

Dette er rent gæt fra min side:

Jeg forestiller mig at missionæren med sin udtalelse har ment noget i retning af, at det store flertal i Danmark er det vi kalder navn- eller kulturkristne. Sådanne mennesker findes næppe i Irak, hvor det i høj grad nok er enten-eller.

Det kan måske være svært at bevare den levende kristne tro, hvis man, som mange her i Danmark, kun er i kontakt med mennesker, som ikke tager troen særlig alvorligt, og da slet ikke som et spørgsmål om evigt liv eller død. Når irakere vælger at bekende sig til kristendommen, koster det dem dyrt.

Vi i Danmark er på så mange måder forkælede af Gud, synes jeg, og vi har grund til at takke for al vores velfærd, og for at vi her kan samles frit i kristne sammenhænge, både privat og til gudstjenester. Det er ingen selvfølge, og ikke noget som vi har fortjent.
.
Så lad os på tænke over, hvordan vi kan støtte de forfulgte kristne i Irak og i andre lande, hvor mange er i fængsel, og mange skal være martyrer for deres tros skyld. Vi kan da i hvert fald bede for dem og måske også støtte dem økonomisk, og vi kan bede for os selv om, at vi må få Guds hjælp til at forvalte vores velfærd og velstand med visdom og næstekærlighed..

kristina

Det er rigtigt. Men Irak er dog ikke en af "de store" inden for kristenforfølgelse. Jeg tror tit Irak forveksles med Iran, da Irak slår sit navn mere fast med Saddam bag roret. Men givetvis er det problematisk at være kristen i Irak. Imad begrundede dog noget af det med, at kristendommen var accepteret i Irak, hvorfor jeg vælger at tro, at forfølgelsen praktiseres af enkeltgrupper frem for regeringen.

Ikke for at neddrosle det, men vi lader til tider andre begivenheder spille ind når vi sætter "tal" på forfølgelserne. Romerne er ska. kendt som nogle af de tunge drenge inden for kristenforfølgelse, men de færreste bekender dog, at det kun var i en periode på under 2 år, og at de kristen efterfølgende sad i senatet og havde så meget magt, at de fik de hedenske gude-statuer flyttet ud af Roms regeringsbygninger.

Baggrunden for at mange flygter fra Irak tror jeg nu mest skyldes militærtjeneste og Irak's krigsførelse.

Måske kom jeg bare op af stolen af, at jeg nogle gange (som tidl. FN soldat) kan føle mig lidt provokeret af, at vi (kristne) kun reagerer, når andre kristne kommer i klemme, mens sandheden er, at de er i samme situation som alle andre (de kristne irakere der "bliver mishandlet af danskere").

Hej Machine A,

Ja til hvad du skriver, men jeg synes lige vi skal have det med, at det kan være særdeles problemfyldt at være kristen i et land, som har officiel religionsfrihed.

Jeg har været i Tyrkiet for nylig og talt med tyrkere, som havde alvorlige problemer, fordi de blev forfulgt af myndighederne, som jo ganske vist ikke kunne anklage dem for at være kristne, men f.eks. godt for at være spioner. Vi kunne ikke besøge den kristne meninghed i Istanbul, fordi det så uundgåeligt ville resultere i ransagelser og formentlig anholdelser med anklager om spionage.
Og når der søges om byggetilladelse til kirker passer det faktisk aldrig i lokplanerne, medens der aldrig er problemer mht. opførelse af moskeer.
Regeringen, som formentlig hovedsagelig er kultur-muslimer, har hårdt brug for også de fundamentalistiske muslimers stemmer.

Hertil kommer også, at flygtninge fra lande med såkaldt religionsfrihed ikke let kan opnå asyl i andre lande, som jo henholder sig til den religionsfrihed, som reelt ikke er der. Der var også et tilfælde med egyptisk, som blev afvist som flygtninge, både i Tyskland og her i Danmark - selv om de blev udsat for at få deres børn fjernet, for at børnene kunne blive opdraget som gode muslimer. (Familien har dog nu fået asyl i USA ved indgriben fra ministeriet der.)

Jeg spekulerer tit på, hvor mange af os priviligerede kristne danskere, der ville komme i kirke i dag, juleaftensdag, og stå frem og bekende vores tro, hvis vi vidste det kunne koste vores og vores nærmestes job, velfærd, frihed - og måske endda livet.

Men nu skal jeg i kirke. Måske skal vi synge "- - på stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå - - . JA, lad os glæde os over det, og skønne på det !
Hav en dejlig jul i Guds lys !
kristina

skal vi kun hjælpe pga at det er kristne burde vi ikke hjælpe fordi det er mennesker der har brug for hjælp ?

Vi skal selvfølgelig hjælpe dem, p.g.a. at de er mennesker, skabt i Guds billed. Men vi må samtidig også se, at kristne sætter deres liv på spil, ved at have en kristen tro. Forfølgelserne i disse lande, hvor de kommer fra, hvor de bliver ydmyget og tortureret offentligt p.g.a. deres tro. De må leve "under jorden" og på specielle måde gøre ting for at få/have fællesskab med andre kristne.

De lever i en betydelig værrer situation end Palistinenserne. Så de skal have alt den støtte fra os kristne som vi kan give dem.

K.h.
Kim

Joeh, det er rigtigt det du skriver.

Men på min FN-missioner har jeg altså set en del, der sætter deres liv på spil ved at være blevet født og ikke at have taget deres eget liv endnu.

Nej, nu har jeg svært ved at tro, at kristne vil tage livet af sig selv, for at skade andre. Vi læser jo igen og igen i Biblen, at vi skal være kærlige imod dem der er efter os, så indfalds vinklen er en helt anden end den i mellemøsten.

K.h.
Kim

Netmissionæren er det ikke lige meget om disse irakker er kristne, muslimer eller jøder. Mennesker er jo mennesker.

Det kan være lige meget, men ikke der nede. Tænk på, at du måtte flygte væk fra Danmark p.g.a. at du ville blive slået ihjel ved at have den holdning at mennesker er mennesker? (EN TÆNKT SITUATION)

Det er det, som de kristne ser frem til.

K.h.
Kim

Jeg synes faktisk ikke det er helt ligegyldigt om de er jøder, musllimer eller kristne, sådan som eng10 mener.

Som kristne udgør vi, sammen med vores kristne brødre og søstre i hele verden, Jesu Kristi legeme. Derfor føler vi os primært kaldet til at hjælpe vore kristne brødre og søstre, når de er i nød.

Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen, og i vores forbøn kan vi huske at bede for alle lidende og forfulgte mennesker, uanset hvor de befinder sig, og uanset om de er kristne eller ej.

kristina

Nu er jeg ikke gået ind i hvad eng10 mener, når der bliver snakket om andre. Jeg er gået ud fra den befaling Jesus giver, at vi skal elske hinanden, for at andre kan se vi er Hans disiple.

Du har jo også ret i, at de kristne skal vi tage god hånd om, for der er muslimer og andre åndsmagter der ønsker at komme os til livs p.g.a. vor tro frihed og sejr i Jesus.

Så hvis eng10's mening var at vi skal se bort fra vor kristne brødre og søstre i Jesus Kristus vor frelser, så vil jeg da være helt enig med dig Kristina.

K.h.
Kim

Øhm, svarer du på noget jeg skrev? Så er jeg ikke helt med.

Det jeg mente var, at jeg har set en del mennesker, der satte deres liv på spil så snart de blev født - udelukkende fordi de VAR blevet født. Ikke at de var kristne eller noget. De var bare i live, hvilket gjorde, at man gerne så dem døde sådan inden for en rimelig periode.
Det var under mine udstationeringer på Balkan.

Så jeg mente, at nok har nogle kristne problemer, fordi de er kristne, men der er også nogle ikke-kristne der har problemer, fordi de ikke er døde.

Det har du jo ret i. Vi har jo selv abort her i landet, så hvis vi ikke ønsker et barn, så dræber vi det bare, inden det liger et menneske for meget.

Min svar byggede mere på at det var mennesker der flygtede og skulle tilbage. Et nyfødt barn ikke kunne flygte for sit liv.

K.h.
Kim